11.3 C
Copenhagen
mandag 9. juni 2025

Kritik af byggeri i højrisikoområder: SF kræver handling

0

Byggeri i områder med høj risiko for oversvømmelser er fortsat i mange syd- og sønderjyske kommuner på trods af flere årtiers advarsler om stigende vandstande og alvorlige klimaforandringer. Det vil SF’s landdistriktsordfører Karina Lorentzen sætte en stopper for.

Landdistriktsordføreren retter torsdag en skarp kritik mod det fortsatte byggeri i højrisikoområder, som ifølge Kystdirektoratet er i fare for at blive oversvømmet ved 100-årshændelser. Ifølge DR er der alene siden år 2000 blevet opført 681 bygninger i Vejle, 248 i Haderslev og 221 i Kolding på disse udsatte områder.

– Det er helt skørt, at vi fortsat bygger i områder, vi ved vil blive oversvømmet. Vi bliver simpelthen nødt til at stoppe med det, hvis vi skal tage klimaforandringerne alvorligt, siger hun.

Krav om en samlet klimatilpasningsplan

SF ønsker, at regeringen sætter turbo på arbejdet med en samlet klimatilpasningsplan, der skal forbyde byggeri i højrisikoområder og sikre byudvikling med et langsigtet perspektiv. Planen skal også definere en klar rollefordeling mellem kommunerne, regionerne og staten for at undgå ukoordinerede tiltag.

– Vi lader kommunerne i stikken, hvis vi siger de skal løse deres egne problemer hver for sig. Og det går ud over borgerne, Vandet er ikke interesseret i kommunegrænser – det bare løber videre. Hvis én kommune tager ansvar, løber problemet bare over i den næste. Vi skal have en samlet plan, hvor alle kommuner arbejder sammen.

Kritik af regeringens manglende handling

Karina Lorentzen kritiserer også den nuværende regering for ikke at have leveret resultater på klimatilpasning. Hun peger på, at arbejdet med klimatilpasning, som blev igangsat under den tidligere regering, er blevet bremset.

Ministeren bliver ved med at svømme rundt i undskyldninger i stedet for at komme i gang med den klimatilpasningsplan, som for længst burde have været på skinner. Klimakrisen er ikke en ‘måske’-situation, den er allerede her, og den bliver kun værre, siger hun.

Risikobaserede præmier

SF foreslår desuden, at præmien til stormflodsordningen gøres risikobaseret. Det vil give bygherrer og boligejere et økonomisk incitament til at vælge områder med mindre risiko for oversvømmelser, som de økonomiske vismænd tidligere har anbefalet.

Kommunerne har et stort ansvar her, og det er vigtigt, at de ikke forværrer situationen ved at vende det blinde øje til til det vand, vi ved kommer. Vi skal selvfølgelig kæmpe mod oversvømmelserne, men vi skal også være realistiske, påpeger Karina Lorentzen.

SF lægger op til, at klimatilpasningsplanen også skal sikre, at kommunerne ikke overlades til at håndtere problemerne individuelt, men at der tages ansvar på nationalt niveau

Sundhed hitter på højskolerne

0

Interessen for sundhed og velvære er i vækst blandt danskerne, og det mærkes tydeligt på landets højskoler. På blot to år er antallet af korte kurser med fokus på sundhed, motion og friluftsliv steget betydeligt.

Ifølge en pressemeddelelse fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark kan deltagerne i 2025 blandt andet se frem til aktiviteter som saunagus, landevejscykling og workshops i at lave sunde måltider.

Sundhedsfag er i fremmarch

Tal fra Folkehøjskolernes Forening viser, at der i 2024 blev udbudt 224 korte højskolekurser med fokus på sundhed, mod 146 i 2022. Det er en stigning på over 50 procent. Generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening, Betina Egede Jensen, peger på en klar tendens:

– Mange danskere har et ønske om at blive mere sunde, både fysisk og mentalt, men det er lettere sagt end gjort. Nogle gange har man brug for hjælp eller motivation til at bryde dårlige vaner eller komme i gang med det nye, siger hun.

Interessen rækker også ud i naturen. Kurser med friluftsliv og outdoor-aktiviteter er blevet mere populære, ligesom vandring og klimavenlig madlavning også tiltrækker flere deltagere.

Kurser med fokus på krop og natur

På tværs af landet tilbyder højskolerne et væld af de sundhedsorienterede kurser, forklarer Folkehøjskolernes Forening. På Struer Højskole kan deltagerne lære at lave sunde salater, mens Nordfyns Højskole inviterer til landevejscykling. Nørgaards Højskole i Bjerringbro fokuserer på wellness og saunagus, og på Gerlev Idrætshøjskole ved Slagelse er yoga og mindfulness en del af programmet.

For dem, der ønsker en kombination af natur og kultur, tilbyder Ryslinge Højskole en tre dages vandretur i Carl Nielsens fodspor. Også familiekurser med sport og bevægelse er populære, blandt andet på Oure Højskole.

Korte kurser hitter

Hvert år tager cirka 11.000 danskere på lange højskoleophold, mens omkring 37.000 vælger et kortere kursus. Ifølge Folkehøjskolernes Forening blev der i 2024 udbudt 1.134 korte kurser, og antallet forventes at stige yderligere i 2025.

Det er vigtigt, at højskolerne kan være et sted, hvor man kan få ny livsenergi og føle sig som en del af et fællesskab, siger Betina Egede Jensen.

Selvom sundhed fylder mere i kursuskatalogerne, er traditionelle emner som sang, historie og kunst stadig blandt de mest populære. Samtidig har kreative fag som strikning, keramik og maleri fundet vej til mange kursister.

Våd og blæsende start på 2025 – men vintervejret er på vej

0

Årets første dage har været præget af massivt regn- og blæsevejr, men nu tyder alt på, at vinteren for alvor gør sit indtog. Efter flere døgn med kraftige vejrfænomener er der blevet gjort status over både regnmængder og vindstyrker, og det står klart, at både Sydjylland og visse kystområder har været særligt udsatte.

Sydøstjylland i centrum for regnen

Den sydøstlige del af Jylland blev hårdest ramt af regn. De seneste to døgn har Vejen, Billund og Aabenraa kommuner modtaget de største regnmængder, og top tre over nedbør ser således ud:

• Vejen Kommune: 43,9 mm regn

• Billund Kommune: 43,5 mm regn

• Aabenraa Kommune: 40,6 mm regn

Disse store mængder vand har øget risikoen for lokale oversvømmelser, især i lavtliggende områder i Østjylland og på Fyn samt langs vandløb og søer. Borgere i disse områder opfordres til at være ekstra opmærksomme på stigende vandstande.

Vinden satte også sine spor

Årets første dag var ikke kun præget af regn, men også af en kraftig vind, der nåede stormstyrke flere steder. To lokaliteter registrerede middelvind af stormstyrke, og der blev også målt vindstød med orkanstyrke. De mest bemærkelsesværdige målinger var:

Kegnæs Fyr: Kl. 14:00 blev der målt en middelvind på 26,2 m/s (storm) og vindstød på hele 33,1 m/s (orkan).

Røsnæs: Kl. 14:50 blev der målt en middelvind på 25,2 m/s (storm) og vindstød på 29,7 m/s (stærk storm).

Disse vindstyrker har påvirket både trafikken og kystnære områder. De endelige målinger af regn og vind vil dog blive kvalitetsgodkendt i løbet af de kommende dage.

Vinterligt vejr på vej

Efter de voldsomme vejrfænomener ser vejret nu ud til at slå en anden tone an. I de kommende dage vil kold luft strømme ned over Danmark fra nordvest og bringe vinterlige byger med sig. Dagtemperaturerne forventes at ligge omkring eller lidt over frysepunktet, mens nattefrosten bliver udbredt.

Solen vil også kigge frem, men selvom den bryder gennem skydækket, vil dens varme være minimal. Det betyder, at vintervejret for alvor sætter ind, og de næste dage vil byde på et mere typisk dansk januarvejr – koldt, klart og med sporadiske byger.

Vær opmærksom på de fortsat kolde og glatte forhold i hele landet, og følg med i de opdaterede vejrmeldinger for at være bedst forberedt.

Kilde: DMI

Kongevåbenet fornyes med blik på rigsfællesskabet

0

Hans Majestæt Kongen har med virkning fra 1. januar 2025 introduceret et nyt kongevåben.

Ifølge en pressemeddelelse fra Kongehuset er ændringen en del af en kongelig resolution, der skal forny det kongelige våben og afspejle rigsfællesskabets betydning. Det opdaterede våben træder i stedet for den tidligere version, som blev fastlagt i 1972.

Det nye kongevåben rummer både traditionelle og moderne elementer. Færøerne og Grønland har nu hver sit felt i våbenskjoldet, hvilket, ifølge Kongehuset, styrker deres synlighed som en del af rigsfællesskabet. Færøernes vædder er placeret i andet felt, mens Grønlands isbjørn pryder det tredje. Sønderjyllands våbenmærke med to blå løver er placeret i fjerde felt som en påmindelse om landsdelens særlige historie.

Samtidig er Dannebrogskorset ændret til en udadbøjet version, som tidligere har været normen. Hjerteskjoldet i midten bærer Oldenborg-slægtens to røde bjælker, der symboliserer kongeslægtens oprindelse.

Historisk og heraldisk betydning

Et kongevåben fungerer både som Kongens personlige symbol og som et statskendetegn. Det har en lang historie, der går tilbage til Knud 4.s majestætssegl fra slutningen af 1100-tallet. Gennem tiden har våbenet udviklet sig og fået tilføjet nye elementer. Ifølge Kongehuset er det seneste design skabt med respekt for den heraldiske tradition og historien.

Våbenet er tegnet af den kongelige våbenmaler Ronny Skov Andersen, der også har bidraget til nye grafiske versioner af kongevåbenet. Tegningerne findes i både farvelagte og monokrome udgaver og er digitaliseret af Stefan Lægaard.

Stefan Lægaard, der står bag designstudiet Lige Linjer, har base i Middelfart, hvor han også driver et atelier i butikken Umage på Algade. 

Ændringer i kongelige flag

I forbindelse med det nye kongevåben er der også blevet designet nye flag for Kongehuset. Kongeflaget, som nu bærer det opdaterede kongevåben, vajede for første gang over Amalienborg den 1. januar 2025 i anledning af nytårstaflet. Samtidig er der blevet indført særskilte flag for Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Kronprinsen.

Statsminister Mette Frederiksen: Vi står i en skæbnestund

0

Statsminister Mette Frederiksen holdt sin nytårstale den 1. januar 2025 med fokus på en turbulent verden og Danmarks plads i den. Fra den største sundheds- og velfærdsindsats i 15 år til nødvendigheden af oprustning for at sikre fred og frihed – talen balancerede mellem udfordringer og håb.

“Når verden står i brand, rykker vi sammen i Danmark”

Statsministeren lagde ud med at reflektere over, hvordan man starter en nytårstale i en urolig tid.

– Bliver det store for stort og det små for småt? Eller er det netop i det små, at vi skal finde det store? spurgte hun. Med henvisning til 80-året for befrielsen understregede Frederiksen, hvordan Europa og Danmark er presset på en måde, som vi ikke har set siden Anden Verdenskrig.

– Når verden står i brand, så rykker vi sammen i Danmark og finder vores vej. Denne gang i front. Fordi vi ved, at meget er på spil. At vi ikke kan tage freden og friheden for givet.

Fremskridt og udfordringer

Statsministeren fremhævede de positive resultater i det forgangne år.

– Arbejdsløsheden er lav. Beskæftigelsen høj. Og i foråret gav vi det største løft til kommuner og regioner i 15 år, så der igen er flere penge til hverdagens velfærd, sagde hun og nævnte også sundhedsreformen, der bringer flere læger til områder med størst behov, og den grønne trepartsaftale som eksempler på fremskridt.

Men der var også en anerkendelse af de udfordringer, mange danskere står over for.

– En pakke smør kan koste mere end 30 kroner, når den ikke er på tilbud, sagde Frederiksen og påpegede, hvordan inflationens efterdønninger stadig mærkes. Hun fremhævede stigningen i folkepensionen som en del af løsningen:

– Den enlige folkepensionist kan få op til 7.000 kroner mere i år, og med ældrechecken kan stigningen nå næsten 13.000 kroner.

Europa og verden i opbrud

Frederiksen advarede om, at Europas position er udfordret, og at kontinentet risikerer at sakke bagud, hvis vi ikke handler.

– Vi skal beholde arbejdspladserne i Europa, og det kræver markant flere investeringer i energi, teknologi, forsvar, grøn omstilling og klima, sagde hun. Hun understregede, at det også gælder for Danmark:

– Vi vil altid føre en ansvarlig økonomisk politik. Men ansvarlighed handler ikke kun om bundlinjen.

Med skarpe ord om internationale trusler nævnte Frederiksen tre hovedstæder: Moskva, Pyongyang og Teheran, som hun sagde “arbejder tættere og tættere sammen – mod os.” Krigen i Ukraine blev fremhævet som en kamp, der ikke kun handler om Ukraine, men om hele Europas fremtid. “Putin ønsker ikke fred. Han ønsker et Europa på russiske præmisser, advarede statsministeren.

Sikkerhed og oprustning

Frederiksen understregede nødvendigheden af oprustning:

– Vi udvider værnepligten. Afsætter milliarder til at købe luftforsvar, kampkøretøjer og droner. Styrker vores beredskab. Det er dyrt. Og det bliver endnu dyrere. Hun lagde vægt på, at oprustningen ikke kun skal handle om forsvar, men også om at sikre Danmark socialt retfærdigt. – Oprustning for at undgå krig er i mine øjne uomgængeligt. Men lad os gøre det på den danske måde.

Danske værdier som fundament

Frederiksen afsluttede sin tale med en hyldest til de danske værdier.

– Tillid. Forpligtende fællesskaber. Humor og samarbejde. Og et par mere: Handlekraft og selvfølgelig vores velfærdssamfund. Hun nævnte, hvordan foreningslivet, handlekraft og humor er centrale elementer i det danske DNA.

– Vi handler. Smeden i produktionshallen, der opdager en fejl i maskineriet. Borgerne i den lille by, der går sammen om at redde den lokale købmandsbutik. Handlekraft gør os stærke, sagde hun og understregede, at Danmark ikke venter på forandringer, men skaber dem selv.

En optimistisk afslutning

Frederiksen opfordrede til optimisme og handlekraft trods de mange udfordringer.

– Vi har før stået over for store udfordringer. Og overvundet dem. Det kan vi gøre igen, sagde hun og afsluttede talen med en forsikring om, at Danmark står stærkt:

– Vi er i en ny tid, men med vores værdier i behold, så kommer det hele ikke til at gå ad helvede til.

Med et varmt ønske om godt nytår til alle danskere sluttede statsministeren sin nytårstale for 2025.

Vagtchef med opdatering: Vejret skaber udfordringer i Sydøstjyllands politikreds

0

Klokken 17.00 gav vagtchef Morten Jessen fra Sydøstjyllands Politi en status på vejrforholdene, som har skabt udfordringer i politikredsen. Indtil videre har situationen dog kun resulteret i gener og ikke fare.

Væltede træer og blød jord

De seneste døgns kraftige regn og blæst har medført flere anmeldelser om væltede træer i hele kredsen.

– Vi har bøvlet lidt med vejret her. Der er kommet en del anmeldelser omkring væltede træer over hele kredsen. Det er nok, hvad man kan forvente, når der falder så meget regn på så kort tid, og der samtidig er blæst, fortæller Morten Jessen.

Han forklarer videre, at de væltede træer skyldes blød jord, som gør det svært for træerne at stå fast. Kommunen har stået for at fjerne træerne, og opgaverne er blevet løst uden alvorlige hændelser.

Vand i huse ved Kolding og Give

Ud over væltede træer har nogle områder også været påvirket af forhøjede vandstande, særligt ved Kolding, nær Bjert, og omkring Give, nævner vagtchefen.

– Der er nogle huse, som har fået en lille smule vand, de steder, hvor de ligger tæt på åerne. Det har dog ikke været noget alvorligt, siger vagtchefen.

Samarbejde med kommunen og brandvæsenet

Sydøstjyllands Politi har viderestillet opkald om vejrgener til kommuner og brandvæsen, som har håndteret opgaverne lokalt.

– Indtil videre har det kun været til ulempe og ikke til fare, understreger Morten Jessen.

Ifølge politiets vurdering er vandstanden nu ved at normalisere sig, og der forventes ikke yderligere problemer i området.

– Det har primært været kommunen og brandvæsenet, som har stået for opgaveløsningen, afslutter Morten Jessen.

Indtil videre fortsætter overvågningen af situationen, og myndighederne opfordrer borgere til at kontakte dem ved akutte problemer.

Færre tog og længere rejsetid mellem Fyn og Jylland

0

Rejsende mellem Fyn og Jylland må i dag væbne sig med tålmodighed, efter et træ er væltet og har ramt en køreledning ved Lillebælt. Det oplyser DSB, der meddeler, at kun ét spor er i drift mellem Middelfart og Kolding samt Middelfart og Fredericia.

Banedanmark arbejder på at fjerne træet og udbedre skaderne. Ifølge en foreløbig prognose forventes togtrafikken at være normaliseret omkring klokken 18.

Mens arbejdet pågår, er der indsat Togbusser på strækningerne:

• Ejby mod Middelfart: Afgang kl. 15.12 og 16.12

• Fredericia mod Ejby: Afgang kl. 14.40 og 16.40

Rejsende fra Fyn til Esbjerg vil opleve, at togene kører via Fredericia. Togene fra Esbjerg mod Fyn kobles med lyntogene og kører samlet til Odense, hvor togene igen deles.

Togbusser og holdepladser

Togbusserne holder ved følgende steder:

• Ejby: Busholdeplads foran stationen

• Nørre Åby: Pladsen ved stationen

• Kauslunde: Pladsen foran stationen

• Middelfart: På Stationsvej, 100 meter fra stationen

Følg med i Rejseplanen

DSB opdaterer løbende Rejseplanen, hvor passagerer kan holde sig informeret om ændringer i tog- og busafgange. DSB opfordrer rejsende til at planlægge deres rejse i god tid og være opmærksomme på alternative løsninger, mens arbejdet ved Lillebælt står på.

Banedanmark og DSB skriver desuden, at de beklager de gener, som forsinkelsen medfører, og at de arbejder på at genoprette normal drift så hurtigt som muligt.

Fra 1. januar bliver det lettere for unge at få et fritidsjob

0

En række regler for unges arbejde lempes fra årsskiftet, så flere unge kan få et fritidsjob fx på et autoværksted, kontor, plejehjem eller i en børnehave.  

Der er i dag 70.000 færre unge i fritidsjob end i 1980’erne. Cirka halvdelen af de unge i alderen 13-17 år arbejder efter skoletid, og kun fem procent af fritidsjobbene er i industrien og fire procent i den offentlige sektor.

Regeringen lemper derfor i første omgang en række regler fra 1. januar 2025, så det bliver lettere for unge at få et fritidsjob. Folketingets partier og arbejdsmarkedets parter bakker op og deler ambitionen.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

– Jeg mener helt grundlæggende, at det er sundt og myndiggørende for vores unge, at de har et fritidsjob, tjener deres egne penge og oplever, at de kan bidrage. Men jeg kan desværre også konstatere, at færre unge i dag har et fritidsjob, end da jeg voksede op. Det er også et politisk ansvar at få den udvikling vendt. Derfor lemper vi nu reglerne, så unge kan varetage flere typer arbejdsopgaver flere steder.

– Jeg synes, at vi har fundet en god balance. Reglerne skal være et sikkerhedsnet under de unges første møde med arbejdsmarkedet, men de må ikke forhindre unge i at få et fritidsjob.

Arbejdstilsynet er i fuld gang med at forberede yderligere lempelser af ungereglerne, som forventes at træde i kraft den 1. juli 2025.

Derudover vil Arbejdstilsynet i den kommende tid styrke den interne kommunikation til tilsynsførende og virksomheder om reglerne for børn og unges arbejde, så tvivl om regler ikke forhindrer unge i at komme i fritidsjob. Det skal eksempelvis være helt klart, at unge gerne må arbejde på fx et værksted eller industriarbejdsplads i nærheden af farlige maskiner, der er slukket, afskærmet eller sikret på anden vis.

Faktaboks: Nye regler fra 1. januar 2025
De nye regler fra 1. januar 2025 betyder, bl.a. at:

  • Unge, der er fyldt 13 år, kan fremover varetage flere arbejdsopgaver. Det kan fx være lettere ekspedition ved kassen i et supermarked, højtlæsning for børn i daginstitutioner, køkkenhjælper på et plejehjem, hjælpetræner i en fodboldklub, medhjælper under instruktion af en svend på fx et værksted, industriarbejdsplads eller fabrik og lettere kontorarbejde på en privat eller offentlig arbejdsplads.
  • Unge, der er fyldt 13 år, får også flere muligheder for at arbejde med og i nærheden af ufarlige maskiner. Det kan fx være softicemaskiner, kassebånd og små skruemaskiner til mindre reparationsarbejde.
  • Unge, der er fyldt 15 år og har afsluttet grundskolen, får fra 1. januar 2025 mulighed for at arbejde på skæve tidspunkter inden for flere brancher, fx hospitaler, plejehjem og fabrikker. Det kan fx være rengøring på et hospital fra kl. 4.00 om morgenen eller optælling af varer på et lager frem til kl. 24.00.

Sådan anmelder du farligt eller defekt fyrværkeri

0

Hvert år fejler fyrværkeri på nytårsdagen. Ikke alle fejl bliver opdaget under test. Derfor har du som forbruger muligheden for at hjælpe med at finde fejlene og sikre, at de produkter ikke kommer tilbage på markedet til næste nytår. Se her, hvordan du anmelder fyrværkeri.

Fløj raketten ikke afsted, eller væltede batteriet? Så kan det være, at der måske er et større problem med fyrværkeriet. Sikkerhedsstyrelsen udfører hvert år kontrol med fyrværkerifor at kontrollere, om det der skal på hylderne lever op til kravene. Dog kan der alligevel være fejl på enkelte produktserier (batch) eller måske hos individuelle artikler. Derfor er det vigtigt, at man som forbruger anmelder fejl.

– Ligesom så mange andre produkter er det ikke altid muligt at opdage fejlene på forhånd. Derfor er det vigtigt, at forbrugerne hjælper os med at finde de produkter, der kan udgøre en fare for os alle, siger Anna Tornbo Larsson, teamleder hos Sikkerhedsstyrelsen.

Sikkerhedsstyrelsen har et arkiv over farlige eller tilbagekaldte fyrværkeri-artikler. Det indeholder beskrivelser og billeder af de produkter, som ikke må sælges til forbrugere. Man skal dog være opmærksom, da det i nogle tilfælde kun drejer sig om en produktserie (batch) eller måske et specifikt produktionsår. Arkivet kan findes på Produkter.dk

Det er nemt at fejlmelde

Sikkerhedsstyrelsen har en hjemmeside (produkter.dk), som gør det nemt at anmelde farlige produkter. Det er anonymt at anmelde, og der kræves ikke mere end at udfylde en formular.

– Vi ser gerne, at folk anmelder hellere en gang for meget end en gang for lidt. Der er intet krav til, at man skal stå til rådighed for spørgsmål eller noget andet. Når vi får en anmeldelse, så undersøger vi det, siger Anna Tornbo Larsson.

Hvad skal man som forbruger gøre, hvis man har farligt eller ulovligt fyrværkeri?

Opdager man, at det fyrværkeri man har købt enten har defekter, er farligt eller måske endda ulovligt, kan det afleveres tilbage til forhandleren. Alternativt kan det bortskaffes som farligt affald.

– Har du fyrværkeri, som er farligt eller ulovligt, så lad være med at tage chancen og skyde det af. Få det anmeldt, aflever det tilbage, og hvis du ikke kan det, så bortskaf det på en sikker måde. Det er ikke risikoen værd at bruge farligt fyrværkeri, tilføjer Anna Tornbo Larsson.

Kraftig blæst påvirker trafikken: Advarsler på flere broer i landet

0

Flere broer i Danmark er påvirket af kraftig blæst, og DMI advarer om vindstød af stormstyrke frem til torsdag morgen. Bilister opfordres til at være ekstra opmærksomme på vejene og køre efter forholdene. Vinden ventes at aftage i løbet af eftermiddagen og aftenen.

Vejlefjordbroen er ramt af kraftig blæst. Vinden skaber udfordringer for trafikken, og bilister bør tage ekstra forholdsregler. Vinden forventes at aftage i løbet af eftermiddagen.

På Ny Lillebæltsbro rådes vindfølsomme køretøjer til at undlade at passere broen, da kraftig blæst skaber farlige forhold. Vinden ventes også her at aftage i løbet af eftermiddagen.

Rute 9 Svendborgsundbroen

Svendborgsundbroen oplever ligeledes kraftig blæst. Vindfølsomme køretøjer anbefales ikke at benytte broen, og vinden forventes at aftage i løbet af aftenen.

E20 Storebæltsbroen

På Storebæltsbroen er passage med påhængskøretøjer under 2.500 kg midlertidigt forbudt. Bilister med andre køretøjer bør sikre, at gods er spændt forsvarligt fast, inden de passerer.

DMI varsler stormstyrke

DMI advarer om vindstød af stormstyrke, som kan medføre væltede træer, nedfaldne grene og risiko for flyvende genstande som vejarbejdsafmærkninger eller tabt gods. Bilister opfordres til at være særligt forsigtige og sikre deres køretøjer.

Med de nuværende forhold er det vigtigt at følge udviklingen, især hvis du skal krydse en af de større broer i landet. Hold dig opdateret om trafiksituationen og tilpas din kørsel efter vejret.