POLITIK. De markant stigende priser på fødevarer har fået regeringen til at sætte gang i en grundig analyse af udviklingen. Første del af analysen fra Erhvervsministeriet er nu færdig og peger på en række forklaringer på, hvorfor priserne er steget de seneste år.
Ifølge analysen er fødevarepriserne steget med 24 procent siden starten af 2022. Stigningerne hænger blandt andet sammen med ekstreme vejrhændelser, eftervirkningerne af Covid-19 og krigen i Ukraine. Samtidig viser analysen, at forholdet mellem indtægter og omkostninger har udviklet sig forskelligt i de enkelte led af fødevareværdikæden.
Blandt andet fremgår det, at landbruget i perioden fra 2019 til 2024 i gennemsnit har haft større overskud end i årene fra 2015 til 2018.
Som led i det videre arbejde har der været afholdt møde i Forum for Forbrugerpriser, som spiller en central rolle i anden del af analysen. Her er fokus rettet mod konkurrencesituationen i fødevareværdikæden, og arbejdet sker i dialog med både branchen og forbrugerorganisationer.
Erhvervsminister Morten Bødskov peger på, at de høje priser rammer mange danskere hårdt i hverdagen.
»Priserne er steget kraftigt og for mange danskere er hverdagen med høje priser hård. Det skal vi gøre noget ved. For de stigende priser rammer de danskere med små indkomster særligt hårdt. Derfor forhandler regeringen om målrettede fødevarechecks. Men arbejdet stopper ikke der. Vi skal til bunds i priserne. Første delanalyse er klar og peger på, at indtægter og omkostninger har udviklet sig forskelligt på tværs af værdikæden. I næste delanalyse spiller dagens møde i Forum for Forbrugerpriser en vigtig rolle. Her undersøger vi hele værdikæden og ser på muligheder for at styrke konkurrencen og skabe bedre priser på hylderne og i køledisken.«
Regeringen peger samtidig på, at de allerede vedtagne tiltag, som kommer før en eventuel fødevarecheck, vil give en arbejderfamilie med børn, der bor i hus, 30.000 kroner mere til forbrug sammenlignet med 2024.
SPORT. To ud af tre nominerede til prisen som verdens bedste mandlige håndboldspiller kommer fra Danmark, efter at Det Internationale Håndboldforbund har offentliggjort feltet til IHF World Player of the Year 2025. Mathias Gidsel og Emil Nielsen er begge blandt de tre udvalgte.
Mathias Gidsel har vundet prisen de seneste to år og kan nu skrive sig ind i historiebøgerne, hvis han bliver kåret for tredje gang i træk. Det er aldrig tidligere sket, siden prisen første gang blev uddelt i 1988. Kun Mikkel Hansen og Nikola Karabatic har tidligere vundet hæderen tre gange, dog ikke i sammenhængende år.
Ud over de to danskere er også den kroatiske højre back Ivan Martinović nomineret. De tre spillere er udpeget af Det Internationale Håndboldforbunds Commission of Coaching and Methods.
Vinderen findes på baggrund af stemmer fra udvalget, en åben fanafstemning samt de landstrænere, der deltog ved VM i 2025. De tre grupper vægter lige meget, og fanafstemningen løber fra den 25. januar til den 10. februar.
Om Mathias Gidsel skriver forbundet i sin nominering: »Gidsel har uden tvivl været verdens bedste spiller i de seneste år, men kan han gøre det tre år i træk – noget hidtil uset? Chancen er bestemt til stede efter hans fantastiske præstationer i løbet af året, hvor han blev kåret til MVP og turneringens topscorer ved VM i 2025.«
Emil Nielsen får ligeledes stor ros for sin indsats ved verdensmesterskabet, hvor han spillede en central rolle på det danske hold. IHF skriver blandt andet: »Danmarks stjerne leverede en nærmest overjordisk præstation ved VM, hvor han reddede 125 skud – det højeste antal redninger af nogen målmand ved et VM – med en imponerende redningsprocent på 43. Hans indsats var afgørende for, at Danmark sikrede sig endnu en VM-titel.«
Danmark har tidligere haft stor succes ved prisen. Ud over Mathias Gidsel og Mikkel Hansen har også Niklas Landin vundet hæderen som verdens bedste mandlige håndboldspiller, mens Anja Andersen og Sandra Toft er de to danske kvinder, der har modtaget prisen.
Også på ungdomssiden er der dansk repræsentation i årets nomineringer. 21-årige Julie Scaglione fra Ikast Håndbold er nomineret som IHF Young Female World Player of the Year 2025.
I nomineringen skriver forbundet blandt andet: »Julie Scaglione er blevet en hjørnesten i Danmarks angreb efter at have overvundet en knæskade, der holdt hende ude i næsten et år. Scagliones styrke og stabilitet gør hende til en spiller, man skal holde øje med i fremtiden. Hun har allerede opnået stor erfaring efter at have fået seniordebut som blot 16-årig.«
Julie Scaglione er nomineret sammen med Nina Dury fra Frankrig og Viola Leuchter fra Tyskland, og vinderen findes efter samme afstemningsmodel som hos seniorerne.
Mandag står han over for Danmark i en kamp, der kan få stor betydning for mellemrunden ved EM. For Juri Knorr er det ikke bare et opgør mod et af verdens bedste landshold, men også et møde med det land, hvor han til daglig bor og spiller sin klubhåndbold. Den tyske stjerne lægger ikke skjul på, at relationen til Danmark betyder noget – også når han trækker den tyske trøje over hovedet.
Set fra Knorrs perspektiv er Tysklands position i turneringen ikke et resultat af stabilt topniveau, men af noget mere sammensat. Holdet har ikke ramt et gear, hvor spillet flyder ubesværet, men har alligevel formået at samle point og muligheder undervejs. Det er ikke euforien, der fylder, men en mere afdæmpet tilfredshed over, at tingene – trods alt – har flasket sig bedre end frygtet efter de første kampe.
»Jeg er virkelig glad for, at vi er i den her position.«
Når Knorr taler om årsagerne, peger han ikke på én forklaring. Snarere på et mønster, hvor kampene har udviklet sig forskelligt, og hvor løsningerne ikke altid har været de samme. Det har krævet, at ansvaret har flyttet sig rundt på banen.
»Alle bidrager.«
Han nævner enkelte navne, men uden at gøre dem til heltefigurer. Pointen ligger ikke i præstationerne isoleret, men i bevægelsen i holdet, når rytmen ændrer sig.
»Marko Grgic spiller en fremragende kamp mod Norge. Når Nils kommer ind, ændrer han tempoet med det samme, og Franz spiller også en stærk første halvleg.«
Bagest har der dog været en konstant, som Knorr vender tilbage til med en blanding af forundring og respekt. Ikke som noget nyt, men som noget, der alligevel bliver ved med at imponere.
»Jeg bliver faktisk stadig overrasket over Andis præstationer.«
Også på bænken var reaktionen den samme.
»Miro sagde lige til mig, at han aldrig havde set noget lignende fra en målmand.«
For Knorr er det ikke bare en god turnering, men et niveau, han sætter i en større sammenhæng.
»Andi (Andreas Wolff, red.) er helt utrolig. Sammen med Emil Nielsen er han verdens bedste målmand.«
Alt dette ændrer dog ikke ved, at mandagens kamp stiller helt andre krav. Danmark repræsenterer et tempo og en bredde, som Tyskland endnu ikke har mødt i turneringen, og Knorr lægger ikke skjul på forskellen i styrkeforholdet.
»Kampen mod Danmark bliver selvfølgelig meget svær. De har nogle af verdens bedste spillere og er klare favoritter.«
Alligevel taler han ikke om kampen som en formalitet. Snarere som en opgave, der skal tages alvorligt netop fordi udfaldet ikke er givet på forhånd.
»Vi skal spille kampen og se, hvad der sker bagefter.«
For Knorr er opgøret samtidig mere end bare endnu en EM-kamp. Til daglig bor han i Danmark og spiller for Aalborg Håndbold, og relationen til omgivelserne er en del af rammen.
»Jeg er virkelig glad for at bo der.«
Også arenaen betyder noget.
»Hver gang jeg kommer i den her hal, er det noget særligt. Folk er altid meget venlige over for mig.«
Håbet er derfor ikke formuleret som en ambition om sensation, men som et ønske om at kunne udfordre.
»Jeg håber, at vi kan give Danmark flere problemer end tidligere.«
Samtidig er der en klar bevidsthed om, at vejen videre ikke kun går gennem én kamp.
»Vi har to chancer for at komme i semifinalen.«
Først mod Danmark – hvor Tyskland ved, at de starter som underdogs.
»Og hvis det ikke lykkes, har vi endnu en finale mod Frankrig.«
Udgangspunktet er ærligt, uden forskønnelse.
»De sidste to kampe har ikke været perfekte.«
Men netop derfor er der også en forventning om, at der stadig er noget at hente.
»Jeg tror på, at det her hold kan løfte niveauet.«
Mandag viser, hvor meget der er tilbage i den tanke.
POLITIK. Erhvervsminister Morten Bødskov tager i de kommende dage til Kina, hvor han sammen med en større dansk erhvervsdelegation skal drøfte muligheder og udfordringer for dansk erhvervsliv på et af verdens største markeder.
Besøget går til Beijing og Shanghai, hvor ministeren blandt andet skal mødes med den kinesiske vicetransportminister med ansvar for det maritime område samt Kinas minister for industri og informationsteknologi. Rejsen har særligt fokus på dansk skibsfart og life science, som begge udgør væsentlige danske styrkepositioner i forhold til eksport til Kina.
Med på turen er repræsentanter fra den danske shipping- og maritime industri samt life science-sektoren. Blandt deltagerne er virksomheder som Maersk og Everllence, ligesom Ambu og Leo Pharma også er repræsenteret.
Ifølge erhvervsminister Morten Bødskov handler rejsen både om at fastholde danske styrkepositioner og om at forholde sig til de udfordringer, der følger med samarbejdet med Kina.
»Verden er forandret. Derfor skal vi forsvare og forstærke Danmarks styrkepositioner. Inden for grøn skibsfart og life science kan vi matche Kinas ambitioner om vækst og bæredygtighed. Relationen med Kina kommer dog ikke uden sine udfordringer. Vi skal derfor se, om vi kan finde en vej mod at skabe fælles resultater. Derfor rejser jeg nu til Kina sammen med flere toneangivende, danske virksomheder. Vi skal blive klogere på både benspænd og muligheder. For med ærlig og konstruktiv dialog kan vi fastholde et godt partnerskab, som vil skabe vækst og job i begge lande.«
Under besøget skal der blandt andet sættes fokus på de generelle vilkår for danske virksomheder på det kinesiske marked. Særligt life science-sektoren fylder i dialogen, da den udgør den største del af den danske eksport til Kina.
I de første 11 måneder af 2025 nåede den danske vareeksport til Kina op på 49 milliarder kroner. Samtidig har Kina et stigende fokus på bæredygtighed og innovation, hvilket ifølge Erhvervsministeriet åbner for nye muligheder for danske virksomheder.
Rejsen skal også styrke dialogen om markedsadgang, fair konkurrence og stabile rammevilkår. Derudover bliver der sat fokus på den grønne omstilling af skibsfarten og de globale regler på området, som rummer eksportmuligheder for Det Blå Danmark.
Der var en klar forskel på torsdag og søndag. Ikke nødvendigvis i resultatet, men i oplevelsen af kampen. Efter sejren over Spanien pegede Nikolaj Jacobsen på et dansk hold, der angreb med større frihed – men stadig havde noget at hente defensivt.
»Det var en helt anden oplevelse end i torsdags. Der skal også gives stor kredit til Spanien, som spiller noget virkelig god håndbold. Defensivt var vi udfordret i dag, men offensivt leverer vi i store dele af kampen en rigtig flot præstation.«
Spanien fik lov at spille. Ikke uhindret, men med mere plads, end Danmark ønskede. Jacobsen lagde ikke skjul på, at det var et bevidst fokusområde efter kampen.
»Defensivt savner jeg mere kontakt. Jeg synes, vi bliver for passive og ikke får sat nok tryk på, men Spanien spiller også godt.«
Spillemæssigt var kampen todelt. I første halvleg havde Danmark overtaget, men uden at få fuldt udbytte af det.
»I perioder i første halvleg er vi lidt ukoncentrerede. Vi har egentlig godt fat i kampen, men kommer til at lave nogle dumme tekniske fejl.«
Efter pausen ændrede billedet sig.
»I anden halvleg laver vi meget få – måske næsten ingen – og det er selvfølgelig positivt.«
En væsentlig del af forklaringen lå i Danmarks syv-mod-seks-spil, som fungerede bedre end tidligere i turneringen.
»Jeg er meget tilfreds med vores 7 mod 6-spil. Det fungerede rigtig godt, og vi fik justeret undervejs.«
Justeringerne gik også ud over det vante.
»Selvom Spanien udfordrede os, lavede vi nogle ændringer, også i ting vi normalt ikke spiller så meget, og det løste spillerne virkelig flot.«
Resultatet trak først for alvor fra i en periode, hvor Spanien havde svært ved at omsætte deres chancer.
»Resultatet kan godt se overbevisende ud, men det hænger også sammen med, at Emil har fem meget store redninger i den periode, hvor vi trækker fra.«
Offensivt var der dog klare plusser – især på fløjene.
»Vores fløje leverede virkelig i dag. Det betyder meget for vores spil, at vi får skabt bredden, især når modstanderen står så tæt på Simon og Mathias.«
Det var en kollektiv præstation.
»I dag var vi dygtige i vores bredde, og alle fire fløje var skarpe i deres afslutninger, og det er selvfølgelig meget tilfredsstillende.«
Kampen bød også på et øjeblik, der gjorde indtryk på landstræneren, da Spaniens blot 18-årige talent, Marcos Fis, kom ind på banen foran et fyldt publikum.
»Det var også imponerende at se en ung spiller på bare 18 år komme ind på den scene foran 15.000 tilskuere og gøre det så flot.«
Men blikket er allerede rettet videre.
»Når det er sagt, så møder vi på mandag et fysisk endnu stærkere hold, og der skal vi stå bedre imod. Vi kan ikke blive trykket så flade, som vi gør i dag.«
Perspektivet er klart. Sejren var vigtig, men ikke afsluttende.
»Overordnet set står vi fint. Nu venter kampen mod Tyskland på mandag, hvor meget kan blive afgjort. Det bliver en spændende mandag aften.«
Inden da er der arbejde at gøre.
»I morgen bliver der træning, men ikke for alle.«
Danmark vandt kampen. Men ifølge landstræneren var den også en påmindelse om, hvor lidt der skal justeres – og hvor meget der stadig er på spil.
Danmark slog Spanien 36-31, men det var ikke en kamp, der efterlod indtrykket af et hold, der havde ramt sit højeste gear. For Mathias Gidsel var det en sejr, der først og fremmest blev vundet på kontrol – og på det, Danmark undlod at gøre.
»Jeg synes, det var fint. Måske ikke meget mere end fint.«
Det er en bemærkning, der sætter tonen. Ikke tilfredshed, ikke kritik, men en nøgtern vurdering af en kamp, hvor spillet aldrig for alvor flød. Spanien fandt løsninger, især tæt på stregen og i de sene afslutninger, og det var ikke tilfældigt.
»Gennem hele kampen har vi problemer defensivt med helt at holde dem væk, og det er sagt med stor respekt, for de scorer nogle svære mål med indspil til stregen og afslutninger i sidste øjeblik.«
Alligevel var der en forskel i forhold til tidligere opgør mod netop Spanien. Ikke i intensitet eller tempo, men i disciplinen.
»Den afgørende faktor er, at vi ikke laver ret mange fejl. Og selv mod et meget provokerende spansk offensivt forsvar, der hele tiden prøver at lokke os til fejlfordelinger, hopper vi ikke i fælderne.«
Spanien gjorde, hvad de er bedst til. De gik ekstremt højt, aggressivt og konstant på bolden – også mod Danmarks syv-mod-seks-spil. Det er et forsvar, der er designet til at skabe uro og tvivl, og som tidligere har fået Danmark til at spille overilet. Denne gang blev ubehaget accepteret.
»Tidligere har vi haft problemer mod Spanien, hvor vi er blevet lukket ind i fælder, men det synes jeg ikke, vi gør i dag. Vi holder dem bedre på afstand og laver en disciplineret indsats.«
Det var ikke en kamp, der blev vundet på følelser, og heller ikke en, hvor temperamentet løb løbsk.
»Nej, jeg følte mig overhovedet ikke provokeret. Det er mere fagligt.«
Netop det faglige blev afgørende. Spanien pressede, fløj ind i duellerne og spekulerede hele tiden i fejl, især når de spillede mand-mand. Danmark blev tvunget til svære afleveringer, men holdt hovedet koldt.
»Det er ikke behageligt, men jeg synes, vi holder os kølige og undgår fejlene. Og som sagt var det den afgørende faktor.«
Selv med sejren er der ingen fornemmelse af, at Danmark har ramt sit topniveau. Tværtimod.
»Vi må erkende, at vi ikke helt har været der spillemæssigt endnu.«
Mellemrunden har vist sig hårdere end ventet, og ifølge Gidsel er det ikke kun et spørgsmål om modstandernes kvalitet, men også om sammenspil og timing.
»Den her mellemrunde er ekstremt hård og har vist sig at være en større opgave, end man måske lige havde regnet med. Vi er ikke helt tilfredse, og vi har ikke sat den perfekte kamp sammen endnu.«
Forklaringerne er komplekse og hænger sammen.
»Nogle gange rammer man bare ikke flowet, når man kommer fra forskellige klubber, og mange modstandere udfordrer os på forskellige måder.«
Derfor har Danmark også justeret kursen undervejs.
»Nogle af de ting, vi arbejdede med i opstarten, har måske ikke fungeret helt, som vi havde håbet, og derfor er vi gået lidt tilbage til nogle af de ting, vi har i værktøjskassen.«
Også i kampens slutfase var der irritation over det uforløste.
»Det irriterer os lidt, at vi ikke lukker kampen tidligere. Vi har en femmålsføring i første halvleg, som vi ikke holder, og går kun til pause med plus to.«
Det er detaljer, der kan få betydning senere.
»Det kan komme til at koste senere i turneringen, hvis vi ikke bliver dygtigere til at holde føringerne.«
Alligevel er der ingen bekymring at spore.
»Jeg er overhovedet ikke bekymret. Vi er en gruppe mennesker, der hele tiden søger at blive bedre.«
Midt i analysen var der også plads til anerkendelse af modstanderen. I omklædningsrummet blev der talt om Spaniens unge Marcos – et navn, der gjorde indtryk.
»Hvor imponerende eksplosiv han var, og hvor meget han mindede om et lille stjerneskud.«
Danmark vandt kampen. Ikke ved at dominere, men ved at undgå kaos. Og for Mathias Gidsel var det måske netop pointen: At kunne kontrollere en kamp, selv når spillet ikke flyder, er også et skridt fremad – også selv om det kun føles som “fint”.
Danmark besejrede Spanien 36–31 i Jyske Bank Boxen efter en stærk anden halvleg med Emil Nielsen som kampens spiller, og sejren cementerede dansk kontrol i mellemrunden.
Fortet stod ikke bare fast denne aften i Jyske Bank Boxen. Det voksede.
Danmarks 36–31-sejr over Spanien blev kulminationen på en mellemrunde, hvor rytmen, autoriteten og troen vendte tilbage. Det var en kamp, der begyndte med dansk dominans uden fuldt udbytte, bevægede sig gennem kaos og kendelser og endte i en anden halvleg, hvor Emil Nielsen rejste sig som kampens urokkelige midtpunkt, og hvor Danmark ganske enkelt trak fra.
Spanien slog først til ved Imanol Garciandia, men det svar, der fulgte, satte tonen. Simon Pytlick bragede Danmark i gang, Emil Jakobsen fulgte op, og allerede tidligt var der fornemmelsen af et dansk hold, der havde besluttet sig for at tage styringen. Emil Nielsen åbnede stabilt i målet, Johan Hansen scorede fra spids vinkel, og da Pytlick kanonerede Danmark på 4–1, begyndte Boxen for alvor at koge.
Spanien forsøgte at svare igen med straffekast og individuelle aktioner. Garciandia blev ved med at drille, Marcos Fis reducerede fra pletten, men hver gang Spanien fandt et lille hul, blev det lukket igen. Emil Nielsen pillede et straffekast med nærmest provokerende lethed, Mathias Gidsel blev smadret i duellerne og rejste sig igen, og Emil Jakobsen udnyttede endnu et straffekast, selv om der ikke fulgte nogen spansk udvisning med.
Danmark fik hul på overtalsspillet. Magnus Landin blev spillet fri i syv mod fem, Gidsel løb legende let igennem, og Pytlick brændte banen af med sin fjerde scoring til 11–7. Alligevel var der noget uforløst over første halvleg. Rasmus Lauge blev uskarp, Spanien fik reduceret på langskud, og trods dansk overtag stod der kun 16–14 ved pausen. Danmark havde været klart bedst – men forskellen på banen var større end forskellen på tavlen.
Efter pausen forsøgte Spanien at ændre billedet med straffekast og fysisk spil. Danmark svarede igen ved at skrue op. Emil Jakobsen scorede, Kirkeløkke kom ind og dækkede backen i forsvaret, og Emil Nielsen begyndte for alvor at dominere kampen. Da Spanien udlignede til 17–17 for første gang siden 0–0, tog Danmark straks grebet tilbage. Kirkeløkke svarede igen, Andersson samlede sin egen retur op og scorede, og Gidsel hamrede en kontra i nettet, mens Spanien rasede over en spiller, der lå i det danske felt.
Midt i anden halvleg eksploderede kampen. Video, udvisninger og buh-råb bølgede gennem hallen. Emil Bergholt blev sendt ud, et dansk mål blev annulleret, og Nikolaj Jacobsen fik gult kort, mens han pegede mod storskærmen og spurgte, hvad hans spillere overhovedet kunne gøre anderledes. Det kaos var Spanien ikke i stand til at udnytte.
Tværtimod.
Emil Nielsen leverede en dobbeltredning, blev skudt i hovedet og rejste sig igen. Han pillede endnu et straffekast, mens Jakobsen scorede sit sjette, og ved 21–17 var der ond stemning – på den gode måde. Spanien reducerede kortvarigt, men Danmark rykkede. Først Nielsen, så Kirkeløkke. 24–18 efter 41 minutter og spansk timeout.
Herfra var det et spørgsmål om tid. Kirkeløkke fortsatte sit show fra fløjen, fem på fem, trak udvisninger og spillede med en sikkerhed, der understregede bredden i det danske hold. Emil Bergholt scorede fra stregen, Gidsel legede sig til endnu en scoring, og da Nikolaj Jacobsen tog timeout ved 31–24, var det for at samle tropperne – ikke for at redde noget.
Spanien forsøgte med straffekast og fysisk pres, men Sergey Hernández kunne ikke holde Danmark væk. Jakobsen misbrugte ganske vist et straffekast, Johan Hansen blev stoppet fra pletten, men det ændrede ikke retningen. Pytlick blev smadret ned og trak endnu et straffekast, Hoxer sprang højt og scorede spektakulært, og Jakobsen fik sin hævn med sit ottende mål.
I slutfasen bøjede Nikolaj Jacobsen sin egen regel. Pytlick og Gidsel fik luft, Lasse Møller kom på banen, og hele Boxen rejste sig for Emil Nielsen, der reddede igen og igen og blev udnævnt til kampens spiller. 36–31 stod der, da uret løb ud.
Det var ikke bare en sejr. Det var en markering. Fortet stod – og denne gang uden sprækker.
Klokken 18:00 spiller Danmark anden kamp i mellemrunden – denne gang er modstanderen Spanien i endnu en vigtig kamp ved EM-slutrunden. Kampen kan følges live i tekst på AVISEN.
Der er noget, vi har gjort alt for let i den offentlige samtale.
Vi har gjort det let at være ekspert. Let at være kommentator. Let at mene noget om næsten alt – og gøre det med en autoritet, der ikke nødvendigvis hviler på viden, men på formuleringsevne, tempo og timing.
Det er ikke et nyt fænomen. Men det er blevet tydeligere. Og hurtigere.
I dag kan man bevæge sig fra at dække enkeltsager til at udlægge hele samfundsudviklinger uden for alvor at standse op undervejs. Uden at læse bagud. Uden at tage den lange historie med. Uden at forholde sig til de akademiske analyser, de strukturelle forklaringer og de faktiske forudsætninger, som sjældent lader sig opsummere i én pointe eller én vinkel.
Man lyder klog. Det er ofte nok.
Men der mangler noget. Ikke nødvendigvis intelligens – men sammenhæng. De slutninger, der forbinder observationerne med virkeligheden. De mellemregninger, der gør det klart, hvorfor man mener det, man mener. Og hvad man bygger det på.
Det gælder i det små og i det store. Fra de hurtige, forenklede analyser af taler og stemninger ved nytårskure rundt om i landet – hvor enkelte citater gøres til sandheder – til de store forklaringer på verdenspolitikkens scene i disse dage, hvor komplekse konflikter og magtbalancer reduceres til moralske eller taktiske øjebliksbilleder.
Særligt i journalistikken er fristelsen stor. For gammelmedierne arbejder i et felt, hvor aktualitet belønnes, og hvor tempo let forveksles med indsigt. Hvor den, der hurtigt kan formulere en forklaring, også bliver den, der får rollen som ekspert – ikke fordi vedkommende ved mest, men fordi vedkommende kan sige noget nu.
Det er her, den nemme vej opstår.
Den vej, hvor research bliver til orientering. Hvor historien starter dér, hvor sagen senest blussede op. Hvor komplekse sammenhænge reduceres til forklaringer, der passer til formatet – ikke til virkeligheden. Og hvor man springer fra konklusion til konklusion uden at dvæle ved, om de faktisk hænger sammen.
Resultatet er ikke direkte forkert. Det er værre end det. Det er forsimplet. Nogle eksperter er i praksis købt adgang til spalteplads og sendetid, fordi deres vurderinger passer til redaktionens forudindtagede holdning – ikke fordi de bygger på grundig, uafhængig viden.
For når analyser mangler dybde, bliver debatten fattigere. Når vi glemmer de lange linjer, mister vi forståelsen for, hvorfor tingene ser ud, som de gør. Og når autoritet bygges på sikker stemme frem for solid metode, bliver det svært at skelne viden fra vellyd.
At være ekspert er ikke et spørgsmål om at have ordet. Det er et spørgsmål om at have gjort sig umage. Om at have arbejdet med stoffet. Om at kende dets historie, dets brudflader og dets blinde vinkler. Og om at turde sige mindre, når man ved mindre.
I en tid, hvor alle kan kommentere på alt, bliver grundighed en kvalitet i sig selv. At være langsom, hvor andre skynder sig. At læse bagud, før man ser frem. At tænke længere, end formatet kræver.
Det betaler sig at være umage.
Ikke altid i likes og hurtige overskrifter. Men i forståelse. Og i tillid.
Kraftig blæst skaber fredag morgen udfordringer flere steder på det overordnede vejnet. På Storebæltsbroen er der indført restriktioner som følge af kraftig vind. Passage med påhængskøretøjer under 2.500 kilo er forbudt. Vejdirektoratet oplyser, at forholdene følges tæt, og at bilister bør holde sig opdateret om den aktuelle status.
Samtidig advarer Vejdirektoratet om kraftig blæst på Vejlefjordbroen på E45. Vindfølsomme køretøjer frarådes at passere broen. Ifølge meldingen forventes vinden først at aftage senere på aftenen.
Bilister opfordres generelt til at køre med ekstra forsigtighed, sænke hastigheden og være opmærksomme på sidevind – særligt på broer og åbne strækninger.
De seneste trafikale meldinger kan følges via Vejdirektoratets trafikkort.
Oplysningerne er senest opdateret fredag morgen omkring klokken 06.30.
