DMI har udsendt varsel for tæt tåge og rimtåge, der dækker store dele af landet. Flere steder er sigtbarheden nede under 100 meter, hvilket opfylder kriteriet for tæt tåge.
I løbet af natten vil temperaturen mange steder falde til under frysepunktet, hvilket kan omdanne tågen til rimtåge og skabe glatte veje. Kombinationen af fugtig luft, svag vind og huller i skydækket skaber de rette betingelser for, at tågen kan fortsætte gennem natten.
Varslet forventes at gælde hele natten og ophæves først søndag morgen eller formiddag.
Regeringens plan for en ny national brintrørsinfrastruktur skaber bekymring i Trekantområdet, hvor Fredericia har en væsentlig rolle i dansk brintproduktion. Mens første fase af projektet prioriterer Esbjerg, Vejen og den dansk-tyske grænse, frygter Trekantområdet Danmark og Triangle Energy Alliance, at manglen på en garanti for en fremtidig udvidelse til Fredericia kan svække forsyningssikkerheden og hæmme investeringer i grøn brint. Bestyrelsesformand for Trekantområdet Danmark og borgmester i Vejle, Jens Ejner Christensen (V), er skuffet over den manglende garanti og understreger nu, at han vil fortsætte arbejdet for at sikre Fredericia en plads i planerne.
Frygter usikker fremtid for Fredericia
Fredericia huser både Danmarks næststørste brintfabrik og et af landets to raffinaderier, som leverer brændstoffer til store dele af Vestdanmark. Alligevel har regeringen ikke givet nogen forsikringer om, at byen senere vil blive koblet på den nye brintinfrastruktur.
– Vi er blevet overset, og vi synes, det er ærgerligt. Som vi også skriver i pressemeddelelsen, så kunne det godt ske, at der er nogle tidsforskydninger i det her, men vi er meget, meget kede af, at vi ikke har fået en garanti på, at et brintrør kommer til Fredericia, siger Jens Ejner Christensen, bestyrelsesformand for Trekantområdet Danmark og borgmester i Vejle.
Han peger på, at en forlængelse af brintrøret fra Vejen til Fredericia kun kræver en ekstra strækning på omkring 40 kilometer – en forholdsvis beskeden investering i det samlede projekt.
En beslutning uden garanti for fremtiden
Ifølge borgmesteren har Trekantområdet i længere tid arbejdet målrettet for at få Fredericia med i planerne. De har accepteret, at byen ikke er med i første fase, men skuffelsen ligger i, at de ikke har fået en garanti for en senere tilkobling.
– Der er truffet en beslutning, der ikke går vores vej, og det ærgrer os selvfølgelig rigtig meget. Vi har arbejdet intenst med det her i samarbejde med Trekantområdet og de virksomheder, der er afhængige af de her store investeringer. Så det er bestemt ikke fordi, at man fra regeringens side har truffet en beslutning på et oplyst grundlag, siger han.
Christensen lægger heller ikke skjul på, at nyheden kom bag på ham.
– Det kom som en overraskelse for mig. Jeg har jo ikke været med inde i maskinrummet, så det her var virkelig uventet. Da jeg fik det at vide, blev jeg meget overrasket, fortæller han.
Fredericia fortsætter kampen for en garanti
Selvom beslutningen er truffet, giver Trekantområdet ikke op. De ønsker en ny dialog med klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard for at sikre, at Fredericia bliver en del af infrastrukturen i fase 2.
– Nu har vi tabt et slag, men krigen er ikke tabt, og vi vil vedholdende holde fast i det. Jeg synes personligt, at vi er nogle af dem, der er længst fremme. Vi har i dag en af landets bedst fungerende brintfabrikker, og derfor er det endnu mere ærgerligt, at vi ikke er med i det her, siger Christensen.
Han understreger, at arbejdet fortsætter, og at Trekantområdet vil presse på for at få en garanti fra regeringen.
– Politik er jo politik. Jeg har ikke talt med ministeren om det her, for det er jo lige blevet meldt ud. Men vi vil blive ved med at arbejde for at få en garanti for, at det kommer til vores område. Det er jo en del af vores strategi, og vi gør det i samarbejde med de virksomheder, der allerede har investeret rigtig mange millioner i grøn omstilling, siger han afsluttende.
Regeringens beslutning om ikke at inkludere Fredericia i første fase af brintrørsinfrastrukturen er fornuftig, mener Karsten Byrgesen, løsgænger i Fredericia Byråd.
Han har længe været kritisk over for de økonomiske og praktiske forudsætninger for brintprojekterne og mener, at der ikke er grundlag for massive investeringer i en infrastruktur, som hverken industri eller marked efterspørger.
– Regeringen mener, at borgernes penge er bedre brugt på noget andet end at investere i et enormt brintnetværk på tværs af Jylland, når selv industrien ikke har behovet. Vi hører hele tiden, at der står en lang kø af virksomheder, der vil producere strøm i Nordsøen, men i realiteten er der ingen, der laver strøm derude i dag. Hele forudsætningen for at producere brint forsvinder, når der ikke er den nødvendige strømkapacitet til det, siger Byrgesen.
Byrgesen peger på, at selv hvis der var tilstrækkelig produktion af grøn strøm, så er der fortsat en række ubesvarede spørgsmål omkring, hvordan brinten skal produceres og transporteres.
“Og hvis man så endelig skulle lave brint, hvordan skulle man drive den proces? Med olie, gas eller flis? Og hvornår bliver flis egentlig grønt, når det kommer til stykket? Der er ganske enkelt ikke nogen, der tør investere i projekterne, fordi grundlaget ikke er til stede, siger han.
Han henviser til udviklingen i brintbranchen, hvor flere aktører har trukket sig fra markedet.
– Jeg har hele tiden spurgt: Hvor skal strømmen komme fra? Hvordan skal brinten transporteres? Og hvad koster det? Når man regner på det, så bliver prisen så høj, at det ikke er en bæredygtig forretning. Selv aktørerne i brintbranchen har mistet troen på det. Se bare AOKU, de har lukket deres brinttankstationer i Danmark. Hvorfor skulle regeringen så bruge milliarder på at installere dyre brintrør, når dem, der producerer brinten, ikke engang selv ser potentialet?, siger Karsten Byrgesen.
Byrgesen mener derfor, at det er økonomisk ansvarligt ikke at forlænge ledningen fra Vejen til Fredericia.
– At droppe ledningen fra Fredericia til den dansk-tyske grænse er ikke nogen dramatisk beslutning – det er en nødvendig erkendelse af, at der ganske enkelt ikke er nogen forretning i det. Vi kunne ende med at bruge milliarder af kroner på at lagre brint i en enorm tank, uden at nogen faktisk efterspørger det. Den dag, det giver mening, vil markedet nok selv tage over. Men vi ser jo ikke virksomheder stå i kø for at producere brint, og vi ser heller ikke kunder, der står klar til at købe det, siger han.
For Fredericia ser han ikke et behov for brintinfrastruktur på nuværende tidspunkt.
– Hvad skal vi egentlig bruge al den brint til i Fredericia? Hvis vi havde en brintfabrik, der kunne anvende den rette strøm, ville vi knap nok kunne producere en liter brint til en rentabel pris. Selv hvis vi producerede nok, ville det næppe kunne dække behovet for raffinaderiet eller andre industrielle processer. Det er en god drøm på papiret, men virkeligheden ser anderledes ud, slutter Karsten Byrgesen.
Vejret i weekenden bliver præget af stabilitet, idet et højtryk holder nedbørsmængderne nede og skaber rolige forhold. Dog kan solen få svært ved at trænge igennem skydækket, men hvor den slipper igennem, kan det føles næsten forårsagtigt. Temperaturen når op omkring 6 grader, og vinden bliver svag, så med en lækrog og lidt sol kan man få en fornemmelse af lunere tider.
I Kolding er der glatte veje flere steder, og der er saltet tidligt fredag morgen. Særligt på udsatte strækninger kan der stadig være risiko for glat føre.
Danmark skal spille VM-finale. Det står klart efter en overbevisende indsats mod Portugal, der fredag blev sendt hjem med et klart nederlag på 40-27 i semifinalen.
I første halvleg var Portugal med, og ved pausen var stillingen 20-16 i dansk favør. Men efter pausen trak Nikolaj Jacobsens mandskab fra, og som minutterne gik, blev forskellen mere og mere tydelig. Med Mathias Gidsel som kampens topscorer med ni mål og en storspillende Emil Nielsen i målet blev det til endnu en komfortabel dansk sejr ved VM.
I finalen venter Kroatien, mens Portugal må nøjes med bronzekampen mod Frankrig.
Intensitet fra første minut
Hvor Danmarks tidligere kampe i turneringen har været præget af manglende spænding, bød mødet med Portugal på en langt mere intens start. Spillerne kastede sig ind i duellerne, og begge hold satsede på hurtige kontramuligheder, hvilket skabte en underholdende første halvleg. Forsvarsspillet haltede til gengæld i begge ender, men det bidrog blot til kampens høje tempo.
Ved pausen var Danmark foran med 20-16, men det var en føring, der føltes mindre sikker, end den så ud på måltavlen. Portugals hurtige bagspillere voldte de danske forsvarere problemer, og især Magnus Landin var udfordret, da han blev udvist to gange inden for de første 30 minutter.
Emil Nielsen i topform
Mens det danske forsvar kæmpede med at dæmme op for portugiserne, leverede Emil Nielsen en afgørende indsats mellem stængerne. Den aarhusianske målmand lagde ud med at redde portugisernes første to straffekast og fortsatte med at pille pynten af modstandernes skytter gennem hele kampen.
I den anden ende styrede Rasmus Lauge angrebsspillet med sikker hånd, mens Simon Pytlick konstant udfordrede Portugals defensiv med sine gennembrud.
Danmark trak fra
Efter pausen tændte Portugal kortvarigt håbet hos deres fans med en hurtig reducering, men det viste sig at være en illusion. Danmark satte sig tungt på kampen, og efter 40 minutters spil var føringen udbygget til ni mål.
De ellers frygtede Costa-brødre, Martim og Francisco, begyndte at skyde forbi, og samtidig løftede Emil Nielsen sit niveau til uhyggelige højder. Den danske målmand hev den ene spektakulære redning frem efter den anden, hvilket gav et væld af kontramuligheder. Danmark udnyttede dem til fulde, og som kampen skred frem, begyndte det at ligne en ydmygelse af Portugal, der ellers havde leveret en flot turnering.
Favoritter i finalen
Danmark går ind til finalen mod Kroatien som storfavorit. Indtil videre i turneringen har Nikolaj Jacobsens mandskab ikke for alvor været presset, og semifinalen mod Portugal ændrede ikke på det billede.
Søndag venter sidste udfordring – og muligheden for endnu en VM-triumf.
For kun anden gang nogensinde har danske selskaber betalt over 100 milliarder kroner i selskabsskat. De netop offentliggjorte skattelister viser, at de samlede selskabsskattebetalinger i 2023 nåede 101,7 milliarder kroner, hvilket er det næsthøjeste beløb nogensinde. Nu lyder der en stor tak fra skatteministeren.
Torsdag udtalte skatteminister Rasmus Stoklund i en pressemeddelelse, at de høje skatteindtægter vidner om en stærk dansk økonomi, trods udfordringer som høj inflation, stigende energipriser og krigen i Europa. Ifølge ministeren er det et klart bevis på, at danske selskaber fortsat er konkurrencedygtige og skaber værdi for samfundet.
– De danske selskabers skattebetaling på mere end 100 mia. kr. er et klart vidnesbyrd om, at dansk økonomi er i topform. Det skyldes solide danske virksomheder og selskaber, der skaber arbejdspladser og tryghed for den enkelte, der går på arbejde. Samtidig giver de med deres selskabsskattebetaling et flot bidrag til vores alle sammens fælles velfærd og sikkerhed i en urolig tid. Så jeg vil gerne sige stor tak til alle de mange selskaber, deres ejere og medarbejdere med deres bidrag til finansieringen af det danske velfærdssamfund og oprustningen af forsvaret, siger skatteministeren.
Finanssektoren bidrog med nyt samfundsbidrag
En del af stigningen i selskabsskatten skyldes et nyt samfundsbidrag fra finanssektoren, der trådte i kraft i 2023. Finansielle selskaber, herunder banker, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber, har som følge heraf betalt en forhøjet selskabsskat på 25,2 procent i stedet for de 22 procent, der gælder for andre selskaber. Bidraget skal være med til at finansiere Arne-pensionen og stiger til 26 procent i 2024.
– Den finansielle sektor har haft nogle rigtig gode år med høj indtjening fra bl.a. høje renter og gebyrer. Derfor mener jeg, det er helt rimeligt, at de finansielle virksomheder bidrager lidt ekstra ved, at finanssektoren nu yder et flot og væsentligt samfundsbidrag fra deres overskud til at forbedre vilkårene for de mennesker, som gennem et langt og ofte slidsomt arbejdsliv har bidraget til det danske velfærdssamfund. Det kan de være stolte af at bidrage til, udtaler skatteministeren.
Ifølge Skattestyrelsens opgørelse har samfundsbidraget fra finanssektoren tilføjet ca. 2,7 milliarder kroner til det samlede skatteprovenu.
Få selskaber står for størstedelen af skatteprovenuet
De nye skattelister viser også en tydelig koncentration af selskabsskattebetalingerne. De ti største selskaber stod i 2023 for knap 37 milliarder kroner af den samlede selskabsskat – svarende til ca. 36 procent.
Blandt de største bidragydere var Novo Holdings A/S, som alene betalte over 15 milliarder kroner i selskabsskat. Danske Bank, Kirkbi og Forenet Kredit var også blandt de selskaber, der betalte de største beløb. Som nummer 9 på listen finder vi også Ørsted A/S, der har hovedkvarter i Fredericia.
Samtidig stod de 100 største selskaber for mere end halvdelen af de samlede selskabsskattebetalinger i 2023, hvilket viser, at en relativt lille gruppe af virksomheder bærer en stor del af skattebyrden.
Selskabsskatten på et historisk højt niveau
Selvom de 101,7 milliarder kroner i selskabsskat er det næsthøjeste beløb nogensinde, er det stadig lavere end i 2021, hvor selskabsskattebetalingerne nåede et ekstraordinært højt niveau på grund af stigende virksomhedsskatteindtægter under COVID-19-pandemien.
Skattestyrelsen peger på, at mindre udsving i selskabsskatten er naturlige, da de afhænger af virksomhedernes overskud, investeringer og fradragsmuligheder.
De åbne skattelister for selskaber i Danmark kan ses på Skattestyrelsens hjemmeside.
Mange danskere sætter sig hvert år bag rattet for at køre mod sneklædte alpetoppe og skarpe løjper i Europa. Men uden den rette forberedelse kan skiferien hurtigt blive dyrere end forventet. Forbruger Europa Danmark advarer om, at selv små fejl kan resultere i bøder, hvis man ikke overholder de lokale færdselsregler og miljøzoner.
Reglerne varierer fra land til land
Hastighedsgrænser, krav til dæk og påbud om kørelys er blot nogle af de forhold, der kan være anderledes i udlandet sammenlignet med Danmark. I flere europæiske lande er der også miljøzoner, hvor det kræver en særlig tilladelse at køre ind.
– Selv små fejl kan koste dyrt, når du kører i udlandet. Og det er dit ansvar som bilist at kende de lokale krav, uanset om du kører i din egen bil eller lejer en bil. I Forbruger Europa ser vi mange tilfælde, hvor danskere har fået regninger, fordi de fx ikke har haft det rette udstyr i bilen, eller ikke har betalt for at køre på en bestemt vej. Med lidt planlægning kan du få en køretur uden uforudsete udgifter, siger direktør i Forbruger Europa, Lars Arent.
Krav om mærkater og miljøzonetilladelser
Flere europæiske lande, herunder Tyskland, Frankrig, Belgien og Italien, har miljøzoner, hvor bilister skal have en gyldig tilladelse for at køre. I Østrig og Schweiz kan det være nødvendigt at have et specielt mærkat i forruden, som scannes på motorveje og betalingsveje. Men det kan give problemer, selv hvis reglerne er fulgt.
– Forbruger Europa har en del sager med rejsende, der har haft et mærkat i bilen, men alligevel har fået bøder. Derfor er det vigtigt, at du altid gemmer kvitteringer fra dine betalinger af vejafgifterne, lyder advarslen fra Forbruger Europa.
Bøder kan blive sendt direkte til bilejeren, hvis de lokale myndigheder opdager en overtrædelse. Hvis bilen er lejet, bliver udlejningsfirmaet kontaktet, og det kan føre til ekstra omkostninger for føreren.
– Det kan blive ekstra dyrt, hvis du bryder reglerne i en lejebil. Udlejningsfirmaer kan tage et administrationsgebyr for at videregive dine oplysninger, påpeger Lars Arent.
Sådan undgår du bøder på køreturen
Forbruger Europa har udarbejdet en række konkrete råd til bilister, der vil undgå bøder på køreturen gennem Europa. Først og fremmest bør man tjekke færdselsreglerne i de enkelte lande, da krav til hastighed, dæk og lygter varierer, og FDM tilbyder vejledninger, der kan hjælpe med at skabe overblik. Det er også vigtigt at sikre sig de nødvendige miljøzonetilladelser på forhånd, da flere lande kræver registrering eller køb af klistermærker for at køre i byområder. Derudover bør man være opmærksom på vejskilte, som ofte er på lokalsprog og kan variere selv inden for samme land. Endelig anbefales det at dokumentere alle aftaler med biludlejningsfirmaer ved at gemme lejekontrakten og eventuel dokumentation for gebyrer, så man undgår uventede ekstraomkostninger.
Med den rette forberedelse kan skiferien forløbe uden uforudsete udgifter, og rejsende kan fokusere på sneklædte bjerge frem for bøder i postkassen.
Cirka 300.000 pensionister med de laveste indtægter modtager i dag den årlige ældrecheck fra Udbetaling Danmark. Et bredt flertal i Folketinget vedtog i november at forhøje checken med op til 5.800 kr., så den i 2025 kommer til at være på op til 25.700 kr.
Forhøjelsen af ældrechecken er den største i de seneste godt 10 år, og formålet er at give en målrettet økonomisk håndsrækning til de pensionister, der har mindst.
– Det betyder meget for mig, at vores ældre borgere – særligt de 300.000 pensionister som har mindst – får en værdig alderdom. Nu kommer der en økonomisk håndsrækning efter nogle hårde år med rekordhøj inflation. Det betyder forhåbentlig lidt færre økonomiske bekymringer, når man står over køledisken i supermarkedet, eller når regninger skal betales, siger Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.
Udover, at ældrechecken stiger, vil alle folkepensionister opleve en stigning i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, da ydelserne årligt reguleres med afsæt i lønstigningerne på det private arbejdsmarked.
Regeringen har desuden afskaffet modregningen for ægtefællers arbejdsindkomst i folke-, senior- og førtidspension, ligesom regeringen har afskaffet modregning i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg for folkepensionisters egen arbejdsindkomst.
Baggrund Enlige modtagere af ældrechecken vil i 2025 modtage op til 25.200 kr. mere i den samlede folkepensionsydelse sammenlignet med 2022.
Generelt er folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg for enlige steget med ca. 6.000 kr. i 2024 (2024-pl) og ca. 7.000 kr. i 2025 (2025-pl).
Modtagere af ældrechecken og deres samlever/ægtefælle har en lav indtægt og må ikke have en likvid formue på over 103.100 kr. (2025). I 2024 udgjorde ydelsen maksimalt 19.900 kroner.
Med forhøjelsen vil den samlede ældrecheck være på op til 25.700 kr. i 2025. Størrelsen på checken afhænger af pensionistens øvrige økonomiske forhold (den personlige tillægsprocent). Ældrechecken udbetales én gang om året og er skattepligtig.
Fredagen starter med et skiftende vejrbillede over Danmark. I de tidlige morgentimer kan der lokalt dannes tågebanker, og i de sydlige egne vil der først på dagen være skyet med spredte byger, der enkelte steder kan falde som slud eller tøsne. Mod nord vil solen til gengæld få bedre fat, og i løbet af dagen ventes lidt eller nogen sol i store dele af landet. Bygerne aftager gradvist i løbet af eftermiddagen, inden solen går ned mellem kl. 16.30 og 17.00.
Fredag aften og natten til lørdag byder på vekslende skydække, generelt tørt vejr, men med risiko for stedvis tågedannelse. Temperaturerne falder til mellem -2 og +3 grader, mens vinden forbliver svag til jævn fra nordvest.
Rolig weekend i vente
Weekenden bliver præget af et højtryk, der bringer stabilt og forholdsvis roligt vejr med sig. Både lørdag og søndag er der mulighed for at få solen at se, men perioder med skydække vil også forekomme. Enkelte steder kan der falde lidt nedbør, men ikke i mængder, der vil være målelige.
Temperaturerne når i dagtimerne op mellem 3 og 7 grader, mens nattemperaturerne flere steder vil bevæge sig under frysepunktet.
Koldfront på vej i næste uge?
Det rolige vejr ser ud til at fortsætte ind i næste uge, men prognoserne peger på, at en svag koldfront vil passere landet onsdag. Dette kan blive begyndelsen på en mere kølig periode med lavere temperaturer og muligvis mere ustadigt vejr.
Vej- og føremelding
På statsvejene meldes der om normale forhold efter årstiden. Dog kan der lokalt være glatte veje, især i de tidlige morgentimer.
I Odense og Vejle er der saltet på vejklasse 2, mens vejklasse 3 meldes glat på udsatte steder. Bilister opfordres til at være opmærksomme på eventuelle glatte veje i morgentimerne, særligt på mindre befærdede strækninger.
Danske bagere og konditorer har gennem de seneste ti år oplevet en væsentlig økonomisk fremgang. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at soliditetsgraden i branchen er steget fra 11 procent i 2012 til 32 procent i 2022. Ifølge brancheforeningen BKD (Tidligere Bager- og Konditormestre i Danmark) er det et tegn på, at virksomhederne i højere grad finansierer sig selv og har reduceret afhængigheden af gæld.
Udviklingen har nu fået BKD til at rette en appel til bankerne. Ifølge foreningens administrerende direktør, Henrik Mühlendorph, er det tid til at genoverveje de stramme krav, som mange unge iværksættere i branchen møder, når de søger finansiering.
– Branchen har bevist, at solid økonomistyring og innovation betaler sig. Det er på tide, at bankerne anerkender denne udvikling og genovervejer deres ofte lidt for automatiserede afslag til unge iværksættere, siger Henrik Mühlendorph.
Udviklingen i den gennemsnitlige soliditetsgrad blandt danske bagere og konditorer fra 2012 til 2022, baseret på data fra Danmarks Statistik og præsenteret af BKD.
Fra konkurser til økonomisk stabilitet
Bagerbranchen har tidligere været presset af høje konkurstal og en lav tillid fra bankernes side. Men den økonomiske udvikling har vendt sig til det bedre, og i dag er virksomhederne langt bedre rustet til at modstå økonomiske udsving. Ifølge BKD skyldes fremgangen blandt andet bedre økonomistyring, højere omsætning og en større grad af egenfinansiering. Foreningen påpeger derfor, at med den nuværende økonomiske stabilitet, er det vigtigt at give de unge iværksættere de rette redskaber for at sikre fortsat vækst.
– Unge iværksættere er fremtiden for vores branche, men vi må give dem de rigtige redskaber. Det inkluderer adgang til finansiering. Med den soliditetsgrad, vi ser i dag, er risikoen markant reduceret for bankerne. Derfor bør det være mere attraktivt at investere i nye talenter med stor virkelyst, siger Henrik Mühlendorph.
BKD: Bankerne bør følge med bagerbranchens fremgang
BKD opfordrer i en pressemeddelse bankerne til at anerkende den positive udvikling i bagerbranchen. Den stigende soliditetsgrad betyder ifølge foreningen, at virksomhederne i dag har en stærkere økonomisk rygrad, hvilket gør dem bedre rustet til at håndtere økonomiske udfordringer. Foreningen påpeger, at denne stabilitet bør lette adgangen til finansiering, så både generationsskifter og nye initiativer i branchen kan realiseres.
Brancheforeningen ønsker afslutningsvis at understrege, at bankerne nu bør rette deres opmærksomhed mod at investere i de unge talenter, der skal forme fremtidens bager- og konditorerhverv.
