4.9 C
Copenhagen
onsdag 3. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Region Syddanmark forlænger vaccinationstilbud – drop-in fortsætter frem til 20. december

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SUNDHED. Region Syddanmark minder nu ældre og sårbare om, at der stadig er mulighed for at få både influenza- og COVID-19-vaccination gratis frem til den 20. december. Det sker i kølvandet på Sundhedsstyrelsens advarsel om en vinter med en markant hårdere influenzasæson end normalt.

Siden 1. oktober er der allerede givet over en halv million vaccinationer i regionen, og tilslutningen betegnes som fornuftig. Alligevel opfordrer regionen nu særligt borgere over 65 år samt personer i øget risiko til at sikre sig beskyttelse, mens der fortsat er god adgang til vaccinerne.

Koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen siger »Det ser ud til, at smitten med influenza kan blive mere udbredt i år. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at ældre og kronisk syge tager imod tilbuddet om vaccination, så de kan komme godt igennem vinteren uden at blive ramt af en alvorlig influenza. Den anbefaling bakker vi op om. I Region Syddanmark kan man blive vaccineret både på regionale vaccinationscentre og hos Danske Lægers Vaccinations Service. På vores 11 regionale vaccinationscentre kan man nemt og hurtigt møde op uden tidsbestilling.«

Regionen minder samtidig om, at man bør tjekke Danmarkskortet på www.rsyd.dk/danmarkskortet, før man møder op til en drop-in-vaccination. Her fremgår både adresser og aktuelle åbningstider for de 11 centre. Drop-in lukker som udgangspunkt 30 minutter før centeret lukker, så der er tid til observation efter vaccinationen.

Hvis man vælger at møde op til drop-in, selvom man allerede har booket tid, slettes bookingen automatisk i systemet.

Borgere, der i stedet ønsker at blive vaccineret hos Danske Lægers Vaccinationsservice, skal fortsat bestille tid via www.vacciner.dk.

Regeringen lancerer ny handlingsplan mod antisemitisme med 17 initiativer frem mod 2030

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Regeringen fremlægger nu en omfattende ny handlingsplan, der skal styrke kampen mod antisemitisme i Danmark frem til 2030. Planen indeholder 17 initiativer og ligger oven på en periode, hvor antisemitismen ifølge myndighederne er steget markant – både i Danmark og internationalt.

Baggrunden er blandt andet Hamas’ terrorangreb mod Israel den 7. oktober 2023 og den efterfølgende krig i Gaza. Ifølge den seneste kortlægning fra Det Jødiske Samfund har perioden været præget af mobning, chikane, vold og dødstrusler mod danske jøder. Samtidig har politiet i Danmark og udlandet registreret flere sager, hvor personer er sigtet for at planlægge angreb mod jødiske og israelske mål.

Regeringen vil fortsætte og udvide indsatsen, når den nuværende handlingsplan udløber ved årsskiftet. Den nye plan dækker perioden 2026-2029 og rummer tiltag for i alt 120 millioner kroner. Blandt de nye initiativer er udpegningen af en antisemitismekoordinator til skole- og ungdomsuddannelserne samt støtte til en ny forening, der skal arbejde mod antisemitiske hadforbrydelser. Derudover afsættes der ekstra midler til sikkerheden ved jødiske institutioner og til forskning i antisemitisme.

Justitsminister Peter Hummelgaard siger »Jøder i Danmark skal hverken føle sig forfulgt, chikaneret eller modtage dødstrusler. Danske jøder er en del af vores fælles kultur, historie og sjæl, og vi har som samfund et ansvar for at slå ring om vores jødiske medborgere, når antisemitismen stikker sit grimme ansigt frem.«

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fremhæver de demokratiske værdier der er på spil »Antisemitisme er ikke blot et angreb på jøder, men også et angreb på de værdier, vores samfund bygger på. Danmark har altid stået vagt om frihed, tolerance og demokrati.«

Kirkeminister Morten Dahlin understreger vigtigheden af at handle »Den stigende antisemitisme kræver, at vi som samfund sætter hårdt ind, så danske jøder kan leve frie og trygge liv i Danmark.«

Også Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye peger på behovet for mere viden blandt unge »Racisme hører ikke hjemme i Danmark, det gælder også racisme mod jøder. Derfor etablerer vi en antisemitismekoordinator i Børne- og Undervisningsministeriet.«

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek siger »Det er uacceptabelt, at danske jøder udsættes for diskrimination og antisemitisme. Det gælder både i samfundet generelt, og hvis det sker på arbejdspladsen.«

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund lægger vægt på forskningens rolle »Et af vores stærkeste våben mod fordomme og had er viden og oplysning. Derfor styrker vi forskningen i antisemitisme.«

Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund siger »Vi skal ikke acceptere, at jøder lægges for had. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat afsætter midler til at bekæmpe antisemitisme i Danmark.«

Ifølge Det Jødiske Samfunds årlige rapporter udvikler problemet sig hurtigt. Hvor der i 2022 blev registreret ni antisemitiske hændelser, blev der registreret 121 i 2023 og hele 207 i 2024. Rigspolitiet har derudover registreret 526 anmeldelser om hadforbrydelser med relation til jødedom i perioden fra oktober 2023 til november 2025.

Den nye handlingsplan er blevet til i dialog med Det Jødiske Samfund og flere ministerier og skal ifølge regeringen sikre en bred, samlet og målrettet indsats i de kommende år.

Ny tryghedsundersøgelse: Høj tillid til politiet – også i Grønland og på Færøerne

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. Tilliden til politiet ligger fortsat på et solidt niveau blandt danskerne. Det viser Justitsministeriets Tryghedsundersøgelse 2024, hvor 86 procent af borgerne på landsplan svarer, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis behovet opstår. Undersøgelsen er gennemført i efteråret 2024 og omfatter for første gang også Grønland og Færøerne.

I de særligt udsatte boligområder er tilliden en smule lavere. Her svarer 83 procent, at de har tillid til politiet, hvilket ligger på samme niveau som året før. Undersøgelsen viser også, at borgernes tillid varierer afhængigt af kriminalitetstype. 82 procent har tillid til politiet i forbindelse med fysisk vold eller trusler, mens tallet falder til 56 procent, når det gælder kriminalitet på internettet.

Justitsminister Peter Hummelgaard siger »Vi har i Danmark et enormt dygtigt og professionelt politi, der hver dag leverer et kæmpe stykke arbejde – både på gaden og i efterforskningen af alvorlig og kompleks kriminalitet. Jeg er derfor glad for, at næsten ni ud af ti danskere på landsplan udtrykker, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem.«

Ministeren understreger samtidig behovet for, at politiet udvikler sig i takt med kriminaliteten »Vi skal fortsætte med at udvikle kompetencerne i vores politistyrke, så den følger med den teknologiske og digitale udvikling, der skaber ændringer i kriminalitetsbilledet.«

Trygheden blandt danskerne ligger generelt højt. 88 procent føler sig trygge i deres nabolag, men også her er tallene lavere i de særligt udsatte boligområder, hvor 70 procent angiver, at de føler sig trygge. Undersøgelsen viser desuden, at trygheden afhænger af omgivelserne. 19 procent føler sig utrygge på stier, stationer og stoppesteder, mens 41 procent oplever utryghed i baggårde, gyder og tunneller.

Peter Hummelgaard siger »Alle borgere skal trygt kunne færdes på gaden, tage cyklen gennem stisystemet eller vente på perronen en sen aften. Derfor er det også bekymrende, at der er boligområder, hvor trygheden er markant lavere end i resten af landet.«

Han peger på, at regeringens tryghedspakke allerede er sat i gang med flere tryghedsvagter på togstrækninger og stationer samt en pulje til kommuner, der ønsker at opsætte kameraovervågning.

For første gang indgår Grønland og Færøerne i undersøgelsen, og resultaterne viser høj tillid og tryghed også dér. I Grønland føler 83 procent sig trygge i deres nabolag, og 88 procent har tillid til, at politiet vil hjælpe dem. På Færøerne er tallene endnu højere. Her svarer 93 procent, at de føler sig trygge – og lige så mange har tillid til politiet.

Da det er første år, undersøgelsen omfatter de to områder, findes der endnu ingen sammenlignelige tal fra tidligere år.

22-årig idømt anbringelse for brutalt manddrab i Grindsted

Af
Redaktionen
-
0

En 22-årig mand er tirsdag blevet idømt anbringelse på psykiatrisk afdeling uden længstetid ved Retten i Kolding, efter at dommerne fandt ham skyldig i manddrab på en 43-årig mand i Grindsted den 5. august 2024. Dommen omfatter også besiddelse af 100 gram kokain med henblik på salg.

Drabet fandt sted på en adresse på Tingvejen, hvor Sydøstjyllands Politi rykkede ud efter en anmeldelse om eftermiddagen den 5. august. Her fandt betjentene en 43-årig mand, der allerede var afgået ved døden. På stedet befandt den nu dømte 22-årige sig, og han blev anholdt og sigtet med det samme.

Under retssagen kom det frem, at han stak offeret flere gange med en kniv. En indsatsleder, der deltog i politiaktionen den dag, fortalte i retten, at den 22-årige på stedet udtalte, at han var påvirket af lattergas.

En mentalundersøgelse blev også fremlagt. Her stod det klart, at den 22-årige på gerningstidspunktet var sindssyg, og at hans tilstand blandt andet skyldtes et massivt forbrug af lattergas i dagene op til drabet.

Retten fandt ham derfor skyldig efter straffelovens § 237 om manddrab samt § 191 om euforiserende stoffer. Han modtog dommen og blev fængslet efter retsmødet.

»Det er en tragisk sag, men jeg er tilfreds med, at der nu er faldet dom, og at byretten har fulgt anklagemyndighedens påstand om at idømme ham anbringelse uden længstetid,« siger specialanklager Susan Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.

Nikolaj Jacobsen har bruttotruppen klar til EM – FHK-profilen Martin Bisgaard er med blandt de 35 udvalgte

Af
Andreas Andreassen
-
0

Landstræner Nikolaj Jacobsen har udtaget de 35 spillere, som udgør Danmarks bruttotrup til EM på hjemmebane i januar 2026 – og blandt navnene finder man også Fredericia HKs egen Martin Bisgaard, der igen markerer sig som en del af det danske landsholdsmiljø.

Tirsdag middag udløb den officielle deadline for registrering af bruttotrupperne til EM, og Danmark har nu sat navn på alle de spillere, der kan komme i spil, når mesterskabet fløjtes i gang i Jyske Bank Boxen den 16. januar.

I alt er 35 spillere skrevet ind – det maksimale antal – og det er udelukkende dem, landstræneren må vælge imellem, både når den endelige 20-mandstrup udtages, og hvis der skal skiftes undervejs i turneringen.

»Jeg har prøvet at sammensætte så bred en trup som muligt, så vi er dækket godt ind, hvis uheldet er ude, og der opstår en skade. Jeg har heldigvis mange dygtige spillere at tage af,« siger Nikolaj Jacobsen.

FHKs Martin Bisgaard blandt de udvalgte

Fredericia HKs Martin Bisgaard er igen udtaget som en del af bruttotruppen. Den hårdarbejdende fløjspiller har tidligere været ude til landsholdet og belønnes nu med en plads i det eksklusive selskab af spillere, som potentielt kan få EM-minutter på hjemmebane.

Arnoldsen stadig på listen – Landin som sikkerhedsnet

Selv om Thomas Arnoldsen er ude med et brud på skinnebenet, holder Jacobsen stadig en dør på klem: »Hvis genoptræningen går godt, er der et lille håb om, at Thomas kan trækkes ind under mesterskabet. Han er ikke tiltænkt nogen rolle, men jeg vil gerne holde muligheden åben.« Og et andet markant navn er Niklas Landin, der – som Jacobsen understreger – udelukkende er med som beredskab, hvis noget opstår sent i turneringen.

EM i Danmark – tæt på udsolgt

Danmark åbner EM den 16. januar, og flere kampe i Herning er tæt på udsolgt. Fanzonen udvides til hele 15.000 kvadratmeter, og rammerne er til endnu en stor slutrunde på dansk grund.

Regionsrådet i Region Syddanmark er konstitueret

Af
Redaktionen
-
0

Regionsrådet i Region Syddanmark har mandag den 1. december 2025 konstitueret sig og fordelt pladserne i både forretningsudvalg, sundhedsråd og Udvalget for Miljø, Mobilitet og Uddannelse. Det nye regionsråd består som følge af sundhedsreformen af 31 medlemmer mod tidligere 41, og hele 16 af medlemmerne er nyvalgte.

Som aftalt på valgnatten blev Bo Libergren (V) valgt som regionsrådsformand. Mette With Hagensen (S) blev valgt som 1. næstformand, mens Peter Kofod (O) indtager posten som 2. næstformand. Rådet tog samtidig fat på den brede konstitueringsopgave og har nu sat navne på de politiske poster, der skal være med til at styre regionens arbejde de kommende fire år.

Forretningsudvalget blev sammensat med Bo Libergren (V) som formand og Cecilie Liv Hansen (I) som næstformand. Øvrige medlemmer er Peter Kofod (O), Søren Rasmussen (O), Kim Lund (Æ), Joachim Hoffmann (C), Melissa Gilroy (B), Mette Bossen Linnet (V), Pernelle Jensen (V), Mette With Hagensen (S), Jette Damsø Henriksen (S), Kim Johansen (S), Annette Blynel (F), Susanne Stenstrop Thorsen (F) og Martin Schmidt Konradsen (Ø).

Samtidig blev der sat hold på de fire nye sundhedsråd, der i 2026 får status som forberedende råd. Sundhedsråd Fyn får Annette Blynel (F) som formand og Anja Lund (V) som næstformand. Sundhedsråd Lillebælt ledes af Joachim Hoffmann (C) som formand og Cecilie Liv Hansen (I) som næstformand. I Sundhedsråd Sydvestjylland bliver Mette With Hagensen (S) formand og Susanne Dyreborg (Æ) næstformand, mens Sundhedsråd Sønderjylland får Susanne Eilersen (O) som formand og Mette Bossen Linnet (V) som næstformand. Ud over regionsrådets repræsentanter vil der også blive udpeget kommunale medlemmer til alle fire sundhedsråd.

Rådet satte også navnene på medlemmerne af Udvalget for Miljø, Mobilitet og Uddannelse. Her er Poul Erik Jensen (S), Kim Lund (Æ), Søren Rasmussen (O), Cecilie Liv Hansen (I), Tage Petersen (V), Preben Friis-Hauge (V), Jan Lagoni (V), Anne Fabricius (S) og Martin Schmidt Konradsen (Ø) udpeget. Udvalget konstituerer sig selv på sit første møde.

De tre særlige rådgivende udvalg, der indgår i konstitueringsaftalen, forventes at få udpeget medlemmer på regionsrådsmødet den 26. januar 2026. Det nye regionsråd holder sit første ordinære møde den 12. januar 2026.

Sydbank får grønt lys: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkender fusion med Arbejdernes Landsbank

Af
Andreas Andreassen
-
0

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt fusionen mellem Sydbank og Arbejdernes Landsbank. Godkendelsen indebærer, at Arbejdernes Landsbank opløses, og at bankens aktiver og passiver overføres samlet til Sydbank. Da Arbejdernes Landsbank samtidig ejer Vestjysk Bank og PenSam Bank, bliver disse enheder også en del af fusionen.

Vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jacob Schaumburg-Müller, fremhæver, at sagen ikke har rejst konkurrencemæssige problemer.

»På bankmarkedet er der flere meget store aktører, og set i det perspektiv, så er de tre banker, selv efter sammenlægningen, ikke blandt de største. Der er ikke konstateret konkurrencemæssige udfordringer ved fusionen, og derfor kunne vi godkende den efter en forenklet procedure og uden indgreb.«

Godkendelsen kommer efter en proces, hvor styrelsen har vurderet parternes oplysninger sammen med sin eksisterende markedsviden. Vurderingen blev gennemført efter den forenklede model, som anvendes, når en fusion ikke forventes at påvirke konkurrencen væsentligt.

Fusionen samler to store nationale bankaktører, der begge har betydelige aktiviteter inden for traditionelle bankydelser til både privat- og erhvervskunder. Sydbank har i dag omkring 430.000 kunder, mens Arbejdernes Landsbank samlet set har omtrent 536.000 kunder. Af disse er cirka 176.000 tilknyttet Vestjysk Bank, hvor Arbejdernes Landsbank er hovedaktionær.

I sin udtalelse fremhæver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen også et centralt forhold fra tidligere år: bankernes brug af forskellige datacentre. At Sydbank og Arbejdernes Landsbank tilhørte hver sin datacentral, kunne tidligere have gjort en fusion dyr og dermed hæmmet konkurrencen. I 2023 vurderede styrelsen, at de høje udtrædelsesomkostninger hos Bankdata kunne skabe en indlåsende effekt, hvilket førte til, at Bankdata halverede sin udtrædelsesgodtgørelse. Kort efter fulgte BEC med tilsvarende justeringer.

Styrelsen fremhæver i dag, at ændringerne har været med til at sænke barriererne for fusioner mellem banker med forskellige datacentraler og dermed styrket konkurrencen. Fusionen mellem Sydbank og Arbejdernes Landsbank er den første større sag, som gennemføres efter de ændrede vilkår.

Med godkendelsen tager Sydbank nu det næste skridt mod at integrere bankerne i én samlet organisation, der – når fusionen er fuldt gennemført – får over én million kunder og en markant position i den danske banksektor.

Danmark forstærket før gruppefinalen

Af
Redaktionen
-
0

Dansk håndbold får en kærkommen opmuntring forud for aftenens gruppefinale. Landsholdets kaptajn, Trine Østergaard, er igen en del af kamptruppen. Det bekræfter DanskHåndbold over for den danske presse.

Østergaard har været ude i turneringens to første kampe mod Japan og Kroatien efter at have forvredet foden i den sidste test mod Sverige. Hendes fravær har banet vej for Helene Kindberg, der i perioder har dækket ind på højre fløj.

Med Østergaard tilbage råder landstræner Helle Thomsen nu over to regulære højrefløje i Andrea Aagot og den rutinerede anfører. Kindberg sidder derfor over, når Danmark og Rumænien spiller om gruppeføringen – og de 4 vigtige point, der følger med ind i mellemrunden.

Forbud træder i kraft: Tankstationer må ikke længere fortælle danskerne, hvad de “bør” betale

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fra i dag er det slut med de vejledende benzinpriser, som i årtier har styret markedet – og som ifølge regeringen har gjort danskerne dyrere i drift.

Et nyt forbud betyder nemlig, at brændstofselskaberne ikke længere må offentliggøre vejledende priser, før de ændrer dem. Tiltaget træder i kraft i dag, 1. december 2025, og skal – ifølge regeringen – give mere reel konkurrence og lavere priser ved standeren.

Erhvervsminister Morten Bødskov er ikke i tvivl om, hvad problemet hidtil har været.

»Bilen er en uundværlig del af hverdagen for rigtig mange danskere. Men alt for ofte ser vi de samme priser, uanset hvor vi tanker. Det viser, at konkurrencen på brændstofmarkedet halter. Det koster bilisterne dyrt. I dag er dagen, hvor vi med forbuddet mod vejledende priser tager et vigtigt skridt for at styrke konkurrencen og give bilisterne en reel mulighed for at spare penge.«

Ifølge regeringen kan en almindelig husstand med to biler spare op mod 2.000 kroner om året, hvis konkurrencen øges og brændstofselskabernes indtjening “normaliseres” til niveauet fra før 2020.

Ens priser – overalt

Tal fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at konkurrencen er markant svækket de seneste fem år. Tidligere kunne lokale tankstationer kæmpe om kunderne med forskellige priser. I dag følger langt de fleste selskaber blot ét ledende firmas vejledende pris – og justerer den samtidigt på tværs af landet.

Det nye forbud skal gøre det sværere for selskaberne at planlægge efter konkurrenternes forventede prisniveau og i stedet tvinge dem til at kæmpe om kunderne station for station.

Flere ændringer på vej

Forbuddet er det første af to initiativer, som regeringen lancerede i september. Det næste træder i kraft 1. januar 2026, hvor alle selskaber bliver forpligtet til at offentliggøre pumpepriser online gennem en fælles digital løsning. Formålet er, at bilister hurtigt kan tjekke den aktuelle pris i området, før de kører ind og tanker.

Flere danskere skal kunne se store sportsbegivenheder på tv

Af
Redaktionen
-
0

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt vil sikre, at markante sportsøjeblikke i fremtiden bliver tilgængelige for langt flere danskere. Derfor forbereder han nu en ny sportsliste, der udvides med både Tour de France, kvindefodbold og de paralympiske lege. Udspillet kommer efter flere år, hvor store slutrunder kun har været tilgængelige på kanaler, som en mindre del af befolkningen har adgang til.

Da kvindelandsholdet spillede EM i juli, kunne kun et mindretal følge med på TV3 og TV3+. Tilsvarende er herrernes VM-kvalifikationskampe blevet sendt på Discovery og Kanal 5, som kun kan ses af en begrænset del af danskerne. Ved OL i Tokyo i 2021 var senderettighederne delt mellem DR og Discovery, og det betød, at kun halvdelen af sportsgrenene blev vist på landsdækkende tv. Det er den udvikling, ministeren nu vil ændre.

Bekendtgørelsen, der sendes i høring, foreslår, at de tv-kanaler og tjenester, som mindst 60 procent af danskerne bruger hver måned, får førsteret til at byde på rettighederne til de store sportsbegivenheder. Det betyder i praksis, at DR og TV 2 får en klar fordel i budrunden.

Derimod siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt:
»I en polariseret og usikker verden med krig og kriser er det vigtigt, at vi kan samles om større sportsbegivenheder som OL, paralympiske lege og fodbold- og håndboldslutrunder. Der er desværre mange danskere, som ikke har mulighed for at juble med, når begivenhederne løber henover skærmen. Med en ny sportsliste vil jeg gerne give de tv-kanaler, som danskerne bruger mest, en forlomme. Det betyder forhåbentlig, at flere sportsbegivenheder bliver tilgængelige for danskerne.«

Udspillet ligger i forlængelse af medieaftalen for 2023-2026, hvor det allerede er besluttet, at der skal indføres en ny sportsliste. Rettighederne vil dog fortsat blive forhandlet på markedsvilkår, og der er ingen garanti for, at DR eller TV 2 ender med rettighederne.

Ifølge høringsoplægget lægges der op til, at følgende begivenheder fremover bliver omfattet af sportslisten: sommer- og vinter-OL, de paralympiske lege, alle Danmarks kampe ved VM- og EM-slutrunder i både fodbold og håndbold for herrer og kvinder, kvalifikationskampene til disse turneringer samt Tour de France. Det betyder en markant udvidelse, som skal sikre, at store sportsbegivenheder i højere grad bliver fælles nationale øjeblikke.

123...73Side 1 af 73
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER