7.9 C
Copenhagen
søndag 9. november 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Hvad er vi sammen om i Vesten

Af
Andreas Andreassen
-
0

Siden begyndelsen af 2020’erne har vi levet i en tid, hvor alt for meget minder om massehysteri. Massehysteri er en kollektiv, overdreven og ofte irrationel følelsesmæssig reaktion, der breder sig hurtigt i en gruppe eller et samfund, typisk udløst af frygt, rygter eller en opfattet trussel. Det er værd at forholde sig til, hvis man gerne vil bevare forstanden.

Covid-19. Ukraine. Inflation. Energikrise. Donald Trump. Og alt det midt imellem. Hver enkelt nye fænomen der dukker op på radaren, behandles tilsyneladende som en katastrofe. Ikke blot i den almene formidling, men også mellem mennesker i almindelighed. Måske er alt for mange villige til at tro på alt for meget. Og måske er alt for få meningsdannere villige til at tage luft ind og overveje situationen nærmere, før de griber til de helt store versaler og dommedagsprofetier. Det er med til at præge vores tid, at vi hele tiden skal føle, at enden er nær. “Det er aldrig set før”. “Det er historisk”. “Det er den første …xyz”.

Hysteriet indtræffer stort set hver gang. Og det former vores bevidsthed, ændrer på vores fælleskab og påvirker de politiske beslutninger dramatisk. Den aktuelle situation, hvor man hver eneste dag dækker praktisk talt hvert et ord Donald Trump siger, time for time, virker som rendyrket hysteri. Hvor er besindigheden? Erfaringerne fra tidligere viser også, at Trump uden problemer kan ændre synspunkt om stort set hvad som helst. Eller, at han sagtens kan sige noget helt uoverlagt. Hvorfor er det så vigtigt, hvad han nu ellers siger? Det forekommer mere rationelt at forholde sig til, hvad der rent faktisk bliver gjort. Men nej. I disse dage starter laviner af diplomatiske kriser på baggrund af alt fra gemene tweets eller henkastede bemærkninger på et pressemøde. At Trump elsker at provokere og ryste posen er indlysende. Is i maven er der ingen, der har. Samtidig fremelsker man dystopiske følelser, had og fjendskab. Alt er dommedag.

Men fremfor alt er meget af det helt udenfor realpolitik. Og så skal det hele tiden gå stærkt. Straks skal man indkalde til akutte statsmøder. Straks erklærer man samarbejde for dødt. Straks skal man meddele det ene eller andet, på grund af det ene eller andet. Straks skal man forklare, hvor alvorligt alting er. Straks kræver man handling. Straks fremlægget man alverdens uigennemtænkte forslag. Bolden ruller konstant. Er der overhovedet nogen, der kan huske, hvad den store katastrofe var for tre måneder siden?

Vil det russiske folk, ikke Putin, frivilligt og uden modstand, acceptere et angreb på NATO? I forvejen er hundredetusinder af unge, russiske mænd flygtet fra Rusland i 2022, så de kunne undgå at blive sendt til fronten i Ukraine. Ingen kender reelt folkestemningen i Rusland. Og selvom Putins styre har fat i den lange ende, er der kun nationalisme til at lime det hele sammen. I modsætning til kommunismen, hvis ideologiske apparat overgik alt, hvad Putin råder over i dag. Men skal man tro mange meningsdannere og politikere, så vil Rusland angribe os alle sammen. Vi skal derfor opruste og bruge masser af vores skattekroner på krigsmaterial.

Det amerikanske folk gennemførte en valghandling. Ingen har rejst spørgsmål ved valgets legimitet. Den nuværende administration repræsenterer flertallet af amerikanerne. Det er demokratiets logik, at man accepterer politiske nederlag. Men i en hysterisk verden er demokratiske valg farlige for demokratiet. Det giver absolut ingen mening.

Vil USA forlade NATO? Det var USA, der stod i spidsen for at etablere samarbejdet. USA har enorme fordele ved at have NATO-partnerne, da det sikrer dem repræsentation i centrale lande. Den amerikanske indflydelse rundt omkring i verden er styrket gevaldigt, fordi amerikanerne opretholder baser alle steder. Det ville kræve enormt meget at afvikle USA’s militære rolle, og det vil også kræve noget i forhold til den amerikanske hær og dennes selvforståelse. Virker det realistisk, at amerikanerne uden videre ville acceptere en tilbagetrækning fra den verdenspolitiske scene?

Realpolitik handler om at forholde sig til styrkeforholdet. Vesten kunne ikke besejre kommunisterne uden en atomkrig. Derfor arbejdede man helt frem til Sovjetunionens kollaps på at inddæmme kommunismen. Nogle ønskede måske at slå til først. Men i realiteten holdt man hovedet koldt. Også på den sovjetiske side. Det er spændende at se, om man også gør det nu. For realpolitisk råder Rusland over verdens største atomarsenal. Derfor er der ingen måde, hvorpå man kan vinde over Rusland. Det bedste udfald er, hvis det russiske folk selv tager affære.

Men hvad vil russerne? De almindelige russiske borgere – at forstå. Vi ved fra tiden før Europa forbød RT og krigen i Ukraine startede, at de ville have vestlige varer, god økonomi, rejse på ferie rundt omkring i verden og være lige som alle andre. Propagandaen i vesten har primært været fjendtligt indstillet overfor russere i almindelighed, og der har ikke været plads til at se på den succes, det var, at man via økonomisk samarbejde havde gjort den gennemsnitlige russer mere interesseret i at være en del af vesten end noget andet. Forblændede af krigsretorik og dommedagshysteri har man glemt, at Rusland blev mere og mere knyttet til de vestlige værdier. Det havde måske været en af de største garanter mod “et angreb på Europa”, at man havde haft den russiske befolknings støtte i tankerne.

Nu kommer krigen i Ukraine med al sandsynlighed til at slutte, fordi amerikanerne stopper den. Dermed efterlader man et tomrum, indtil der er fornyet hysteri omkring et eller andet nyt emne, der måtte dukke op. Det er meget påfaldende. Ganske som vi i fredelige Danmark på ganske kort tid accepterede massive indskrænkninger i vores basale borgerrettigheder under Covid-19. For var det på grund af hysteri? Under alle omstændigheder var retorikken under pandemien ikke til at tage fejl af. Det var liv eller død; fra start til slut. Vi har aldrig før set så stor fjendskab blandt os selv, som under denne krise. Familier blevet drevet fra hinanden i vaccinediskussioner. Nogle var villige til at spærre den del af befolkningen inde, der ikke makkede ret. Og så videre. Som en evig påmindelse om hvad panik og frygt er i stand til at skabe.

Er du Putinist? Trumpist? Det bliver du nemt lige nu. Du skal for såvidt blot ønske fred i Ukraine. Hvis du overhovedet kan tillade dig at tvivle på, at Ukraine vinder krigen mod Rusland. Ligesom det er helt utilgiveligt, hvis du maner til besindighed, og ikke kan tage hvert et ord fra Donald Trump alvorligt. Hvorfor er det så vigtigt, at vi holder med nogen? Er der ikke et ståsted, hvor man ikke er på en eller anden side, men blot ønsker at vide mere, før man straks bestiller nye tanks eller køber overlevelsestelt og lommelygte?

Hvad er det, vi er sammen om i vesten? Det burde være frihed. Det burde være ytringsfrihed. Det burde være demokrati (og ikke blot ordet, men den rigtige form, hvor man enes om at være uenige og lader flertallet bestemme, mens man fører oppositionspolitik). Det burde være retssikkerhed. Det burde være grundprincipper om menneskerettigheder. Ja, det burde det være.

I vesten har vi været sammen om en meget lang, relativ fredelig periode, baseret på den amerikanske supermagtsstatus og verdensøkonomien styret fra USA. Det har været USA’s ledelse og vilje til at stå i spidsen for vesten, der har garanten for økonomisk stabilitet og teknologisk udvikling. Europæerne kan finde mange fejl ved det amerikanske samfund. Men amerikanerne har stået last og brast med Europa i hundrede år. Mere eller mindre. Derfor er det også hysterisk, når de europæiske ledere lader deres politik lede af dommedagsprofetier og sortsyn. Uanset hvad de ellers måtte mene, så kommer USA til at diktere freden i Ukraine. Europa har meget lang vej endnu, før man kan klare sig uden den amerikanske beskyttelse. Reelt er det amerikanske atomskjold det eneste, der kan afskrække Rusland og Kina.

Nu er der atter etableret diplomatisk dialog mellem USA og Rusland. Det er ellers helt normalt, selv mellem fjender, at man har en diplomatisk kanal. Ikke mindst, hvis man råder over atomvåben. Om man så kan undgå hysteriet, er en helt anden sag.

Da Ronald Reagan i 1980’erne forhandlede med Sovjetunionen om atom nedrustning, blev det hyldet som fredspolitik. Ingen havde travlt med at fordømme Reagan som kommunist (Putinist i vor dage). Man må undre sig over, hvad der har ændret sig. Sovjetunionen angreb også Afghanistan. Men der er ikke registreret nogle europæiske fordømmelser og bevilling af milliarder af kroner til krigsmateriel dengang. Man hævede heller ikke krigsbudgetterne. Forskellen må derfor være at finde et sted. Det bør vi lede efter.

Regeringen strammer grebet om kiosker og små butikker

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Regeringen skruer nu op for indsatsen mod svindel i kiosker og mindre detailbutikker. Ulovligt salg af tobak og nikotinprodukter til mindreårige, social dumping og skatteunddragelse er blandt de problemer, som et nyt, tværministerielt kontrolinitiativ skal bekæmpe.

I samarbejde med Skattestyrelsen, politiet, Fødevarestyrelsen og andre myndigheder vil regeringen gennemføre en række omfattende kontrolaktioner i 2025. Målet er at sikre fair konkurrence, forbrugerbeskyttelse og en mere effektiv kontrol på tværs af myndighederne.

Flere myndigheder involveret i ny koordineret indsats

Med det nye initiativ vil Skattestyrelsen, Fødevarestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet i fællesskab foretage en række målrettede aktioner i kiosker og små butikker over hele landet. Aktionerne vil have særligt fokus på sort arbejde, økonomisk kriminalitet og ulovligt salg af tobaksprodukter som puff bars og e-cigaretter til mindreårige.

Skatteminister Rasmus Stoklund fremhæver, at det er nødvendigt at slå hårdere ned på svindel:

– Vi vil ikke acceptere snyd og svindel i landets kiosker. Det er helt afgørende for retsfølelsen og vores samfundsøkonomi, at der bliver betalt det korrekte i skat og afgifter, siger han og understreger, at indsatsen vil målrette sig dem, der bevidst bryder loven.

Ulovlige produkter og sort økonomi under lup

I de seneste år har myndighederne afsløret en lang række lovovertrædelser i kioskmiljøet. Butikker er blevet taget i at sælge ulovlige tobaksprodukter til børn, have sort ansatte og skjule ulovlige varer som lattergas og euforiserende stoffer i baglokaler og køleskabe.

Justitsminister Peter Hummelgaard understreger, at den nye indsats skal gøre det lettere at gribe ind over for ulovligheder:

– Alt for mange kiosker ser stort på vores fælles spilleregler. Derfor styrker vi tilsynet, så det bliver nemmere at gribe ind over for snyd, bedrageri og ulovligt salg af varer til bl.a. børn og unge.

Også beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen bakker op om den fælles indsats og understreger, at myndighederne vil slå hårdt ned på socialt bedrageri og sort arbejde.

Fair konkurrence og bedre forbrugerbeskyttelse

Regeringen fremhæver, at den skærpede kontrol ikke kun handler om at stoppe svindel, men også om at beskytte forbrugerne og sikre fair konkurrence for lovlydige virksomheder.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde påpeger, at mindreårige alt for let har kunnet købe nikotin og alkohol, og at myndighederne derfor nu sætter ind over for de forhandlere, der bryder loven.

De fælles kontrolaktioner vil blive rullet ud i løbet af 2025 og omfatter en række større, koordinerede tilsyn i hele landet.

Gamle materialer får nyt liv: Upcyclede trappetrin skaber unikke løsninger

Af
Redaktionen
-
0

I takt med at bæredygtighed vinder frem i byggebranchen, ser flere virksomheder muligheder i at genbruge kvalitetsmaterialer frem for at producere nyt. Hos Overgaard Wood har man specialiseret sig i at upcycle massivt træ – særligt eg og douglasgran – til unikke trappetrin og reposer, skabt på specialmål til både erhverv og private.

– Mange bygninger, især dem med høj æstetisk og arkitektonisk værdi, fortjener materialer, der bærer en historie. I stedet for at fælde nyt træ, arbejder vi med upcycling af gamle bjælker og planker, som vi forædler og tilpasser moderne behov, siger Michael Sørensen, COO i Overgaard Wood.

Unikke løsninger skabt efter mål

Trapper er et af de mest udsatte elementer i en bygning, og materialernes kvalitet spiller en afgørende rolle. Massiv eg og douglasgran er kendt for deres holdbarhed og modstandsdygtighed over for slid – og netop derfor har de en særlig plads i Overgaard Woods produktion.

– Vi oplever en stigende efterspørgsel fra både arkitekter og bygherrer, der ønsker specialtilpassede løsninger, som kombinerer æstetik og bæredygtighed. Upcycling giver ikke bare et unikt udtryk – det er også en investering i holdbarhed, forklarer Helle, CEO i Overgaard Wood.

Virksomheden producerer trappetrin og reposer efter præcise mål og tilbyder forskellige behandlinger, fra naturolie til mørkolierede overflader, der fremhæver træets naturlige struktur.

Bæredygtighed i byggebranchen

Ifølge tal fra Klimarådet står byggebranchen for op mod 30 % af Danmarks samlede affaldsproduktion. Genanvendelse og upcycling af byggematerialer er en del af løsningen på denne udfordring.

– Vi vil gerne skubbe til tankegangen i branchen og vise, at materialer ikke behøver at være nyproducerede for at være af højeste kvalitet. Vores mål er at skabe langtidsholdbare løsninger, der både reducerer ressourcespild og tilfører værdi til bygningerne, siger Michael Sørensen.

En ny tilgang til byggeri

Med den stigende bevidsthed om bæredygtigt byggeri peger flere eksperter på, at upcycling kan blive en integreret del af fremtidens materialevalg. Virksomheder som Overgaard Wood går forrest i denne bevægelse og tilbyder løsninger, hvor design og genanvendelse går hånd i hånd.

For arkitekter, bygherrer eller private, der ønsker en skræddersyet løsning med et bæredygtigt aftryk, er det muligt at kontakte Overgaard Wood for rådgivning om trappetrin og reposer skabt af upcyclede kvalitetsmaterialer.

DIF vil omsætte trivselsrapportens anbefalinger til handling

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Trivselskommissionens anbefalinger om at styrke unges trivsel gennem fællesskab og bevægelse vækker glæde hos Danmarks Idrætsforbund (DIF). Organisationen ser rapporten som en anerkendelse af foreningslivets betydning og vil nu arbejde på at omsætte anbefalingerne i en idrætskontekst.

Den længe ventede rapport fra Trivselskommissionen blev præsenteret mandag i Hafnia Hallen i Valby. Rapporten konkluderer, at de fleste unge i Danmark trives, men samtidig peger den på en stigende tendens til mistrivsel – særligt blandt piger. Et af de centrale svar på udfordringen findes ifølge kommissionen i de fællesskaber, som idrætslivet tilbyder.

– Vi er taknemmelige for, at foreningslivet spiller så afgørende en rolle i det, kommissionen kalder et ’dansk svar’ på den internationale udfordring. Det viser virkelig fællesskabets store kraft, siger Hans Natorp, formand for DIF og Danmarks Olympiske Komité. Han fremhæver, at idrætten for mange børn og unge fungerer som et frirum, hvor de kan udvikle sig både fysisk og socialt.

Foreningslivet som ramme for bedre trivsel

I DIF ser man kommissionens anbefalinger som en bekræftelse af, at idrætten spiller en væsentlig rolle i unges trivsel. Med over 900.000 børn og unge tilknyttet forbundets idrætsgrene, er DIF allerede i gang med initiativer, der skal styrke fællesskabet og gøre foreningerne endnu mere inkluderende.

Siden starten af 2024 har DIF med støtte fra A.P. Møller Fonden arbejdet på projektet Fremtidens Idræt for Børn og Unge, som både skal tiltrække flere børn til foreningerne og forbedre træneruddannelserne. Et af de centrale initiativer i projektet er et Trænerløfte, der skal nå ud til 80.000 børne- og ungetrænere, ligesom der gøres en indsats for at få flere unge ind i bestyrelser og udvalg.

– Vi ved, at børn og unge har det rigtig godt i idrætslivet. Men som Danmarks største børne- og ungeorganisation har vi et ekstraordinært ansvar for hele tiden at forbedre os, så vi er glade for at få et blik ind udefra, siger Hans Natorp.

Digital trivsel og frivillighed i fokus

Trivselskommissionens anbefalinger lægger også vægt på digitale udfordringer og frivillighed. Kommissionen foreslår blandt andet at stoppe livestreaming af børneidræt for at beskytte de yngste udøvere, et tiltag DIF allerede har arbejdet med.

DIF’s udviklingschef Karin Ingemann har siddet med i kommissionen, og organisationen vil nu nærlæse rapportens anbefalinger. Hans Natorp understreger, at der især skal arbejdes med digitale vaner, frivillighed og et mere inkluderende foreningsliv.

– Vi er allerede godt i gang, blandt andet med vores anbefalinger om livestreaming og lanceringen af vores Børne- og Ungesyn. Nu skal vi sammen med vores forbund nærlæse og oversætte de anbefalinger, der blandt andet handler om digital trivsel, frivillighed og et inkluderende foreningsliv, siger han.

Politisk opbakning til øget bevægelse

Blandt Trivselskommissionens øvrige anbefalinger er, at alle børn og unge skal have en fritidsaktivitet, og at kommuner skal prioritere samspil mellem foreninger og SFO’er for at få flere med i idrætslivet. Rapporten foreslår også, at alle kommuner bør have en fritidspasordning, så økonomiske barrierer ikke står i vejen for børn fra ressourcesvage familier.

Flere af anbefalingerne har fået politisk opbakning. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har tidligere fremhævet idrætten som et vigtigt element i at give børn et alternativ til skærmtid og digital mistrivsel. Samtidig har børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye slået fast, at regeringen vil arbejde for at styrke bevægelse og fritidsliv som en del af løsningen på unges trivsel.

Trivselskommissionens rapport har sat idrætslivets rolle i fokus, og DIF står nu klar til at omsætte anbefalingerne til konkrete tiltag i landets foreninger.

Smartphonen skal ud, og fællesskabet skal styrkes

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Afstanden mellem materiel velstand og unges trivsel vokser. Det er konklusionen i en ny rapport fra Trivselskommissionen, der efter et års arbejde fremlægger en række anbefalinger til at vende udviklingen. For på trods af økonomisk fremgang oplever en stigende gruppe unge psykisk pres, lavt selvværd og en følelse af utilstrækkelighed.

Trivselskommissionens formand, Rasmus Meyer, mener, at der er behov for et sporskifte i tilgangen til trivsel. Han understreger, at rapporten ikke blot er en analyse af problemerne, men også et forsøg på at formulere et dansk svar på en vestlig udfordring. 

– Vi ønsker at formulere et dansk svar på de trivselsudfordringer, vi står overfor – med udgangspunkt i det, vi er gode til herhjemme: pædagogik, dannelse, civilsamfund, livsoplysning, karakterdannelse og fællesskaber, siger han.

Mobilfri skoler og en ny tilgang til trivsel

Blandt rapportens mest markante anbefalinger er forslaget om at fjerne mobiltelefoner fra folkeskolen og udskyde børns smartphonedebut til 13-årsalderen. Kommissionen peger på, at skærmbrug har en negativ indflydelse på unges søvn, koncentration og sociale relationer, og at de digitale platforme forstærker præstationspresset.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye bakker op om anbefalingen og bekræfter, at regeringen vil arbejde for et lovindgreb. 

– Jeg kan allerede nu sige, at regeringen bakker op om mobilfrie folkeskoler. Vi går derfor i gang med at forberede en lovændring, der med respekt for lokal medbestemmelse skal få mobilerne ud af både klasselokaler og skolegårde, siger han.

Også kulturminister Jakob Engel-Schmidt ser et mobilforbud som et vigtigt første skridt. Han mener, at en hverdag uden skærme kan give børn bedre muligheder for at engagere sig i fritidsaktiviteter. 

– Smartphonen skal ud af de mindste børns liv og erstattes af fritidsaktiviteter sammen med andre. Forhåbentlig kan vi fylde tiden op med sport, leg og kulturoplevelser, siger han.

Mindre præstationspres, stærkere fællesskaber

Ud over mobilforbuddet anbefaler Trivselskommissionen, at unges tro på egne evner skal styrkes, og at alle børn bør deltage i en fritidsaktivitet med andre. Ifølge rapporten skal skolesystemet balancere kravene til faglige præstationer med en større vægt på dannelse, robusthed og livsmod.

Økonomiminister Stephanie Lose fremhæver, at langt de fleste børn i Danmark trives, men at udviklingen alligevel kalder på handling. 

– Langt de fleste danske børn og unge har et trygt liv og trives. Det skal vi glæde os over. Men når flere er kommet i dårlig trivsel, kalder det på handling, siger hun.

Hun understreger samtidig, at løsningen ikke kan findes ét sted, men kræver et fælles ansvar mellem familier, skoler, civilsamfund og erhvervsliv.

Fra anbefalinger til handling

Trivselskommissionens rapport stiller skarpt på en række samfundstendenser, der har forandret unges hverdag. Individualisering, digitalisering og et stigende tempo har skabt en generation, der står over for nye former for pres, og kommissionen advarer samtidig mod en tendens til at sygeliggøre almindelige livsudfordringer.

Regeringen har allerede meldt ud, at et mobilforbud i skolerne vil blive realiseret, og flere af kommissionens anbefalinger er nu til politisk behandling. Hvordan og i hvilket omfang anbefalingerne vil blive omsat til konkret lovgivning og initiativer, vil de kommende måneder vise.

Samarbejde om sundhedsapps er en gylden mulighed for sundhedsvæsnet og danske it-virksomheder

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Center for Digital Psykiatri samler danske industri- og sundhedsaktører for at belyse fordele ved samarbejde omkring sundheds-apps om mental sundhed – på tværs af sektorer og landegrænser.

Den teknologiske udvikling på sundhedsområdet går rigtig stærkt i disse år. Udviklingen er blandt andet betinget af et stort ønske om at forbedre behandlings- og støttemulighederne for patienterne gennem deres sygdomsforløb. Men udvikling er kostbar, og måske er der allerede løsninger til rådighed, som med nogle tilpasninger kan bruges på tværs af landegrænser.

Den udfordring har Center for Digital Psykiatri – en del af Psykiatrien i Region Syddanmark – med støtte fra EU undersøgt gennem projektet SUPER. Projektet er gennemført i samarbejde med det hollandske hospital GGz Centraal og det belgiske Thomas More University.

Projektafslutningen bliver markeret med en international konference i København arrangeret i samarbejde med den nationale sundhedsklynge Danish Life Science Cluster og Lundbeck, der er leder af Erhvervsfyrtårnet Mental Sundhed.

Et af formålene med projektet var at lave en guideline som viser, hvordan arbejdet med den sproglige og kulturelle oversættelse kan gennemføres i samarbejde med repræsentanter for slutbrugerne.

Guidelinen er nu et redskab, som bliver stillet til rådighed for andre sundhedsaktører og industrien.

Kultur skal også oversættes

Hvad der udefra ligner en enkel oversættelsesopgave kræver i realiteten en indgående forståelse af den kultur, hvor en sundheds-app skal i anvendelse. Det viser baggrundsprojekterne i Center for Digital Psykiatris undersøgelse.

–  Vi har forskellige kulturer, handlemønstre og personlige forventninger på tværs af landegrænser. Nu har vi vist, at vi ved at kombinere oversættelse med kulturelle sproglige tilpasninger kan bruge en app-løsning, der er udviklet fx i Holland til danske patienter og den anden vej rundt, siger leder af Center for Digital Psykiatri Marie Paldam Folker.

Helt konkret har projektet betydet at den hollandske app SAM nu er tilgængelig for danske brugere. Appen skal hjælpe mennesker med autisme til at håndtere stress. Den danske app SAFE er på samme vis oversat til hollandsk. Den danske app kan forbygge og begrænse selvskade.

Det er godt nyt for patienterne, samfundsøkonomien og potentielt også danske virksomheder.

Samarbejde viser vejen

– Sundhedsapps er et vækstområde, hvor Danmark står stærkt. Vi har tradition for et stærkt samarbejde på tværs af industri, vidensinstitutioner og vores sundhedsvæsen. Desuden er vi også dygtige til at involvere vores slutbrugere i udviklingen af vores it-løsninger.

Det er et rigtig godt sted at starte, når vi skal oversætte og gøre apps og andre velfærdsteknologier klar til skalering på internationale markeder siger Diana Arsovic Nielsen, direktør i Danish Life Science Cluster.

Hun ser store muligheder for danske udviklere af velfærdsteknologi Produkter udviklet til det danske marked har i udgangspunktet en begrænset mulighed for udbredelse. Men med den nye guideline klar til brug ser mulighederne anderledes ud.

– Det er bare med at klø på, der er masser af muligheder for danske it-virksomheder for gennem samarbejde på tværs af grænserne at komme ud i verden med alle deres fremragende produkter.

Konferencen finder steder i København d. 27. februar 2025, og det er stadig muligt at tilmelde sig.

Vigtige beslutninger om sundhed, psykiatri og valgforberedelser

Af
Andreas Andreassen
-
0

AVISEN sender livefeed fra Regionsrådets møde, hvor flere vigtige beslutninger skal tages. Mødet, der finder sted i Regionsrådssalen, omfatter blandt andet godkendelse af indsatsområder på sundhedsområdet for 2025, behandling af besparelsesforslag på OUH’s gynækologisk-obstetriske afdeling, og drøftelser om fremtidens psykiatri og ungdomsuddannelsesudbud.

AVISEN dækker alle de centrale punkter live, og vi giver dig indsigt i, hvordan beslutningerne vil påvirke både sundhedsvæsenet og den regionale udvikling i Syddanmark. Følg med i de vigtige diskussioner om blandt andet psykiatri, sundhedsreformen, samt de kommende valgforberedelser i 2025.

Håb for internationale studerende på maskinmesteruddannelsen

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia Maskinmesterskole havde i sidste uge et vigtigt indlæg i Altinget, hvor rektor Jens Færgemand Mikkelsen taler om regeringens initiativ med de 400 engelsksprogede studiepladser. Det er en mulighed, som han ser som en nødvendighed for at sikre fremtidens arbejdskraft og imødekomme de udfordringer, som flere industrier står overfor i Danmark.

– Vi er utrolig glade for, at regeringen endelig har set, at vi har brug for internationale studerende og engelsksprogede uddannelser. Det har været en katastrofe, at man lukkede for dette tidligere, og vi kan tydeligt se, hvordan manglen på arbejdskraft i flere brancher har haft konsekvenser, siger Jens Færgemand Mikkelsen.

Jens Færgemand Mikkelsen understreger, at maskinmesteruddannelsen er unik for Danmark og spiller en central rolle i mange brancher. Han mener, at det er vigtigt at bringe internationale studerende ind i uddannelsen for at imødekomme behovet for maskinmestre, især i forbindelse med den grønne omstilling.

– Der er simpelthen ikke andre steder i verden, hvor man uddanner maskinmestre på samme måde som i Danmark. Det er en bred og kompleks uddannelse, som forbereder de studerende til at drive og vedligeholde de kritiske anlæg, der er nødvendige for den grønne omstilling, forklarer Jens Færgemand Mikkelsen.

Maskinmestrerne driver den grønne omstilling

Når det kommer til den grønne omstilling, har maskinmestrene en central rolle. Jens refererer med et smil til det faktum, at ingeniørerne måske designer vindmøllerne, men det er maskinmestrene, der i sidste ende står for at drifte og vedligeholde dem.

– Ingeniørerne designer og udvikler de anlæg, vi skal bruge til den grønne omstilling, men når de er i drift, er det maskinmestrene, der skal sikre, at de fungerer optimalt. Det er derfor, vi siger, at det er maskinmestrene, der i praksis driver den grønne omstilling, fortæller han.

Der er en markant mangel på maskinmestre, især i industrien, det maritime og energisektoren. Ifølge Jens er det en udfordring, der påvirker virksomhedernes vækstmuligheder.

– Mange brancher mangler maskinmestre. Det gælder især inden for industrien, det maritime og energisektoren. Det er et problem, der spænder bredt,” siger han og forklarer, at en bred uddannelse som maskinmester giver virksomhederne mulighed for at ansætte én person i stedet for flere, da maskinmesteren har kompetencer på flere områder, herunder el, automation og termiske maskiner.

Rekordlav ledighed blandt maskinmestre

Jens Færgemand Mikkelsen peger på, at maskinmesterne oplever en usædvanligt lav ledighed, og at det betyder, at virksomhederne kæmper for at finde kvalificerede kandidater til at dække de nødvendige roller.

– Virksomhederne står simpelthen uden de nødvendige medarbejdere, hvilket kan hæmme deres vækst og innovation. Maskinmestrene er nødvendige for at sikre, at de komplekse systemer fungerer, og at alle processer kører effektivt, forklarer Jens.

Fredericia Maskinmesterskole har allerede haft positive samtaler med store virksomheder som Danfoss og Novo Nordisk, som støtter op om ideen om engelsksprogede maskinmesteruddannelser.

– Vi har talt med virksomheder som Danfoss i Sønderborg og Novo Nordisk i Kalundborg, og de bakker op om en maskinmesteruddannelse på engelsk. Deres koncernsprog er engelsk, og de har behov for at tiltrække international arbejdskraft, siger han.

Jens Færgemand Mikkelsen understreger, at det er essentielt for fremtidens arbejdsmarked, at maskinmesteruddannelsen bliver en del af de 400 engelsksprogede studiepladser. Han håber, at uddannelsen bliver opdelt i to steder i Danmark, et i Sønderborg og et i Kalundborg, så man kan dække de specifikke behov i disse regioner.

– Hvis maskinmesteruddannelsen ikke bliver prioriteret i fordelingen af studiepladser, sender det et signal om, at man ikke forstår vigtigheden af at uddanne nok maskinmestre, som er nøglerollefigurer i både den grønne omstilling og mange tekniske industrier, afslutter Jens Færgemand Mikkelsen.

Håb om politisk opbakning

Med regeringen i forhandlinger om de internationale studiepladser er timingen god, mener Jens. Han og hans kollegaer har allerede kontaktet relevante politikere og ministerier for at sikre, at maskinmesteruddannelsen får den opmærksomhed, den fortjener.

– Vi har været i dialog med politikerne, og vi håber, at de ser behovet for at uddanne flere maskinmestre, både til de eksisterende behov og fremtidens udfordringer, siger Jens Færgemand Mikkelsen.

Ligahold taberdømt i vitalt bundbrag

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Ribe-Esbjerg har fået en skuffende dom i deres opgør mod Grindsted den 8. februar, som endte 27-27 på banen. Dansk Håndbolds disciplinærudvalg har besluttet, at Ribe-Esbjerg taber kampen og får en bøde på 10.000 kroner.

Dette skyldes, at Ribe-Esbjerg satte Nicolaj Spanggaard på banen i første halvleg, selvom han ikke var opført på holdkortet. Grindsted reagerede hurtigt og indgav en protest, hvilket førte til afgørelsen.

Frank Smith, turneringsansvarlig hos Dansk Håndbold, bekræfter afgørelsen over for TV2 Sport:

– Vi har set på sagen, og det er en klar overtrædelse af reglerne, så beslutningen om at taberdømme kampen er blevet taget, siger Smith.

Med dommen mister Ribe-Esbjerg det ene point fra opgøret og rykker ned på 13. pladsen i ligaen med syv point. Grindsted forbliver sidst på 14. pladsen med seks point. Den nederste placering betyder direkte nedrykning til 1. division.

Dagligvarekæde presser på: Vil have aldersgrænse på energidrikke

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Forbruget af energidrikke blandt børn og unge er for højt. Det viser en ny rapport fra Center for Sundt Liv og Trivsel, og dagligvarekæden Lidl opfordrer nu politikerne til at indføre en lovpligtig aldersgrænse på 16 år for køb af energidrikke.

Siden 2018 har Lidl Danmark selv haft en aldersgrænse på 16 år ved salg af energidrikke med højt koffeinindhold. Viceindkøbsdirektør i Lidl, Khalil Jehya Taleb, mener, at den nye rapport understreger behovet for en national lovgivning.

– Undersøgelsen fra Center for Sundt Liv og Trivsel viser med stor tydelighed, at der er alt for mange børn og unge under 16 år, som drikker energidrikke. I Lidl har vi lyttet til eksperterne, hvor blandt andet Fødevarestyrelsen fraråder energidrikke til børn. Den nyeste rapport understreger, at der er behov for at gøre aldersgrænsen til lov i hele Danmark, siger Khalil Jehya Taleb i en pressemeddelelse.

Hver fjerde ung drikker energidrikke

Rapporten fra Center for Sundt Liv og Trivsel viser, at hver fjerde unge mellem 13 og 15 år har drukket energidrik den seneste måned. Ifølge Fødevarestyrelsen kan store mængder koffein have negative konsekvenser for børn og unges sundhed, herunder søvnforstyrrelser, hjertebanken og koncentrationsbesvær.

Samtidig er salget af energidrikke steget markant de seneste år. I 2023 blev der solgt næsten syv gange så mange dåser og flasker med energidrikke som i 2010, og flere rapporter peger på, at det især er unge, der står for det øgede forbrug.

Eksperter støtter forbud

Lidl står ikke alene med opfordringen om en aldersgrænse. Også Hjerteforeningen advarer mod børns forbrug af energidrikke.

– Det er stærkt bekymrende, at så stor en andel af børn mellem 13 og 15 år drikker så meget energidrik, for energidrikke er absolut ikke for børn. Vi ved, at store mængder koffein påvirker børn og unges krop og hjerne negativt, at det er afhængighedsskabende, og at børnene ofte oplever bivirkninger som hjertebanken, uro, ondt i maven, koncentrationsbesvær og søvnforstyrrelser ved langt mindre mængder end voksne, siger Natasha Selberg, ernæringsfaglig chefkonsulent i Hjerteforeningen.

Hun påpeger samtidig, at energidrikke ofte indeholder mere sukker end sodavand og kalder det nødvendigt at beskytte børn og unge mod det stigende forbrug.

Flere lande har aldersgrænse

Flere europæiske lande har allerede indført restriktioner på energidrikke. Polen, Rumænien, Letland og Litauen har vedtaget en aldersgrænse, og Storbritannien, Norge og Ungarn arbejder også med lignende tiltag.

Lidl håber, at en dansk lovgivning vil følge samme vej. Ifølge rapporten fra Center for Sundt Liv og Trivsel overstiger mange unge allerede de anbefalede mængder, og eksperter vurderer, at en aldersgrænse kan være et vigtigt skridt i at reducere forbruget blandt børn og unge.

1...282930...68Side 29 af 68
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER