5 C
Copenhagen
onsdag 5. februar 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Flere elever får specialundervisning i folkeskolen

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Segregering af elever i folkeskolen til specialtilbud er stigende, og udviklingen rammer især drenge. Ifølge en ny rapport fra VIVE modtog 5,5 procent af eleverne i 0.-9. klasse ved skoleårets begyndelse 2023/2024 undervisning i specialklasser eller på specialskoler. Det er en udvikling, der har været stigende siden 2016, hvor andelen ellers var faldet som følge af tidligere inklusionsmål.

– Det er en markant udvikling, lyder det i rapporten, som forklarer, at den stigende segregering blandt andet kan skyldes flere diagnoser som ADHD og autisme, samt en øget bevidsthed om børns særlige behov blandt både forældre og fagpersoner.

Men den peger også på kapacitetsudfordringer i den almene folkeskole, der gør det vanskeligt at inkludere elever med særlige behov.

Regionale forskelle på landsplan

Der er store variationer mellem kommuner og regioner, når det kommer til andelen af elever i specialtilbud. Region Sjælland har den højeste andel af elever i specialklasser og specialskoler, hvilket ifølge rapporten blandt andet kan tilskrives socioøkonomiske forhold og kapacitetsudfordringer i den almene undervisning. Her ligger flere kommuner markant over landsgennemsnittet på 5,5 procent​.

I Middelfart Kommune går 6,1 procent af eleverne i specialtilbud, mens andelen i Fredericia Kommune er 5,7 procent. Begge kommuner placerer sig dermed tæt på, men en smule over, landsgennemsnittet men ligger fortsat i den lavere ende sammenlignet med kommunerne i Region Sjælland​.

Rapporten peger på, at kommuner med en højere andel af elever i specialtilbud ofte har en mere etableret tradition for at tilrettelægge undervisning til børn med særlige behov, hvilket også kan påvirke tallene lokalt.

Flere drenge end piger får specialundervisning

Rapporten fremhæver desuden, at drenge er overrepræsenterede i specialtilbud på landsplan.

Ifølge rapporten er drengenes overrepræsentation ikke kun et spørgsmål om diagnoser, men også en afspejling af deres udfordringer i skolesystemet generelt. VIVE bemærker, at drenge oftere end piger har vanskeligheder med at tilpasse sig de strukturer og forventninger, der er i den almene undervisning, og det kan ifølge rapporten være medvirkende til, at de i højere grad visiteres til specialtilbud, hvor der er mere fokus på individuelle behov.

I rapporten konkluderer man, at det stigende behov for specialtilbud udfordrer folkeskolernes kapacitet og stiller krav til kommunerne om at finde en balance mellem inklusion og specialundervisning. Samtidig understreger de, at der er et behov for i højere grad at sikre en tidlig indsats og bedre støtte til elever i den almene folkeskole, så flere kan blive inkluderet uden behov for segregering​.

Glatte veje og kulde præger de kommende dage

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Danmarks Meteorologiske Institut melder om vinterens første alvorlige udfordringer på vejene. Frem til og med fredag står vejret på byger med regn, slud og sne, mens nattefrosten sætter ind over det meste af landet. Kombinationen skaber risiko for pletvis glatte veje, der kan overraske bilister og cyklister.

Is- og rimglatte veje kan opstå lokalt, især i morgentimerne og om aftenen. DMI opfordrer derfor til ekstra forsigtighed for alle, der skal ud på vejene. Tjek Vejdirektoratet for aktuelle meldinger og hold øje med P4’s trafikradio, hvis du er på farten. Det kan gøre forskellen, hvis vejene pludselig bliver glatte.

For bilister er det nu oplagt at få vinterdækkene på. Glatte vejbaner kan være svære at spotte, og vinterdæk giver et bedre greb under de udfordrende forhold. For dem, der går eller cykler, er det tiden til at finde hue og vanter frem. Kulden bider, og temperaturen vil flere steder føles lavere på grund af vind og fugt.

De kommende dages byger vil variere mellem regn, slud og sne. Især i de tidlige morgentimer og natten kan sneen lægge sig som et glat lag på veje og stier. Sørg derfor for at afsætte lidt ekstra tid til at nå frem, uanset om det er til skole, arbejde eller andre gøremål.

Med vintervejret tilbage på dagsordenen handler det om at være godt forberedt. Sørg for, at bilen er klar til kulden, og at du som fodgænger eller cyklist er klædt på til de lavere temperaturer. Hvis du skal køre i morgentrafikken, kan det være en fordel at tage af sted lidt tidligere for at undgå stress på de potentielt glatte veje.

Danmark er klar til kvartfinalen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

På det intime stadion i Leskovac udspillede sig en aften fyldt med nerve og intensitet, da Danmark sikrede sig avancement til Nations League-kvartfinalerne med et målløst opgør mod Serbien.

Danmark kom bedst fra start og kontrollerede de første minutter, men herefter tog kampen en dramatisk drejning. Serbien satte massivt pres på og jagtede det vigtige mål, mens Kasper Schmeichel blev kampens helt i denne fase. Med en række flotte redninger holdt han Danmark inde i kampen, mens det danske forsvar flere gange virkede presset og usikkert.

I første halvleg var det serbisk dominans, der prægede spillet. Gang på gang bankede hjemmeholdet bolden ind i det danske straffesparksfelt, men enten greb Schmeichel ind med sikre aktioner, eller også blev bolden sendt langt over mål. Den danske defensiv stod stærkt trods det konstante pres, og Schmeichel viste sin klasse, da han med en fremragende redning afviste et skarpt forsøg fra Dusan Vlahovic.

På den anden side af banen var Danmark tæt på at tage føringen, da Mikkel Damsgaard var millimeter fra at bryde sin måltørke siden EM-semifinalen i 2021. Hans forsøg blev dog afværget på målstregen, og kort efter måtte Serbiens målmand, Dorde Petrovic, strække sig til det yderste for at afværge Yussuf Poulsens skud, som resulterede i et hjørnespark.

Trods det massive serbiske pres holdt landstræner Brian Riemer fast i sin startopstilling efter pausen. Dog blev han otte minutter inde i anden halvleg tvunget til en ændring, da Yussuf Poulsen måtte udgå med en skade. Indskiftede Christian Nørgaard bidrog med ro og stabilitet i en kamp, hvor midtbanens balance flere gange var udfordret.

Serbien fortsatte med at dominere offensivt og søgte det afgørende mål, mens Danmark havde svært ved at skabe større chancer i den anden ende. Enkelte kontramuligheder opstod, men det danske angreb formåede ikke at udnytte dem. Intensiteten på banen forblev høj, og begge hold kæmpede indædt i den kolde aftenluft.

I kampens døende minutter kulminerede frustrationerne for Serbiens Strahinja Pavlovic, der med en klodset aktion trak et direkte rødt kort. Den hændelse gav Danmark det sidste momentum til at modstå serbernes pres og sikre det ene point, der sendte dem videre.

Kampen blev et udtryk for dansk modstandskraft og solid defensiv, selv under hårdt pres fra et stærkt serbisk mandskab. Med denne indsats er Danmark nu klar til Nations League-kvartfinalerne, hvor modstanden kun bliver sværere. Samtidig har landsholdet sikret sig status i Nations League A-rækken og en topseedning til den kommende VM-kvalifikation.

Tyve og røvere lever det gode liv

Af
Andreas Andreassen
-
0

Tyv tror, hver mand stjæler, sagde man engang. Men langt de fleste mennesker kunne aldrig drømme om at stjæle, slet ikke bryde ind i andre folks hjem for at rage ting til sig for ussel mammon. Alligevel er der forbløffende mange indbrud – og en tilsvarende ringe moral hos myndighederne, når det kommer til at gøre noget ved problemet.

Det er jo aldeles ulovligt. Straffeloven er klar og tydelig: Man må ikke bryde ind i folks hjem, stjæle eller røve. Det er en af de paragraffer, alle kan forstå – selv tyvene. Problemet er, at de er bedøvende ligeglade. For nogle år siden kunne vi bringe en historie fra døgnrapporten om en indbrudstyv, der var så magelig, at han tog sig tid til at smøre en mad, mens han røvede en families hjem. I et andet eksempel blev en beboer angrebet med en stegepande. Disse usle mennesker røver gerne dit hjem midt om eftermiddagen, især i den mørke tid, hvor de kan luske rundt med deres tyvekoster.

Skulle de blive taget af politiet, er konsekvenserne åbenbart til at overse. For udenlandske banditter er det danske system et ferieparadis – et tag-selv-bord, flittigt betalt af borgerne via forsikringsselskabernes præmier. Men er det virkelig godt nok? Hvorfor vil politikerne ikke prioritere politiets midler til dette område? Det er velkendt, at politiet ikke har den fornødne tid til at gøre det, de gerne vil. Mange indbrudsofre oplever, at det, de troede var alvorligt, blot betragtes som en bagatel. Politiet trækker på skuldrene.

Hver eneste dag kan vi bringe rapporter om indbrud rundt omkring i regionen. Vi har tillid til, at politiet gør deres bedste, men det er tydeligt, at de ikke får de nødvendige ressourcer. Hele politireformen med nedlæggelsen af det lokale politi har vist sig at være en kæmpe fiasko. Det er på høje tid at erkende dette. Vi skal gentænke hele indsatsen. De mange eksempler på arrogante tyve og røvere, der håner de retskafne borgere, er i sidste ende med til at skabe et utrygt samfund.

Hvis man kan smadre døre og vinduer og rende rundt i folks hjem uden at frygte konsekvenserne, er vi til grin som samfund. I USA er risikoen for at blive skudt af en beboer høj. Det kan virke afskrækkende. Så vidt kommer vi forhåbentlig ikke i Danmark. Men det er et pejlemærke for, hvordan et samfund udvikler sig, hvis man ikke gør en aktiv indsats for at indfange banditter. Og det handler især om at der er prioritering og ressourcer.

Familier kan opleve store konsekvenser af et indbrud. Utryghed og angst trænger sig på, og mange mister personlige ejendele, der ofte har stor affektionsværdi. Samtidig griner tyvene hele vejen til retten. Det handler ikke kun om straf, men om, at der skal være en reel risiko for at blive fanget. I dag ved tyvene godt, at de har stort spillerum. Borgerne tager selv initiativ med overvågningskameraer og sikkerhedsudstyr, mens alarmselskaber profiterer på situationen. Problemet er, at området reelt er overladt til privat initiativ, mens politiet, travlere end nogensinde, må køre rundt med lommelygter og begrænsede ressourcer.

Dette er ikke en kritik af politifolkene. Hvis de havde ressourcerne, ville de med glæde fange hver eneste tyv, der opererer i villakvartererne. Nej, kritikken skal rettes mod de beslutningstagere, der har pålagt politiet så dårlige arbejdsvilkår. Uanset hvad man måtte påstå, har det stor betydning, at politiet er talstærkt til stede i hverdagen. Det kræver flere patruljer, og det kræver, at man afslutter den centralisering, der har efterladt byer som Fredericia afhængige af stationer i andre byer som Kolding.

Der er mange sager fra døgnrapporten, der aldrig bliver opklaret, og det er dybt beklageligt. Det sender et forkert signal til de arrogante forbrydere, der ubekymret bryder ind i andres hjem – nogle endda så frimodige, at de smører sig en ostemad undervejs. Intet ville være bedre end at se dem blive kørt væk i et salatfad, velvidende at de står til flere års fængsel som en tydelig påmindelse om, at de har krænket andres ret til tryghed og privatliv.

Det bør være slut med, at tyve og røvere kan leve det gode liv uden konsekvenser.

Lillebælt kan få nyt liv med grøn trepart

Af
Thea Dyhrberg
-
0

På et pressemøde klokken 10.15 i dag præsenterede Ministeriet for Grøn Trepart den nye grønne trepartsaftale. Aftalen, som er blevet betegnet som den største af sin art i Danmark i 100 år, vil eftersigende føre til store ændringer for klimaet, naturen og landbruget. Med bred politisk opbakning fra regeringen og en række partier skal aftalen sikre en grønnere fremtid og samtidig tilgodese udfordringerne i Danmarks landskaber og vandmiljøer – herunder også Lillebælt.

Mindre landbrug og mere natur

En af aftalens helt centrale elementer er en omfattende omlægning af landbrugsarealer. Hele 400.000 hektar jord – svarende til arealet af Fyn og Bornholm – skal tages ud af intensiv dyrkning og i stedet omdannes til skov, vådområder og lysåbne naturområder. Lokale grønne treparter og kystvandråd bliver oprettet for at sikre, at omlægningen sker i tæt samarbejde med kommunerne og lokale organisationer. Den decentrale tilgang skal sikre, at initiativerne bliver forankret lokalt og tilpasses de specifikke behov i hvert område.

For vandmiljøet betyder det blandt andet, at kvælstofudledningen skal reduceres med 13.780 tons årligt. Det vil komme sårbare områder som Lillebælt til gavn, hvor der længe har været problemer med iltsvind og dårlig biodiversitet.

CO2-afgift på landbruget

Danmark bliver med aftalen det første land i verden til at pålægge landbruget en CO₂-afgift. Afgiften, der træder i kraft i 2030, starter på 300 kroner per ton udledt CO₂ og stiger gradvist til 750 kroner i 2035.

Det skal presse landbruget til at reducere drivhusgasudledninger og samtidig fremme de i stedet mere bæredygtige produktionsformer. Det vil også betyde færre husdyr og mindre brug af gødning.

Analysen “Arealomlægningens og markreguleringens effekter på landbrugsarealet og husdyrproduktionen”, udarbejdet af CONCITO og Danmarks Naturfredningsforening, estimerer, at fuld implementering af Aftale om et Grønt Danmark kan medføre en nedgang i produktionsomfanget svarende til ca. 170.000 hektar landbrugsjord og ca. 220.000 dyreenheder i de 14 analyserede vandoplande.

Store ambitioner kræver store investeringer

Den grønne trepartsaftale indebærer en samlet investering på omkring 43 milliarder kroner. Danmarks Grønne Arealfond er central i finansieringen med en ramme på 40 milliarder kroner, som skal bruges til skovrejsning, udtagning af lavbundsjorde og strategiske jordopkøb. Derudover bidrager Novo Nordisk Fonden med op til 10 milliarder kroner over de næste 10 år til genopretning af naturområder og bæredygtige løsninger.

Der afsættes heriblandt 80 millioner kroner til genopretning af havmiljøet i de marine naturnationalparker i Øresund og Lillebælt.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) fremhævede dette som en vigtig prioritet i aftalen:

– Og til havs afsætter vi 80 mio. kr. til de to kommende marine naturnationalparker i Øresund og Lillebælt, sagde han blandt andet til Ritzau.

Hvortil Liberal Alliances miljøordfører Pernille Vermund understregede partiets indsats i forhandlingerne:

– For det andet har LA sikret 80 millioner kr. til genopretning af havmiljøet i de to marine naturnationalparker i Lillebælt og Øresund.

En særlig tilskudsordning til biokulproduktion afsætter yderligere 10 milliarder kroner frem mod 2045. Aftalen er også delvist finansieret gennem salg af CO₂-kvoter, som tidligere var planlagt til annullering. Dette har dog skabt debat, da det tillader udledninger i andre lande.

Betydning for Lillebælt og lokalområderne

Områder som Lillebælt, der er hårdt ramt af kvælstofudledning fra landbruget, forventes at opleve konkrete forbedringer med den grønne trepartsaftale. Aftalen har som mål at reducere kvælstofudledningen med 13.780 tons årligt gennem mindre gødning på markerne og udtagning af lavbundsjorder. Dette vil give iltsvindstruede fjorde som Lillebælt en bedre chance for at komme sig og styrke biodiversiteten, som længe har været under pres.

Samtidig inkluderer aftalen midler til genopretning af tabte marine naturtyper som stenrev og vådområder, hvilket vil forbedre levevilkårene for fisk og andre marine arter.

Naturpark Lillebælt har tidligere appelleret til ministeren for Grøn Trepart om at lytte til forskere og føre en ambitiøs indsats for at forbedre havmiljøet i området.

En historisk opgave venter

Ministeriet for Grøn Trepart, ledet af Jeppe Bruus, skal koordinere implementeringen, der indebærer tæt samarbejde mellem staten, kommunerne og landbruget.

Ifølge aftalen skal landmænd i de mest belastede områder omlægge deres produktion til vådområder eller skov. Hvis dette ikke sker frivilligt, kan staten anvende regulering og i sidste ende ekspropriation for at sikre målene.

Flotte udmærkelser til danske dommere

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Danmark har fået to nye IHF-dommerpar, og samtidig er et dansk dommerpar udpeget til at fløjte ved VM i herrehåndbold til januar.

Efter flotte præstationer ved blandt andet U20-VM for kvinder er Jacob Jæger Pagh og Kalle Thygesen blevet optaget som dommerpar under Det Internationale Håndboldforbund, IHF.

Tilbage i august opnåede Josefine Kusk Jensen og Line Hesseldal Hansen samme anerkendelse, og dermed er Danmark nu oppe på tre dommerpar, der kan dømme turneringer under IHF – herunder senior- og ungdoms-VM og VM for klubhold.

Det tredje og sidste par er Mads Hansen og Jesper Madsen, der netop er blevet udpeget til at passe fløjterne ved VM i herrehåndbold til januar, der som bekendt afvikles i Danmark samt Norge og Kroatien.

Derudover har IHF udpeget tre danske delegerede til VM i form af Per Olesen, Jørn Møller Nielsen og Martin Gjeding.

Dansk skæbnekamp mod Serbien

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Mandag aften venter en afgørende kamp for Danmark, når landsholdet gæster Stadion Dubočica i Leskovac for at møde Serbien i Nations League. Det danske hold står med et enkelt mål for øje: at sikre sig mindst ét point for at avancere til kvartfinalen i turneringen. Men med flere nøglespillere ude grundet skader og karantæner, bliver det en krævende opgave for Brian Riemer og hans mandskab.

Danmark må undvære en række profiler til denne skæbnekamp. Alexander Bah og Andreas Christensen er begge ude med skader, mens Joachim Andersen og Pierre-Emile Højbjerg afsoner karantæne. De fravær har efterladt landstræner Brian Riemer med en række svære beslutninger om startopstillingen, hvor især forsvaret bliver påvirket.

På højre back forventes debut til Brentfords Mads Roerslev, der dermed får chancen for at vise sig frem på den internationale scene. På venstre back er der spørgsmål om, hvorvidt Victor Kristiansen får genvalg, efter han mod Spanien blev kritiseret for en anonym præstation. Alternativet, Lecce-talentet Patrick Dorgu, tilbyder en mere offensiv tilgang, men det kan være risikabelt i en kamp, hvor uafgjort er nok for Danmark.

Danmark kommer til kampen efter et skuffende 2-1-nederlag til Spanien i fredags. Selvom holdet havde sine øjeblikke, formåede de ikke at skabe det nødvendige pres for at true de spanske gæster. En af de få lyspunkter var Gustav Isaksens energiske indhop, der gav Danmark et offensivt løft. Det åbner døren for en mulig startplads til Lazio-spilleren, der kan tilføje fart og direkte spil til en offensiv, der ellers har manglet gennemslagskraft.

Historien gentager sig?

Det er ikke første gang, at Danmark står over for Serbien i en kamp med stor betydning. Sidst de to hold mødtes i en lignende situation, var ved EM i Tyskland, hvor de spillede en målløs kamp uden store chancer. Dengang sikrede Danmark sig det nødvendige resultat for at holde sig i turneringen. En gentagelse af det scenarie vil være nok til at sende Danmark videre til Nations League-kvartfinalen.

Men Serbien er ikke en modstander, man kan tage let på. Holdet er kendt for deres fysiske spil og tekniske kvalitet, og med hjemmebanefordelen vil de gøre alt for at stikke en kæp i hjulet på de danske kvartfinaledrømme. Det betyder, at Danmark skal finde balancen mellem at beskytte eget mål og samtidig true offensivt, hvis de vil sikre sig det nødvendige resultat.

Taktiske overvejelser for Riemer

Brian Riemer står over for flere taktiske overvejelser. Med flere rutinerede spillere ude, skal han finde den rette kombination af erfaring og energi. Her kan spillere som Christian Eriksen og Jonas Wind blive afgørende for at holde roen og sikre den nødvendige kontrol på midtbanen. Samtidig bliver det spændende at se, om Riemer vælger en mere afventende tilgang eller forsøger at tage initiativ fra start for at undgå unødigt pres fra hjemmeholdet.

Forsvaret bliver en nøglefaktor i kampen. Med en formodet debut til Roerslev og muligheden for en startplads til Dorgu kan der være usikkerhed på de defensive positioner. Riemer skal beslutte, om han vil satse på Dorgus offensive kvaliteter eller holde sig til den mere konservative løsning med Kristiansen. Uanset hvad skal hele holdet præstere defensivt på et højt niveau for at holde Serbien fra at score.

En kamp med store konsekvenser

Med kampstart klokken 20:45 står Danmark foran en afgørende test. En plads i kvartfinalen i Nations League er ikke kun en mulighed for at fortsætte turneringen, men også en chance for at spille mod Europas bedste hold og opbygge momentum frem mod kommende VM-kvalifikationen. For Brian Riemer er det endnu en mulighed for at vise, at han kan håndtere presset som landstræner og træffe de rette beslutninger, når det gælder.

Mens Danmark kan nøjes med uafgjort, kræver det en koncentreret og disciplineret indsats at hente det nødvendige resultat i Serbien. Holdet har før vist, at de kan levere under pres, og mandag aften skal de gøre det igen.

Koldt, vådt og blæsende vejr i vente

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Efter en mandag med lidt sol og byger – til tider med hagl – venter en vejrmæssig udfordring, når et kraftigt lavtryk nærmer sig Danmark fra vest og sydvest tirsdag. Prognoserne peger på regn, slud og muligvis sne over dele af landet, mens kraftige vinde vil ruske os fra øst og senere fra nord.

Meteorologerne har travlt med at følge lavtrykkets udvikling og bane, der har ændret sig en smule for hver nye prognose. Netop lavtrykkets præcise placering og styrke vil afgøre, hvilket vejr danskerne kan forvente. Én ting står dog fast: Det bliver koldere, vådere og blæsende.

Mens det er sikkert, at nedbør vil ramme landet, er der stadig stor usikkerhed om mængder og former. Nedbøren kan variere fra regn til slud og sne, afhængigt af hvor i landet man befinder sig. Vindstyrken og retningen er ligeledes usikker, hvilket gør det vanskeligt at forudsige, om der vil opstå problemer med forhøjet vandstand i de danske farvande.

Ifølge den nyeste prognose fra DMI, som blev opdateret kl. 12, ser det ud til, at lavtrykket har rykket sig en smule længere mod øst sammenlignet med tidligere forudsigelser. Dette betyder, at Bornholm kan få den største portion nedbør fra tirsdag eftermiddag. Nedbøren forventes at være vinterlig – muligvis sne eller slud – kombineret med kraftige vinde.

Resten af landet slipper dog ikke uden videre. Fra tirsdag eftermiddag tiltager vinden i hele landet, og byger, der kan bringe slud eller sne, ventes at præge vejret. I nogle områder kan sneen dog hurtigt forvandle sig til sjap på grund af de varierende temperaturer.

DMIs meteorologer arbejder på højtryk for at få klarhed over, hvordan lavtrykket udvikler sig, og om prognoserne holder. Den store usikkerhed skyldes lavtrykkets tætte placering på Danmark, som gør små forskydninger i bane og styrke afgørende for vejrets udvikling.

Forventningen er, at vejret for alvor slår sig løs tirsdag eftermiddag og fortsætter ind i onsdagen. DMI vil opdatere vejrudsigten løbende og give mere præcise meldinger, når lavtrykkets bane og styrke er mere fastlagt.

Selvom præcisheden i prognoserne stadig er lidt uklar, kan danskerne forberede sig på et potentielt udfordrende vintervejr. Vær opmærksom på glatte veje, og husk at tjekke de nyeste opdateringer fra DMI, inden I begiver jer ud i trafikken. For dem, der bor i områder med risiko for kraftig blæst, kan det være en god idé at sikre løse genstande udendørs.

Uanset hvad, ser det ud til, at vi får en smagsprøve på vinterens kræfter – og måske endda sæsonens første sne.

Sne og nattefrost på vej til Danmark

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Efter en lun november er det nu tid til at finde vintertøjet frem. Ifølge DR står vintervejret for døren, og allerede i morgen kan de første snefnug falde, fortæller vejrvært Mikael Jarnvig.

Mandag starter med spredte byger og solskin, men i løbet af aftenen kan temperaturen falde så meget, at nogle af bygerne – især i Jylland – kan blive til slud eller sne.

Natten til tirsdag vil temperaturerne i Jylland ligge omkring frysepunktet, mens andre dele af landet formentlig holder sig på den milde side af nul.

Tirsdag formiddag ser ud til at starte flot med solskin i den nordlige del af landet. Men ifølge Jarnvig ændrer vejret sig i løbet af dagen, når skyer trækker op sydfra med regn, der senere kan gå over i sne.

– Det er tirsdag aften og natten til onsdag, der er størst risiko for sne, især på Sjælland, forklarer han.

Selvom der kan falde sne, er det ikke tid til at finde kælken frem endnu. Temperaturen vil nemlig ligge lige over frysepunktet mange steder, hvilket betyder, at sneen mest bliver til sjap og tøsne.

Vinterdæk og varmt tøj er et must

Onsdag bliver en udfordrende dag med temperaturer mellem én og tre grader, regn, hård vind og steder med slud eller sne. Torsdag og fredag fortsætter med en blanding af sol, regn, slud, sne og hagl.

Jarnvig opfordrer til, at man får vinterdækkene på bilen, hvis det ikke allerede er gjort, da frost i kombination med regn og sne kan gøre vejene ekstremt glatte.

– Mange tænker, at det sjældent sner i Danmark, og at vinterdæk ikke kan betale sig. Men hvis der har været regn, og det så fryser, kan det blive meget farligt med sommerdæk, advarer han.

Sne og nattefrost på vej til Danmark

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Efter en lun november er det nu tid til at finde vintertøjet frem. Ifølge DR står vintervejret for døren, og allerede i morgen kan de første snefnug falde, fortæller vejrvært Mikael Jarnvig.

Mandag starter med spredte byger og solskin, men i løbet af aftenen kan temperaturen falde så meget, at nogle af bygerne – især i Jylland – kan blive til slud eller sne.

Natten til tirsdag vil temperaturerne i Jylland ligge omkring frysepunktet, mens andre dele af landet formentlig holder sig på den milde side af nul.

Tirsdag formiddag ser ud til at starte flot med solskin i den nordlige del af landet. Men ifølge Jarnvig ændrer vejret sig i løbet af dagen, når skyer trækker op sydfra med regn, der senere kan gå over i sne.

– Det er tirsdag aften og natten til onsdag, der er størst risiko for sne, især på Sjælland, forklarer han.

Selvom der kan falde sne, er det ikke tid til at finde kælken frem endnu. Temperaturen vil nemlig ligge lige over frysepunktet mange steder, hvilket betyder, at sneen mest bliver til sjap og tøsne.

Vinterdæk og varmt tøj er et must

Onsdag bliver en udfordrende dag med temperaturer mellem én og tre grader, regn, hård vind og steder med slud eller sne. Torsdag og fredag fortsætter med en blanding af sol, regn, slud, sne og hagl.

Jarnvig opfordrer til, at man får vinterdækkene på bilen, hvis det ikke allerede er gjort, da frost i kombination med regn og sne kan gøre vejene ekstremt glatte.

– Mange tænker, at det sjældent sner i Danmark, og at vinterdæk ikke kan betale sig. Men hvis der har været regn, og det så fryser, kan det blive meget farligt med sommerdæk, advarer han.

1...323334Side 34 af 34
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER