Det gratis, der ikke er gratis

Af
Andreas Andreassen
-
0

Har du hørt, at vi får gratis tandlæge? Gratis busser for de unge. Gratis fertilitetsbehandling uden loft. Gratis det ene og gratis det andet. Sådan lyder det, når den nye firkløverregerings grundlag bliver foldet ud, og ordet går igen, til man næsten tror på det.

Men sandheden er en anden. Intet af det er gratis. Tandlægen skal betales. Bussen skal betales. Hver eneste af de gode gerninger, der nu loves, har en pris, og den pris ender et sted. Spørgsmålet er bare hvor.

Margaret Thatcher sagde det skarpere, end nogen dansk politiker tør i dag i 1983. »Der findes ikke offentlige penge, der findes kun skatteydernes penge.« Staten har ingen formue ud over den, borgerne selv tjener. Vil staten bruge mere, kan den kun låne eller beskatte. Den anden, der skal betale, er dig.

Alligevel lader det mere og mere til, at retorikken lykkes. Når noget kaldes gratis tilstrækkelig mange gange, holder vi op med at spørge til regningen. Vi hører løftet, ikke betingelsen. Og betingelserne er der. Store bededag vender først tilbage i 2030, og kun hvis beskæftigelsen forinden er steget tilsvarende. Gratis tandpleje for hele befolkningen er først fuldt indfaset i 2035. Flere steder skriver regeringen ligeud, at finansieringen anvises løbende i kommende finanslove. Det er en høflig måde at sige, at pengene ikke er fundet endnu.

Der er intet galt i at ville borgerne det godt. En regering skal turde love noget, og flere af forslagene er både kloge og rimelige. Men en avis skal turde minde om, at gratis er det mest bekostelige ord i det politiske sprog. Det får os til at slappe af, netop når vi burde spørge skarpest.

Så lad os stille spørgsmålet, mens løfterne stadig er friske. Hvad koster det, og hvem betaler? Indtil svaret foreligger, gør man klogt i at læse ordet gratis, som det fortjener at blive læst. Med et stille forbehold, og med Thatchers sætning i baghovedet.

Ny regering på plads: To syddanske ansigter i Mette Frederiksens ministerhold

Af
Thea Dyhrberg
-
0

POLITIK. Efter de længste regeringsforhandlinger i danmarkshistorien har Danmark fået en ny regering. Statsminister Mette Frederiksen præsenterer onsdag formiddag sit ministerhold for Kong Frederik X på Amalienborg, og to af de enogtyve ministre har rødder og valgkreds i Trekantområdet.

Regeringen Mette Frederiksen III hviler på Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre. De fire partier råder tilsammen over 82 af Folketingets 179 mandater og støttes desuden af Enhedslisten og Alternativet. Regeringen afløser Frederiksen II, der har fungeret siden valget blev udskrevet.

Christian Rabjerg Madsen fra Kolding bliver minister for natur og dyrevelfærd. Det er en post med tyngde i et regeringsgrundlag, der lægger op til en omfattende omlægning af dansk griseproduktion og et nationalt sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder. Dyrevelfærdskontrollen flyttes fremover til hans ansvarsområde, og forbuddet mod ekstremavl i griseproduktionen skal være fuldt indfaset i 2035. For et erhverv, der fylder meget i Syddanmark, bliver Rabjerg Madsen dermed en central figur.

Jeppe Bruus, der stillede op i Middelfartkredsen, bliver forsvarsminister. Han træder ind på et tidspunkt, hvor netop forsvaret er blandt regeringens største økonomiske prioriteter. Grundlaget slår fast, at udgifterne til forsvar og beredskab skal udgøre mindst fem procent af bruttonationalproduktet i 2030, hvoraf tre en halv procent går til forsvaret. Bruus kommer fra posten som minister for grøn trepart.

De fire partiledere fordeler de tunge poster mellem sig. Mette Frederiksen fortsætter som statsminister, mens Pia Olsen Dyhr fra SF bliver økonomi- og indenrigsminister. Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne fortsætter som udenrigsminister, og Radikale Venstres Martin Lidegaard bliver erhvervs- og konkurrencekraftsminister. To socialdemokratiske topprofiler bytter poster, idet Peter Hummelgaard rykker fra Justitsministeriet til Finansministeriet, mens Nicolai Wammen går den modsatte vej og bliver justitsminister.

Blandt de øvrige ansigter er Ida Auken, der bliver sundheds- og kirkeminister, og Maria Reumert Gjerding, tidligere præsident i Danmarks Naturfredningsforening, der overtager Miljøministeriet. Magnus Heunicke skifter til Undervisningsministeriet, og Jakob Engel-Schmidt bliver skatte- og vækstminister.

Senere onsdag følger overdragelsesforretningerne i de berørte ministerier, hvor de afgående ministre giver nøglerne videre. Med det på plads kan den nye regering gå i gang med at omsætte de fjorten kapitler i regeringsgrundlaget til konkret politik.

Regeringen Mette Frederiksen III

Statsminister Mette Frederiksen

Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen

Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard

Finansminister Peter Hummelgaard

Justitsminister Nicolai Wammen

Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund

Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa

By-, land- og transportminister Signe Munk

Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov

Undervisningsminister Magnus Heunicke

Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen

Forsvarsminister Jeppe Bruus

Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt

Sundhedsminister og kirkeminister Ida Auken

Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen

Kulturminister Zenia Stampe

Minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen

Børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark

Socialminister og minister for nordisk samarbejde Monika Rubin

Miljøminister Maria Reumert Gjerding

Læs også

Danmark har fået en firkløverregering: Her er den politik, der skal forme de næste år

Danmark har fået en firkløverregering: Her er den politik, der skal forme de næste år

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

POLITIK. Solen stod ind over plænen ved Marienborg, da fire partiledere tirsdag eftermiddag trådte frem og lagde et regeringsgrundlag på bordet, der havde været ti uger undervejs. Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre danner regering sammen. De kalder sig selv firkløverregeringen, og forhandlingerne bag den er de længste i danmarkshistorien.

Statsminister Mette Frederiksen takkede sine tre regeringspartnere og rettede en særlig tak til Enhedslisten og Alternativet, der udgør det parlamentariske grundlag. Hun beskrev deres bidrag som professionelt og sagde, at de havde sat et markant præg på grundlaget, selvom de næppe kan skrive under på hvert komma. »Vi har gjort det umulige muligt,« lød det.

Grundlaget hedder »Det politiske grundlag for firkløverregeringen« og fylder fjorten kapitler. Det spænder fra børn og folkeskole over landbrug og energi til forsvar og rigsfællesskab. Her er hovedlinjerne.

Billigere fødevarer og et nyt skattesystem

Det økonomiske omdrejningspunkt er en skattereform. Regeringen vil halvere momsen på alle fødevarer og fjerne den helt på frugt og grønt, så hurtigt det teknisk kan lade sig gøre. Samtidig afskaffes mellemskatten og toptopskatten. Tilbage står et system med en bundskat for indkomster op til 777.900 kroner om året og en topskat på 15 procentpoint for indkomster derover.

Selskabsskatten sænkes med tre procentpoint over tre år, dog ikke for den finansielle sektor. Til gengæld indføres et loft over rentefradraget, og arveafgiften lægges om, så store boer over ti millioner kroner beskattes hårdere. Finansieringen hentes blandt andet ved at fastholde afgiften på chokolade og sukker, sanere erhvervsstøtten og fastfryse en række beløbsgrænser i to år.

For Lars Løkke Rasmussen var økonomien det bærende. »Økonomi er fundamentet under vores velfærdssamfund,« sagde Moderaternes leder, der lagde åbent frem, at han helst havde set en regering på midten. Det lod sig ikke gøre, konstaterede han, men en regering hen over midten »kan også noget«.

Den grønneste regering, lyder selvbilledet

SF-formand Pia Olsen Dyhr kaldte den nye regering »den grønneste nogensinde« og »børnenes regering«. På landbrugsområdet lægger grundlaget op til en omfattende omlægning af dansk griseproduktion, der skal ske gennem en firepartsaftale mellem staten, landbruget, arbejdsmarkedets parter og natur- og dyreorganisationer. Forbuddet mod ekstremavl skal være fuldt indfaset i 2035, og forbuddet mod halekupering i 2030.

Regeringen vil indføre et nationalt sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder med lovgivning allerede i år, fastholde den grønne trepart med omlægning af 390.000 hektar og udpege mindst fem nye marine naturnationalparker. På energiområdet er målet, at ingen boliger opvarmes med naturgas og olie i 2035, og at klimaneutralitet i 2045 skrives ind i klimaloven.

Pia Olsen Dyhr lagde ikke skjul på, at noget gør ondt på hendes parti. Lettelsen af selskabsskatten er ingen SF-mærkesag, men den sker »på en måde, så regningen ikke betales af dem, der har mindst«, sagde hun og fastholdt, at grundlaget samlet set øger ligheden.

Børn, sundhed og store bededag

Radikale Venstres Martin Lidegaard talte om en generationskontrakt og om mere leg, læring og nærvær i skolerne. Regeringen afsætter fem milliarder kroner varigt til folkeskole og dagtilbud, vil løfte de hundrede skoler, hvor eleverne klarer sig dårligst, og gennemfører aldersgrænsen på femten år for sociale medier uden mulighed for forældredispensation fra tretten.

På sundhedsområdet er ambitionen gratis tandpleje for hele befolkningen, fuldt indfaset i 2035 og med start hos førtidspensionister og udsatte i 2027. Loftet over gratis fertilitetsbehandling afskaffes, og de folkepensionister, der har mindst, får 1.000 kroner ekstra om måneden. Store bededag genindføres som helligdag fra 2030, hvis en tilsvarende stigning i beskæftigelsen forinden er fundet.

En sikker hånd på rattet

Forsvar og sikkerhed fylder meget. Udgifterne til forsvar og beredskab skal udgøre mindst fem procent af bruttonationalproduktet i 2030, og NATO-målet indfries samme år. Lars Løkke Rasmussen kaldte regeringen en garant for »en sikker hånd på rattet i de turbulente tider, vi står i«, og pegede på, at en lille nation både skal værne om de internationale regler og turde udfordre fortolkningen af dem, ikke mindst menneskerettighedskonventionen.

Et nyt kapitel om kunstig intelligens og et kommende medieforlig peger desuden mod en modernisering af mediestøtten med særligt fokus på unge, der ikke længere finder de traditioneller medier. Her slår grundlaget fast, at der ikke skal gives mediestøtte til nyheder, der er genereret af kunstig intelligens.

Det samlede regnestykke står stadig hen i det uvisse. Regeringen henviser flere steder til, at finansieringen anvises løbende i kommende finanslove. Det fulde ministerhold præsenteres onsdag.

Wefleet samler ejerskabet og skærper ambitionerne

Af
Janus Bang
-
0

Den fredericiabaserede softwarevirksomhed Wefleet ændrer ejerkreds, efter at Dansk Autologik og AutoProff er købt ud. Fremover ejes virksomheden af Byens Bilpleje, SharksMedia og Nuppnau Holding – og visionen er klar: uafhængighed i markedet og fuld frihed for kunderne.

Wefleet, der siden 2020 har udviklet sig fra et enkelt Excel-ark til en softwareplatform, der styrer hundredtusindvis af bilers processer årligt, gennemfører nu et ejerskifte, som markerer begyndelsen på et nyt kapitel i virksomhedens historie. Dansk Autologik og AutoProff, der begge har været med fra begyndelsen som medstiftere, træder ud af ejerkredsen, og aktierne samles hos Byens Bilpleje, Sharks Media og Nuppnau Holding med CEO Thomas Nuppnau i spidsen.

Baggrunden for ændringen er strategisk. Wefleet er vokset ud af den ejerkreds, der blev skabt i opstartsfasen, og virksomheden samler nu ejerskabet hos Byens Bilpleje, Sharks Media og Nuppnau Holding for at styrke sin position som en åben og uafhængig softwarepartner, der kan servicere alle aktører i markedet.

»Vi skylder vores hidtidige ejerkreds en stor tak for at have været med til at bygge Wefleet op fra grunden. Samarbejdet har givet os et stærkt netværk, dyb brancheviden og et fundament, vi kan stå på. Nu åbner vi et nyt kapitel, hvor vi for alvor kan fokusere på det, der driver os: at udvikle vores data- og softwareplatform, vinde nye kunder og tage Wefleet ud over landegrænserne,« siger Thomas Nuppnau, CEO i Wefleet.

Ejerskiftet ændrer ikke på de eksisterende forretningsrelationer. Både AutoProff og Dansk Autologik fortsætter som kunder hos Wefleet, og den store brancheviden, der har præget samarbejdet hidtil, forsvinder ikke, men omsættes nu i en ren kunde-leverandør-relation fremfor en ejerrelation.

Visionen bag det nye ejerskab er klar: Wefleet skal bevare sin uafhængighed i markedet og lade det være op til kunderne at definere deres bils rejse – hvordan den skal se ud, hvem der skal levere ydelserne, og hvilke systemer der skal tale sammen. Det er udgangspunktet for det nye kapitel, og det er den friheds- og åbenhedstænkning, der har gjort Wefleet til en eftertragtet platform blandt bilimportører, leasingselskaber og forhandlere i hele Norden.

»For Byens Bilpleje giver det god mening at fortsætte engagementet i Wefleet. Vi kan se, at platformen gavner vores egen forretning, men det handler også om at være tæt på og følge med i, hvordan det generelle økosystem i bilbranchen udvikler sig. Projektet er ambitiøst, og jeg er glad for det samarbejde, vi har haft med de øvrige parter i ejerkredsen. Vi ser frem til et fortsat tæt og strategisk samarbejde med både AutoProff og Dansk Autologik – nu på en ny måde,« siger Dennis Odgaard, Group CEO i Byens Bilpleje.

»AutoProff og AutoScout24 står over for en række strategiske valg, der peger i en anden retning, og vi har brug for at gå vores egne veje. Men det har været et spændende projekt at være en del af, og vi ser frem til at fortsætte samarbejdet omkring vores fælles kunder. Vi ønsker Wefleet, Byens Bilpleje og Sharks Media alt det bedste på den videre rejse,« siger Peter Duedahl Sørensen, CEO i AutoProff.

»Jeg har været bestyrelsesformand i syv måneder, hvor jeg blandt andet har haft til opgave at sørge for at det nye ejerskab kom i mål på bedst mulige måde for alle og i særdeleshed for selskabet. Processen omkring ejerskiftet er kørt professionelt, og jeg er glad for, at alle parter fortsætter samarbejdet. Wefleet er en enormt spændende virksomhed, nytænkende og inspirerende – og det er fedt at rammerne nu er på plads til at de kan fortsætte deres vækst« siger Jens Nordestgaard Andersen, bestyrelsesformand. 

Wefleet beskæftiger i dag otte medarbejdere og tæller kunder som FDM Test & Bilsyn, Nielsen Car Group og Semler Mobility Retail. Virksomheden har tidligere modtaget prisen som Årets Leverandør i den danske bilbranche og er i gang med en nordisk ekspansion fra hovedkvarteret på Vesterballevej i Fredericia.

FAKTABOKS: Wefleet ApS
Virksomhed: Wefleet ApS
CVR: 42 18 19 94
Hovedkvarter: Vesterballevej 6A, 7000 Fredericia
CEO: Thomas Nuppnau
Stiftet: 2020
Ejerkreds: Byens Bilpleje, Sharks Media og Nuppnau Holding
Medarbejdere: 8
Produkter: Wefleet (SaaS-platform til proces- og flådestyring), CarInspector (SaaS-baseret inspektionsværktøj), skræddersyet IT-udvikling til bilbranchen
Målgruppe: Bilimportører, leasingselskaber, brugt- og nybilsforhandlere, mobility-udbydere og OEM’er
Kontakt: +45 60 10 70 10 | wefleet.dk

Ny regering på plads: Mette Frederiksen får Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale med

Af
Andreas Andreassen
-
0

Efter ti ugers politisk dødvande er der nu en ny dansk regering på vej. Foran Kongeskibet Dannebrog på havnen i Odense meddelte fungerende statsminister Mette Frederiksen søndag aften journalisterne, at hun efter lange forhandlinger har samlet en regering.

»Der kan dannes en regering efter lange forhandlinger,« lød det fra statsministeren.

Den kommende regering bliver et samarbejde mellem Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale. Beskeden faldt, kort efter at Mette Frederiksen ombord på Kongeskibet havde orienteret Hans Majestæt Kongen om, at forhandlingerne var i mål.

Hvad Kongen sagde ved den lejlighed, ville statsministeren dog ikke ud med. Det skulle blive ombord på skibet, lod hun forstå med henvisning til de royale rammer i Odense Havn.

Selvom rammerne om en ny regering nu er på plads, må danskerne væbne sig med en smule tålmodighed, før billedet er helt klart. Mette Frederiksen oplyste, at den nye regering allerede mandag vil præsentere sit politiske grundlag, mens navnene på de kommende ministre først bliver offentliggjort onsdag.

Klokken 21.55 forlod statsministeren Odense Havn.

Ny regering på vej: Kongen modtager statsministeren på Dannebrog i aften

Af
Janus Bang
-
0

Efter mere end ti uger uden en siddende regering ser den langtrukne danske regeringskrise nu ud til at nærme sig sin afslutning. Kongehuset har søndag aften meldt ud, at Hans Majestæt Kongen modtager den fungerende statsminister ombord på Kongeskibet Dannebrog klokken 21.30 – et signal, som flere politiske iagttagere tolker som et tegn på, at en ny regering kan være lige om hjørnet.

At mødet finder sted på selve Kongeskibet er ikke tilfældigt. Kong Frederik og Dronning Mary er netop nu på deres længe planlagte sommertogt, der mandag indledtes i Odense og fortsætter til Grenaa, inden det efter planen afsluttes i Holbæk senere på ugen. Dannebrog ligger derfor ude i landet og ikke ved sin sædvanlige plads i Københavns Havn, og dermed må den formelle del af regeringsdannelsen for en gangs skyld foregå fra et skibsdæk frem for fra Amalienborg.

Vejen hertil har været usædvanligt lang. Efter folketingsvalget den 24. marts indgav Mette Frederiksen dagen efter regeringens afskedsbegæring, og siden har SVM-regeringen fungeret som forretningsministerium. Valget efterlod et splittet folketing, hvor hverken rød eller blå blok havde flertal alene. Det har udløst hele tre kongerunder: Først blev Mette Frederiksen udpeget som forhandlingsleder, dernæst overtog Venstres formand Troels Lund Poulsen opgaven, og da han måtte give op, landede ansvaret den 23. maj atter hos Mette Frederiksen, denne gang med opbakning fra 98 mandater.

Hvad mødet på Dannebrog konkret munder ud i, står endnu ikke klart. Når en ny regering er dannet, er det Kongens opgave formelt at udnævne ministrene, men det fremgår ikke af kongehusets udmelding, om aftenens møde markerer den afsluttende udnævnelse eller blot en orientering om forhandlingernes stade. Til sammenligning tog det seks uger at danne regering efter valget i 2022.

Indtil videre er det eneste faste holdepunkt tidspunktet: klokken 21.30 ombord på Kongeskibet Dannebrog.

Dansk gastronomi når nye højder med årets Michelin-stjerner

Af
Andreas Andreassen
-
0

En enkelt restaurant stod tilbage som den helt store vinder, da Michelin Guide Nordic Countries 2026 blev præsenteret ved den årlige ceremoni i Tivoli i København mandag aften. Kadeau Copenhagen blev forfremmet fra to til tre stjerner og rykker dermed ind i den absolutte verdenselite, den smalle kreds af køkkener, som Michelin betegner som det ypperste inden for madlavning.

For den københavnske restaurant er det kulminationen på en stille, men vedholdende stigning. Under ledelse af medstifter Nicolai Nørregaard har Kadeau Copenhagen været i fremgang siden åbningen i 2011, og restauranten, der er søsterhus til den oprindelige Kadeau på Bornholm, fik sin første stjerne i 2013 og sin anden i 2018. At nå hele vejen til tre stjerner er en bemærkelsesværdig bedrift, ikke mindst i lyset af, at Nørregaard er fuldstændig autodidakt. Inspektørerne fremhævede en madlavning med et poetisk flow og en ægte fornemmelse af stedet, hvor de fleste råvarer kommer fra Bornholm, og menuerne følger sommerens høstsæson og vinterens konserveringssæson.

Danmark er dermed nu repræsenteret helt i toppen af den nordiske gastronomi. Samlet anbefaler 2026-udgaven 286 restauranter i Norden, heraf seks med tre stjerner, 15 med to stjerner, 78 med én stjerne og 48 med en Bib Gourmand. De to øvrige forfremmelser til to stjerner gik til Gaptrast i Bergen og Grön i Helsinki, mens ingen danske huse i år rykkede op i to-stjernet klasse.

Til gengæld var der dansk fremgang længere nede ad rangstigen. Fem danske restauranter modtog en stjerne i år. To af dem blev forfremmet fra Main Selection: Akmē i København, drevet af kokkene Emil Hassan Lyngbæk og Valdemar Junge Norvang, samt Bach & Nurup i Aalborg under kok Christian Nurup. Dertil kom tre helt nye stjernerestauranter, ESSE i København med Matthew Orlando ved roret, Lille Mølle i København med Christoffer Sørensen og, ikke mindst, Okê i Skagen med kokken Jack Cramer, der trækker stjernen helt op i toppen af Jylland.

Også de danske kokke gjorde sig bemærket, da Michelins fire Special Awards blev uddelt. Årets Young Chef Award gik til Andreas Ring Kjeldsholm Hansen fra Krogs Fiskerestaurant i København. Han overtog i maj 2026 køkkenet på en af hovedstadens mest traditionsrige fiskerestauranter, et hus, der har været restaurant siden 1910, og har ifølge inspektørerne sat sit eget kulinariske præg på stedet med fokus på fisk og skaldyr, samtidig med at han har værnet om en tradition på mere end hundrede år.

Krogs Fiskerestaurant var i det hele taget blandt de danske navne, der kom nyt ind i guiden i år. Restauranten optages sammen med Aotori og Magny i København som nye tilføjelser til Main Selection, Michelins udvalg af anbefalede restauranter, der endnu ikke bærer en stjerne, men hvis kvalitet har imponeret inspektørerne. På Bib Gourmand-listen, der hædrer god mad til en fordelagtig pris, kom flere københavnske navne til, heriblandt Botschaft, Graziano og Petra.

Her i landsdelen var der ikke nye stjerner i 2026, men de bestående lyser uforandret videre. En stjerne fra de tidligere år følger med ind i det nye, så længe den ikke aktivt trækkes tilbage, og det blev ingen af de syddanske eller fynske huse. Dermed holder Ti Trin Ned i Fredericia, Lyst i Vejle, Syttende i Sønderborg og Pearl by Paul Proffitt i Kruså alle fast i deres stjerner, mens Aro i Odense fortsat står som Fyns eneste stjernerestaurant. Fyn fik dog grund til at spidse ører: Restaurant Hesselet i Nyborg og Madeleine i Odense blev begge nye tilføjelser til Main Selection.

Som noget nyt lancerede Michelin i år desuden platformen Mindful Voices, der samler markante stemmer fra branchen, kokke, hotelejere og vinproducenter, i et redaktionelt forum om nye arbejdsmetoder. Blandt de første inviterede er danske Nick Curtin fra Alouette i København, der har gjort bæredygtighed til omdrejningspunkt og blandt andet henter størstedelen af sine råvarer inden for en radius af 100 kilometer.

Læs også

Ti Trin Ned holder fast i Michelin-stjernen

AD Danmark vokser eksplosivt og retter blikket mod Norden

Af
Janus Bang
-
0

AD Danmark vinder markedsandele i alle landsdele og forventer mere end 20 procents vækst i 2026 sammenlignet med 2025. Bestyrelsesformand Jens Sørensen melder nu om et nyt task force, der skal rulle planerne for en markant nordisk ekspansion ud til sommer.

Det går stærkt hos AD Danmark. Den universelle autodistributør, der leverer reservedele og tilbehør til værksteder og den øvrige autobranche, forventer at slå sit eget halvårlige rekordresultat fra 2025 og lægge et nyt tocifret millionresultat oveni. Væksten er på over 20 procent år over år.

»Vi har vundet yderligere markedsandele i alle landsdele gennem 2026, ligesom kontrakt- og storkunder også begynder at fylde mere og mere,« siger Nikolaj Jacobsen, topchef i AD Danmark. »Vi begynder også at mærke effekten af de kæmpe investeringer, som vi har foretaget på tværs af hele koncernen, hvor især hele driftsmotoren spinder bedre og bedre.«

Han peger på selskabets 24/7-model som et konkurrenceparameter, der skal udnyttes endnu mere aktivt fremover.

»Vi sover nemlig aldrig. Kunderne skal ikke være begrænset af noget. Vi skal simpelthen være værkstedernes og øvrige autobrancheudbyderes foretrukne valg. Vi vil strække os langt — såmænd længere end langt,« siger Nikolaj Jacobsen.

Han fremhæver også bestyrelsens rolle i vækststrategien.

»Samspillet med en topprofessionel bestyrelse med komplet brancheindsigt booster det hele ekstraordinært. Det er helt outstanding at kunne trække på en erfaringsbase, som ikke findes andre steder,« siger Nikolaj Jacobsen.

Norden er næste kapitel

Bestyrelsesformand Jens Sørensen, der ud over formandsposten i AD Danmark sidder i thansens bestyrelse, melder nu om et nyt task force med fokus på Norden. Arbejdsgruppen skal udvikle tværgående tiltag, der giver selskabets kunder endnu bedre services og valgmuligheder på tværs af de nordiske markeder.

»Vi er allerede langt med tankerne og forventer kickoff på planerne hen på sensommeren,« siger Jens Sørensen.

Den nordiske satsning bygger på ryggen af den danske succes, og hele AD Danmark-koncernen forventer at slå alle hidtidige omsætningsrekorder i løbet af 2026.

LEDER: Manden, der ikke ville handle om nogen

Af
Andreas Andreassen
-
0

Lars Løkke Rasmussen byggede sin politiske diskurs og comeback på en sætning. Det skulle ikke handle om nogen, men om noget. Han gentog den så længe og så insisterende, at den blev til Moderaternes selvforståelse, en hel partidannelse rejst på løftet om sag frem for person og om midten frem for fløjene. To måneder efter folketingsvalget den 24. marts står den sætning tilbage som forårets mest ironiske.

For nu handler det netop om nogen. Det handler om, at Moderaterne skal i regering igen, og at Løkke selv skal med. Da Troels Lund Poulsen i maj overtog rollen som kongelig undersøger, var det Løkke og Moderaternes mandater, der sendte ham derhen, med et mandat om at danne en regering hen over midten. Da Venstre-formanden i stedet pegede på en lille borgerlig VLAK-regering af Venstre, Liberal Alliance og Konservative, var det Løkke, der sagde nej. Begrundelsen er værd at læse igen. Man bad ham, sagde han, sætte et skib i søen med Troels Lund som kaptajn og Morten Messerschmidt som den reelle navigatør. En usikker sejlads, kaldte han det. Et lille borgerligt projekt, der i virkeligheden ville hvile på den yderste højrefløj og lade Dansk Folkeparti bestemme retningen.

Her bliver hukommelsen ubekvem. For VLAK er ikke en hvilken som helst bogstavkombination. VLAK var Løkkes egen regering fra 2016, trekløveret af Venstre, Liberal Alliance og Konservative, som han selv sad i spidsen for, og som netop hang på Dansk Folkepartis stemmer udefra. Den regering, han nu afviser som en prøveballon, der ikke kan flyve, er en kopi af den, han selv byggede og siden lod gå til grunde. Og han har for længst fortalt os hvorfor den gik til grunde. Den havde ikke et godt nok projekt, og den lod et støtteparti på fløjen bestemme for meget. Det er den dom, han fælder over fortiden, og det er præcis den dom, han nu bruger til at skyde Troels Lund Poulsens VLAK ned.

Så langt giver det mening. Problemet melder sig, når man ser på det alternativ, Løkke selv går efter. For den regering, der nu tegner sig, en mindretalsregering af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre med omkring firs mandater, kan ikke tælle til halvfems uden Enhedslisten. Og Enhedslisten har sagt det lige så klart, som man kan sige det. Partiet vil være parlamentarisk grundlag, ikke regeringsparti. Det vil forhandle hver sag, før det kan se sig selv i et grundlag. Pelle Dragsted kan ikke binde sin gruppe på egen hånd, for partiets folketingsmedlemmer svarer over for hovedbestyrelsen og årsmødet, og baglandet sidder med i kulissen ved hvert eneste møde.

Det er her, det bliver komisk. For hvad er forskellen på et VLAK, der hænger på Dansk Folkepartis luner udefra, og en centrum-venstre-regering, der hænger på Enhedslistens? Mekanikken er den samme. Et støtteparti, der har gjort uafhængighed til princip og svarer over for sit eget bagland frem for over for regeringen, er en variabel, ikke en hjørnesten. Det gælder, hvad enten partiet hedder Dansk Folkeparti og trækker mod højre, eller det hedder Enhedslisten og trækker mod venstre. Løkke afviser den ene konstruktion med et argument, der med samme tyngde rammer den anden. Han kalder højrefløjens greb om en borgerlig regering for en usikker sejlads, og han har ret. Han bør bare vide bedre end nogen, at venstrefløjens greb om hans egen kommende regering bliver lige så usikkert.

Så vi får en regering. Det er aldrig sket, at danske politikere har opgivet at danne en, og det sker heller ikke denne gang. Mette Frederiksen bliver statsminister for fjerde gang, nu for en regering, der taler midtens sprog og regerer på venstrefløjens betingelser. Og Lars Løkke Rasmussen, manden der ikke ville handle om nogen, får sit ministerium og sin plads ved bordet. Han har bare betalt for den med sin egen sætning. Det kom til at handle om nogen alligevel. Det handlede om ham.

Er Socialdemokratiets epoke forbi?

Af
Andreas Andreassen
-
0

Partiet er stadig Danmarks største. Alligevel peger alt, fra det dårligste folketingsvalg siden 1903 til en medlemsskare, der er skrumpet til en tiendedel, på at noget er ophørt, som ikke kommer igen med stemmerne.

Læs essayet her

123...100Side 1 af 100