Et år er gået, og vi er nu i gang med 2025. Dermed er vi landet midt i årtiet. Det har været et årti præget af store kriser og tilbagegang. Vi har set en markant forringelse af velfærdsstaten, hvor de mange udenfor arbejdsmarkedet har måttet finde sig i at blive holdt udenfor fællesskabet, fordi de offentlige ydelser ikke er fulgt med inflationen. Samtidig er udgifterne til offentlig ledelse fortsat med at vokse, og afstanden mellem den etablerede elite og befolkningen er efterhånden grotesk. Det er på tide, at politikerne tager konsekvenserne af denne udvikling og får inddæmmet fagforeningernes absurde kontrol over lønudviklingen på området. Ikke kun fordi vi ikke har råd til det, men også fordi der ikke er brug for så meget offentlig ledelse og administration.

Når vi i januar skal til at tage hul på et valgår, så må det være en indlysende sag rundt omkring i kommunerne, at man efterser behovet for ledere, samtidig med, at man overvejer hvilken form for kommunal indsats, der er relevant for at drive en kommune. For det vi indtil videre kan se, er resultatet af tyverne; en decideret eksplosion af kontrolmyndigheder og en konstant erodering af retssikkerheden. Det er et meget dårligt signal at sende til det overvældende flertal af danskere, der gør en indsats hver dag, og som dybest set forventer, at der er ret og rimelighed omkring dem. Derfor bør alle politikere tage det alvorligt. Der skal være større afstand mellem den offentlige forvaltning og de folkevalgte. Det skal ikke fortsat være “business as usual”.

Vi ser, at der er flugt i vælgermasserne. Kommer der endnu mere tryk for krisestemningen, vil det for alvor være risikabelt for demokratiets stabilitet, hvis love og regler ikke følger med rimeligheden og anstændigheden. Folk reagerer på møgsager. Nogle mister troen på demokratiet og samfundet, fordi de oplever uretfærdighed og at nogen får i pose og sæk, mens andre må nøjes med krummerne. Hvis vi skal engagere vælgerne i det kommende kommunalvalg, må politikerne ud af busken:

Det bør handle om de emner, der rører borgerne. Ikke kun om “nødvendighedens politik” og hvad embedsværket nu ellers måtte have lagt frem som “mulige” beslutninger. For det er ikke embedsfolk, der er valgt. Det er politikerne. Og hvis de vil af med politikerlede, så skal de tage et ansvar for deres mandater. Det betyder også, at man skal gå kritisk til det enorme forvaltningsapparat, der er bygget op. De seneste ti år er det vokset, år efter år. Det holder ikke.

I stedet for at komme med de store båltaler, som man jo gerne gør ved årets afslutning, kan man passende konstatere, at vi skal være forberedt på betydelige udfordringer lige om lidt. Der venter et stort paradigmeskifte, når en ny amerikansk præsident tager over. Der kan komme en potentiel handelskrig, og den kan ramme hårdt ned i den “danske model”, hvis amerikanerne sætter hårdt mod hårdt, sådan som der er lagt op til. Vi kan ikke tage noget for givet. Og vi kan hellere ikke nøjes med at satse på EU, hvor de bærende lande er i krise også.

Tværtimod er Danmark nødt til at satse på vores fællesskab og størrelse. At vi med dygtighed og flid kan gøre os selv relevante i den internationale konkurrence. Og i den sammenhæng skal vi have justeret for inflation, så de offentlige ydelser, der for blot få år siden var sat efter en konkret vurdering af de svageste købekraft, bliver bragt ajour. Det skaber tryghed på arbejdsmarkedet, så man er dækket ind, hvis uheldet er ude. Dernæst skal der ses på økonomien i eksportvirksomhederne. For det er der, krisen først vil vise sig. Vi skal ind og arbejde med den offentlige administration, så vi kan få nedbragt antallet af offentlige ledere og håbløs regelrytteri:

Der er ikke råd til det.

Hvis danskerne skal komme godt videre i dette årti, så skal der ganske enkelt rettes op på kursen, inden det er for sent. For ganske vist er vi ikke over afgrunden endnu, men med en fortsat ustabil verden, kan den næste krig og energikrise bringe os i knæ, fordi vi ikke er hverken velpolstrede eller udrustede til at tilpasse os. Derfor skal nytåret fejres med glæde og besindighed, for hvis der skal være et nytårsforsæt, bør det være:

Tag ansvar.

Godt nytår!