Ny regering på plads: Mette Frederiksen får Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale med

Af
Andreas Andreassen
-
0

Efter ti ugers politisk dødvande er der nu en ny dansk regering på vej. Foran Kongeskibet Dannebrog på havnen i Odense meddelte fungerende statsminister Mette Frederiksen søndag aften journalisterne, at hun efter lange forhandlinger har samlet en regering.

»Der kan dannes en regering efter lange forhandlinger,« lød det fra statsministeren.

Den kommende regering bliver et samarbejde mellem Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale. Beskeden faldt, kort efter at Mette Frederiksen ombord på Kongeskibet havde orienteret Hans Majestæt Kongen om, at forhandlingerne var i mål.

Hvad Kongen sagde ved den lejlighed, ville statsministeren dog ikke ud med. Det skulle blive ombord på skibet, lod hun forstå med henvisning til de royale rammer i Odense Havn.

Selvom rammerne om en ny regering nu er på plads, må danskerne væbne sig med en smule tålmodighed, før billedet er helt klart. Mette Frederiksen oplyste, at den nye regering allerede mandag vil præsentere sit politiske grundlag, mens navnene på de kommende ministre først bliver offentliggjort onsdag.

Klokken 21.55 forlod statsministeren Odense Havn.

Ny regering på vej: Kongen modtager statsministeren på Dannebrog i aften

Af
Janus Bang
-
0

Efter mere end ti uger uden en siddende regering ser den langtrukne danske regeringskrise nu ud til at nærme sig sin afslutning. Kongehuset har søndag aften meldt ud, at Hans Majestæt Kongen modtager den fungerende statsminister ombord på Kongeskibet Dannebrog klokken 21.30 – et signal, som flere politiske iagttagere tolker som et tegn på, at en ny regering kan være lige om hjørnet.

At mødet finder sted på selve Kongeskibet er ikke tilfældigt. Kong Frederik og Dronning Mary er netop nu på deres længe planlagte sommertogt, der mandag indledtes i Odense og fortsætter til Grenaa, inden det efter planen afsluttes i Holbæk senere på ugen. Dannebrog ligger derfor ude i landet og ikke ved sin sædvanlige plads i Københavns Havn, og dermed må den formelle del af regeringsdannelsen for en gangs skyld foregå fra et skibsdæk frem for fra Amalienborg.

Vejen hertil har været usædvanligt lang. Efter folketingsvalget den 24. marts indgav Mette Frederiksen dagen efter regeringens afskedsbegæring, og siden har SVM-regeringen fungeret som forretningsministerium. Valget efterlod et splittet folketing, hvor hverken rød eller blå blok havde flertal alene. Det har udløst hele tre kongerunder: Først blev Mette Frederiksen udpeget som forhandlingsleder, dernæst overtog Venstres formand Troels Lund Poulsen opgaven, og da han måtte give op, landede ansvaret den 23. maj atter hos Mette Frederiksen, denne gang med opbakning fra 98 mandater.

Hvad mødet på Dannebrog konkret munder ud i, står endnu ikke klart. Når en ny regering er dannet, er det Kongens opgave formelt at udnævne ministrene, men det fremgår ikke af kongehusets udmelding, om aftenens møde markerer den afsluttende udnævnelse eller blot en orientering om forhandlingernes stade. Til sammenligning tog det seks uger at danne regering efter valget i 2022.

Indtil videre er det eneste faste holdepunkt tidspunktet: klokken 21.30 ombord på Kongeskibet Dannebrog.

Dansk gastronomi når nye højder med årets Michelin-stjerner

Af
Andreas Andreassen
-
0

En enkelt restaurant stod tilbage som den helt store vinder, da Michelin Guide Nordic Countries 2026 blev præsenteret ved den årlige ceremoni i Tivoli i København mandag aften. Kadeau Copenhagen blev forfremmet fra to til tre stjerner og rykker dermed ind i den absolutte verdenselite, den smalle kreds af køkkener, som Michelin betegner som det ypperste inden for madlavning.

For den københavnske restaurant er det kulminationen på en stille, men vedholdende stigning. Under ledelse af medstifter Nicolai Nørregaard har Kadeau Copenhagen været i fremgang siden åbningen i 2011, og restauranten, der er søsterhus til den oprindelige Kadeau på Bornholm, fik sin første stjerne i 2013 og sin anden i 2018. At nå hele vejen til tre stjerner er en bemærkelsesværdig bedrift, ikke mindst i lyset af, at Nørregaard er fuldstændig autodidakt. Inspektørerne fremhævede en madlavning med et poetisk flow og en ægte fornemmelse af stedet, hvor de fleste råvarer kommer fra Bornholm, og menuerne følger sommerens høstsæson og vinterens konserveringssæson.

Danmark er dermed nu repræsenteret helt i toppen af den nordiske gastronomi. Samlet anbefaler 2026-udgaven 286 restauranter i Norden, heraf seks med tre stjerner, 15 med to stjerner, 78 med én stjerne og 48 med en Bib Gourmand. De to øvrige forfremmelser til to stjerner gik til Gaptrast i Bergen og Grön i Helsinki, mens ingen danske huse i år rykkede op i to-stjernet klasse.

Til gengæld var der dansk fremgang længere nede ad rangstigen. Fem danske restauranter modtog en stjerne i år. To af dem blev forfremmet fra Main Selection: Akmē i København, drevet af kokkene Emil Hassan Lyngbæk og Valdemar Junge Norvang, samt Bach & Nurup i Aalborg under kok Christian Nurup. Dertil kom tre helt nye stjernerestauranter, ESSE i København med Matthew Orlando ved roret, Lille Mølle i København med Christoffer Sørensen og, ikke mindst, Okê i Skagen med kokken Jack Cramer, der trækker stjernen helt op i toppen af Jylland.

Også de danske kokke gjorde sig bemærket, da Michelins fire Special Awards blev uddelt. Årets Young Chef Award gik til Andreas Ring Kjeldsholm Hansen fra Krogs Fiskerestaurant i København. Han overtog i maj 2026 køkkenet på en af hovedstadens mest traditionsrige fiskerestauranter, et hus, der har været restaurant siden 1910, og har ifølge inspektørerne sat sit eget kulinariske præg på stedet med fokus på fisk og skaldyr, samtidig med at han har værnet om en tradition på mere end hundrede år.

Krogs Fiskerestaurant var i det hele taget blandt de danske navne, der kom nyt ind i guiden i år. Restauranten optages sammen med Aotori og Magny i København som nye tilføjelser til Main Selection, Michelins udvalg af anbefalede restauranter, der endnu ikke bærer en stjerne, men hvis kvalitet har imponeret inspektørerne. På Bib Gourmand-listen, der hædrer god mad til en fordelagtig pris, kom flere københavnske navne til, heriblandt Botschaft, Graziano og Petra.

Her i landsdelen var der ikke nye stjerner i 2026, men de bestående lyser uforandret videre. En stjerne fra de tidligere år følger med ind i det nye, så længe den ikke aktivt trækkes tilbage, og det blev ingen af de syddanske eller fynske huse. Dermed holder Ti Trin Ned i Fredericia, Lyst i Vejle, Syttende i Sønderborg og Pearl by Paul Proffitt i Kruså alle fast i deres stjerner, mens Aro i Odense fortsat står som Fyns eneste stjernerestaurant. Fyn fik dog grund til at spidse ører: Restaurant Hesselet i Nyborg og Madeleine i Odense blev begge nye tilføjelser til Main Selection.

Som noget nyt lancerede Michelin i år desuden platformen Mindful Voices, der samler markante stemmer fra branchen, kokke, hotelejere og vinproducenter, i et redaktionelt forum om nye arbejdsmetoder. Blandt de første inviterede er danske Nick Curtin fra Alouette i København, der har gjort bæredygtighed til omdrejningspunkt og blandt andet henter størstedelen af sine råvarer inden for en radius af 100 kilometer.

Læs også

Ti Trin Ned holder fast i Michelin-stjernen

AD Danmark vokser eksplosivt og retter blikket mod Norden

Af
Janus Bang
-
0

AD Danmark vinder markedsandele i alle landsdele og forventer mere end 20 procents vækst i 2026 sammenlignet med 2025. Bestyrelsesformand Jens Sørensen melder nu om et nyt task force, der skal rulle planerne for en markant nordisk ekspansion ud til sommer.

Det går stærkt hos AD Danmark. Den universelle autodistributør, der leverer reservedele og tilbehør til værksteder og den øvrige autobranche, forventer at slå sit eget halvårlige rekordresultat fra 2025 og lægge et nyt tocifret millionresultat oveni. Væksten er på over 20 procent år over år.

»Vi har vundet yderligere markedsandele i alle landsdele gennem 2026, ligesom kontrakt- og storkunder også begynder at fylde mere og mere,« siger Nikolaj Jacobsen, topchef i AD Danmark. »Vi begynder også at mærke effekten af de kæmpe investeringer, som vi har foretaget på tværs af hele koncernen, hvor især hele driftsmotoren spinder bedre og bedre.«

Han peger på selskabets 24/7-model som et konkurrenceparameter, der skal udnyttes endnu mere aktivt fremover.

»Vi sover nemlig aldrig. Kunderne skal ikke være begrænset af noget. Vi skal simpelthen være værkstedernes og øvrige autobrancheudbyderes foretrukne valg. Vi vil strække os langt — såmænd længere end langt,« siger Nikolaj Jacobsen.

Han fremhæver også bestyrelsens rolle i vækststrategien.

»Samspillet med en topprofessionel bestyrelse med komplet brancheindsigt booster det hele ekstraordinært. Det er helt outstanding at kunne trække på en erfaringsbase, som ikke findes andre steder,« siger Nikolaj Jacobsen.

Norden er næste kapitel

Bestyrelsesformand Jens Sørensen, der ud over formandsposten i AD Danmark sidder i thansens bestyrelse, melder nu om et nyt task force med fokus på Norden. Arbejdsgruppen skal udvikle tværgående tiltag, der giver selskabets kunder endnu bedre services og valgmuligheder på tværs af de nordiske markeder.

»Vi er allerede langt med tankerne og forventer kickoff på planerne hen på sensommeren,« siger Jens Sørensen.

Den nordiske satsning bygger på ryggen af den danske succes, og hele AD Danmark-koncernen forventer at slå alle hidtidige omsætningsrekorder i løbet af 2026.

LEDER: Manden, der ikke ville handle om nogen

Af
Andreas Andreassen
-
0

Lars Løkke Rasmussen byggede sin politiske diskurs og comeback på en sætning. Det skulle ikke handle om nogen, men om noget. Han gentog den så længe og så insisterende, at den blev til Moderaternes selvforståelse, en hel partidannelse rejst på løftet om sag frem for person og om midten frem for fløjene. To måneder efter folketingsvalget den 24. marts står den sætning tilbage som forårets mest ironiske.

For nu handler det netop om nogen. Det handler om, at Moderaterne skal i regering igen, og at Løkke selv skal med. Da Troels Lund Poulsen i maj overtog rollen som kongelig undersøger, var det Løkke og Moderaternes mandater, der sendte ham derhen, med et mandat om at danne en regering hen over midten. Da Venstre-formanden i stedet pegede på en lille borgerlig VLAK-regering af Venstre, Liberal Alliance og Konservative, var det Løkke, der sagde nej. Begrundelsen er værd at læse igen. Man bad ham, sagde han, sætte et skib i søen med Troels Lund som kaptajn og Morten Messerschmidt som den reelle navigatør. En usikker sejlads, kaldte han det. Et lille borgerligt projekt, der i virkeligheden ville hvile på den yderste højrefløj og lade Dansk Folkeparti bestemme retningen.

Her bliver hukommelsen ubekvem. For VLAK er ikke en hvilken som helst bogstavkombination. VLAK var Løkkes egen regering fra 2016, trekløveret af Venstre, Liberal Alliance og Konservative, som han selv sad i spidsen for, og som netop hang på Dansk Folkepartis stemmer udefra. Den regering, han nu afviser som en prøveballon, der ikke kan flyve, er en kopi af den, han selv byggede og siden lod gå til grunde. Og han har for længst fortalt os hvorfor den gik til grunde. Den havde ikke et godt nok projekt, og den lod et støtteparti på fløjen bestemme for meget. Det er den dom, han fælder over fortiden, og det er præcis den dom, han nu bruger til at skyde Troels Lund Poulsens VLAK ned.

Så langt giver det mening. Problemet melder sig, når man ser på det alternativ, Løkke selv går efter. For den regering, der nu tegner sig, en mindretalsregering af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre med omkring firs mandater, kan ikke tælle til halvfems uden Enhedslisten. Og Enhedslisten har sagt det lige så klart, som man kan sige det. Partiet vil være parlamentarisk grundlag, ikke regeringsparti. Det vil forhandle hver sag, før det kan se sig selv i et grundlag. Pelle Dragsted kan ikke binde sin gruppe på egen hånd, for partiets folketingsmedlemmer svarer over for hovedbestyrelsen og årsmødet, og baglandet sidder med i kulissen ved hvert eneste møde.

Det er her, det bliver komisk. For hvad er forskellen på et VLAK, der hænger på Dansk Folkepartis luner udefra, og en centrum-venstre-regering, der hænger på Enhedslistens? Mekanikken er den samme. Et støtteparti, der har gjort uafhængighed til princip og svarer over for sit eget bagland frem for over for regeringen, er en variabel, ikke en hjørnesten. Det gælder, hvad enten partiet hedder Dansk Folkeparti og trækker mod højre, eller det hedder Enhedslisten og trækker mod venstre. Løkke afviser den ene konstruktion med et argument, der med samme tyngde rammer den anden. Han kalder højrefløjens greb om en borgerlig regering for en usikker sejlads, og han har ret. Han bør bare vide bedre end nogen, at venstrefløjens greb om hans egen kommende regering bliver lige så usikkert.

Så vi får en regering. Det er aldrig sket, at danske politikere har opgivet at danne en, og det sker heller ikke denne gang. Mette Frederiksen bliver statsminister for fjerde gang, nu for en regering, der taler midtens sprog og regerer på venstrefløjens betingelser. Og Lars Løkke Rasmussen, manden der ikke ville handle om nogen, får sit ministerium og sin plads ved bordet. Han har bare betalt for den med sin egen sætning. Det kom til at handle om nogen alligevel. Det handlede om ham.

Er Socialdemokratiets epoke forbi?

Af
Andreas Andreassen
-
0

Partiet er stadig Danmarks største. Alligevel peger alt, fra det dårligste folketingsvalg siden 1903 til en medlemsskare, der er skrumpet til en tiendedel, på at noget er ophørt, som ikke kommer igen med stemmerne.

Læs essayet her

Boliger, historier og alt det, der følger med drømmen om et hjem

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Der er noget særligt ved boliger, der ligger i første række til vandet. Ikke fordi de er dyre, selvom de ofte er det, men fordi de kræver noget af den, der bor der. Man kan ikke ignorere det. Vandet er der, uanset om man vil se på det eller ej – og for de fleste, der vælger den slags beliggenhed, er det præcis pointen.

Den seneste udgave af boavisen.dk tager udgangspunkt i netop den pointe. Månedens bolig er Sønderskovvej 43 i Fredericia, en klassisk villa fra 1984, der i 2007 gennemgik en gennemgribende ombygning og i dag fremstår i tårnhøj standard på tre fulde etager. Grunden løber helt ned til den private sandstrand, og udsigten over Lillebælt er ikke noget, man tænker over – den er bare der, fra morgen til aften, skiftende med lyset og vejret.

Læs boavisen.dk

Under overskriften Hjem med Sjæl besøger boavisen.dk Stensgårdsvej 73B i Erritsø, en ejendom, der er sjældent udbudt og endnu sjældnere glemt. Huset ligger hævet over vandspejlet med direkte adgang til strand og bådebro, og det er et af de steder, hvor man hurtigt forstår, at udsigten ikke er en detalje i annoncen, men grundbetingelsen for hele måden, huset er tænkt og indrettet på. Portnerboligen, teaktræsterrassen og det 4,5 meter høje loft i opholdsstuen giver ejendommen en karakter, der er svær at sætte på formel, men let at mærke.

Siden rummer desuden et langt besøg hos Hanstholm Køkken på Brandts Passage i Odense, hvor Ole Pallesen har stået i showroomet i tyve år og lavet køkkener til folk, der ved, hvad de vil have – eller som ved, at de ikke vil have det, alle andre har. Historien handler om kantbånd og snedkertradition, om kunden i det fredede byhus og om lågerne, der hænger lige, selv tyve år efter.

»Det smarte ved boavisen.dk er, at den ikke kun viser boliger til salg. Den samler også inspiration, idéer og relevante samarbejdspartnere, så man som boligsøgende får en mere komplet oplevelse. Det gør boligjagten både nemmere og mere inspirerende,« siger Ellen Gammelgaard, partner- og kommercielansvarlig hos Danske Digitale Medier, der udgiver boavisen.dk.

Siden dækker boligmarkedet i Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding med redaktionelle historier, aktuelle boliger til salg og lokale markedsdata. Ud over de redaktionelle historier finder man aktuelle boliger fra danbolig, Estate og home i Fredericia og omegn, markedstal opdateret til maj 2026 samt et kig på STRØM, et nyt magasin om livet, naturen og boligerne langs Lillebælt, der udkommer i sommeren 2026.

boavisen.dk udgives af Danske Digitale Medier, der driver 26 lokale aviser i Syddanmark og på Vestfyn.

Næste udgave af boavisen.dk udkommer 30. juni. Deadline for materiale er 25. juni.

Royal Run ’26 i mål: Ny dansk rekord på 112.450 deltagere

Af
Andreas Andreassen
-
0

Royal Run ’26 satte ny dansk deltagerrekord, da HM Kongen og HKH Prins Vincent sluttede dagen på startstregen til 10 km-distancen i København og på Frederiksberg. Middelfart bidrog med 13.882 til den samlede sum, der også runder 700.000 deltagere i alt siden Royal Runs første år i 2018.

Da HM Kongen og HKH Prins Vincent gik på startstregen til de afsluttende 10 km i København og på Frederiksberg, var Royal Run ’26 ved at blive en del af dansk motionshistorie. 112.450 deltagere har stillet til start fordelt på fem værtsbyer: Randers, Ringkøbing, Middelfart, Helsingør og København/Frederiksberg. Det er en ny dansk deltagerrekord og bringer den samlede tilslutning til Royal Run siden 2018 op på over 700.000.

I Middelfart har 13.882 deltagere været en del af tallet. Byen var én af de fem værtsbyer, og HM Kongen aflagde besøg klokken 14.03 og løb selv 5 km-distancen gennem byen efter at have løbet Royal Run i Randers tidligere på dagen.

35 procent af de tilmeldte har ved tilmelding angivet, at de har deltaget i Royal Run før, mens 65 procent er nye i løbet.

»Fællesskabet har været drivkraften hele vejen,« siger Britt Spangsberg, chef for Kommunikation og Events i Danmarks Idrætsforbund (DIF), om dagen, hvor over 3.000 frivillige har været i sving på tværs af landet.

Jens Otto Størup, administrerende direktør i DGI, talte om »den petroleumsblå bølge«, der har skyllet gennem landet, og om Royal Runs evne til at inspirere nye til at bevæge sig.

Royal Run arrangeres af DIF og DGI i samarbejde med Dansk Atletik og støttes af Nordea-fonden, TrygFonden og Novo Nordisk Fonden. Royal Run ’27 afvikles 2. pinsedag den 17. maj 2027.

Et sporskifte for dansk demokrati?

Af
Erik Schwensen
-
0

Resultatet af det danske folketingsvalg d. 24. marts 2026 og de efterfølgende to forsøg på regeringsdannelser, ledet af de to valgte kongelige undersøgere, viser på flere måder, at vores danske demokrati står midt i en skæbnestund, en skillevej, et sporskifte, der på mange måder er et spejl af den verden, vi befinder os i.

Situationen viser også, at vi på flere måder har en enestående mulighed for at komme godt videre. For hvis vi griber de potentialer, som denne skæbnestund også folder ud for næsen af os, så åbner det vejen for den beslutningskraft og de beslutninger, som vi lige nu synes at have allermest brug for. Iboende, stærke kræfter forsøger dog med fuld styrke at nægte os adgang til disse potentialer. Det handler denne artikel om.

Valgresultatet

Valgresultatet d. 24. marts 2026 ligger fast. Langt de fleste er enige om, at valget er foregået på et demokratisk velfunderet grundlag. Det må betragtes som en af dansk demokratis tilbagevendende succeser.

Tolkningen af valgresultatet er der derimod stor uenighed om. Der er store politiske og strategiske interesser på spil for alle involverede aktører i skabelsen af fundamentet for det danske demokratis retning de næste op til fire år. Det blev også afspejlet i valgkampen og scenerierne på valgaftenen, som jeg tidligere har skrevet om og blot her henviser til.

Disse politiske og strategiske interesser har på hver deres måde sat rammerne for de stereotype tolkninger af valgresultatet, der efterfølgende har præget og stadig præger den politiske debat om regeringsdannelsen. Rammer og præmisser, jeg fristes til at sige modeller af verden, som hver for sig udelukker andre tolkninger af valgresultatet, og som lukker af for de potentielt bedste politiske og strategiske beslutninger for det danske demokrati. En form for stiafhængighed og måske også på sporet af tvivlsomme beslutninger, begge temaer som jeg tidligere har skrevet om.

Overordnet står folketingsvalgets resultat d. 24. marts 2026 i min optik for de danske vælgeres budskab til vores repræsentativt valgte politikere om, at Danmark er et mangfoldigt, velfungerende samfund med et stærkt engagement i at få den ganske almindelige hverdag til at fungere optimalt både på kort og længere sigt.

Valgresultatet afspejler denne diversitet på fineste vis. Vi er et demokratisk samfund, som rummer hele det politiske holdningsspektrum. Dette afspejles også historisk i de politiske beslutninger og kompromisser, som er truffet gennem tiden.

Det er vores nyvalgte politikeres pligt og ansvar, ikke bare at tage denne diversitet til efterretning og gå videre i den allerede trådte stiafhængigheds fodspor. NEJ, det er at sætte nye spor og retninger, som favner hele den danske befolkning, som udtrykt i valgresultatets bredt funderede fundament.

Det er gammeldags og fortid at tænke DEM OG OS. STOP DET. Vi må som vælgere forlange, at også vores politikere i højere grad tænker og handler i Vi-formen og Vi-retningen. Det er også mediernes pligt at afspejle valgets reelle resultat og modstå den hidtidige stiafhængighed af enten/eller, dem og os, rigtigt/forkert, ja/nej-retorikken. Når det handler og drejer sig om mennesker, skal alle nuancerne med.

»Blokpolitikken« er kun en metaforisk konstruktion, som undergraver det danske demokratis fulde udfoldelse. Måske bærer det i virkeligheden kimen til det danske demokratis og velfærdssamfundets fald.

Tendensen er klar, også når vi ser på andre dele af den vestlige verden. Forunderligt nok ser vi og vores politikere og danske medier denne tendens tydeligt i verden omkring os, men desværre ikke lige hos os selv. Der er måske andre interesser på spil. Det handler måske mere om nogen end om noget, men i sidste ende begge dele.

Regeringsdannelsen

Jeg vil ikke gøre mig klog på indholdet og tolkningen af de forskellige partiers bevæggrunde i forbindelse med de igangværende regeringsforhandlinger. For det ved vi faktisk alt for lidt om, og det er et demokratisk problem.

Vi er overladt til de mange politiske kommentatorers personlige tolkninger, der på mange måder får lov til, uden nødvendige faktatjek, at blive hængende i luften og meningsdanne. Meningsdanne ikke kun overfor den almindelige borger, men også påvirke og meningsdanne overfor de politiske aktører, der indgår i regeringsforhandlingerne.

I skrivende stund står vi i en situation, hvor to kongelige undersøgere har afsøgt to af »blokpolitik-metaforens« tre grundmodeller. Både muligheden for dannelsen af en såkaldt »rødblok«-regering og af en såkaldt »blåblok«-regering synes pt. udspillet. Den tredje grundmodel, en såkaldt »midter«-regering, synes de facto at hænge i en tynd tråd. Hvorvidt denne tredje model reelt er blevet trykprøvet, det ved vi faktisk ikke.

Her ser vi, hvordan »blok-metaforens« snærende bånd hidtil har bundet de kongelige undersøgere på »mund og hånd«. De har hidtil ikke været i stand til at løse den umiddelbart uløselige gordiske knude.

Løsningen, hvordan kommer vi så videre?

Hvis løsningen ikke ligger i at underlægge sig »blok-metaforens« snærende bånd (som de fleste politikere, medier og kommentatorer indtil nu har ladet sig spinde ind i), så må løsningen på regeringsdannelsen ligge et andet sted.

En løsningsmodel, der indtil nu på grund af sin enkelthed er fuldstændigt overset, men som i andre sammenhænge erfaringsmæssigt har vist sig effektiv. Hvad nu hvis den næste kongelige undersøger skifter »blok-metaforens« snærende bånd ud med en ny metafor: »samlingsregerings-metaforen«.

En løsningsmodel, som på en og samme tid sætter partierne fri til at tale om politisk indhold og fællesskab i respekt for og accept af de enkelte partiers og løsgængeres politiske ståsteder. Realiteten er jo, at bortset fra nogle få markante politiske synspunkter på fløjene af dansk politik, så har den seneste valgperiode vist, ligesom tidligere valgperioder, at langt hovedparten af dansk lovgivning og politik vedtages af langt hovedparten af de valgte politikere. Vi må videre. Så kære politikere. I har vores mandat. Vi har givet vores tillid til jer. »Saml jer nu sammen« og dan den tværgående flertalsregering, som vi har brug for, og som valgresultatet er udtryk for, at vi ønsker.

R&B-ikonet Kelis indtager Esbjerg Havn til sommer

Af
Mille Dyhrberg
-
0

EVENTS. Det bliver et gensyn med dansk festivaljord efter en lang pause, når den amerikanske sangerinde Kelis fredag den 21. august 2026 indtager scenen på Suset i Esbjerg. Det står klart, efter at festivalen nu har offentliggjort fredagens hovednavn, og dermed er musikprogrammet til den tredje udgave af festivalen på plads.

Koncerten på Esbjerg Havn bliver Kelis’ første festivaloptræden i Danmark i hele 12 år. Publikum kan se frem til en aften med en lang række af de hits, der har gjort hende til et af de mest markante navne inden for moderne R&B, heriblandt »Trick Me«, debutsinglen »Caught Out There«, Calvin Harris-samarbejdet »Bounce« og det Grammy-nominerede gennembrudsnummer »Milkshake«.

Hos festivalledelsen er glæden stor over at have landet aftalen med den amerikanske stjerne. Festivaldirektør Tobias Kippenberger lægger ikke skjul på begejstringen.

»Vi er meget begejstrede over at kunne præsentere det andet internationale hovednavn og sætte så markant et punktum for årets musikprogram. Kelis er et ikon, der altid har gået sine egne veje med tidløse sange samt fænomenal udstråling og tilstedeværelse. Jeg kan slet ikke vente på at skåle i milkshake på Esbjerg Havn til sommer,« siger han.

Kelis Rogers, som hun retteligt hedder, er født og opvokset i Harlem i New York. Hun fik sit gennembrud, da hun lagde stemme til omkvædet på Ol’ Dirty Bastards hit »Got Your Money«, og siden er det blevet til seks studiealbum, millioner af solgte plader og adskillige top-10-placeringer på hitlisterne. På prishylden står blandt andet Brit-, Q- og NME Awards, og hun har desuden været nomineret til to Grammys.

Senest har sangerinden bevæget sig i en mere jordnær og soulpræget retning med albummet »Food«, der er indspillet sammen med et liveband og en blæsersektion. Ved udgivelsen blev pladen modtaget som et af hendes mest eventyrlystne værker til dato.

Ud over musikken er Kelis kendt som modeikon og har gennem hele karrieren fungeret som muse for en lang række designere. Hendes personlige stil er ofte blevet fremhævet som lige så nyskabende som musikken selv.

Suset 2026 finder sted den 21. og 22. august på Esbjerg Havn og i Byparken, og billetterne er allerede sat til salg på festivalens hjemmeside.

123...100Side 1 af 100