SF kræver handling efter Bramming-sagen: Profit på bosteder skal stoppes

Af
Redaktionen
-
0

Et år efter lukningen af det private opholdssted Ungecenteret Sejrsgård i Bramming, hvor alvorlige afsløringer om svigt, vanrøgt og mulig økonomisk fusk førte til lukning, kræver SF nu en grundlæggende oprydning på området.

Mandag har partiet kaldt social- og indenrigsministeren i samråd, efter at en ny rapport fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) viser, at svindel og økonomisk kriminalitet fortsat finder sted på danske bosteder.

»Det her var jo ikke bare en enlig svale. Det er et symptom på et system, hvor der svindles med ydelser og hjælp, mens børnene eller andre sårbare borgere bliver tabt på gulvet. Det viser rapporten fra NSK, som har undersøgt flere bosteder. Og det skal stoppes,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt, retsordfører for SF.

Sagen fra Bramming, hvor børn levede under kummerlige forhold, og ansatte gentagne gange slog alarm, står for SF som et skræmmende eksempel på, hvordan tilsyn og kontrol ikke har været tilstrækkelige.

Ifølge Karina Lorentzen Dehnhardt er problemet strukturelt. »Når et opholdssted bryder loven og svigter børn, burde reaktionen være øjeblikkelig. I stedet har systemet set passivt til, mens både børn og ansatte råbte på hjælp. Det er uacceptabelt, og profit på bosteder bør stoppes helt,« siger hun.

SF kræver nu en handlingsplan, der skal sikre:
– at svindel med offentlige ydelser til opholdssteder og botilbud konsekvent bliver efterforsket af politiet.
– at Socialtilsynene får styrkede beføjelser til straks at lukke og politianmelde steder, hvor børn udsættes for svigt.
– at der indføres større gennemsigtighed i økonomien og et stop for profit, så offentlige midler bruges på børnene – ikke på privat gevinst.

For SF handler det ikke blot om enkeltstående sager, men om et system, hvor de økonomiske incitamenter for at drive private botilbud er blevet for store. Partiet henviser til erfaringer fra Sverige, hvor lignende former for velfærdskriminalitet har spredt sig i sektoren.

»Vi har fået et system, hvor nogle få tjener store penge på at levere “hjælp”, de slet ikke giver. Det er misbrug af både skattekroner og børns liv. Staten må gribe ind – nu,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Samrådet finder sted mandag klokken 10.30.

Baggrund:
Ungecenteret Sejrsgård i Bramming blev lukket i 2024, efter at JydskeVestkysten og DR dokumenterede alvorlige svigt og mistanke om fusk. I en ny efterretningsvurdering fra NSK kobles flere private botilbud til økonomisk kriminalitet. SF mener, at sagen understreger behovet for et grundlæggende opgør med profit på udsatte borgere.

Flere hænder og fælles standarder skal hjælpe de mindste patienter i Region Syddanmark

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SAMFUND. De mindste patienter – de tidligt fødte børn – får nu et markant løft i Region Syddanmark. Regionen investerer fire millioner kroner om året i at styrke behandlingen og plejen af børn, der kommer til verden længe før terminen.

Når et barn bliver født for tidligt, kan det kræve uger eller måneder med intensiv behandling. For at sikre den bedst mulige start på livet har regionsrådet nu lagt en konkret plan for, hvordan pengene skal bruges.

En del af indsatsen handler om at ruste fremtidens personale. Der oprettes tre nye uddannelsesstillinger for læger, der skal specialisere sig i behandling af tidligt fødte børn. De kommende speciallæger får tilknytning til sygehusene i Kolding, Esbjerg og Aabenraa, men vil også tilbringe en del af uddannelsen på Odense Universitetshospital.

Tiltaget skal både afhjælpe det kommende generationsskifte og sikre, at regionens neonatalafdelinger fortsat kan levere højt specialiseret behandling. Samtidig får sygeplejen på området et løft med fælles retningslinjer, kurser og mere faglig sparring på tværs af afdelingerne.

Koncerndirektør i Region Syddanmark, Kurt Espersen, kalder det en vigtig investering i både patienter og personale.

»Familierne står ofte i en svær og sårbar situation, når et barn kommer til verden lang tid før forventet. Vores opgave er at sikre, at vi mange år frem kan blive ved med at levere livsvigtig og specialiseret behandling til familierne. Nu sætter vi ind i god tid og sikrer oplæring af nye hænder, samtidig med at vi vedligeholder og styrker kompetencerne ude på sygehusene i dag,« siger han.

Også regionens henteordning, den såkaldte »Babylance«, får et økonomisk løft på 250.000 kroner om året. Ordningen bruges, når der opstår akutte situationer med meget tidligt fødte børn på regionens sygehuse, og personalet her får nu mulighed for at træne forskellige nødsituationer.

De fire millioner kroner fordeles sådan, at størstedelen – 3,15 millioner – går til at styrke lægedelen, 600.000 til neonatalsygeplejen og 250.000 til Babylancen.

Med indsatsen håber Region Syddanmark at skabe større sammenhæng og kvalitet på tværs af sygehusene – og sikre, at de mest skrøbelige nyfødte får en tryg og sikker start på livet.

Ny lægeordning skal hjælpe socialt udsatte og hjemløse direkte på varmestuerne

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SAMFUND. Socialt udsatte og hjemløse får fra årsskiftet lettere adgang til lægehjælp, når Region Syddanmark lancerer et nyt projekt, der bringer lægen helt ud i varmestuerne i Odense og Esbjerg.

Mange af de mest sårbare borgere oplever, at det almindelige sundhedssystem kan være svært at navigere i. Krav om tidsbestilling, MitID og faste aftaler betyder, at mange bliver væk – og at små sygdomme risikerer at udvikle sig til alvorlige problemer.

Med det nye initiativ vil regionen gøre op med de barrierer. En praktiserende læge vil fremover være fast tilknyttet Kirkens Korshærs varmestuer i Odense og Esbjerg. Her vil lægen holde åben konsultation tre timer om ugen, hvor brugerne kan møde op uden tidsbestilling for at få undersøgt og behandlet aktuelle problemer.

Projektet blev vedtaget enstemmigt af regionsrådet den 27. oktober og skal sikre, at sundhedsvæsenet rykker tættere på nogle af de mennesker, der har allermest brug for det.

Ifølge Region Syddanmark handler indsatsen om at møde borgerne dér, hvor de føler sig trygge – i kendte omgivelser og på tidspunkter, hvor de faktisk er klar til at tage imod hjælp.

Den praktiserende læge får et fuldt udstyret konsultationslokale på varmestuen, hvor der kan behandles småskader, tages prøver og måles blodtryk. Sammen med borgeren vurderes det herefter, om der er behov for yderligere behandling hos egen læge eller på sygehuset.

Erfaringer fra Kirkens Korshær viser, at der blandt brugerne er mange ubehandlede helbredsproblemer. Det spænder fra psykiske lidelser og misbrug til kroniske sygdomme som KOL og diabetes – og ikke sjældent også infektioner og skader, der ellers kunne være blevet håndteret tidligt.

Et vigtigt element i projektet er samarbejdet mellem lægen og personalet på varmestuen. Sygeplejersker og medarbejdere kan deltage i de første samtaler for at skabe tryghed, og mellem lægebesøgene kan de kontakte lægen for rådgivning eller sætte videokonsultationer op, hvis borgeren har brug for hurtig hjælp.

Projektet udspringer af budgetaftalen fra 2023, hvor politikerne besluttede at styrke lægedækningen for socialt udsatte borgere.

Regionen har indgået aftaler med Kirkens Korshærs varmestuer på Østergade i Odense og Ribegade i Esbjerg. Her vil en til to praktiserende læger være til stede på faste tidspunkter hver uge.

Ordningen forventes at starte i januar 2026 og løbe i to år. Den årlige udgift bliver omkring 500.000 kroner, og efter halvandet år skal projektet evalueres for at vurdere, om det skal fortsætte og eventuelt udvides til flere byer.

Samtidig styrker regionen fra efteråret 2025 indsatsen for tidlig opsporing af sygdom blandt socialt udsatte. Her får medarbejdere på sociale tilbud undervisning i symptomer på alvorlige sygdomme som kræft – alt sammen med det formål at sikre, at færre falder igennem systemet, og at flere får den behandling, de har brug for i tide.

Bilist vendte rundt på motorvejen ved Bramming – politiet efterlyser vidner

Af
Redaktionen
-
0

Onsdag morgen klokken 7.40 kunne det være gået helt galt på Esbjergmotorvejen ved Bramming.

En patrulje fra Syd- & Sønderjyllands Politi forsøgte at standse en bilist, der havde overhalet højre om i tæt trafik. Men i stedet for at standse, foretog bilisten en farlig manøvre, der satte adskillige trafikanters liv i fare.

»Bilisten bremsede hårdt op foran en blokvogn, kørte ind over en spærreflade og lavede en U-vending op på tilkørselsrampe 72 – mod færdselsretningen. Flere bilister måtte bremse eller undvige for at undgå at blive ramt,« oplyser vicepolitiinspektør Søren Vraa Larsen fra Syd- & Sønderjyllands Politi.

Politiet betegner episoden som yderst farlig kørsel og arbejder nu på at finde frem til føreren.

Der er tale om en sølvgrå Renault Clio, som kørte med stjålne nummerplader.

»Bilisten udsatte mange andre for stor fare, og vi forsøger nu at finde frem til vedkommende. Vi vil meget gerne høre fra andre trafikanter, der var vidne til kørslen eller har optagelser fra dashcam,« siger Søren Vraa Larsen.

Hvis du har set episoden eller har oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på telefon 114.

LEDER: Forvaltningens valg

Af
Andreas Andreassen
-
0

Politikerne taler om lederskab – men mange ender som budbringere for deres egne embedsmænd.

Der er valg om få uger. Men når man ser på, hvordan kommunerne faktisk fungerer, er det svært ikke at stille spørgsmålet:

Er det egentlig politikerne, der skal vælges – eller forvaltningerne, der skal bekræftes?

I by efter by gentager mønstret sig.

Politikerne lover forandring, men ender med at administrere.

Forvaltningerne skulle rådgive, men sætter i stedet retningen.

Og borgerne vænner sig langsomt til, at det vigtigste ikke er idéerne, men processerne.

Vi kalder det drift.

Men i virkeligheden er det magt.

Den stille magt

Forvaltningerne er rygraden i det lokale Danmark. De ved alt, de kan alt, og uden dem bryder alt sammen.

Men i flere kommuner – også her – har embedsværket fået så meget indflydelse, at demokratiet begynder at stå på tåspidser.

Beslutninger træffes ikke længere i politik, men i PowerPoint.

Svarene på borgernes spørgsmål leveres af afdelinger, ikke af mennesker.

Og det sprog, der skulle bygge bro, er blevet erstattet af formuleringer som:

“Der er ikke umiddelbart økonomisk råderum.”

“Vi anbefaler at afvente.”

Det lyder ansvarligt.

Men det føles magtesløst.

Når politikerne glemmer, hvorfor de blev valgt

Når man taler med politikerne, siger de én ting.

Når de har været forbi forvaltningen, siger de noget andet.

De finder nye forklaringer.

De får nye forbehold.

De glemmer, hvad borgerne fortalte dem.

De glemmer, hvad de selv lovede.

Og vigtigst af alt: De glemmer, hvem der egentlig valgte dem.

For de blev ikke valgt til at gentage, hvad embedsmændene siger.

De blev valgt til at lede – til at tænke, vælge og stå fast.

Forvaltning betyder, at man varetager noget på andres vegne.

Men i dag er rollerne byttet om.

Det er borgerne, der varetages – og forvaltningen, der bestemmer.

Den professionelle lydighed

Flere lokalpolitikere taler i dag som deres egne embedsmænd.

De citerer notater i stedet for værdier.

De frygter fejl mere, end de tør håbe på fremskridt.

Og forvaltningen belønner den adfærd.

Den, der roser, får indflydelse.

Den, der spørger, får stilhed.

Sådan bliver mod til lydighed, og politik til administration.

Demokratiets spejl

Forvaltningerne har ikke taget magten.

De har fået den.

Af politikere, der hellere vil være vellidte i systemet end tydelige for borgerne.

Af vælgere, der er blevet så trætte af kaos, at de foretrækker stabilitet frem for retning.

Og af medier, der hellere dækker drama end drift.

Men et demokrati uden uenighed bliver til rutine.

Og et byråd uden visioner bliver bare en dyr arbejdsplads.

Politikere skal ikke forvalte – de skal lede

Politik handler ikke om at sige, hvad der kan lade sig gøre.

Det handler om at sige, hvad der skal gøres – og derefter tage ansvaret for det.

Forvaltninger skal udføre, ikke opfinde.

De skal kvalificere, ikke beslutte.

Og de skal hjælpe med at gøre politik til virkelighed – ikke erstatte den.

Hvis ikke den balance genoprettes, vil dette valg, som så mange før det, blive endnu et forvaltningens valg.

Et valg, hvor kandidaterne siger alt det rigtige – og overlader styringen til systemet, når stemmerne er talt.

Så kører kommunen videre.

Med omtanke.

Med ordentlighed.

Og uden retning

Region Syddanmark løfter kræftområdet med 55 millioner kroner

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SAMFUND. Kræftområdet i Region Syddanmark får et markant løft. Regionsrådet har netop godkendt, hvordan regionens andel af midlerne fra regeringens Kræftplan V skal fordeles. I alt modtager regionen 55,4 millioner kroner i 2025, som skal bruges til at styrke kræftbehandlingen og indsatsen for patienter med senfølger.

En stor del af midlerne går til at øge kapaciteten på sygehusene, især inden for brystkræft, urinvejskræft, radiologi og patologi. Samtidig bliver der sat penge af til nyt udstyr og moderne teknologi, der skal sikre hurtigere diagnosticering og bedre behandling.

Koncerndirektør i Region Syddanmark, Kurt Espersen, ser millionløftet som et vigtigt skridt mod en mere robust kræftindsats.

»Midlerne fra Kræftpakke V giver os mulighed for at styrke og løfte kræftbehandlingen på flere vigtige områder, hvor vi i perioder kan opleve udfordringer med kapaciteten i dag. Midlerne giver os mulighed for at ansætte flere specialister, indkøbe udstyr og tage nye medicintyper i brug, og så styrker vi vores senfølgeklinikker markant. Samlet set går vi i gang med en mærkbar fremtidssikring af regionens kræftbehandling, så vi har kapacitet nok til både nuværende patienter og de mange flere kræftpatienter, vi forventer at skulle behandle i fremtiden.«

Senfølger efter kræft bliver også et centralt fokusområde. Hvor regioner i resten af landet først nu etablerer senfølgeklinikker, har Region Syddanmark haft dem på plads siden 2020 og 2021 på alle fire sygehusenheder samt et kompetencecenter på Sygehus Lillebælt.

Derfor bliver midlerne nu brugt på at udbygge og styrke de eksisterende tilbud.

»Vi ved, at mere end halvdelen af kræftpatienterne får senfølger i forbindelse med deres kræftforløb. I Region Syddanmark var vi allerede tidligt opmærksomme på patienternes behov for hjælp til deres senfølger. Derfor etablerede vi senfølgeklinikker på alle vores sygehusenheder for fire-fem år siden. De nye midler giver os en god mulighed for at udbygge vores klinikker og sikre, at vi har kapacitet nok til at hjælpe de mange patienter, vi forventer vil få brug for rådgivning og behandling for senfølger efter kræft i fremtiden,« siger Kurt Espersen.

Regionen planlægger desuden at etablere en uddannelses- og rådgivningsfunktion, som skal støtte både praktiserende læger og kommunale aktører i arbejdet med kræftpatienter, der oplever senfølger.

Den endelige fordeling af midler til blandt andet palliative initiativer ventes besluttet i løbet af 2026.

Nyt ydernummer skal forkorte ventetiden i psykiatrien

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SAMFUND. Region Syddanmark tager endnu et skridt for at styrke psykiatrien og nedbringe ventetiderne. Et nyt ydernummer er netop blevet godkendt af regionsrådet og skal placeres i den jyske del af regionen.

Med udvidelsen bliver der nu 21 psykiatriske speciallægepraksisser i Region Syddanmark. Det skal give flere patienter hurtigere adgang til udredning og behandling hos praktiserende psykiatere.

De seneste år er ventetiden i regionens psykiatri faldet fra omkring 28 til 25 uger. Det hænger blandt andet sammen med, at klinikkerne har fået mulighed for at ansætte flere sundhedsfaglige medarbejdere. Med det nye ydernummer håber regionen at fortsætte den positive udvikling.

Udvidelsen er en del af Region Syddanmarks kommende psykiatriplan for 2026-2032, hvor der løbende skal oprettes nye ydernumre, når det er muligt at rekruttere speciallæger.

Initiativet finansieres af statens 10-årsplan for psykiatrien, der skal sikre bedre tilgængelighed og styrket behandling for mennesker med psykiske lidelser.

Esbjerg og Aabenraa får plads i ny national industrisatsning

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SAMFUND. To sydjyske kommuner er blandt de udvalgte, når regeringen og SF sammen med flere partier udpeger landets nye industriparker. Esbjerg og Aabenraa bliver en del af initiativet »Rød løber for produktionsvirksomheder«, der skal gøre det nemmere og hurtigere at etablere og udvide produktion i Danmark.

De to projekter ligger ved Korskroen i Esbjerg Kommune og ved Kassø i Aabenraa Kommune og bliver blandt landets 11 nye industriparker. Målet er at styrke produktionsdanmark og skabe flere arbejdspladser uden for de største byer.

Karina Lorentzen (SF), der er valgt i Sydjylland, kalder udpegningen en stor sejr for regionen.
»Det her er en kæmpe gevinst for Syd- og Sønderjylland. Vi har en stærk tradition for industri og produktion i både Esbjerg og Aabenraa, og med udpegningen som industriparker får vi nu muligheden for at tiltrække endnu flere investeringer og arbejdspladser,« siger hun.

Hun peger på, at aftalen skal fjerne mange af de barrierer, som virksomheder i dag møder.
»Jeg er særlig glad for, at fokus er på tempo og mindre bureaukrati. Det kan være en stor barriere for virksomheder, der ellers har været klar til at sætte gang i nye projekter. Med one-stop-shoppen og de nye industriparker får vi et vigtigt værktøj til at få tingene til at ske hurtigere,« siger hun.

De kommende industriparker skal tilbyde store erhvervsarealer med god infrastruktur og hurtig sagsbehandling. Aftalen lægger op til maksimalt 12 til 18 måneders sagsbehandlingstid, afhængigt af projektets størrelse.

»Jeg ser det som en styrkelse af vores område – både i forhold til grøn omstilling, nye teknologier og industriens rolle i fremtidens Danmark. Vi har kompetencerne, og nu får vi også rammerne,« siger Karina Lorentzen.

Hun tilføjer dog, at hun gerne havde set Tønder komme med i udpegningen.
»Men jeg må indrømme, at jeg gerne havde set projektet i Tønder som en del af aftalen. Det kæmpede jeg for, men der var ikke opbakning. Det er et område, som med fordel også kunne have fået en industripark, så vi ikke alene fylder mere på områder, der i forvejen har meget.«

I alt har 29 kommuner søgt om at blive industriparker. De 11 udvalgte områder skal fungere som »one-stop-shops« for virksomheder, hvor myndighedsbehandling, vejledning og procesplan samles ét sted. Initiativet blev vedtaget i 2024 og skal gøre Danmark mere attraktiv for produktionsvirksomheder i et internationalt konkurrencepræget marked.

Flere tusinde danskere tager folkepensionen med til udlandet

Af
Mille Dyhrberg
-
0

ØKONOMI. Når pensionen udbetales hver måned, går en del af pengene ud over Danmarks grænser. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 47.200 folkepensionister i januar 2025 var bosat i udlandet. Det svarer til fire procent af alle folkepensionister.

Flest danske pensionister har slået sig ned i Sverige. Her bor 11.400 af dem – næsten hver fjerde folkepensionist med udenlandsk adresse. Herefter følger Tyskland og Norge med henholdsvis 15 og 14 procent. Også lande som Australien, USA, Canada, Tyrkiet og Thailand er blandt de mest populære destinationer uden for Europa.

»Danmark har pensionsaftaler med nogle lande såsom andre EU-lande, Australien, Tyrkiet og USA, hvilket gør det lettere at tage pensionen med til disse lande. I top 20 er det kun Thailand, som vi ikke har en aftale med,« siger Morten Steenbjerg Kristensen, fuldmægtig i Danmarks Statistik.

Udviklingen følger den generelle stigning i antallet af pensionister i Danmark. I 2015 boede 44.900 danske folkepensionister i udlandet, hvilket er fem procent færre end i dag. Blandt de lande, hvor antallet er steget mest, er Polen og Island, mens der er færre danske pensionister i Frankrig og Spanien end for ti år siden.

Langt de fleste er såkaldte brøkpensionister – altså personer, der får udbetalt en del af den fulde pension alt efter, hvor mange år de har boet og arbejdet i Danmark. Kun 5.500 af de 47.200 får fuld folkepension. Samlet set blev der i januar 2025 udbetalt 195,2 millioner kroner i folkepension til danskere bosat i udlandet, svarende til omkring 4.100 kroner per person. Til sammenligning var den gennemsnitlige udbetaling til pensionister i Danmark 11.900 kroner.

Der er stor forskel på, hvor meget pensionisterne får, alt efter hvor i verden de bor. »Af top 20-landene var det folkepensionisterne i Thailand, der med knap 6.600 kroner fik det største beløb i gennemsnit. Omvendt modtog danske folkepensionister i Canada i gennemsnit blot 2.200 kroner. Det vidner om, at folkepensionisterne i Canada i højere grad har boet og arbejdet i Danmark i relativt kort tid i forhold til dem, der bor i Thailand,« fortæller Morten Steenbjerg Kristensen.

Der er lige mange mænd og kvinder blandt de danske folkepensionister i udlandet, men fordelingen varierer fra land til land. Thailand skiller sig ud med 95 procent mænd, mens kvinderne udgør et flertal i blandt andet Norge, Schweiz og Nederlandene.

Folkepensionister bosat i både Danmark og udlandet var i gennemsnit 77 år i januar 2025. I Canada var gennemsnitsalderen højest med 80 år, mens Polen lå lavest med 73 år.

Også danske førtids- og seniorpensionister vælger at leve uden for landets grænser. I alt 4.900 var bosat i udlandet i begyndelsen af 2025, og også her topper Sverige listen. De modtog i gennemsnit 11.900 kroner om måneden eksklusiv tillæg, mens tilsvarende pensionister i Danmark fik 16.900 kroner.

Ifølge Danmarks Statistik udgør kvinder 40 procent af de udenlandsbosatte førtids- og seniorpensionister, og gennemsnitsalderen blandt dem er 56 år.

Fredericia forbigået – regeringen udpeger 11 nye industriparker uden Power-to-X-satsning i byen

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia var blandt de oplagte bud, men måtte se sig forbigået, da regeringen i dag sammen med Dansk Folkeparti, Konservative, Radikale Venstre, Danmarksdemokraterne og SF udpegede 11 nye industriparker i Danmark.

De statsligt udpegede områder skal skabe hurtigere veje til nye investeringer, flere grønne arbejdspladser og en styrket industriel vækst. Men Fredericia, der ellers har markeret sig som centrum for grøn industri og Power-to-X-initiativer, kom ikke med på listen.

De udvalgte kommuner er i stedet Kerteminde, Skive, Lolland, Aabenraa, Ikast-Brande, Horsens, Viborg, Næstved, Esbjerg, Aalborg og Kalundborg.

Erhvervsminister Morten Bødskov understreger, at formålet er at skære igennem bureaukratiet og skabe hurtigere etableringsprocesser.

»Danmark får 11 nye industriparker. Produktionsdanmark er rygraden i vores lokalsamfund og for dansk økonomi og skaber tusindvis af job. Med aftalen viser vi, at aktiv industripolitik er vejen frem. Jeg vil opfordre alle, der har ansøgt, til at arbejde videre med deres planer – for en industri i vækst skaber nye job og gør os attraktive for lokale investeringer,« siger han.

Kampen om de grønne investeringer

Industriparkerne skal målrettes brancher inden for grøn omstilling, life science, fødevarer, biosolutions og maritime erhverv. Flere af de udvalgte områder – som Esbjerg og Aabenraa – er allerede stærke aktører i den grønne energisektor.

At Fredericia ikke er blandt de udvalgte, vækker opsigt, da byen huser store energivirksomheder og har en klar strategi for Power-to-X-projekter omkring havnen og Taulov-området. Ifølge kilder i erhvervskredse omkring Trekantområdet kan udeladelsen tolkes som et tab af momentum for en af Danmarks mest energiintensive kommuner.

Mindre bureaukrati – mere tempo

By-, land- og kirkeminister Morten Dahlin peger på, at aftalen handler om at skabe balance i landet.

»Nye job og vækst er afgørende i alle dele af landet for at skabe et Danmark i balance. Med denne aftale giver vi 11 kommuner mulighed for at skabe fremtidens arbejdspladser i vores landdistrikter, hvor lysten til at investere og udvikle ikke bremses af unødvendige regler og stopklodser fra myndighederne,« siger ministeren.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard fremhæver, at den grønne industri fortsat skal være Danmarks styrkeposition.

»Ser man ned over listen, er der et tydeligt grønt aftryk med fx brint, fangst og lagring af CO₂ og havvind. Det er grøn handling, der virker – og som skaber arbejdspladser og fastholder produktion i Danmark,« siger han.

Politisk enighed – men skuffelse i sydøst

Aftalen er et resultat af et bredt politisk samarbejde, hvor også SF, DF og Danmarksdemokraterne står bag. Men flere lokalpolitikere i Trekantområdet kalder det en forpasset mulighed, at Fredericia – med sin unikke havneinfrastruktur og industrielle profil – ikke fik en plads på listen.

Erhvervsordfører for Danmarksdemokraterne Betina Kastbjerg understreger, at udvælgelsen er sket ud fra en geografisk balance:

»Vi har sikret, at listen over industriparker er blevet udvidet, så projekterne på Lolland og i Ikast-Brande er blevet udvalgt, og at der er en god geografisk balance. Der er ingen tvivl om, at udviklingen af Danmark uden for de store byer er hjerteblod for os.«

Grønne parker – men ikke i Fredericia

Industriparkerne skal fungere som et slags one-stop-shop-koncept, hvor investorer kan gå direkte i gang med projekter uden at sidde fast i lange sagsbehandlinger.

Kommuner som Esbjerg og Kalundborg har allerede meldt sig klar med konkrete planer for Power-to-X, CO₂-fangst og grøn produktion.

Fredericia har tidligere været nævnt som oplagt kandidat til en national Power-to-X-satsning – men med dagens udmelding bliver de lokale ambitioner nu henvist til den kommunale og private bane.

1...272829...94Side 28 af 94