5 C
Copenhagen
onsdag 5. februar 2025

Når regler bliver til tyranni

0

Den nuværende generation har gennemlevet en sand eksplosion i antallet af regler, det omkringliggende samfund kræver, at den enkelte borger eller virksomhed skal efterleve. Det var et af hovedemnerne under forrige valgkamp, men desværre er det ikke blevet til ret meget, når det gælder om at få fjernet regel tyranniet.

I løbet af 1960erne udviklede det socialistiske flertal i Danmark velfærdsstaten. Der kom i løbet af få årtier en markant forøgelse af offentlige medarbejdere, hvoraf de administrative stillinger, blev de mest skelsættende. I takt med indførslen af bistandslov, pensionsordninger, boligstøtte og socialt boligbyggeri, øgede man behovet for offentlig sagsbehandling mange gange. Men indførte også flere former for beskatninger og afgifter, der blandt andet skulle finansiere de mange nye ordninger. Som en bivirkning heraf begyndte embedsapparatet at etablere forskellige former for kontrol og regelsæt indenfor mange områder. Lovgivningen er præget af denne gradvise tilpasning, hvor ikke mindst vejledningerne til lovene er spækket med alsidige krav om stort og småt. Der er i dag så mange regler, at ingen kan overskue dem. Ofte kræver det studier, selv for jurister.

Derfor er det intet under, at danskerne er meget trætte af kontrolsamfundet. For det er en tommelfingerregel, at eliten (politikerne og embedsapparatet) i stat, kommuner og regioner tager borgerne for givet. Man kan praktisk talt ikke modtage en skrivelse fra det offentlige, der ikke er spækket med regler eller trusler. Mulighederne for at lave endda store indgreb mod borgerne er voldsomme. Ofte uden nogen som helst form for reel mulighed for retsprøvelse. Skøn efter skøn, vurdering efter vurdering, lader os allesammen forstå, at vi kun en et lille tandhjul i den store maskine. At embedsfolkene samtidig har forgyldt sig selv via urimelige ansættelsesforhold, hvor de praktisk talt kan begå alle former for fejl uden konsekvenser, har skabt et teknokrati, der er både antidemokratisk og usammenhængende.

Interessen for demokratiet ligger på et lille sted for mange danskere. Deltagelsen i det politiske arbejde er meget sparsomt, og partierne har svært ved at hverve og fastholde medlemmer. Er det fordi, mange har opgivet troen på, at det kan betale sig at mene noget? Ofte præsenteres vi for nye regler som nødvendighedens politik. Som om der ikke er alternativer. Det er trist. Man burde fremme debat og indsigt. Problemet er, at mange i den herskende klasse godt ved, at det de vil, er umådeligt upopulært blandt mange borgere. Så hellere lade være med at spørge.

Er det populært med supersygehuse, hvor folk skal rejse langt? Eller tilsvarende at fjerne lokale skadestuer, lægevagt og andre sundhedstilbud? Kunne man vinde en folkeafstemning om det? Men hvorfor er det så sket? Og sådan kan man blive ved med at finde eksempler på afgørende beslutninger, der bliver indført af bagdøren og via teknokratiske nødvendigheder. Skolereformen er et andet eksempel. Politireformen også. Kort sagt er vi alt for styret af embedsfolkenes tanker og ønsker, og alt for lidt af borgernes reelle behov. Opgøret med embedsapparatet har dog lange udsigter, for politikerne og embedsfolkene kommer ofte fra de samme uddannelser, med den samme baggrund og de samme interesser.

Det er ikke godt.

Vi har set med skolereformen for knap et årti siden, hvordan samfundet har forsøgt at tage forældreansvaret fra forældrene. Resultaterne af reformen har været katastrofale. Senest vil man til at bestemme, hvilken mad, børnene skal spises. Vejen til helvedet er brolagt med gode intentioner. Men sagen er den, at vi allesammen er forskellige. Nogle mennesker elsker regler, og de trives enormt godt i at få besked om, hvor de skal stå og hvornår. Andre er selvstændige og ønsker så lidt indblanding som muligt. Men uanset hvad, så skal dem med reglerne huske på, at de dybest set griber ind i den personlige frihed, hver eneste gang de indfører en regel, der skal gælde andre mennesker. Og det er måske fint, når reglerne er nogle, man selv kan lide. Men hvis det nu var regler, man ikke kunne lide, var det måske anderledes.

Derfor bør man stræbe efter et samfund, hvor der er så få regler og så meget frihed, som overhovedet muligt. Men også fordi at hver eneste regel betyder, at der skal afsættes skattekroner til at administrere og kontrollere reglerne. Det dræner energien og initivet hos borgere og virksomheder, men så sandelig også hos de mange offentlige ansatte, der ikke sidder med administration men rigtig arbejde hos borgerne. Læger skriger eksempelvis efter færre regler. Eksemplerne er mange. Og spørgsmålet er, om vi efterhånden ikke er nået dertil, hvor reglerne i Danmark er blevet til det rene tyranni.

Håndværkerfradraget vender tilbage med fokus på grøn omstilling

0

I går præsenterede regeringen sammen med Venstre, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre finansloven for 2025, hvor genindførelsen af håndværkerfradraget blev et af de mest markante punkter. Aftalen indeholder flere tiltag, der skal gøre det billigere at være dansker, samtidig med at der investeres i grøn omstilling og velfærd.

Grøn udgave af håndværkerfradraget

Håndværkerfradraget blev genindført i en grøn udgave, der blandt andet skal hjælpe danskerne med at klimasikre deres hjem og energirenovere. Venstres formand og forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, udtrykte tilfredshed med aftalen:

– Vi har hele tiden ment, at det var en fejl at afskaffe håndværkerfradraget. Nu genindfører vi det i en grøn udgave, som gør det nemmere at forberede boliger på det vildere og Håndværkerfradraget vender tilbage med fokus på grøn omstilling vejr, som fremtiden bringer. Samtidig har vi hævet servicefradraget, så familier kan få hjælp til opgaver som snerydning og børnepasning.

Servicefradraget blev hævet fra 11.900 kr. til 17.500 kr., hvilket skal gøre det lettere for danskerne at få hjælp til praktiske opgaver i hverdagen.

Historisk løft til kommuner og sundhed

Finansminister Nicolai Wammen fremhævede vigtigheden af velfærdsinvesteringerne i finansloven:

– Vi prioriterer de områder, som har størst betydning for danskerne: velfærd, grøn omstilling og tryghed. Derfor afsætter vi historisk mange penge til kommunal velfærd og til at rense vores fjorde og indre farvande.

Der blev samtidig bygget videre på forårets aftaler om kommunernes og regionernes økonomi, der sikrede de største løft i servicerammen og sundhedsdriften i mere end et årti.

Øget fokus på uddannelse

Finansloven prioriterede også uddannelsesområdet, blandt andet gennem støtte til gymnasier, videregående uddannelser og en national forsøgsordning med skolemad. Økonomiminister Stephanie Lose udtalte:

– Vi gør det billigere at være dansker og investerer samtidig massivt i vores fælles velfærd. Verden omkring os ændrer sig, og vi skaber varige forandringer, så Danmark bliver bedre rustet til fremtiden.

Den grønne trepartsaftale, der skal sikre mere natur og renere vandmiljøer, blev også en del af finansloven, som regeringen og aftalepartierne forhandlede på plads.

Mette Frederiksen modtager historisk orden

0

Statsminister Mette Frederiksen (S) har fået en særlig anerkendelse af kongehuset. På Amalienborg modtog hun fredag Dannebrogordenens Kommandørkors af 1. grad, som hun delte på sin Instagram-profil med en reflekterende tekst om betydningen af ordenen og kongehusets rolle i Danmark.

En historisk udnævnelse

Det er første gang, at en socialdemokratisk statsminister modtager denne orden, hvilket Mette Frederiksen beskriver som en ære. I sin opdatering skriver hun:

Jeg har aldrig lagt skjul på min store respekt for Dronning Margrethes indsats. Og for Kongehusets arbejde for Danmark.

Statsministeren fremhæver desuden, hvordan Danmarks historie og stærke traditioner binder danskerne tættere sammen, især i en tid præget af uro og forandringer. Hun peger på kongehusets vigtige rolle som en del af dansk kulturarv og et samlingspunkt for befolkningen.

Et stærkt symbol på dansk sammenhængskraft

Mette Frederiksen ser Kongehuset som en vigtig institution, der styrker forbindelsen mellem fortid, nutid og fremtid. I sin tekst nævner hun både respekten for Dannebrog og korsets symbolik som centrale elementer, der understøtter den danske identitet.

Ordenen, som hun modtog, er en af de højeste hædersbevisninger i Danmark og gives til personer, der har ydet en særlig indsats for landet. Modtagelsen af ordenen understreger statsministerens tætte forhold til kongehuset, som hun gentagne gange har udtrykt beundring for.

En begivenhedsrig uge

Modtagelsen af Kommandørkorset markerer afslutningen på en travl uge for statsministeren. I opdateringen nævner hun, at hun ser frem til at møde danskerne i Aalborg lørdag, hvor hun og hendes socialdemokratiske kollegaer vil være på gaden for at tale med borgerne.

Med ordenen i hånden og blikket rettet mod weekenden afslutter Mette Frederiksen sin besked med et ønske om en god weekend til alle sine følgere.

Vinterkulde udfordrer vejene lidt endnu

0

Vejdirektoratet advarer mod sne- og isglatte veje i hele landet, da vintervejret fortsætter med at sætte sit præg på weekenden, men om lidt sættes det kolde vejr på pause.

Den arktiske kulde, som har domineret ugen, har givet snebyger og udbredt nattefrost, og mange trafikanter har allerede mærket vinterens konsekvenser med isskrabere og vejhjælp i højt gear.

Fredag aften nåede temperaturerne helt ned til minus 10 grader i Midtjylland, og flere steder har glatte veje og store snemængder gjort kørselsforholdene vanskelige. Trafikanter opfordres derfor til at holde sig orienteret om vejr- og trafiksituationen og tilpasse farten efter forholdene.

Lørdag byder dog på en lille pause i vinterkulden med gode solchancer, kun afbrudt af enkelte sne- og sludbyger. Den vestlige vind bliver frisk og kan ved kysterne nå hård styrke, men det klare vejr giver mulighed for en flot dag udendørs – dog stadig med vanter og hue som faste følgesvende.

Markant vejrskifte på vej

Allerede lørdag aften begynder vejret at ændre karakter. Et stort frontsystem trækker op fra syd og bringer både regn og betydeligt lunere luft med sig. Nattemperaturerne stiger hurtigt, og søndag ventes dagtemperaturer på op til 14 grader flere steder i landet – et skift på op mod 20 grader sammenlignet med ugens nattefrost. Lokalt kan nedbøren dog starte som slud, inden den varme luft får overtaget.

Den usædvanlige temperaturstigning skyldes et dybt stormlavtryk, der udvikler sig vest for De Britiske Øer. Dette system sender lun luft fra det nordvestlige Afrika og den Iberiske Halvø op mod Danmark, hvilket giver en følelse af efterår midt i vinterens begyndelse.

Stormfuld afslutning på Færøerne

Mens Danmark får en smagsprøve på lunt vejr, bliver Færøerne ramt af lavtrykkets kraftige vinde. Her ventes middelvind af stormstyrke og vindstød op til orkanstyrke natten til søndag og søndag formiddag, hvilket kan give lokale udfordringer.

Trafikken under pres

De store temperaturskift betyder, at trafikanter skal være opmærksomme på skiftende vejforhold. Sne- og isglatte veje kan stadig være et problem i starten af weekenden, mens regn og lunere temperaturer natten til søndag kan føre til våd og glat asfalt. Bilister anbefales at planlægge deres rejser grundigt og være ekstra forsigtige på vejene.

Det kommende varmeskifte markerer en overgang fra vinterlige forhold til en mere efterårsagtig vejrtype, men også med risiko for kraftige vinde og perioder med regn, som kan præge starten af den kommende uge.

Kilde: DMI / Trafikken.dk

Flere midler til ungdomsuddannelser i Trekantområdet

0

I finanslovsaftalen for 2025 har SF skaffet 190 millioner kroner ekstra til ungdomsuddannelserne. Det fortæller Karina Lorentzen til Syd AVISEN.

Ifølge landdistriktsordfører Karina Lorentzen betyder det, at flere gymnasier slipper for at skulle gennemføre betydelige besparelser, som ellers var lagt op til i regeringens oprindelige taxameterreform. Aftalen tilgodeser særligt de mest trængte landgymnasier, som nu får bedre mulighed for at bevare et bæredygtigt økonomisk fundament.

– Regeringens reform gik hårdt ud over mange ungdomsuddannelser, især i Trekantområdet. SF har sikret flere penge, og det betyder, at vi har kunnet afbøde besparelserne for nogle og samtidig give lidt ekstra til de mest trængte gymnasier. Det redder ikke alt, men det er et vigtigt skridt, siger Karina Lorentzen.

I Sydjylland har aftalen haft stor betydning for flere skoler. Blandt dem er Rybners, der i stedet for en besparelse på 600.000 kroner nu står med et økonomisk overskud på 700.000 kroner.

Syddansk Erhvervsskole, der oprindeligt skulle spare 400.000 kroner, får med aftalen 2,5 millioner kroner ekstra. Kolding Gymnasium modtager ligeledes en million kroner, hvilket næsten dækker det beløb, de ellers skulle have sparet.

Rosborg Gymnasium & HF i Vejle, som stod til at miste 4,2 millioner kroner, skal nu spare 1,9 millioner kroner.

SF fremhæver også, at aftalen har betydet, at Tørring Gymnasium nu modtager en halv million kroner, som de oprindeligt ikke var tilgodeset med, mens Sønderborg Statsskole og Alssundgymnasiet begge har fået tilført ekstra midler, der forbedrer deres økonomiske situation.

– Vi ved, hvor vigtige landgymnasierne er for de unge og deres lokalsamfund. Derfor er vi stolte af, at vi med finansloven har skabt bedre rammer for uddannelsesstederne, så de fortsat kan tilbyde god undervisning og stærke fællesskaber, siger Karina Lorentzen.

SF understreger, at de ekstra midler er en vigtig del af finansloven, som skal sikre, at ungdomsuddannelserne i hele landet får mulighed for at bevare deres kvalitet og tiltrækningskraft, også i de små og udfordrede områder.

SF glæder sig over penge til skolemad

0

Med finansloven for 2025 er der afsat 854 millioner kroner til en ny forsøgsordning, der skal sikre skolemad på flere folkeskoler rundt om i landet. Ifølge SF skal dette være første skridt på vejen mod at gøre skolemad gratis og tilgængeligt for alle elever senest i 2030.

SF’s Karina Lorentzen, folketingsmedlem fra Sydjylland, fremhæver de konkrete udfordringer, mange børn oplever i skolen, når der ikke er nok eller tilstrækkelig nærende mad til rådighed.

– Overraskende mange børn er sultne, mens de er i skole. Mange lærere ser børn, der møder op uden madpakke eller med en madpakke, der ikke mætter. Det spænder ben for børnene i skolen, og det gør vi noget ved nu, siger hun i en pressemeddelse.

Inspiration fra Esbjerg og udlandet

I Esbjerg har Præstegårdsskolen allerede erfaringer med skolemad, og SF ser det som en naturlig udvikling at bygge videre på sådanne initiativer. Samtidig peger partiet på inspiration fra Finland og Sverige, hvor skolemad har været en succes i årtier. SF beretter om, at erfaringer fra disse lande viser, at mætte børn både klarer sig bedre i skolen og får et stærkere fundament for deres fremtid.

– Vi kan godt få det gode børneliv tilbage på sporet. Men det kræver, at vi tør tænke stort og satse på ambitiøse idéer som gratis skolemad. Det er en investering i fremtiden, som vi ved betaler sig tilbage, siger Karina Lorentzen.

En del af et større program for folkeskolen

Skolemadsordningen er en del af SF’s Apolloprogram, som har til formål at styrke og udvikle folkeskolen. Programmet inkluderer også ambitioner om færre elever i klasserne, flere lærere og bedre støtte til børn med særlige behov.

– Skolemad er en åbenlys lavthængende frugt, når vi gerne vil have vores børn til at trives bedre og lære mere. Nu tager vi første skridt til at indføre det, forklarer Karina Lorentzen og understreger, at fokus skal være på at vælge investeringer i børnene frem for skattelettelser.

Den præcise udformning af forsøgsordningen skal fastlægges i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet. SF foreslår i denne sammenhæng, at ordningen bliver bredt fordelt over hele landet for at samle erfaringer om de bedste løsninger.

– Det vil give os erfaringer om både muligheder og udfordringer ved skolemad i alle dele af landet, som vi kan bruge til at tage næste skridt mod gratis skolemad på alle skoler, siger Karina Lorentzen.

SF fortæller sidst, at de håber, at ordningen ikke alene vil sikre mætte børn, men også skabe bedre rammer for trivsel og læring på landets skoler.

Danmark møder Portugal i Nations League

0

Danmark står over for en stor udfordring i deres jagt på en plads i semifinalen i Nations League. Ved fredagens lodtrækning blev det afsløret, at det danske herrelandshold skal op imod Portugal i kvartfinalen – en kamp, der allerede nu skaber forventning og spænding.

Op til lodtrækningen havde både fans og eksperter diskuteret de mulige modstandere, men det bliver altså Portugal, der venter for Danmark, når kvartfinalen skal spilles i marts næste år. Opgøret bliver en afgørende test for Brian Riemers mandskab, som skal præstere på højt niveau for at holde drømmen om en semifinaleplads i live.

Kampen mod Portugal vil finde sted på portugisisk grund, hvilket betyder, at Danmark ikke blot skal håndtere en stærk modstander, men også de portugisiske fans og deres intense opbakning. Portugal, der er kendt for sin offensive spillestil og en stjernespækket trup, bliver uden tvivl en hård nød at knække for de danske drenge.

For det danske landshold er Nations League en chance for at måle sig mod nogle af Europas bedste hold, og en eventuel sejr over Portugal vil være et markant skridt fremad. Kampen bliver derfor ikke bare en kvartfinale, men også en mulighed for at vise, at Danmark kan bide skeer med de allerstørste på den internationale scene.

Ny lov skal beskytte boliger mod stigende grundvand

0

Regeringen vil med et nyt lovforslag give spildevandsselskaber mulighed for at tage affære mod stigende grundvand, som truer tusindvis af danske boliger med oversvømmelser.

Lovforslaget, der blev sendt i høring torsdag, skal bane vej for milliardinvesteringer i kollektive løsninger, der kan beskytte ramte områder mod fremtidens klimaforandringer.

Stigende grundvand presser boligejere

De voldsommere regnmængder og stigende grundvandsspejl, der følger med klimaforandringerne, skaber problemer for både boligejere og kommuner. Ifølge nye tal har 450.000 danske bygninger nu under en meter til grundvandsspejlet i størstedelen af året, og af disse ligger 360.000 i kloakerede områder.

– Vejret er blevet vildere, og det mærker vi ikke kun ved kysterne. Stigende grundvand skaber også udfordringer i byerne, hvor fundamenter og kældre oversvømmes nedefra, siger miljøminister Magnus Heunicke i en pressemeddelse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet.

Indtil nu har det været op til den enkelte grundejer at sikre sin ejendom mod oversvømmelser fra grundvand. Det kan regeringen dog ikke længere lade stå til:

– Vi står med en ny klimavirkelighed, og det kræver nye regler. Det skal ikke længere være sådan, at hver boligejer står alene. Med den nye lov giver vi spildevandsselskaberne mulighed for at lave kollektive løsninger, der kan sikre hele byområder. Det vil ikke kun hjælpe borgerne, men også være en langt bedre økonomisk løsning for samfundet, forklarer Heunicke.

Kollektive løsninger i stedet for enkeltstående tiltag

Lovforslaget lægger op til, at kommunerne i deres spildevandsplaner skal identificere de områder, hvor terrænnært grundvand udgør et problem. Herefter kan spildevandsselskaber sænke grundvandstanden ved eksempelvis at installere drænrør i jorden.

Selskaberne vil få mulighed for at finansiere disse løsninger gennem takststigninger, hvor omfanget af stigningerne vil afhænge af problemets alvor i de enkelte kommuner.

– Det er en fordel for både borgerne og økonomien, at vi skaber fælles løsninger i stedet for at overlade ansvaret til den enkelte, understreger Heunicke.

En del af en større klimatilpasningsplan

Lovforslaget er en del af regeringens Klimatilpasningsplan I, som blev præsenteret i oktober 2023.

Lovforslaget er nu sendt i høring, hvor alle interesserede parter kan give deres input frem til den 2. januar 2025. Hvis alt går efter planen, træder loven i kraft den 1. juli 2025.

Vintervejret har indtaget Danmark

0

Danmark er for alvor kommet i vinterhumør, og det mærkes tydeligt i både temperaturer og vejret, der bringer sne, slud og isglatte veje. Vinterens første varsel har ramt landet, og det kræver forsigtighed i trafikken. Med temperaturer, der svinger fra frostgrader til milde plusgrader, og et lavtryk på vej fra Nordsøen, bliver vejret både uforudsigeligt og vinterligt de kommende timer.

I løbet af dagen vil et lavtryk bevæge sig fra Nordsøen henover den sydlige del af Danmark og bringe bygeagtig vinterlig nedbør med sig. Nedbøren forventes især at ramme den sydlige og østlige del af landet. For mange vil det betyde sne eller tøsne, mens områder tættere på kysterne kan opleve slud eller regn på grund af den milde havluft.

Ifølge DMI er sneprognoserne dog stadig usikre, men der er mulighed for, at sneen kan lægge sig flere steder i landet. Sydlige Jylland, Fyn og Sjælland kan se frem til mellem 2 og 10 cm sne – og lokalt kan der komme endnu mere. Det betyder, at vinterlandskabet for alvor kan tage form, selvom sneens varighed og udbredelse endnu er uvist.

Morgenen har budt på temperaturer mellem 2 og 10 graders frost, hvilket har gjort veje og stier glatte flere steder. Som dagen skrider frem, stiger temperaturen dog til mellem frysepunktet og 4 graders varme. De højeste temperaturer ventes nær kyster med pålandsvind, hvor den milde havluft vil have en opvarmende effekt.

På trods af temperaturstigningen advarer DMI om fortsat glatte veje, især i områder med sne eller tøsne. Det er derfor vigtigt at køre forsigtigt og være ekstra opmærksom i trafikken.

Når aftenen nærmer sig, vil området med vinterlig nedbør bevæge sig videre mod øst, hvor Østersøen og Bornholm står for tur. Vestfra klarer det op, men vintervejret slipper ikke grebet helt. I Jylland forventes der efterhånden at komme flere vinterlige byger, som kan føre til yderligere sne- og isdannelser.

Med vinterens indtog er det tid til at finde de varme støvler og vanter frem og tage de nødvendige forholdsregler. For trafikanter betyder det, at vinterdækkene skal være på plads, og at kørsel skal ske med omtanke. Glatte veje og pludselige vejrskift kan skabe farlige situationer, især i de tidlige morgentimer og om aftenen.

Vinteren banker for alvor på døren, og danskerne kan se frem til at finde sneploven frem, hvis prognoserne holder stik. Det bliver spændende at se, hvor meget sne der i sidste ende lægger sig, og hvor længe vintervejret vil præge landet. Indtil videre ser det ud til, at vinterlandskabet vil dominere i de kommende dage, især i de sydlige og østlige dele af Danmark.

Kold luft giver vinterlige byger og glatte veje

0

Danmark er fortsat under indflydelse af en kold luftstrøm fra nordvest, der bringer vinterlige byger og risiko for glatte veje i store dele af landet. Ifølge DMI dannes bygerne, når den kolde luft bevæger sig hen over de stadig lune have omkring Danmark.

Bygerne opstår primært over Nordsøen og Kattegat, hvorefter de bevæger sig ind over land. Sydvest- og Sydjylland kan forvente byger, der hovedsageligt er dannet over Nordsøen, mens Nordøstsjælland vil blive ramt af byger fra Kattegat. Bygerne kan indeholde både regn, slud og sne, og risikoen for sne- og isglatte veje er derfor høj.

DMI advarer mod, at vejret kan skabe udfordringer i trafikken. Glatte veje kan opstå hurtigt, særligt i de tidlige morgentimer og om aftenen. Skal man ud at køre, anbefaler meteorologerne, at man sætter ekstra tid af til turen og justerer hastigheden for at undgå uheld.

Det kolde vejr er en påmindelse om vigtigheden af at være vinterklar. Sørg for, at bilen er udstyret med vinterdæk, og vær opmærksom på vejmeldinger. Hvis turen foregår på cykel eller gåben, kan hue og vanter være nødvendige for at holde kulden ude.

Selvom det er tidligt på vinteren, viser det danske vejr allerede tænder. De kommende dage vil fortsat byde på skiftende byger og en kold luftstrøm, der sikrer, at vinterstemningen langsomt indfinder sig.