14.2 C
Copenhagen
torsdag 19. juni 2025

SF: Regeringen svigter voldsofre uden for Sjælland

0

På Kvindernes Kampdag 8. marts langer SF kraftigt ud efter regeringens nye forslag om den omvendte fodlænke, der skal holde voldelige partnere væk fra deres ofre. Ifølge SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, efterlader forslaget ofrene i store dele af landet – heriblandt Syd- og Sønderjylland – uden den beskyttelse, som andre får.

– Det kan da ikke passe, at postnummeret skal afgøre, om et udsat menneske skal være tryg og sikker. Ordningen bør være landsdækkende og ikke kun for nogle sjællændere. Og så er der for få fodlænker, for regeringen anerkender selv i et svar til mig, at der er risiko for, at der er for få af dem, siger Karina Lorentzen.

Regeringen går for langsomt

I dag er der mulighed for at give et opholdsforbud til voldelige partnere, men SF mener, at det ikke er nok. Derfor fik partiet tidligere flertal for den såkaldte omvendte fodlænke, der sikrer, at en voldsudøver overvåges elektronisk og ikke kan nærme sig sit offer.

Problemet? Ifølge SF’s retsordfører udrulles ordningen nu kun i tre politikredse, og den maksimale varighed sættes til ét år – modsat Norge, hvor den kan gives i fem år.

– Alle i Danmark skal have ret til tryghed fra en voldelige partner. I sidste ende handler det her jo om liv og død. Derfor skal ordningen være landsdækkende og ikke reduceret til tre politikredse, og så skal vi gøre som i Norge, så fodlænken kan bruges i fem år i de værste sager – og lige nu lægger regeringen op til, at det maksimalt kan være et år. Det duer ikke, siger Lorentzen.

Norge viser vejen

SF’s kamp for den omvendte fodlænke er inspireret af Norges model, hvor ordningen har været i kraft siden 2013. Ifølge partiet har der ikke været et eneste brud på tilholdet, og ofrene har fået en reel mulighed for at leve et liv uden frygt.

– I Norge har der været nul brud på tilholdet. Det giver altså ofrene hverdagen tilbage, og derfor skal vi også øge mulighederne for at anvende den, siger Karina Lorentzen.

SF har tidligere fået flertal for en dansk version af ordningen, men nu frygter partiet, at regeringens begrænsede model vil svække initiativet.

Regeringen fastholder forsøgsordning

Regeringens lovforslag blev fremsat i Folketinget den 15. januar 2025 af justitsminister Peter Hummelgaard og indebærer, at den omvendte fodlænke kan pålægges i op til et år som supplement til et opholdsforbud. SF vil derimod have den gjort landsdækkende og øge varigheden til fem år for de værste sager.

Spørgsmålet er, om regeringen lytter til kritikken, eller om SF’s kamp for flere fodlænker bliver efterladt på perronen.

Lovforslaget behandles i Folketinget i de kommende måneder.

FHK blev klædt af i egen hule mod bundhold

0

FHK blev sat eftertrykkeligt på plads søndag aften, hvor bundholdet fra Ribe-Esbjerg endte med at vinde 29-22.

Søndag aften skulle Fredericia Håndboldklub forsøge at genfinde rytmen efter et hårdt program, men et stærkt reduceret hold satte en dæmper på forventningerne. Ribe-Esbjerg, der inden kampen indtog sidstepladsen i ligaen, var en ubeskrevet bog for FHK, der havde flere markante spillere ude med skader. Både Kasper Young, der har været ude i længere tid, og Evgeni Pevnov, som ikke var kampklar, og det var heller ikke Sebastian Frandsen, mens blandt andet Lasse Balstad også havde skavanker. Den svækkede trup skulle derfor forsøge at kæmpe sig tilbage i kampen mod et Ribe-Esbjerg-hold, der var desperat efter at få vendt skuden.

Fra kampens start blev det hurtigt tydeligt, at FHK ikke var på toppen. På trods af hjemmebanefordel og støtte fra 2.075 tilskuere, som havde taget plads i Middelfart Sparekasse Arena, var det Ribe-Esbjerg, der var bedst fra start. Efter 17 minutter viste stillingen 11-6 til gæsterne, og det var tydeligt, at Fredericia ikke havde været i stand til at få noget ordentligt greb om kampen. Ribe-Esbjerg, der kom til denne kamp efter at være blevet taberdømt mod Grindsted, havde ikke levet op til sin bundplacering, og de spillede som et hold, der ikke havde tænkt sig at ligge på sidstepladsen sæsonen ud.

FHK’s angreb var præget af tekniske fejl på stribe, og forsvaret var hullet som en si. Målmand Thorsten Fries kunne ikke få fat i boldene, og de sjældne forsøg på at etablere et stabilt spil i angrebet blev hurtigt afbrudt af fejlafleveringer og tabte bolde. I de første 17 minutter noterede FHK sig for hele seks tekniske fejl, mens Ribe-Esbjerg kun havde to. Det satte et tydeligt præg på kampen, og selvom værterne forsøgte at komme ind i opgøret, var det som om, de aldrig helt kunne finde niveauet.

Men langsomt, som første halvleg skred frem, begyndte billedet at ændre sig. FHK fik et lille momentum, og Ribe-Esbjerg begyndte at lave fejl på stribe. Thorsten Fries, der havde haft svært ved at finde rytmen i starten, begyndte at redde flere og flere skud. Angrebsmæssigt tog Mads Kjeldgaard teten, og hans skud blev en vigtig brik i FHK’s forsøg på at komme tilbage i kampen. Ved pausen var FHK kun et mål bagud, 13-12, og der var en håb om, at de kunne få vendt kampen i den anden halvleg.

I starten af anden halvleg fik FHK hurtigt et lille overtag. Fries var på en redningsrejse, og han reddede to skud i første halvdel af halvlegen, hvilket gav FHK momentum. Nikolaj Nielsen satte sig på scoringen og bragte FHK foran 14-13. De fleste i arenaen troede på, at FHK ville tage kontrol og køre sejren hjem, men sådan skulle det ikke gå.

FHK mistede hurtigt grebet om kampen. Igen kom fejlene på stribe, og selvom de havde momentum i en kort periode, spillede Ribe-Esbjerg som et hold, der ikke havde noget at tabe. Gæsterne fik hurtigt forspringet tilbage, og pludselig var de foran 23-16 med 13 minutter tilbage. FHK kunne ikke holde stand, og Ribe-Esbjerg satte endnu en spand koldt vand i hovedet på værterne. Flere gange nåede Ribe-Esbjergs føring op på ni mål, hvilket viste den store forskel på de to hold denne søndag.

I de sidste minutter fik FHK pyntet lidt på resultatet, men det ændrede ikke på, at Ribe-Esbjerg i størstedelen af kampen havde været det bedre hold. I denne periode havde FHK simpelthen ikke svar på gæsternes spil. Det var en af de største offdays, FHK har haft i nyere tid, og det var svært at forstå, hvad der egentlig gik galt for det ellers stærkt spillende hold.

Når man ser på kampen som helhed, var det tydeligt, at FHK slet ikke var på niveau. Ribe-Esbjerg viste fra start til slut, at de ikke er et hold, der er ment til at være bundhold, og deres performance beviste, at de har potentiale til mere. De spillede med en energi og et overblik, som FHK ikke kunne matche.

Næste opgave for FHK er torsdagens Champions League-kamp mod Dinamo Bucuresti, en kamp, hvor de med sikkerhed vil være oppe imod et stærkt modstanderhold og derfor ikke har råd til at gentage den svage præstation fra søndagens ligaopgør. Ribe-Esbjerg har også en ny kamp på torsdag, når de møder Mors-Thy.mebane tabte 29-22 mod Ribe-Esbjerg.

Live: FHK uden flere profiler mod bundhold

0

FHK er svækket til dagens kamp mod bundholdet Ribe-Esbjerg. Flere markante skikkelser er ude, blandt andet stregkæmpen Evgeni Pevnov.

Vigtige spørgsmål om Ukraine

0

Efter den ukrainske præsidents skænderi med den amerikanske præsident i Det Hvide Hus, er dommedagsprofeterne atter i fuld gang med at blæse i dødens trumpeter. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at der er knap fire år tilbage med Trump, og vi er knap nok kommet i gang. Sagen er bare den, at det, vi ser ske, kan få direkte konsekvenser for den danske befolkning.

Helt i tråd med Mette Frederiksens (A) stil og politiske virke er der fuld tryk på kriseretorikken. Det er en stil, hun perfektionerede under Covid-19, hvor de daglige pressemøder og katastrofemeldinger definerede hendes statsministerrolle. Den blev hurtigt afløst af invasionen af Ukraine i 2022. Siden er den danske økonomi blevet presset af krigen, hvor Danmark ligger i toppen over lande, der bidrager mest per borger. I forvejen er der optaget store lån under pandemien, hvor nedlukningerne direkte og indirekte har kostet et ukendt beløb for den danske befolkning. Alt sammen er sket, og sker, naturligvis under “nødvendighedens politik”. Det præsenteres således, at vi er nødt til det, og der er ikke andre alternativer.

Den daglige formidling er propagandistisk af karakter. Mantraet fra 2020’erne er, at vi ikke længere kan forvente en neutral dækning af begivenheder. Der er implicit et krav om, at man skal tage stilling til, hvem man holder med. Begreberne flyver konstant i luften, og de indarbejdes i befolkningen på en sådan måde, at de færreste kan se skoven for bare træer. Der er for mange informationer, der sker for meget, og det går alt for stærkt. Det tilbageværende indtryk er kaos. Man kan teste fænomenet på sig selv:

Prøv at slukke for nyheder, streams og sociale medier i en måned. Tænd igen. Og du vil ikke ane, hvad det hele går ud på. Fordi “strømmen” bevæger sig så hurtigt, men også fordi forudsætningerne konstant ændrer sig. Årsagen er spekulationer, gætterier, formodninger, antagelser og følelser, kombineret med frygt, antagonisme, fordomme og voldsomme udbrud.

Men konsekvenserne af krisen i det internationale diplomati kan blive store for Danmark. Både på grund af den afgørende eksport, der sikrer danske indtægter, men også fordi vores lille land trækkes ind i forløb uden demokratiske mandater. Et af de værste eksempler er de europæiske kommissærer, der er voldsomt proaktive indenfor vitale områder, uden at de har noget som helst folkeligt mandat. De er samtidig repræsentanter for et EU-system, hvor mange lande med store forskelle skal enes. Den europæiske enhed er en fantasi, der kan ende med at ødelægge et vitalt samarbejde på kontinentet. Senest har 20 % af tyskerne rejst sig imod det, og mange vælgere rundt omkring i Europa kan komme til at gøre det samme i de kommende år. Samarbejdet har været en af de største garantier for fred siden 2. verdenskrig. Nu risikerer den europæiske elite at ødelægge denne sikkerhedsstruktur, fordi de ikke er i tråd med befolkningerne, de angiveligt taler på vegne af.

I Danmark kender vi det bedre end de fleste europæere. Modstanden mod EU har været historisk høj, hvilket adskillige folkeafstemninger vidner om. Ligesom alle andre europæere ønsker mange at bevare deres nationale identitet. Tanken om en europæisk hær eller stat er langt fra et drømmescenarie for mange europæere. Så selvom de europæiske statsledere og EU-kommissærer har travlt med at vise handlekraft uden USA i spørgsmålet om Ukraine, er det et projekt uden et folk. Det vil kræve ualmindelig stor politisk tæft at overbevise vælgerne i de enkelte lande om, hvad man ønsker sig:

Specielt hvis man begynder at forklare, hvad prisen for hele krigsapparatet kommer til at være.

Nu har vi set det før, at EU-eliten med vold og magt får indført deres stormagtsdrømme. Der kom fælles valuta, åbne grænser og fælles EU-regler med detaljeregulering, selvom det har været umådelig upopulært blandt befolkningerne. I boblen nede i Bruxelles bekymrer man sig dog ikke om den slags bagateller. Her er ideologien “De Forenede Europæiske Stater”. Men selv det mægtige Tyskland er i en sand helvedesild med sine egne borgere, der netop har tildelt socialdemokraterne den største lussing i historien. Det er et klart tegn på, at den europæiske elite er i en alvorlig krise. Hvis Brexit ikke har været et forvarsel om EU’s potentielle undergang, så vil intet hjælpe på deres realitetsopfattelse:

Uden et folk, går det ikke.

På samme måde som man har skabt fred blandt de europæiske lande via økonomisk samarbejde, kunne man have fortsat med at sprede fred i den russiske befolkning. Utallige vestlige kæder og brands etablerede sig i Rusland og var med til at skabe tilknytning til de vestlige værdier. Det økonomiske samarbejde som diplomatisk våben har altid været den mest fredelige af alle former for diplomati. Modsat oprustning, missiler og mange soldater i tjeneste. Det sidste koster også mange penge. Rigtig mange penge. Når der skal betales for krig, skal det tages fra andre vitale områder. Derfor kunne forligspartierne bag støtten til Ukraine i 2022 også meddele den danske befolkning, at det naturligvis ville gøre ondt. Men at det naturligvis var nødvendigt.

I disse dage er sikkerhedspolitikken i Vesten under total forvandling. Det amerikanske folk har stemt for en ny kurs, der skal tage USA ud af rollen som en kronisk krigsførende nation, hvilket ofte er sket gennem krige, proxykrige, skjulte pengestrømme, hemmelige kup og lignende. For Danmark og Europa er det mest interessante spørgsmål, hvilke konsekvenser de beslutninger, der bliver truffet i regeringen, Folketinget og via EU, vil få. Desværre er man, også i Danmark, meget dårlig til at nævne både fordele og ulemper ved konkrete politiske initiativer. Oftest fokuserer medierne kun på ulemperne, medmindre de er begejstrede for et initiativ, i hvilket tilfælde de primært fremhæver fordelene. Begge dele er dog problematiske. Det vil stort set altid være både fordele og ulemper, der kan beskrives.

Krigen i Ukraine handler om sikkerhedspolitik, herunder også Danmarks sikkerhedspolitik. Vi har som land været tæt knyttet til amerikanerne via NATO. Derfor har vores handlinger været tæt koblet til USA. Da Biden-administrationen i 2022 satte fuld styrke bag at føre krig i Ukraine, gjorde Danmark det samme. De sidste år har derfor været præget af konstant krigsretorik, samtidig med at milliarder af kroner er blevet sendt til krigen. De diplomatiske forbindelser med Rusland er blevet skrottet. Europa har opbygget deres forsvar, og de europæiske regeringer og statsmedier har haft travlt med at forklare vælgerne, at Rusland vil angribe andre lande i Europa, hvis vi ikke gør noget. Altså: det er nødvendighedens politik. Flere har endda haft den tanke, at krigen først slutter, når Rusland har tabt. Denne logik har dog den basale fejlslutning, at Rusland ikke kan besejres med tanks, fly, krudt og kugler. Rusland er nemlig verdens største atommagt.

I 1970’erne og 1980’erne fyldte fredspolitik enormt meget i Vesten. Frygten for atomkrig var et gennemgående tema, og man hyldede de ledere i Vesten, der forsøgte at nedruste, fremfor at fortsætte våbenkapløbet med Østblokken. Men mærkeligt nok er frygten for en atomkrig slet ikke dominerende i 2022-2025. Ikke desto mindre kan Europa og Danmark blive udraderet på få minutter, hvis de russiske missiler bliver affyret. Da Sovjetunionen kollapsede i 1991, var frygten for, at man ved en fejl kom til at sende en atombombe afsted, stor. Det var en af de vigtigste opgaver i begyndelsen af 1990’erne at finde ud af, hvordan man kunne sikre sig mod den slags.

Det mest interessante i hele forløbet siden 2022 er, at der fra politisk side ikke har været nogen realpolitiske forsøg på at opstille et realistisk mål for spørgsmålet om Ukraine og den generelle sikkerhedspolitik i Europa. Hovedmålet ser ud til at have været ideen om, at hvis man forsynede Ukraine med penge og våben, kunne Rusland blive slået tilbage på slagmarken eller i det mindste forhindre et nederlag for Ukraine. Altså en form for proxykrig, hvor Vesten forsyner Ukraine, men ikke selv deltager direkte i krigen. Samtidig har man ønsket at ramme Rusland økonomisk gennem sanktioner. Disse har dog primært haft den konsekvens, at den russiske befolkning er kommet længere væk fra de vestlige værdier. Dermed er man ikke kommet tættere på et systemskifte i Rusland, men tværtimod har det muligvis fremmedgjort Vesten for den russiske befolkning og styrket Putins nationalistiske dagsorden.

Men hvad er det, man ønsker? USA’s og NATO’s realpolitiske arrogance i 1991-2022 virker at være åbenlys. Hvis målet har været at sikre freden, samtidig med at man vidste, at der var et antidemokratisk styre i Rusland, så er det slået fejl. Her er det nødvendigt at forholde sig strengt til den kendsgerning, at der er betydelige russiske mindretal i de lande, der er kommet ud af Sovjetunionen. I pressedækningen taler man ofte om “ukrainere”, men 17% af befolkningen i Ukraine er russiske. Næsten en femtedel. I to af de baltiske lande er tallet knap 25%. Det er mange russere. Af samme årsag føler Rusland sig mere knyttet til disse lande, uanset den lange tid, de har været adskilt under det kommunistiske diktatur. Det virker som om, vi i dag ser konsekvenserne af en lang række fejlslutninger om, hvad der skulle ske med resterne af Sovjetunionen efter den kolde krig. Ikke mindst er spørgsmålet, hvorfor man overhovedet bevarede NATO?

For at komme tættere på en realpolitisk løsning bør vi stille en række simple spørgsmål. Lad os starte med at definere, hvad vi ønsker at opnå i spørgsmålet om Ukraine. Er det Ukraines frihed? Er det en afslutning på krigen i Ukraine? Er det Ruslands nederlag i Ukraine? Er det et systemskifte i Rusland? Er det Ukraine som medlem af EU? Er det flere af disse mål tilsammen? Dernæst bør vi gøre det klart, hvilken pris vi er villige til at betale for at opnå det. Vil vi gå i krig mod Rusland? Vil vi betale 5, 10 eller 15 procent af vores BNP til formålet? Vil vi gå med i en EU-hær? Vil vi melde os ud af NATO? Vil vi stoppe samarbejdet med USA og frasige os beskyttelse af amerikanernes atommagt? Vil vi opbygge atomvåben i EU?

Disse spørgsmål er lige så faretruende, som de virker. De er ikke mainstream. De bliver kraftigt underspillet eller glemt i dagligdagens formidling, der primært fokuserer på persongalleriet, ikke mindst den aktuelle Trump-mania. Men vi skal stille os disse spørgsmål og komme med rimelige svar, hvis vi skal finde tilbage til en mere fredelig sameksistens. Krig handler ikke kun om moral. De sidste tre år har primært været moralske spørgsmål. Krig handler også om, at man kan tabe.

Vesten kan tabe. Vi er ikke usårlige. Og vi kan ikke vinde på konventionelle styrker. Med den aktuelle tumult mellem Europa og Washington er det derfor mere vigtigt end nogensinde, at krigen i Ukraine får en ende. Det kræver diplomati. Hvor de europæiske nationer tidligere havde velfungerende diplomatiske kanaler til Rusland, har man på grund af Biden-administrationens komplette mangel på realpolitiske mål, placeret sig et sted, hvor man ikke længere kan bygge de vigtige broer, der før i tiden var med til at holde den kolde krig kold og ikke varm. Det er epokens største fejl, at man ikke har arbejdet intensivt på at inddæmme konflikten. Den eneste strategi, man lader til at have haft, var, at Rusland skulle tabe en krig til ukrainerne og give op. Tre år senere er vi i en tilstand, der minder om første verdenskrig, hvor frontlinjen næsten ikke har rykket sig. Det er meningsløst, ikke mindst for de mange døde soldater og civile. At man tilmed ikke har forsøgt at opstille realpolitiske mål, men tværtimod har forsøgt at bilde Vesten ind, at de ikke kan ende med at blive sendt til fronten med den førte politik, er manglende omhu i rette tid. Det er afgørende at erindre, at forsvarsalliancer kan udløse storkrige. Derfor er det strengt nødvendigt, hvis man er medlem af en alliance som NATO, at man sikrer sig mod at blive draget ind i en krig, man ikke kan vinde.

Ingen kan vinde en atomkrig. Danmark var neutralt under første verdenskrig. Vi forsøgte at være neutrale under anden verdenskrig. Vi blev NATO-partnere for ikke at blive overrumplet af den kommunistiske verdensorden. I 1991 sluttede denne. Vi må derfor spørge os selv, hvordan de ansvarlige politikere mener, at krigen i Ukraine, og tilsvarende Danmarks rolle i denne krig, skal ende.

Dette er det store spørgsmål, vi bør kunne få svar på.

Ny evaluering af klimatilpasningsregler for tag- og overfladevand

0

Energistyrelsen og Miljøstyrelsen offentliggør en evaluering af reglerne om spildevandsselskabernes klimatilpasning for tag- og overfladevand, som trådte i kraft den 1. januar 2021.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Miljø- og Ligestillingsministeriet har udarbejdet en evaluering af reglerne om spildevandsselskabernes klimatilpasning for tag- og overfladevand, som trådte i kraft 1. januar 2021. Med lovændringen blev reglerne på området ensrettet og moderniseret med henblik på at skabe gode rammer for håndtering af regnvand.

Det primære formål med reglerne er at understøtte, at der klimatilpasses de rigtige steder til det rette niveau, uden at forbrugerne betaler unødigt meget for det. Derfor blev der bl.a. indført krav om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed og selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet for klimatilpasningsprojekterne. Der blev derudover også indført en overgangsordning for at sikre en fornuftig overgang til de nye regler.

Om evalueringen

Evalueringen fokuserer på den praktiske anvendelse af reguleringen, og en række interessenter og myndigheder har derfor været inddraget i arbejdet. Der er ligeledes inddraget data fra Spildevandskomiteen, der i foråret 2024 gennemførte en større spørgeskemaundersøgelse om erfaringerne med klimatilpasningsreglerne i kommuner og selskaber.

Branchen opfatter i evalueringen det grundlæggende princip om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed som værende fornuftigt, men selskaber og kommuner oplever også en række udfordringer ved den praktiske anvendelse af reglerne. Det gælder f.eks. fortolkning af, hvad der kan siges at være det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige niveau, som forsyningerne bør kunne takstfinansiere, hvor omfattende beregninger der skal udføres for at sandsynliggøre dette niveau, og om dokumentationen står mål med de usikkerheder, der knytter sig til beregningerne.

Miljøstyrelsen og Energistyrelsen vil i 2025 afholde arrangementer, hvor reglerne i serviceniveau- og omkostningsbekendtgørelsen gennemgås og drøftes med branchen. Formålet med dialogen er at sikre deling af erfaringer på tværs af branchen og at opnå en fælles forståelse af, hvordan reglerne anvendes med færrest mulige administrative byrder og samtidig sikrer en høj grad af forbrugerbeskyttelse. 

Røde Kors i Gaza vender de blinde øjne til

0

Af Karsten Byrgesen, uafhængig politiker Regionsrådet i Syddanmark og Byrådet i Fredericia

Der er våbenhvile i Gaza – Israel-konflikten. Våbenhvilens præmisser omhandler udveksling af israelske gidsler og fængslede palæstinensere. Alt dette sker i skyggen af Røde Kors, der mere end villigt medvirker til at udstille og ydmyge levende og døde israelske gidsler.

Gaza er et forfærdeligt sted og en krigsskueplads, hvor ødelæggelse og død er dagens normaltilstand. Den samme ulykkelige situation udspiller sig i Israel, der uden varsel angribes fra alle sider med missiler og raketter mod tilfældige mål.

Den militante terrorbevægelse Hamas er årsag til krigen, der startede med deres usle og feje terroranslag ind i Israel den 7. oktober 2023. En terrorhandling, hvor Hamas dræbte omkring 1.200 mennesker og tog 251 som gidsler. Terrorhandlingen blev fulgt op med palæstinensiske bombardementer med missiler, raketter og mortérer ind i Israel. Israel lovede gengældelse, og en uforsonlig krig har raset lige indtil en ny våbenhvile trådte i kraft.

Våbenhvilens vigtigste element er udleveringen af levende og døde israelske gidsler, hvoraf mange er små børn. Udleveringen af gidslerne og de jordiske rester af døde gidsler har Hamas gjort til en utroværdig magtdemonstration, iscenesat som en farce af en billig B-film.

Derfor er det helt ufatteligt, at Røde Kors lader sig trække ind og blive udnyttet af Hamas propaganda, og det afføder et stort spørgsmål om, hvorfor Røde Kors optræder sammen med svært bevæbnede Hamas-terrorister, der i camouflage og med skjulte ansigter fremstiller levende og døde israelske gidsler som trofæer. Dette er omkranset af iscenesat presse og en hob af palæstinensiske mænd, kvinder og børn.

Kære Røde Kors. Det er ikke måden at gøre dette på, og det er langt fra den praksis, som internationale regler beskriver for overlevering af mennesker. I virkeligheden ser det ud som om Røde Kors villigt går med på propagandaen i et scenarie, der meget klart promoverer Hamas og på beklageligste vis udstiller Røde Kors som en uværdig og partisk aktør.

Endelig skete det

0

Everfuel A/S og Crossbridge Energy Fredericia A/S meddelte fredag, at den første produktion og levering af brint til Crossbridge Energy’s raffinaderi er blevet gennemført. Derfor var der glæde og smil i dag, da der blev talt om at etablere stabile driftsforhold og gradvist øge produktionen.

HySynergy I 20 MW-projektet i Fredericia er første led i Everfuels plan om at udvikle en grøn brintproduktion. Derfor var der glæde at spore hos CEO i Crossbridge Energy, Finn Schouesboe i dag:

– Denne milepæl er ikke kun en vigtig bedrift for os, men også et skridt mod at producere flere grønne flydende brændstoffer til sektorer som fly, skibe og transport, som ikke kan elektrificeres. Det er en opstart af noget, der kan blive starten på en ny æra. Det kræver dog, at lovgivningen anerkender, at grøn brint i stedet for traditionel brint kan være med til at opfylde de gældende krav til brændstofudskiftning i Danmark. Vi håber, at grøn brint bliver værdsat og ikke kun betragtes som en ekstra omkostning, men som en drivkraft for transformationen af transportsektoren gennem storstilet produktion, sagde CEO i Crossbridge Energy, Finn Schouesboe.

– Den første produktion og levering af brint til raffinaderiet er et stort skridt mod en bæredygtig brintøkonomi. Det har været en lang og kompleks proces, men nu er vi i stand til at optrappe produktionen. Jeg vil gerne takke vores partnere og interessenter samt vores medarbejdere, som har spillet en central rolle i at nå denne milepæl. Jeg er også meget taknemmelig for vores samarbejdspartner Crossbridge Energy, som har set frem til at modtage brint fra Everfuel. Sammen har vi taget det første skridt i den grønne omstilling. Nu skal samfundet følge trop, fortsatte Everfuels CEO, Jacob Krogsgaard.

HySynergy er et samarbejdsprojekt mellem Everfuel og Crossbridge Energy, med fjernvarmeoperatøren TVIS som afsætter af overskudsvarme. Everfuel og Crossbridge Energy vil nu arbejde på at optrappe produktionen og optimere driften, med henblik på en officiel indvielse senere på året. HySynergy I er medejendom af Hy24, som administrerer verdens største brintinfrastrukturfond. Everfuel ejer 51%, mens Hy24 ejer 49%.

HySynergy I 20 MW er et af de største grønne brintproduktionsprojekter i Europa. Projektet har modtaget støtte fra Energistyrelsen på 6,5 millioner EUR og er medfinansieret af EU gennem Connecting Europe Facility med 3,8 millioner EUR.

Tidligere FHK-profil vender retur til dansk håndbold

0

Efter en vellykket periode i den tyske Bundesliga vender den vellidte stregspiller, Rasmus Meyer, nu tilbage til dansk håndbold. Den 26-årige stregspiller, der har været en markant figur i Fredericia Håndboldklub fra 2018 til 2023, har underskrevet en toårig aftale med Ribe-Esbjerg Håndbold, hvor han fra sommeren 2025 skal spille sammen med Kasper Sjursen i et makkerpar på stregen.

Rasmus Meyer er et velkendt ansigt for håndboldfans i Fredericia, hvor hans dedikation og fightergen gjorde ham til en af de mest populære spillere i klubben. Hans tid i Fredericia var præget af hans fysiske styrke, der i kombination med hans evner på banen gjorde ham til en vigtig spiller på holdet. Fra 2018 til 2023 leverede Meyer solidt arbejde på både angrebs- og forsvarssiden og var en vigtig brik, da Fredericia var på vej fremad i ligaen.

Efter en imponerende udvikling i Fredericia blev han hentet til Wetzlar i sommeren 2023, hvor han har tilbragt de seneste to år i Bundesligaen. Her har han haft mulighed for at udvikle sig yderligere i et stærkt håndboldmiljø, og han har fået erfaring med at spille på et højt niveau med meget fysisk håndbold.

Nu er Meyer klar til at tage et nyt skridt i sin karriere ved at vende hjem til Danmark. Han udtrykker stor glæde og stolthed over at kunne tage del i projektet hos REHH, som han ser som et spændende skridt i sin udvikling.

– Projektet i REHH lyder spændende. Klubbens ambitioner for fremtiden matcher i den grad mine egne. Jeg tror på, at Marc Uhd som træner kan være med til at flytte klubben og os som spillere i den rigtige retning, udtaler Rasmus Meyer om sit skifte.

Ribe-Esbjergs cheftræner, Marc Uhd, ser frem til at få Ejlersen ind i truppen og fremhæver hans alsidighed som spiller.

– Vi får en kriger, en dygtig tovejs spiller og én, der i den grad arbejder for holdet. Rasmus præsterede fint i de år, hvor Fredericia var på vej frem. Efter to år i Bundesligaen har han lært at spille med meget fysik. Med Rasmus og Kasper får vi et stærkt makkerpar, der supplerer hinanden, siger Marc Uhd om sin nye spiller.

Ejlersen skal spille sammen med den norske spiller Kasper Sjursen, der tidligere har spillet i Runar i den norske liga, og sammen skal de danne det nye makkerpar på stregen i næste sæson. De afløser dermed de tidligere stregspillere Andreas Søgaard og Axel Franzén, som har været vigtige spillere for Ribe-Esbjerg, men til sommer drager videre i karrieren.

Flere medicinstuderende vælger almen praksis – men Region Syddanmark halter efter

0

Antallet af medicinstuderende i almen praksis er steget markant de seneste ti år. En ny analyse fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO) viser, at antallet af medicinstuderende med studiejob i almen praksis er ottedoblet siden 2015, og alene fra 2023 til 2024 er der sket en stigning på 27 procent.

Men selvom væksten gælder for hele landet, er der regionale forskelle. Region Syddanmark har også oplevet fremgang, men ligger ikke helt så højt som eksempelvis Region Midtjylland og Region Hovedstaden.

Almen praksis tiltrækker flere studerende

Medicinstuderende har i stigende grad fået job i almen praksis, hvor de hjælper med opgaver som vaccinationer, blodtryksmålinger og celleskrab. Ifølge PLO giver erfaringen de studerende værdifuld indsigt i faget, hvilket kan øge sandsynligheden for, at de senere vælger almen medicin som speciale.

Regeringen ønsker at øge antallet af praktiserende læger fra 3.400 til mindst 5.000 inden 2035, og flere medicinstuderende i almen praksis kan være en vigtig del af løsningen.

Region Syddanmark oplever fremgang – men ligger ikke i toppen

PLO’s analyse viser, at Region Midtjylland og Region Hovedstaden har flest medicinstuderende i almen praksis pr. 10.000 borgere. I 2024 er tallet steget til 5,0 i begge regioner, hvilket gør dem til de førende i landet.

Region Syddanmark har også oplevet en betydelig vækst, men ligger stadig lavere end Midtjylland og Hovedstaden. I 2015 var antallet af medicinstuderende i almen praksis i Region Syddanmark blot 0,3 pr. 10.000 borgere, men i 2024 er tallet steget til 3,3. Det er en markant fremgang, men stadig lavere end de to førende regioner.

Til sammenligning ligger Region Nordjylland nu på 3,1, mens Region Sjælland stadig har den laveste andel med 0,9medicinstuderende pr. 10.000 borgere. På landsplan er gennemsnittet i 2024 3,9, hvilket betyder, at Region Syddanmark altså stadig ligger under det nationale niveau trods fremgangen.

Flere tiltag kan sikre flere læger i fremtiden

Udviklingen i antallet af medicinstuderende i almen praksis kan være en del af løsningen på lægemanglen i Danmark. Ifølge PLO viser en undersøgelse blandt 663 medicinstuderende og nyuddannede læger, at kendskab til almen praksis gennem et studiejob øger motivationen for at vælge almen medicin som speciale.

Administrerende sygehusdirektør fratræder stilling i Region Syddanmark

0

Efter knap 12 år som administrerende sygehusdirektør for Psykiatrien i Region Syddanmark fratræder Charlotte Rosenkrantz Josefsen sin stilling pr. 31. marts 2025. Hun tiltræder en ny rolle som direktør på Aarhus Universitetshospital i Region Midtjylland.

Regionsdirektør takker Charlotte Rosenkrantz Josefsen for 12 års indsats

I en pressemeddelelse fra Region Syddanmark beklager regionsdirektør Jane Kraglund fratrædelsen, men anerkender den store indsats, Charlotte Rosenkrantz Josefsen har ydet for psykiatrien i regionen.

– Psykiatrien har været – og er – i rivende udvikling, og Charlotte Rosenkrantz Josefsen har i de knap 12 år, hun har været administrerende sygehusdirektør i psykiatrisygehuset, sat sit præg på udviklingen og herunder stået i spidsen for implementeringen af en række nye tiltag, siger Jane Kraglund og fremhæver, at perioden har været præget af betydelige udbygninger, udviklingsplaner og organisatoriske forandringer 

Hun understreger samtidig, at Charlotte Rosenkrantz Josefsen har haft et stort mærkbart fokus på patienterne og medarbejdernes arbejdsmiljø og takker for hendes indsats.

– Jeg havde naturligvis gerne set, at Charlotte Rosenkrantz Josefsen fortsat var en del af holdet i Region Syddanmark – også efter den kommende integration og ligestilling af psykiatri og somatik. Sådan skulle det ikke være, og jeg ønsker Charlotte stort tillykke med hendes nye stilling på Aarhus Universitetshospital, hvor jeg er sikker på, at hun vil gøre en stor forskel, siger Jane Kraglund

Takker for årene i Region Syddanmark

Charlotte Rosenkrantz Josefsen har været administrerende direktør for Psykiatrien i Region Syddanmark siden 2013 og ser tilbage på årene i regionen med stor taknemmelighed.

– Jeg har været utrolig glad for mine næsten 12 år i Psykiatrien i Region Syddanmark. Politikerne i Region Syddanmark har udvist stor interesse og opbakning til psykiatrien, og det vil jeg gerne sige en stor tak for, siger hun.

Hun fremhæver, at psykiatrien har udviklet sig væsentligt i perioden, og at arbejdet med 10-årsplanen og sundhedsreformen vil sikre en stærk psykiatri fremadrettet.

– En helt særlig tak til ledere og medarbejdere i Psykiatrisygehuset. Tak for jeres fantastisk flotte indsats. Jeres dedikation og motivation har i den grad gjort en forskel for borgere med psykisk sygdom, lyder det fra Charlotte Rosenkrantz Josefsen, der nu ser frem til nye udfordringer på Aarhus Universitetshospital.

Region Syddanmark har ikke meldt ud, hvem der overtager stillingen som administrerende sygehusdirektør i psykiatrien.