5 C
Copenhagen
onsdag 5. februar 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Rekordmange danskere er nu gældfri

Af
Thea Dyhrberg
-
0

For første gang i flere år er antallet af borgere og virksomheder med gæld til det offentlige faldende.

Ifølge en pressemeddelelse fra Skatteministeriet blev 250.000 borgere og virksomheder gældfri i 2023 – et historisk højt antal. Ifølge Skatteministeriet skyldes den positive udvikling blandt andet nye tiltag, som Gældsstyrelsen har indført, herunder en bagatelgrænse for afskrivning af meget små gældsposter, primært fra ubetalte renter og gebyrer.

Et vendepunkt for offentlig gæld

Udviklingen markerer et vendepunkt efter flere år, hvor antallet af skyldnere steg støt. Skatteminister Rasmus Stoklund fremhæver de politiske initiativer som afgørende for at vende kurven:

– Et bredt politisk flertal har sat en klar kurs, hvor flere borgere og virksomheder skal ud af deres gæld til det offentlige. Tallene viser, at vi er godt på vej, og at de initiativer, som blev sat i søen med de seneste gældsaftaler, fx den styrkede lønindeholdelse og implementeringen af bagatelgrænsen for meget lav gæld, virker, siger Rasmus Stoklund.

Ifølge Skatteministeriet har afgangen af skyldnere i 2023 været større end tilgangen af nye skyldnere, hvilket har skabt en mærkbar ændring i statistikken.

Siden 2022 er antallet af borgere og virksomheder med offentlig gæld faldet med 16 procent, og tendensen forventes at fortsætte i 2024. Gældsstyrelsen anslår, at yderligere 190.000 skyldnere kan blive gældfri i år som følge af de eksisterende og kommende tiltag. En ny og udvidet bagatelgrænse, der træder i kraft i efteråret 2024, ventes at bidrage yderligere til nedgangen.

En balanceret tilgang til gæld

Skatteministeren understreger, at det ikke er uden konsekvenser at have gæld til det offentlige, da renter og gebyrer hurtigt kan løbe op. Samtidig påpeger han vigtigheden af at finde en balanceret tilgang til at hjælpe flere med at afvikle deres gæld:

– Jeg er optaget af, at danskerne får betalt deres gæld – og at Gældsstyrelsen inddriver de penge, som danskerne skylder, så flere bliver gældfri. Når det er sagt, skal vi løbende undersøge, hvor og hvordan vi bedst muligt hjælper flere danskere ud af gælden. Her kan det give rigtig god mening, at der er mulighed for at få afskrevet meget lave beløb, hvis man ellers ikke har anden gæld til det offentlige, siger Rasmus Stoklund.

Har du en tommestok og en morgenstund til overs

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Når de hvide fnug daler og dækker landskabet, kunne du så forestille dig at være den første til at sætte fod i det uberørte snelag?Hvis ja, har DMI måske en opgave til dig denne vinter. 

Når sneen dækker Danmark, og det hvide tæppe spreder sig, har Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) nemlig brug for hjælp til at holde styr på, hvor meget sne der faktisk falder. Som snemåler kan du bidrage til at sikre præcise data om snedybde og sneudbredelse – data, der både bruges til vejrprognoser og klimaovervågning.

– Som snemåler er du med til at sikre kontinuitet og kvalitet i DMI’s klimaovervågning af sne. Du er også med til at forbedre vejrudsigterne, idet viden om den aktuelle snedybde og -udbredelse er afgørende information i vejrmodellerne, skriver instituttet i en pressemeddelse.

DMI mangler frivillige snemålere flere steder i landet. Opgaven er ligetil: Når sneen falder, går du ud og måler, hvor meget der er landet, og rapporterer det til DMI. Målingerne skal helst foretages kl. 8 om morgenen, både på hverdage og i weekender.

Du skal ikke bruge avanceret udstyr – en simpel tommestok, som DMI stiller til rådighed, gør arbejdet. Derudover skal du vurdere sneens udbredelse i området og sende resultaterne via din mobiltelefon.

Hvem kan blive snemåler?

Jobbet kræver ikke særlige forkundskaber, men det er en fordel, hvis du er stabil og klar til at tage opgaven på dig i hele vintersæsonen, der løber fra 1. oktober til 30. april. Du behøver ikke være kuldskær, men det hjælper, hvis du ikke er afskrækket af lidt morgenkulde.

Ifølge DMI er der i gennemsnit kun behov for at måle sne omkring 10 gange om året, men det varierer meget fra sted til sted.

Som snemåler får du et symbolsk beløb på omkring 2.900 kr. om året samt en gratis målestok. Til gengæld forventes det, at du kan måle både på hverdage og i weekender, når sneen falder.

Eksperter opfordrer til forsigtighed under årets Black Friday

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Slutningen af november er for mange danskere blevet årets store shoppingfest. Black Friday og Black Week lokker med tilbud, som kan få selv de mest kølige hoveder til at trække kortet. Men årets jagt på rabatter er ikke uden risiko – svindel med onlinehandel er steget markant, advarer Gjensidige og Sparekassen Kronjylland

En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige viser, at over halvdelen af danskerne forventer at shoppe i forbindelse med Black Friday. Samtidig afslører undersøgelsen, at hver femte dansker har oplevet svindel i forbindelse med onlinehandel.

Svindelsager stiger med 50 procent

– Antallet af svindelsager er steget voldsomt det seneste år, fortæller Jan Mågård, fagchef for betalingskort i Sparekassen Kronjylland i en pressemeddelse. Ifølge Mågård har sparekassen oplevet en stigning på 50 procent i kortindsigelser – sager, hvor kunder gør opmærksom på svindel med deres betalingskort.

– Stigningen hænger uden tvivl sammen med øget svindel omkring Black Friday- og julehandlen, forklarer han og advarer om, at de sidste to måneder af året traditionelt er højsæson for svindel.

Vær kritisk over for tilbud, der virker for gode til at være sande

Forbrugerens bedste forsvar mod svindel er at være opmærksom, understreger Lene Rasmussen, skadedirektør i Gjensidige. Hun opfordrer til, at man nøje tjekker troværdigheden af de hjemmesider, man handler på.

– Er det ikke en webshop, man kender på forhånd, kan man for eksempel læse andres erfaringer på Trustpilot eller kontrollere, om siden har E-mærket, siger hun.

Rasmussen anbefaler også at holde øje med korrekt dansk sprog på hjemmesiden og være på vagt over for priser, der virker for gode til at være sande. Hvis uheldet alligevel er ude, bør man straks kontakte sin bank for at starte processen med at få sine penge tilbage.

Hver anden dansker klar til tilbudsjagt

Undersøgelsen viser, at 52 procent af danskerne planlægger at shoppe i forbindelse med Black Friday. 26 procent af disse foretrækker at handle online, mens kun 6 procent vil holde sig til fysiske butikker. 20 procent forventer at kombinere de to muligheder.

Trods det stigende antal svindelsager er interessen for Black Friday ikke dalet. Mange danskere ser det som en oplagt mulighed for at gøre et kup, men Gjensidige og Sparekassen Kronjylland advarer om, at man skal tage sine forholdsregler.

Gode råd til sikker online shopping

For at undgå at falde i svindlernes fælder deler Gjensidige følgende råd:

  • Tjek webadressen: Sørg for, at den er korrekt og ikke indeholder mærkelige tegn.
  • Undgå mistænkelige links: Indtast webshoppens adresse direkte i stedet for at klikke på links.
  • Hold øje med sproget: Dårligt dansk kan være et advarselstegn.
  • Vurder prisen: Hvis et tilbud virker for godt til at være sandt, er det det sandsynligvis også.
  • Tjek troværdighed: Brug sider som Trustpilot eller E-mærket til at vurdere webshoppen.
  • Betal sikkert: Undgå bankoverførsler – brug altid betalingskort.

Minister roser rapport om kandidatuddannelser

Af
Thea Dyhrberg
-
0

En ny rapport fra Kandidatudvalget præsenterer konkrete bud på, hvordan fremtidens kandidatuddannelser i Danmark skal forme sig. Rapporten, der er afleveret til uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund, skal nu drøftes blandt de politiske partier bag universitetsreformen.

Rapporten er resultatet af et års arbejde, som blev igangsat efter den politiske aftale om en universitetsreform i juni 2023. Reformen har til formål at skabe flere veje til kandidatuddannelser og øge fleksibiliteten for de studerende.

Et nyt kandidatlandskab i 2028

Kandidatudvalget har blandt andet skitseret scenarier for, hvordan kandidatuddannelserne kan udvikle sig frem mod 2028, 2030 og 2032. Ifølge aftalen skal 10 procent af de studerende optages på korte kandidatuddannelser på 75 ECTS-point, mens 20 procent skal tage erhvervskandidatuddannelser.

Rapporten adresserer også emner som kvalitetskrav, nye muligheder for efter- og videreuddannelse samt veje til forskeruddannelser for dimittender fra de kortere kandidatuddannelser.

Universiteternes rolle

Reformen lægger op til, at landets otte universiteter skal stå for den praktiske implementering. Fem såkaldte dekangrupper, der repræsenterer hvert deres hovedområde, skal koordinere indsatsen på tværs af universiteterne og sikre, at både faglige miljøer og erhvervslivet inddrages.

Universiteterne skal senest i begyndelsen af 2025 præsentere konkrete planer for, hvilke uddannelser der omlægges. Formålet er at give de studerende så tidligt som muligt klar besked om, hvilke ændringer der venter, når det nye system træder i kraft i 2028.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund ser rapporten som et vigtigt skridt:

– Med Kandidatudvalgets afrapportering har vi nu det første reelle bud på, hvordan et nyt kandidatlandskab kan komme til at se ud. Det har ikke været en nem opgave, og jeg vil gerne takke udvalgets medlemmer for deres arbejde, siger ministeren i en pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Ministeren understreger, at arbejdet ikke stopper her:

– Nu vil jeg drøfte afrapporteringen med forligspartierne bag universitetsreformen, som vi aftalte, da vi nedsatte udvalget. Og så vil jeg gå i dialog med både universiteter, studerende og erhvervsliv om, hvordan vi kan sikre, at ambitionerne i aftalen i de kommende år bliver til virkelighed.

Reformen af universitetsuddannelserne blev vedtaget med støtte fra et bredt politisk flertal, der håber på at sikre, at flere studerende kan vælge en uddannelsesvej, der passer til deres behov, samtidig med at Danmark får en mere fleksibel og erhvervsrettet kandidatstruktur.

300.000 pensionister kan se frem til flere penge

Af
Thea Dyhrberg
-
0

300.000 folkepensionister kan glæde sig til en ekstra håndsrækning. Med dagens vedtagelse i Folketinget bliver ældrechecken permanent hævet med op til 5.000 kroner. Det betyder, at pensionister med de laveste indtægter fremover kan få op til 25.700 kroner årligt

Forhøjelsen, som ifølge Beskæftigelsesministeriet er den største i over et årti, skal give mere økonomisk luft til dem, der kæmper med en presset økonomi.

– Jeg er stolt over, at vi med vedtagelsen i dag sikrer de cirka 300.000 folkepensionister, der har mindst, den højeste stigning i ældrechecken i mere end 10 år. Sammen med den generelle stigning i folkepensionen betyder det, at ældrecheckmodtagere får en mærkbar forbedring af deres økonomi, som, jeg er fuldstændig klar over, kan være presset. Det her vil forhåbentlig være med til at gøre hverdagen lidt nemmere, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse.

Forhøjelsen af ældrechecken sker samtidig med en generel stigning i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, som årligt reguleres i takt med lønudviklingen på arbejdsmarkedet. Enlige modtagere af ældrechecken vil til næste år opleve en samlet forbedring af deres pension på omkring 25.200 kroner sammenlignet med 2022.

Pengene skal findes i flyrejser

Finansieringen af den forhøjede ældrecheck kommer fra en passagerafgift på flyrejser, som blev besluttet i forbindelse med aftalen om grøn luftfart sidste år. Ifølge Beskæftigelsesministeriet koster tiltaget cirka 580 millioner kroner årligt, når det er fuldt indfaset.

Den nye ydelse retter sig mod pensionister med en likvid formue under 99.200 kroner, og ældrechecken er skattepligtig. Formålet er at sikre, at de mest trængte pensionister får tiltrængt økonomisk støtte.

Ægtefællemodregning afskaffet

Udover den forhøjede ældrecheck har regeringen også tidligere besluttet at afskaffe modregning af ægtefællers arbejdsindkomst i folke-, senior- og førtidspension. Det betyder, at pensionister, der ønsker at arbejde, kan gøre det uden at blive økonomisk straffet.

Sne og spejlglatte veje lammer trafikken i Trekantområdet og på Fyn

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Torsdag formiddag har sne- og isglatte veje skabt store trafikale udfordringer i Trekantområdet og på Fyn. Både P4 Trafik, Vejdirektoratet og Fyns Politi advarer om farlige forhold, og flere uheld spærrer dele af vejnettet.

Problemer i Trekantområdet

Snebyger har ramt Trekantområdet, hvilket især volder problemer for bilister på de større ruter. P4 Trafik rapporterer, at biler og lastbiler har svært ved at komme op ad bakkerne, blandt andet på rute 28 fra Vejle mod Billund mellem Skibet og Bredsten. På rute 30 mellem Uhe og Billund er situationen endnu værre, da Billundvej er blokeret af køretøjer, der holder på kryds og tværs.

Snevejret har også sat sit præg på trafikken i Vejle by, hvor køer præger både Horsensvej og Fredericiavej.

– Kør forsigtigt og forvent længere rejsetid, lyder opfordringen fra P4 Trafik.

Spejlglatte motorveje på Fyn

På den fynske motorvej E20 meldes der om spejlglatte forhold i begge retninger mellem Vissenbjerg og Middelfart. Ifølge P4 Trafik er der flere uheld, blandt andet mellem afkørsel 57 Nørre Åby og 56 Ejby samt i begge retninger mellem afkørsel 55 Årup og 56 Ejby.

Klokken 10.15 oplyste Vejdirektoratet, at et uheld mellem afkørsel 56 Ejby og Ålsbo har spærret venstre og midterste spor mod Odense. Et lignende uheld blev tidligere rapporteret mellem Nørre Aaby og Ejby, hvor vejarbejde og sne gør det vanskeligt for trafikken at passere

Vejdirektoratet bekræfter, at uheldsstederne endnu ikke er sikret, og vejhjælp arbejder på stedet for at rydde spærrede spor.

P4 Trafik viderebringer en klar opfordring fra Fyns Politi om at sænke hastigheden og være ekstra opmærksom i trafikken:

– Fyns politi opfordre kraftigt til, at du sætter hastigheden ned.

Vejdirektoratet advarer også om, at sne- og sludbyger i løbet af torsdagen kan skabe risiko for glatte veje over hele landet.

– Kør efter forholdene og hold god afstand til de andre trafikanter, lyder rådet. De anbefaler også, at man undgår unødvendige ture i bil, hvis snevejret skulle tage til.

Politikere satser på kultur som vej til trivsel for unge

Af
Thea Dyhrberg
-
0

En bred politisk aftale mellem regeringen og SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet skal gøre kulturpasset til virkelighed. Tiltaget har til formål at styrke unges adgang til fællesskaber gennem kultur, idræt og foreninger. Med en samlet investering på 140 millioner kroner over tre år vil projektet målrette sig unge mellem 15 og 24 år, som står uden for uddannelse og arbejdsmarkedet, samt elever på forberedende grunduddannelse (FGU).

Kulturpas som løftestang

Kulturpasset præsenteres som et digitalt betalingskort, der giver unge 2.000 kroner at bruge på aktiviteter inden for kunst, idræt og foreninger. Ideen er enkel, men ambitionerne bag er omfattende. Målet er at imødekomme nogle af tidens største udfordringer blandt unge: isolation, mistrivsel og en følelse af at stå uden for samfundets fællesskaber.

– Vi har sat os i spidsen for en meget svær mission. Vi vil have unge, der ofte står et svært sted i livet, ud i nye fællesskaber. Jeg tror på, at kulturen, foreningslivet og idrætten kan give uvurderlige oplevelser for den enkelte og skabe vigtige fællesskaber, som kan give de unge mod på livet og selvværd, som i sidste ende ruster dem til at komme i job og uddannelse, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt.

Den primære målgruppe er de cirka 43.000 unge i Danmark, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse, samt 8.000 elever på forberedende grunduddannelse (FGU).

En særlig dansk model

Aftalen om kulturpasset har ladet sig inspirere af lignende initiativer i andre lande, men er designet med et særligt dansk aftryk. Modellen kombinerer økonomisk støtte med et nationalt partnerskab, som aktivt skal guide de unge mod relevante aktiviteter og fællesskaber. Det er ikke meningen, at de unge skal stå alene med kulturpasset – støtten er tænkt som en vejledning hele vejen igennem.

– Vi har fulgt med i andre landes erfaringer og er begejstrede for, at det er lykkedes at designe en helt særlig dansk model for kulturpasset, der er både mere målrettet og fællesskabsorienteret, end hvad vi har set andre steder, forklarer Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Partnerskabet består af kultur- og idrætsorganisationer, der skal sørge for at bygge bro mellem de unge og de muligheder, kulturpasset giver.

For de unge, der har brug for mere end økonomisk støtte, byder aftalen også på intensive og længerevarende forløb. Op til 15 programmer vil blive tilbudt fra 2025, hvor unge over seks måneder kan indgå i aktiviteter, der kombinerer kultur og fællesskab med individuel støtte og vejledning.

– Unges trivsel er vigtigt for SF, og vi mener, at kulturaktiviteter kan noget helt særligt for os alle. Men særligt for de mest sårbare unge ser vi et stort potentiale i, at de oplever kunsten, er med i idrætten og i de fællesskaber, der er, siger Charlotte Broman Mølbæk fra SF. 

– Derfor er vi glade for aftalen om kulturpas, hvor vi gør andet end at slå de unge i hovedet med sanktioner og pres. Vi glæder os til at følge projektet.

Kulturpas får rygstøtte

Projektet har en finansieringsramme på 65 millioner kroner årligt i 2025 og 2026, samt en startbevilling på 10 millioner kroner i 2024. Midlerne fordeles mellem kulturpasset, forløbene og administration. Kulturministeriet lægger vægt på løbende evaluering, så erfaringerne kan bruges til at justere og videreudvikle modellen.

– I Venstre ser vi det som en investering i de unges trivsel og deres mulighed for at finde vej mod uddannelse og beskæftigelse, udtrykker Jan E. Jørgensen fra Venstre.

Aftalen om kulturpasset viser også en bred politisk enighed om, at kultur kan spille en væsentlig rolle i at tackle sociale udfordringer blandt unge. 

– Kulturen er vores fælles meningsskaber og fællesskabets grobund, påpeger Sascha Faxe fra Alternativet. 

– Hvis kulturpas kan vække unges interesse for kulturlivet, er der stort potentiale for at styrke deres trivsel og skabe mere mening i hverdagen.

Med kombinationen af økonomisk støtte og håndholdte indsatser er det politiske håb, at kulturpasset kan blive et varigt redskab til at øge fællesskaber og trivsel for de unge, der har mest brug for det.

Ny epidemistrategi baseret på covid-19 erfaringer

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Sundhedsstyrelsen har sendt en ny national strategi for håndtering af epidemier i høring. Strategien skal skabe et opdateret beredskab til at tackle fremtidige udbrud af smitsomme sygdomme og er åben for kommentarer frem til december.

I en pressemeddelelse forklarer Sundhedsstyrelsen, at strategien er en erstatning for den nuværende pandemiplan fra 2013. Den nye plan beskriver, hvordan myndigheder og sundhedssektoren sammen skal håndtere alvorlige sygdomsudbrud, epidemier og pandemier i Danmark.

Klarere ansvar og bedre samarbejde

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der lagt vægt på at præcisere roller, ansvarsområder og samarbejdet mellem de involverede myndigheder.

– Udbrud af smitsomme sygdomme kan potentielt påvirke hele samfundet. Derfor er det vigtigt, at myndighederne og sundhedsvæsenet er klar til at forebygge smittespredning og afbøde konsekvenserne, lyder det i pressemeddelelsen.

Strategien bygger på internationale anbefalinger og erfaringer fra covid-19-pandemien. Den er designet til at kunne tilpasses forskellige sygdomsudbrud, fremfor kun at fokusere på specifikke scenarier som eksempelvis influenza eller coronavirus.

Med strategien ønsker Sundhedsstyrelsen at sikre, at Danmark står bedre rustet til at håndtere større udbrud. Planen dækker også over, hvordan myndigheder uden for sundhedssektoren kan inddrages i særlige situationer.

– Strategien er bygget op, så den kan håndtere en bred vifte af alvorlige sygdomsudbrud fremfor specifikke scenarier. Det tillader, at håndteringen fleksibelt kan tilpasses den konkrete situation, skriver Sundhedsstyrelsen.

Offentlig høring frem til december

Strategien er tilgængelig på Høringsportalen, hvor både organisationer og borgere har mulighed for at indsende bemærkninger. Høringsfristen er fastsat til 4. december 2024 klokken 12.

Den nye strategi er et skridt væk fra den tidligere pandemiplan.

Kasi-Jesper stævner Pandora for 5,7 milliarder

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Jesper Laustrup Nielsen, også kendt som Kasi-Jesper, har nu taget den dramatiske beslutning at stævne smykkegiganten Pandora for 5,7 milliarder DKK i en sag, der omhandler uretmæssig afregning af en såkaldt earn-out og anklager om bedrageri. Det er en sag, der har stået på i flere år, og som nu har nået en ny intensitet, efter afsløringer fra journalister og dokumenter fra tidligere topchefer i Pandora.

For omkring et år siden kom Nielsen i kontakt med tidligere ledende personer i Pandora, som delte oplysninger og dokumenter, der ikke stemte overens med de forklaringer, han tidligere havde fået. Disse afsløringer har været fundamentet for hans beslutning om at føre sagen videre til retten. I sin seneste LinkedIn-opdatering kritiserer han Pandora for at have skjult de reelle resultater i selskabet Pandora CWE, som ifølge Nielsen viser en stor uoverensstemmelse i den earn-out afregning, som han har krav på. til Sydavisen.dk uddyber Jesper Nielsen sagen.

– Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan jeg nu har fået indsigt i, at der har været ubetalte kæmpebonusaftaler. Samtidig ser resultaterne i selskabet ud til at ligne dem, vi havde, da jeg var involveret – og da min aftale udløb, begyndte resultaterne igen at forbedre sig. Det er noget, de ikke har kunnet forklare, og det er også blevet bemærket af journalister, som har taget sagen op, siger Jesper Nielsen i et interview med Syd AVISEN tirsdag middag.

Jesper Nielsen har fået adgang til dokumenter, der viser, at Pandora tidligere har fremlagt et regnskab for Jesper Nielsen, som angiveligt skulle afspejle de reelle resultater for Pandora CWE, men som i virkeligheden ikke stemmer overens med de faktiske tal. Der er en forskel på hele 2,0 milliarder DKK mellem de interne resultater, som tidligere topchefer har fremvist, og de resultater, Pandora fremsendte som den officielle version.

– For omkring et år siden fandt jeg ud af nogle ting, fordi jeg kom i kontakt med tidligere topchefer i Pandora. De kunne dele oplysninger og vise mig dokumenter, der ikke stemte overens med det, de tidligere havde fremlagt for mig som en forklaring på, hvordan tingene skulle se ud. Derudover havde der været en lang proces i voldgiftsretten, hvor vi endte med at måtte afslutte sagen, fordi vi simpelthen ikke kunne bevise, at der havde været overskud, siger Kasi-Jesper.

Jesper Nielsen har stævnet Pandora i Københavns Byret, hvor han kræver, at Pandora skal stå til ansvar for, hvad han betegner som kriminelle handlinger, der har medført store økonomiske tab for ham selv og hans selskab.

Sagen er yderligere blevet omtalt af journalister, herunder Lars Abild fra Berlingske Business og Økonomisk Ugebrev, som har gravet dybere i Pandora-sagen. Pandora erkender, at selskabets resultater under perioden i fokus var høje, men de har ikke været i stand til at forklare, hvordan en såkaldt “mark-up” – en intern gebyrafregning – blev anvendt, og hvad den præcist skulle dække over.

I forbindelse med sagen om Kasi-Jesper, og Pandora, har Abild spillet en central rolle i at afdække kritiske oplysninger. Gennem sin omfattende research og netværk af kilder har han fået adgang til interne dokumenter og oplysninger fra tidligere topchefer i Pandora, som afslører uoverensstemmelser i de økonomiske afregninger mellem Pandora og Nielsen. Disse afsløringer har været afgørende for at belyse de faktiske forhold i sagen.

– Pandora skal nu foran uvildige dommere forklare, hvorfor der er 2,0 milliarder DKK i forskel på de resultater – som interne tidligere topchefer i Pandora via dokumenter har fremvist som de rigtige resultater, og DET resultat Pandora fremsendte til Kasi som det rigtige resultat, skriver Jesper Nielsen i sin LinkedIn-opdatering.

Dette er ikke første gang, at Pandora er blevet kritiseret for sine økonomiske håndteringer, men det er første gang, at en sådan sag har nået denne fase. Nielsen har i årevis kæmpet for at få den earn-out betaling, han mener, han har krav på, men har hidtil ikke været i stand til at få gennemslag for sine påstande. Denne nye sag markerer et afgørende skridt i hans kamp for at få retfærdighed.

Sydavisen arbejder på at få en kommentar fra Pandora.

https://www.linkedin.com/posts/jesper-nielsen-1311226_pandora-st%C3%A6vning-activity-7264577141105688579-Kn-q?utm_source=share&utm_medium=member_desktop

Politiet søger vidner til spøgelsesbilist på E20

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Sydøstjyllands Politi efterforsker i øjeblikket en sag om en spøgelsesbilist, der mandag morgen kørte i den forkerte retning på E20 Esbjergmotorvejen i retning mod Kolding.

Politiet beder nu offentligheden om hjælp til at finde bilisten eller indhente flere oplysninger.

Ifølge politiets meddelelse blev de første anmeldelser modtaget omkring klokken 08.00 den 18. november. Bilisten kørte på strækningen mellem motorvejskrydset ved afkørsel 64 og afkørsel 65, Lunderskov Ø, i østgående retning mod Kolding – men i det vestgående spor.

Der er formentlig tale om en mindre sort varebil, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Politiet ønsker især at komme i kontakt med føreren af en hvid Tesla, som ifølge et vidne måtte undvige for den modkørende bil.

Sydøstjyllands Politi opfordrer alle, der har oplysninger i sagen, til at kontakte dem hurtigst muligt. Vidner kan henvende sig til politiet på telefon 114.

1...323334Side 33 af 34
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER