3.8 C
Copenhagen
torsdag 6. februar 2025

Hattrick-Axelsen vinder DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn for tredje gang

0

H.M. Kongen kunne til ’SPORT 2024’ offentliggøre, at Viktor Axelsen er Årets Sportsnavn 2024 efter OL-guld i Paris. Det er første gang i historien, at en atlet vinder prisen tre gange.

Han har vundet stort set alt, hvad der er værd at vinde, og i 2024 blev Viktor Axelsen historisk ved at vinde sin tredje OL-medalje på stribe, hvoraf de to seneste er af guld.

Viktor Axelsen står øverst på sejrsskamlen til OL i Paris 2024. Foto: Lars Møller.

OL-guldet fra Paris-legene 2024 er den primære årsag til, at Viktor Axelsen – på sin 31-års fødselsdag – kunne lade sig hylde på scenen i Jyske Bank Boxen som DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn 2024.

Til store klapsalver fra tusindvis af tilskuere i hallen og foran rullende DR-kameraer løftede H.M. Kongen sløret for, at badmintonspilleren fra Odense igen vandt titlen som Årets Sportsnavn. Det er tredje gang i karrieren, at Viktor Axelsen vinder titlen, hvilket er rekord, for det har ingen individuelle atleter præsteret tidligere (kvindelandsholdet i håndbold har også vundet prisen tre gange).

– Der findes nærmest ikke superlativer nok til at beskrive Viktor Axelsen som sportsmand. Han er en kæmpe vinder, og alt i hans liv handler om at optimere spillet på banen. Den dedikation har bragt ham langt – også i 2024 – hvor han til OL udspillede sine konkurrenter på vejen mod sin tredje OL-medalje på stribe. Udover at være den bedste på banen, så er Viktor Axelsen også en kæmpe rollemodel, der inspirerer voksne og børn både på og uden for stregerne. Stort tillykke til Viktor Axelsen, men også til herrelandsholdet i håndbold og til Anne-Marie Rindom for at være i finalen om at vinde sportens mest prestigefyldte pris, siger Hans Natorp, der er formand for DIF og med i dommerkomitéen til Årets Sportsnavn 2024.

 Også Team Danmarks formand, Lars Krarup, er fuld af rosende ord om Viktor Axelsens 2024:

– Viktor Axelsen er et enestående eksempel på, hvad målrettethed og dedikation kan føre til. At vinde OL-guld for anden gang i træk er en bedrift, der cementerer hans plads som en af verdens største badmintonspillere nogensinde. Trods modgang i form af skader i løbet af året formåede han at levere på allerhøjeste niveau til OL, og han er bare en stor inspiration og en kæmpe rollemodel for alle i dansk idræt. Stort tillykke med en historisk præstation, siger Lars Krarup.

Til OL i Paris sejrede den dengang 30-årige fynbo overlegent i alle kampe og tabte ikke et eneste sæt på vejen mod guldet. Finalen vandt han 21-11, 21-11 over den thailandske verdensmester Kunlavut Vitidsarn. Med denne magtpræstation skrev han sig ind i historien som den første danske badmintonspiller til at vinde OL-guld to gange – og den kun anden spiller i historien til at vinde OL-guld i herresingle to gange i træk.

Axelsen har trods skadesproblemer i løbet af 2024 – også kort før OL – vist flere flotte resultater i løbet af året med blandt andet store sejre i Malaysia og Hong Kong.

Titlen som DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn er ikke den første pris, som Viktor Axelsen vinder i år. I december stemte hans internationale badminton-kolleger ham ind som årets mandlige badmintonspiller i verden. 

Om Årets Sportsnavn

Prisen som Årets Sportsnavn er blevet uddelt siden 1991. I 2024 udpegede DIF og Team Danmark først 15 nominerede og skar senere feltet ned til herrelandsholdet i håndbold, sejleren Anne-Marie Rindom og Viktor Axelsen, der alle nåede i finalen.

Det er dommerkomitéen (se nedenfor), som afgjorde, at Viktor Axelsen skulle vinde prisen som DIF og Team Danmark Årets Sportsnavn 2024. Udover æren følger der 75.000 kroner med prisen. 

De 15 nominerede

Emma Lund, paracykling, PL-guld og PL-bronze, VM-guld og -sølv
Jonas Vingegaard, landevejscykling, samlet to’er i Tour de France, samlet vinder af Gran Camiño, Tirreno-Adriatico og Polen Rundt
Håndboldlandsholdet, kvinder, OL-bronze
Rasmus Højgaard, golf, vinder af World Tour Irish Open
Edi Hrnic, taekwondo, OL-bronze
Viktor Axelsen, badminton
Turpal Bisultanov, brydning
Julie Norman Leth og Amalie Dideriksen, banecykling
Alexander Hillhouse, parasvømning
Anne-Marie Rindom, sejlsport
Daniel Wagner, paraatletik
Niklas Larsen og Michael Mørkøv, banecykling
Håndboldlandsholdet, mænd
Emma Aastrand Jørgensen, kajak
Dressurholdet, ridning

Udvælgelseskriterier

Udvælgelse af Årets Sportsnavn sker ud fra en helhedsvurdering af nedenstående kriterier, som er angivet i ikke-prioriteret rækkefølge. Vægtningen af de enkelte kriterier kan variere.

Global konkurrence: Hvor udbredt er sportsgrenen og disciplinen, og hvor mange af de store idrætsnationer satser på den?

Konkurrencen og medaljens karat: Et verdensmesterskab er typisk sværere at vinde end et europamesterskab. En konkurrence med deltagelse af resten af eliten er også sværere at vinde end en med mange afbud og skader.

Kontinuitet og forløb: Er der mange på hinanden følgende bemærkelsesværdige resultater? Eller er der gået mange års målrettet arbejde forud for en sejr, så præstationen virker mere fokuseret og mindre tilfældig end den pludselige sejr, som ingen havde regnet med?

Folkelighed: Udbredelsen af sporten i Danmark skaber større interesse og dermed et større pres. Samtidig er den interne, danske konkurrence hårdere.

Dommerkomitéen 2024

H.M. Kongen
Kulturminister, Jakob Engel-Schmidt
Sportens Hall of Fame, Michael Laudrup
Sportens Hall of Fame, Camilla Martin
DIF’s bestyrelsesformand, Hans Natorp
DIF’s administrerende direktør, Morten Mølholm Hansen
Team Danmarks bestyrelsesformand, Lars Krarup
Team Danmarks administrerende direktør/CEO, Peter Fabrin

Tidligere vindere af Årets Sportsnavn

1991: Mette Jacobsen, svømning
1992: Jesper Bank, sejlsport
1993: Damelandsholdet, håndbold
1994: Damelandsholdet, håndbold
1995: Mette Jacobsen, svømning
1996: Bjarne Riis, cykling
1997: Wilson Kipketer, atletik
1998: Letvægtsfireren, roning
1999: Camilla Martin, badminton
2000: Damelandsholdet, håndbold
2001: Thomas Bjørn, golf
2002: Tom Kristensen, motorsport
2003: Nicki Pedersen, speedway
2004: Letvægtsfireren, roning
2005: Tom Kristensen, motorsport
2006: Mikkel Kessler, boksning
2007: Rasmus Quist og Mads Rasmussen, roning
2008: Herrelandsholdet, håndbold
2009: Lotte Friis, svømning
2010: Caroline Wozniacki, tennis
2011: Jeanette Ottesen, svømning
2012: Lasse Norman Hansen, cykling
2013: Maja Jager, bueskydning
2014: Camilla Pedersen, triatlon
2015: René Holten Poulsen, kajak
2016: Pernille Blume, svømning
2017: Viktor Axelsen, badminton
2018: Caroline Wozniacki, tennis
2019: Mads Pedersen, cykling
2020: Banelandsholdet i 4.000 meter holdforfølgelsesløb
2021: Viktor Axelsen, badminton
2022: Jonas Vingegaard, cykling
2023: Herrelandsholdet, håndbold

Alexander Hillhouse hædret med årets parasportspris

0

20-årige Alexander Hillhouse har sat endnu et markant aftryk på parasporten. Ved DR’s sportsgalla “Sport 2024” blev svømmeren hædret med årets parasportspris – en anerkendelse, der understreger hans enestående præstationer og betydning for parasporten. Prisen blev overrakt af kulturminister Jakob Engel-Schmidt og sidste års vinder, cykelrytteren Emma Lund. Med prisen følger en check på 100.000 kroner.

Et forbillede og verdensklasseatlet

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt lagde ikke skjul på sin begejstring for Alexander Hillhouse:

– Alexander Hillhouse er en fuldstændig fænomenal og fortjent vinder af årets parasportspris. Han er kun 20 år, men han rager op som et fyrtårn for parasporten i Danmark og for parasvømningen globalt. At han er verdensklasse, viste han til de Paralympiske Lege i Paris, hvor han vandt guld i 100 meter butterfly i S14-klassen og slog PL-rekord med tiden 54,61 sekunder. Alexander er også et formidabelt forbillede, der hver dag viser, hvad man kan opnå med hårdt arbejde, høje ambitioner og positivitet. Jeg er overbevist om, at vi i fremtiden vil nyde godt af ham – både som svømmer og som forbillede.

En katalysator for dansk parasvømning

Alexander Hillhouse er allerede en central figur i dansk parasport, og hans præstationer er en vigtig drivkraft i genopbygningen af parasvømningen i Danmark. Efter nogle resultatmæssigt svage år har Parasport Danmark sat fokus på udviklingen, og Hillhouses succes har vist, at Danmark fortsat kan markere sig på den internationale scene.

Parasportsprisens historie og betydning

Kulturministerens Parasportspris hylder hvert år personer eller organisationer, der gør en særlig indsats for dansk paraidræt og sportens udvikling. Siden prisen blev stiftet i 2010 under navnet “Kulturministerens Handicapidrætspris,” er den blevet tildelt en række fremtrædende profiler, heriblandt taekwondokæmperen Lisa Kjær Gjessing og JYSK-stifteren Lars Larsen.

Med årets pris føjer Alexander Hillhouse sig til en fornem række vindere og cementerer sin position som en inspirationskilde for både atleter og fans af parasporten.

Ung para-længdespringer vinder BESTSELLERs Olympiske Håb

0

For 16. gang har BESTSELLER tildelt prisen ‘BESTSELLERs Olympiske Håb’ til en talentfuld, spirende dansk atlet, der spås en stor fremtid inden for sin sport. I år er det den 23-årige para-længdespringer Emilie Aaen, som løber med titlen.

Som officiel OL-partner for Danmark uddeler BESTSELLER hvert år BESTSELLERs Olympiske Håb-prisen til en atlet, som har en lovende fremtid inden for sin sport.

Årets vinder er netop blevet kåret ved Danmarks årlige sports-awardshow, Sport 2024. I år er det Emilie Aaen, der er blevet udvalgt og bliver hædret som BESTSELLERs Olympiske Håb 2024.

– Det betyder meget at blive kåret som BESTSELLERs Olympiske Håb 2024. Det er et kæmpe skulderklap og motivationsboost. Nogle gange, når man glemmer at tro på sig selv og sine drømme, så er der andre, der gør det – og det er bare fantastisk, siger Emilie Aaen.

Emilie Aaen har taget Parasport Danmark med storm, efter at hun for kun tre og et halvt år siden fik amputeret sit ben som følge af en træningsulykke. Det holdt hende dog ikke tilbage – på blot halvandet år blev hun en del af det danske landshold i para-atletik og kvalificerede sig til de Paralympiske Lege i Paris 2024, hvor hun opnåede en imponerende 7. plads.

En ægte vinder

Prisen ‘BESTSELLERs Olympiske Håb’ uddeles som en del af det olympiske samarbejde med Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark.

– I DIF er vi meget glade for, at BESTSELLER har valgt Emilie Aaen som vinder af prisen. For udover at være en ægte vinder med en kæmpe personlighed, så er Emilie en stor rollemodel, som viser os, hvordan man som menneske kan rejse sig og nå stjernerne, hvis man tror på det og kæmper for det. Emilies rejse i den paralympiske verden er netop begyndt. Vi ser en stor sportslig fremtid for hende. Stort og velfortjent tillykke til Emilie. Og også stort tillykke til Viktor Solmunde og Sebastian Rask Løkkegaard for nomineringerne, siger Søren Simonsen, der er chef de mission for det danske OL-hold.    

Medarbejdere med indflydelse

Det er BESTSELLERs danske medarbejdere, som har været med til at anerkende og belønne Emilie Aaen med prisen som ‘BESTSELLERs Olympiske Håb 2024’. Det er nemlig dem, der – sammen med en komité – har været med til at vælge vinderen af årets pris.

– Med Sebastian, Viktor og Emilie har vi haft et stærkt felt af ikke kun meget talentfulde kandidater, men også rigtig gode, unge mennesker, der er præget af solide og stærke værdier. Det har bestemt ikke været nemt at kåre en vinder i år. Emilie er kendetegnet ved at være en dygtig atlet med et stort talent, men hun er også en rollemodel, der inspirerer andre med sin styrke, dedikation og vilje til at overvinde udfordringer. Hendes positive indstilling, ydmyghed og værdier gør hende til en værdig vinder af BESTSELLERs Olympiske Håb, siger Anders Gam, Brand Director, JACK & JONES.

– I BESTSELLER er vi glade for og stolte over at følge og støtte unge mennesker, der går målrettet efter deres drømme. Det er hele fundamentet for BESTSELLERs Olympiske Håb, og vi ser meget frem til at følge alle tre kandidater i de kommende år, fortæller han videre.

Udover Emilie Aaen, var kajakroeren Sebastian Rask og skateren Viktor Solmunde nomineret til prisen.

Støtte til olympiske drømme

– Parasport er fantastisk og byder på så meget. Jeg er så taknemmelig for, at de tog imod mig og gav mig muligheden for at udfordre mig selv med sport igen. Jeg håber, at denne pris kan være med til at gøre parasport mere synlig for alle, siger Emilie Aaen, og fortsætter:

– Mit håb er, at jeg kan inspirere bare én person derude til at finde motivationen og troen på sig selv til at tage springet og starte til en sport. Atletik er fantastisk, og der er plads til alle.

Forud titlen som BESTSELLERs Olympiske Håb følger en pengepræmie på DKK 100.000 inklusiv et tøjsponsorat på DKK 25.000, som skal hjælpe årets håb på vejen mod at opfylde sine olympiske drømme.

– Verdensmesterskaberne finder sted til oktober, og forhåbentlig kommer der mange stævner undervejs, så jeg kan få den perfekte træning, jeg har brug for i forberedelse. Jeg er dybt taknemmelig for den økonomiske støtte. Med økonomien på plads kan jeg tage på træningslejre og til stævner rundt om i verden – og måske får jeg et nyt blade, siger Emilie Aaen.

BROEN Danmark vinder Idrættens Sociale Pris

0

Det er kun anden gang, at DIF og Grundfos Fonden uddeler Idrættens Sociale Pris – og den er netop gået til BROEN Danmark, der med sine knap 200 frivillige hjælper mere end 7.500 børn og unge hvert år

.Det er vigtigt at være en del af et fællesskab og kunne få lov at dyrke sine fritidsinteresser sammen med andre. Men børn og unge fra socialt udsatte familier har ikke altid de samme muligheder for at deltage. Det er udgangspunktet for dette års vinder af Idrættens Sociale Pris, der arbejder hårdt for at sikre alle børn og unge adgang til gode fællesskaber – blandt andet inden for idrætten.

BROEN Danmark hjælper på mange forskellige måder. De klarer for eksempel kontingenterne eller skaffer det nødvendige idrætsudstyr, så børnene kan blive en del af et positivt fællesskab, få succesoplevelser, en styrket tro på sig selv og mulighed for at spejle sig i voksne rollemodeller.

De har været i gang længe – de frivillige i BROEN Danmark. Foreningen blev stiftet tilbage i 2002 og har nu aktiviteter i mere end hver tredje danske kommune.

Det er denne imponerende og solide indsats, der er årsagen til, at de i dag kan kalde sig vindere af Idrættens Sociale Pris 2024.  

”Vi havde et stærkt felt af kandidater til prisen, men BROEN Danmark skiller sig ud med sin bredde og tyngde i indsatsen. Her er en forening, der virkelig er lykkedes med at hjælpe en stor gruppe børn og unge ind idrættens fællesskaber,” siger direktør Morten Mølholm Hansen fra DIF (Danmarks Idrætsforbund).

Han har sammen med fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted fra Grundfos Fonden haft den afgørende stemme i forbindelse med udnævnelsen af dette års prisvinder.

”Vi ved, at deltagelse i stærke, positive fællesskaber er en væsentlig beskyttelsesfaktor mod mistrivsel, hvor børn og unge kan føle sig trygge og have gode venner. Det har derfor stor værdi, når BROEN Danmark baner vejen for, at børn og unge kan være med i idrætslivet og skaber muligheden for, at alle har en plads og kan bidrage i fællesskaber,” siger Kim Nøhr Skibsted.

Hyldet sammen med sportens stjerner

Repræsentanter fra BROEN Danmark har netop været på scenen til DR’s stortanlagte sportsgalla, SPORT 2024, for at modtage prisen. En scene, der ellers primært indtages af Danmarks sportstalenter. Med anerkendelsen følger også 75.000 kroner, som de kan bruge i det fortsatte arbejde med børn og unge.

BROEN Danmark er udvalgt som vinder gennem en omfattende proces. I sidste ende var de oppe mod to andre nominerede: Haderslev Fodboldklub, der arbejder med en imponerende række af trivselsskabende aktiviteter for udsatte grupper, og makkerparret Gert Jørgensen og Lars Bo Kaspersen fra BAT60+’s særlige indsats med bordtennis for ældre på plejehjem og aktivitetscentre i Københavns Kommune.

I udvælgelsen af kandidater til prisen har alle jurymedlemmer forholdt sig til en række opstillede kriterier. Man har blandt andet set på, om den sociale indsats har skabt opmærksomhed eller bedre forhold for minoriteter i idrættens verden, om den har medvirket til øget livskvalitet og trivsel hos en gruppe, og om den i særlig grad har styrket lokalsamfundet.

”BROEN Danmark lever op til alle kriterier og gør et enestående arbejde for at sikre børn og unge adgang til idrættens fællesskaber. Det er beundringsværdigt, og det er fantastisk at kunne fejre i dag under de helt særlige rammer, som SPORT 2024 skaber,” siger Morten Mølholm Hansen.

Og som man må forstå på sekretariatsleder Erik Haumann fra BROEN Danmark, så er dagens sejr først og fremmest en sejr for alle BROENs frivillige.

”Det er et kæmpe skulderklap til vores frivillige i vores 35 lokalforeninger, der gør en kæmpe forskel hver dag. Det er de frivillige, der gør indsatser som vores rigtig stærk,” udtalte han tidligere i forbindelse med den endelig nominering.

FAKTA

Idrættens Sociale Pris

Sociale indsatser på idrætsområdet gør en stor forskel for mange, der har det svært. Indsatserne er således med til at løfte et samfundsansvar, som Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Grundfos Fonden anerkender med Idrættens Sociale Pris.

Prisen uddeles for anden gang i år, og det er netop sket ved SPORT 2024 i Boxen i Herning – et gallaevent, der vises på DR1.   

Sne, regn og isslag truer

0

Efter en isnende nat, hvor temperaturerne flere steder nåede helt ned til 9,8 graders frost, står Danmark over for en dag med vintervejrets fulde arsenal. Dagen byder på perioder med sol, men også spredte sne- og sludbyger, der kan slå over i regn hen mod eftermiddagen. Vejene er glatte i store dele af landet, og DMI opfordrer til forsigtighed i trafikken. Hold dig opdateret om vejforholdene på trafikinfo.dk.

Søndag kan udvikle sig til en vejrgyser

Søndagen begynder fredeligt med stille vejr og tørre forhold. Men sent på eftermiddagen ændrer situationen sig dramatisk. En varmfront bevæger sig ind over Danmark fra sydvest og bringer sne eller tøsne med sig. Samtidig tiltager vinden til frisk vind til kuling fra øst og sydøst, og ved kysterne kan der opstå hård kuling.

Ud på aftenen eller i løbet af natten ventes nedbøren at slå over i regn, særligt i de sydlige dele af landet. I overgangsfasen kan der kortvarigt opstå isslag, som skaber spejlglatte veje. DMI advarer om, at dette kan føre til farlige situationer for trafikanterne.

Snestormsrisiko og varslinger

Sneprognoserne viser, at Nordjylland kan komme tæt på kriterierne for en snestorm søndag. For at udløse en snestorm kræves der mere end 10 cm sne på seks timer kombineret med vindhastigheder over 10 m/s i frostvejr, som kan føre til snefygning.

Foreløbigt ser det ud til, at Nordjylland vil opleve kraftigt snevejr, men ikke helt nå snestormsniveau. DMI overvåger situationen nøje og vil udsende varsler, hvis snemængderne i prognoserne stiger.

For beboere ved den sønderjyske Vadehavskyst kan mandagen blive udfordrende. Kombinationen af store regnmængder fra nytårsaften og en ny varmfront med nedbør og kraftige vinde kan skabe risiko for oversvømmelser. Hvis havvandstanden stiger, og sluserne lukkes for at beskytte mod havvand, kan vand fra åerne blive blokeret, hvilket kan føre til lokale oversvømmelser.

DMI understreger dog, at risikoen for oversvømmelser er mindre end ved tidligere episoder som den i februar 2020. Alligevel overvåges situationen nøje, og borgere opfordres til at holde sig opdateret gennem weekenden.

Forbered dig på udfordrende vintervejr

Med sne, regn, isslag og mulige oversvømmelser er der udsigt til en weekend med markante vejrudfordringer. Sørg for at være forberedt, kør forsigtigt, og følg med i DMI’s opdateringer, så du kan navigere sikkert gennem vintervejret.

Kilde. DMI

Esbjerg henter rutineret back med fortid hos konkurrenter

0

Esbjerg opruster forsvaret med Jacob Buus, der har underskrevet en kontrakt frem til 2027. Buus har en fortid hos blandt andet Esbjergs konkurrenter, AC Horsens og FC Fredericia.

27-årige Jacob Buus er ny mand i Esbjerg fB-trøjen idet forsvarsspilleren, der primært gør sig som højre back, netop har underskrevet en længerevarende aftale frem til sommeren 2027.

Cheftræner Lars ”Lungi” Sørensen er tilfreds med tilknytningen af Buus, der kommer til med gode lederegenskaber og erfaring.

– Vi er glade for at have fået Jacob Buus med ombord i EfB, fordi han er en dygtig forsvarsspiller. I de knap to måneder Jacob var med os i vores miljø, fik vi set hans kvaliteter både på og uden for banen, og vi får en type ind, der altid leverer en helhjertet indsats. Han har tilmed en god alder og har prøvet meget på egen krop på højeste niveau i Danmark samt spillet i Belgien, så vi er overbeviste om, at det bliver et godt samarbejde. Vi glæder os til at byde Jacob velkommen som en del af holdet, når vi snarligt tager hul på vinteropstarten, siger han.

Hovedpersonen ser frem til at tage hul på opstarten d. 10. januar med sine nye holdkammerater og til at give alt for EfB.

– Jeg var taknemmelig for, at jeg kunne få lov at holde mig i gang med holdet i det sene efterår, og der blev jeg blot bekræftet i, at EfB er en god og stor klub med ambitioner og drømme. Jeg er selv en ambitiøs spiller og ønsker at være en del af et miljø, hvor man tør sigte efter mere, så jeg mener, jeg passer godt ind i truppen, hvor der er et højt niveau og masser af vindermentalitet. Som person og som spiller er jeg meget lige til, og jeg er en type, der giver alt, hvad jeg har, og jeg glæder mig bare til at møde ind med holdet om en uge og tage hul på forberedelserne frem mod forårssæsonen, siger Jacob Buus, der har gået klubløs siden sommeren 2024, hvor hans kontrakt udløb med Sønderjyske.

Sne og kulde tager fat: Danmark i vinterens greb

0

Danmark er trådt ind i 2025, og vintervejret har for alvor gjort sin entré. DMI advarer om, at vinterens første sne og lave temperaturer kan skabe udfordringer – både for fodgængere og trafikanter. Så husk den varme frakke, og kør forsigtigt, hvis du skal ud i trafikken.

Torsdagen har allerede budt på den efterlængte første sne, som har dækket store dele af landet i et hvidt, beroligende tæppe. Temperaturerne ligger lige over frysepunktet, hvilket skaber en mild introduktion til vinteren. Men vinden fra vest og nordvest bider, og langs kysterne kan den være hård – en forsmag på, hvad der venter.

Sne og blæst skaber udfordringer i trafikken

Natten til fredag bliver en udfordring, når et område med snebyger bevæger sig ind over landet fra nordvest. Her varsler DMI let til frisk vind, som ved kysterne kan nå op på kulingstyrke med kraftige vindstød. Samtidig vil temperaturerne svinge mellem 2 graders frost og 2 graders varme, hvilket skaber potentielle glatføreproblemer.

– Med sne og blæst i udsigt anbefaler vi, at trafikanter holder øje med opdateringer på trafikinfo.dk, lyder det fra DMI.

Kold weekend med chance for sol

Vintervejret fortsætter ind i weekenden, hvor kold luft strømmer ned over Danmark fra nordvest. Det bringer endnu flere vinterlige byger og dagtemperaturer omkring frysepunktet. Om natten kan vi forvente udbredt frost, der vil lægge et iskolde greb om landet.

For dem, der kan se det smukke i vinterkulden, er der dog håb om klare, åbne himmelstrøg og en sjælden glimt af solen. Dog advarer meteorologerne om, at solen ikke vil give meget varme.

Så uanset om du skal på arbejde, nyde en gåtur i sneen, eller bare tænde for varm kakao derhjemme, er der ingen tvivl om, at vinteren har meldt sin ankomst – og det med manér.

Kilde: DMI

Energistyrelsen indfører prislofter på fjernvarme

0

Energistyrelsen har offentliggjort de første prislofter for fjernvarme i Danmark som led i en politisk aftale om at styrke gennemsigtigheden og forbrugerbeskyttelsen på fjernvarmeområdet. Prislofterne, der er gældende fra 2023 til 2025, skal give forbrugerne en bedre forståelse af, om deres varmepriser er høje i forhold til omkostningerne ved alternative varmeløsninger som luft-til-vand-varmepumper.

Ifølge Energistyrelsens pressemeddelelse er prislofterne fastsat som følger:

  • 486 kr./GJ i 2023 (2023-prisniveau)
  • 410 kr./GJ i 2024 (2024-prisniveau)
  • 412 kr./GJ i 2025 (2025-prisniveau)

Prislofterne inkluderer et forsigtighedstillæg på 15 procent.

Ingen direkte begrænsninger på varmepriser

Det nye prisloft er dog ikke en traditionel prisregulering, der sætter en øvre grænse for, hvad varmeforsyningsvirksomheder må opkræve. I stedet fungerer det som en indikator, der viser, om priserne er høje i forhold til en reference, forklarer Energistyrelsen. Forbrugere med varmepriser, der ligger over loftet, vil dermed få lettere ved at vurdere, om det giver mening at overveje andre varmeløsninger.

Fra 2026 vil Forsyningstilsynet hvert år beregne nye prislofter og offentliggøre en liste over varmeforsyningsvirksomheder, der i gennemsnit har haft priser over loftet i en treårig periode. Virksomheder på listen skal fremlægge planer for at sænke deres priser, og hvis dette ikke lykkes, kan forbrugere få ophævet deres bindingsaftaler.

Politisk baggrund for tiltaget

Tiltaget er en del af klimaaftalen fra 2022, hvor det blev besluttet at indføre et prisloft på fjernvarme. Målet var at skabe større gennemsigtighed i varmepriser og beskytte forbrugerne mod uforholdsmæssigt høje udgifter. Med en opfølgende aftale fra 2024 blev det fastlagt, at prisloftet skal tage udgangspunkt i omkostningerne ved en individuel luft-til-vand-varmepumpe.

Begrænsninger i anvendelsen

Selvom prisloftet giver et nyttigt overblik, påpeger Energistyrelsen, at det ikke nødvendigvis kan fortælle den enkelte forbruger, hvilken varmeløsning der er mest økonomisk fordelagtig. Det skyldes, at lokale forhold som boligens størrelse, isoleringsgrad og elomkostninger har stor betydning for den samlede varmeudgift.

Derudover understreges det, at omkostninger ved at skifte til eller fra fjernvarme ikke indgår i beregningerne. Disse kan omfatte både tekniske tilpasninger og opsigelsesomkostninger.

Kritik af byggeri i højrisikoområder: SF kræver handling

0

Byggeri i områder med høj risiko for oversvømmelser er fortsat i mange syd- og sønderjyske kommuner på trods af flere årtiers advarsler om stigende vandstande og alvorlige klimaforandringer. Det vil SF’s landdistriktsordfører Karina Lorentzen sætte en stopper for.

Landdistriktsordføreren retter torsdag en skarp kritik mod det fortsatte byggeri i højrisikoområder, som ifølge Kystdirektoratet er i fare for at blive oversvømmet ved 100-årshændelser. Ifølge DR er der alene siden år 2000 blevet opført 681 bygninger i Vejle, 248 i Haderslev og 221 i Kolding på disse udsatte områder.

– Det er helt skørt, at vi fortsat bygger i områder, vi ved vil blive oversvømmet. Vi bliver simpelthen nødt til at stoppe med det, hvis vi skal tage klimaforandringerne alvorligt, siger hun.

Krav om en samlet klimatilpasningsplan

SF ønsker, at regeringen sætter turbo på arbejdet med en samlet klimatilpasningsplan, der skal forbyde byggeri i højrisikoområder og sikre byudvikling med et langsigtet perspektiv. Planen skal også definere en klar rollefordeling mellem kommunerne, regionerne og staten for at undgå ukoordinerede tiltag.

– Vi lader kommunerne i stikken, hvis vi siger de skal løse deres egne problemer hver for sig. Og det går ud over borgerne, Vandet er ikke interesseret i kommunegrænser – det bare løber videre. Hvis én kommune tager ansvar, løber problemet bare over i den næste. Vi skal have en samlet plan, hvor alle kommuner arbejder sammen.

Kritik af regeringens manglende handling

Karina Lorentzen kritiserer også den nuværende regering for ikke at have leveret resultater på klimatilpasning. Hun peger på, at arbejdet med klimatilpasning, som blev igangsat under den tidligere regering, er blevet bremset.

Ministeren bliver ved med at svømme rundt i undskyldninger i stedet for at komme i gang med den klimatilpasningsplan, som for længst burde have været på skinner. Klimakrisen er ikke en ‘måske’-situation, den er allerede her, og den bliver kun værre, siger hun.

Risikobaserede præmier

SF foreslår desuden, at præmien til stormflodsordningen gøres risikobaseret. Det vil give bygherrer og boligejere et økonomisk incitament til at vælge områder med mindre risiko for oversvømmelser, som de økonomiske vismænd tidligere har anbefalet.

Kommunerne har et stort ansvar her, og det er vigtigt, at de ikke forværrer situationen ved at vende det blinde øje til til det vand, vi ved kommer. Vi skal selvfølgelig kæmpe mod oversvømmelserne, men vi skal også være realistiske, påpeger Karina Lorentzen.

SF lægger op til, at klimatilpasningsplanen også skal sikre, at kommunerne ikke overlades til at håndtere problemerne individuelt, men at der tages ansvar på nationalt niveau

Sundhed hitter på højskolerne

0

Interessen for sundhed og velvære er i vækst blandt danskerne, og det mærkes tydeligt på landets højskoler. På blot to år er antallet af korte kurser med fokus på sundhed, motion og friluftsliv steget betydeligt.

Ifølge en pressemeddelelse fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark kan deltagerne i 2025 blandt andet se frem til aktiviteter som saunagus, landevejscykling og workshops i at lave sunde måltider.

Sundhedsfag er i fremmarch

Tal fra Folkehøjskolernes Forening viser, at der i 2024 blev udbudt 224 korte højskolekurser med fokus på sundhed, mod 146 i 2022. Det er en stigning på over 50 procent. Generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening, Betina Egede Jensen, peger på en klar tendens:

– Mange danskere har et ønske om at blive mere sunde, både fysisk og mentalt, men det er lettere sagt end gjort. Nogle gange har man brug for hjælp eller motivation til at bryde dårlige vaner eller komme i gang med det nye, siger hun.

Interessen rækker også ud i naturen. Kurser med friluftsliv og outdoor-aktiviteter er blevet mere populære, ligesom vandring og klimavenlig madlavning også tiltrækker flere deltagere.

Kurser med fokus på krop og natur

På tværs af landet tilbyder højskolerne et væld af de sundhedsorienterede kurser, forklarer Folkehøjskolernes Forening. På Struer Højskole kan deltagerne lære at lave sunde salater, mens Nordfyns Højskole inviterer til landevejscykling. Nørgaards Højskole i Bjerringbro fokuserer på wellness og saunagus, og på Gerlev Idrætshøjskole ved Slagelse er yoga og mindfulness en del af programmet.

For dem, der ønsker en kombination af natur og kultur, tilbyder Ryslinge Højskole en tre dages vandretur i Carl Nielsens fodspor. Også familiekurser med sport og bevægelse er populære, blandt andet på Oure Højskole.

Korte kurser hitter

Hvert år tager cirka 11.000 danskere på lange højskoleophold, mens omkring 37.000 vælger et kortere kursus. Ifølge Folkehøjskolernes Forening blev der i 2024 udbudt 1.134 korte kurser, og antallet forventes at stige yderligere i 2025.

Det er vigtigt, at højskolerne kan være et sted, hvor man kan få ny livsenergi og føle sig som en del af et fællesskab, siger Betina Egede Jensen.

Selvom sundhed fylder mere i kursuskatalogerne, er traditionelle emner som sang, historie og kunst stadig blandt de mest populære. Samtidig har kreative fag som strikning, keramik og maleri fundet vej til mange kursister.