En skole der har sat kursen i 50 år – og stadig kigger fremad

Af
Andreas Andreassen
-
0

JUBILÆUM. Når rektor Jens Færgemand Mikkelsen sætter sig for at samle sine tanker om Fredericia Maskinmesterskoles 50-års jubilæum, er det ikke kun de runde tal, der fylder. Det er også historien, anekdoterne og den særlige følelse af, at man stopper op og kigger tilbage, før man igen sætter tempoet op og bevæger sig videre.

»Man kan jo sige, at når man fejrer 50 års jubilæum i Fredericia, så stopper man lige op og gør status. Skolen har jo været her i over 100 år, men den startede i Horsens, og så flyttede den til Fredericia i 1975. På fredag kommer en af dem, der var med på det første hold, Jens Peter Peters, som siden har været direktør på ADP i mange år. Han kan fortælle nogle sjove ting og anekdoter, og så kan jeg fortælle, hvor vi er nu. Det er helt vildt, hvor meget sådan en institution udvikler sig. Så når du spørger til, hvad jeg får ud af jubilæet, så er det det her med, at man tænker, hold da kæft, det er en institution i rivende udvikling,« siger Jens Færgemand Mikkelsen.

Smil på læben og stolthed i stemmen

Fredagens jubilæum er tænkt som en dag, der både kigger tilbage og fremad.

»Jeg håber, det bliver med et smil på læben over at høre, hvordan det var dengang. Og så håber jeg også, at gæsterne tænker og bliver stolte over det, vi kan fortælle, vi laver i dag. Jeg tror, at nogle af de ting, vi gør nu, vil overraske lidt. Og så håber jeg, at gæsterne bliver stolte på vores vegne og på byens vegne over at have sådan en institution i Fredericia.«

Personligt ser han frem til et særligt punkt i programmet. »Man er jo altid spændt, og man håber, at det, man selv skal sige, rammer rigtigt. Jeg glæder mig nok allermest, når vi når frem til musikken efter frokost. Det har været en tradition førhen, og i år spiller bandet Midt om natten. En af musikerne, Carsten Ulriksen, er selv uddannet maskinmester her i 1997. Han spillede faktisk på skolen, inden de blev kendte. Så der er en særlig tilknytning, og det glæder jeg mig til.«

Milepæle gennem fem årtier

Når Jens Færgemand Mikkelsen taler om skolens rejse, trækker han på både egne erfaringer og institutionens udvikling. Han blev selv uddannet maskinmester i Fredericia i 1995, dengang med omkring 100 studerende på årgangen.

»Det lå stabilt i mange år. Så skete der noget i 2004, hvor uddannelsen blev lavet om til en professionsbachelor. Jeg kom selv tilbage som underviser i 2007, og kort efter ramte krisen. Vi gik fra 100 studerende til over 300. I 2014 fik vi lov at åbne i Esbjerg, og det var en milepæl. Samme år blev vi institutionsakkrediteret. Alle havde sagt, at det kunne ikke lade sig gøre for en lille institution at blive godkendt. Jeg var selv ansvarlig, og jeg husker tydeligt, at jeg sad i en skihytte i Norge, da mailen kom. Jeg brød ud i jubel. Det var en kæmpe ting.«

Han mindes også sin egen eksamen som noget helt særligt. »Den dag, man står med sit bevis i hånden, glemmer man aldrig.«

En lille skole med stor betydning

Selvom Fredericia Maskinmesterskole er blandt landets mindre videregående uddannelsesinstitutioner, er betydningen stor – både for erhvervslivet og uddannelsessystemet.

»Vi matcher de største på det maritime område, når det gælder efteruddannelse og forskning. Vi har fundet ud af, at vi har en unik styrke i vores tætte kontakt til virksomhederne. Vi sender praktikanter ud i lokalområdet, vi har aftagere i uddannelsesudvalg, og vi kender erhvervet tæt. Når vi deltager i forskningsprojekter, er vi attraktive, fordi vi har adgang til virksomhederne. Det kan universiteterne have svært ved. Der har vi en fordel.«

Nærhed og støtte

Noget af det, der gør skolen særlig attraktiv for de unge, er nærheden og opmærksomheden på den enkelte.

»Vi er en lille institution, og det gør en forskel. Lige nu får omkring 90 af vores studerende særlig pædagogisk støtte. Det er mere end 20 procent af de studerende. Det kan være ordblindhed, en diagnose eller fysiske udfordringer. Vi kan ikke hjælpe alle igennem, men vi kan fjerne nogle af de forhindringer, der står i vejen. Det tror jeg ikke, de store universiteter og professionshøjskoler har samme mulighed for. Hos os kan vi være tættere på den enkelte.«

Et forhold til byen

Placeringen i Fredericia har også haft betydning, selv om rektoren ikke mener, at adressen i sig selv er afgørende.

»Jeg tror ikke, det betyder så meget, om vi ligger ude ved motorvejen eller midt i byen. Men vi har en opgave i at åbne os mere for lokalsamfundet. Mange ved ikke helt, hvad der foregår på skolen, og det skal vi blive bedre til at fortælle. Vi inviterer blandt andet byrådet til jubilæet for at vise, hvad vi kan.«

Drømmen om de næste 50 år

Når snakken falder på fremtiden, er det med et blik, der rækker længere end til næste studiestart.

»Jeg håber, at vi kan skabe endnu større åbenhed om det, vi laver, og styrke brandet omkring maskinmesteruddannelsen. Det er en helt fantastisk uddannelse med et kæmpe potentiale, både for den enkelte og for samfundet. Specielt med den grønne omstilling, hvor maskinmestrene kommer til at drive udviklingen. Når vi kigger 50 år frem, så drømmer jeg om, at vi stadig er kendt for kvalitet, at vi stadig har nærhed til de studerende, og at vi stadig uddanner de allerbedste maskinmestre.«

På fredag vil flagene vejre foran Fredericia Maskinmesterskole. Jubilæet bliver en dag med smil på læben, musik i gården og stolthed i stemmen. Men det bliver også en dag, hvor en institution, der har sat sit præg på byen i et halvt århundrede, ser frem mod de næste 50 år med samme ambition som altid – at uddanne mennesker, der kan holde kursen i en verden, der hele tiden forandrer sig.

Nyt valgsystem skal sikre fremtidens valg

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. Danmark tager i år et nyt digitalt valgsystem i brug, når kommunal- og regionsrådsvalget finder sted den 18. november. Allerede fra den 19. august er kommuner og regioner begyndt at opsætte systemet og indtaste data, så alt er klar til valgdagen.

Det er kommunernes it-fællesskab KOMBIT, der står bag løsningen, som er bygget på tre principper. »Det har fra dag et været målet at udvikle et system, der er simpelt, sikkert og robust. Simpelt fordi de fleste brugere kun anvender systemet på selve valgdagen. Sikkert fordi vi ved, at der er stigende opmærksomhed omkring et valg, også fra aktører der ønsker at destabilisere vores demokrati. Robust fordi det er en løsning, der bare skal fungere når som helst og altid« siger Mikkel Hedegaard, direktør for Borgernære løsninger og Samfund i KOMBIT.

Testet i hele landet

Det nye system er blevet testet grundigt i alle kommuner og regioner. Udrulningen skete i tre faser, som hver blev afsluttet med et prøvevalg, og i februar gennemførte alle landets kommuner et stort skyggevalg.

I Aabenraa Kommune var det en værdifuld øvelse. »Kommunal- og regionsrådsvalget er en stor opgave for os som kommune, og derfor var det værdifuldt for os at opbygge tryghed i brugen af VALG-løsningen. Skyggevalget gik overordnet set rigtig godt, og vi oplevede stort engagement fra vores kolleger, der for første gang skulle tage systemet i brug« fortæller Sara Lund Mathiesen, valgansvarlig i Aabenraa Kommune.

Sikkerhed i fokus

Sikkerheden har været et af de vigtigste elementer i udviklingen. »Sikkerhed fylder enormt meget for os som kommunalt it-fællesskab. Særligt når det gælder noget så kritisk som afviklingen af et valg, er vi bevidste om vigtigheden af, at det foregår uforstyrret i forhold til det sikkerhedsmæssige, samt at det rent lavpraktisk fungerer ude på valgstederne« siger Mikkel Hedegaard.

KOMBIT overtager dermed ansvaret for valgsystemet efter KMD, som har leveret den administrative it-understøttelse til afvikling af valg i 55 år. Da KMD i 2009 blev solgt til private investorer, blev det besluttet, at KOMBIT skulle overtage ansvaret for en række store løsninger. Valgsystemet er den sidste af disse.

Klar til alle valg

Det nye system er leveret af Netcompany og skal fremover bruges til alle typer af valg i Danmark – både kommunalvalg, regionsrådsvalg, folketingsvalg, europaparlamentsvalg og folkeafstemninger.

Hvis der bliver udskrevet folketingsvalg eller folkeafstemning inden den 1. oktober i år, afvikles valget stadig i KMD’s gamle system. Efter denne dato vil alle valg i Danmark blive gennemført med KOMBITs nye valgsystem, og resultaterne bliver offentliggjort på VALG.dk.

Annonceforbud kan ændre kommunalvalgkampen

Af
Redaktionen
-
0

POLITIK. Når danskerne går til kommunalvalg til efteråret, bliver det med færre muligheder for at nå vælgerne digitalt. Fra oktober indfører både Google og Meta, der står bag Facebook og Instagram, et midlertidigt stop for politiske annoncer, kun få uger før valget.

Annonceforbuddet kan ifølge marketingbureauet Apropos Bureau ændre kommunalvalgkampen og få betydning for de mindre kandidaters synlighed.

Venstre-kandidat i Aalborg Kommune, Maj-Britt Kjær, vurderer, at det især kan mærkes blandt kandidater med små kampagnebudgetter.

»I et kommunalvalg er det ofte de lokale ildsjæle, der skaber engagement med få midler. Når kravene til dokumentation og rapportering stiger, og platformene lukker for annoncer, bliver kampagner både dyrere og mere tidskrævende. Når marketingbureauer skal hyre ekstra compliance-specialister, presses prisen pr. eksponering op. Det øger risikoen for, at kun kandidater med store budgetter kan få en tydelig stemme online,« siger hun.

Marketingekspert Mads Mathiasen, der har erfaring med kampagner til folketingsvalg, EU-parlamentsvalg og kommunalvalg, mener, at ændringerne vil ændre spillereglerne.

»Det bliver ikke muligt bare at smide annoncekroner efter Meta og Google og forvente at nå ud til vælgerne. Politikerne må bruge andre kanaler og være langt skarpere på, hvordan de bliver fundet og forstået, også af AI-værktøjer som ChatGPT,« siger han.

Ifølge Mads Mathiasen vil traditionelle tiltag som flyer-omdeling, pressearbejde i tv og lokalaviser samt events og debatmøder fortsat være relevante, men han forventer også, at teknologisk udvikling får større betydning.

»Jeg forventer, at flere borgere vil bruge AI til at få svar på politiske spørgsmål op til kommunalvalget. Mange vil formentlig spørge ChatGPT, hvem de skal stemme på, eller søge mere viden om mærkesager efter en valgtest,« forklarer han.

Han anbefaler, at kandidaterne sikrer, at deres hjemmesider besvarer de vigtigste spørgsmål om deres politik og mærkesager.

»Det er ikke raketvidenskab, men AI, søgemaskiner og journalister har brug for viden og svar, som du som politiker skal sørge for, at de let kan finde på din hjemmeside,« siger han.

Maj-Britt Kjær peger på, at vælgerne også selv kan bidrage til en bred debat.

»Hvis vi vil sikre en mangfoldig og demokratisk debat på sociale medier, kan vi ikke læne os tilbage og lade andre styre samtalen. Like, del og kommenter de politiske opslag, der taler til dig, også når ingen betaler for det. Det er folkets stemmer, ikke annoncebudgetterne, der skal forme vores fælles fremtid,« siger hun.

Skolebørnene vender tilbage – Rådet for Sikker Trafik vil have dem ud af bilerne

Af
Thea Dyhrberg
-
0

TRAFIK. Skoleklokkerne ringer snart ind igen, og det betyder også mere aktivitet på vejene omkring landets skoler. I takt med at tusindvis af børn bevæger sig ud i trafikken på vej til og fra skole, sætter Rådet for Sikker Trafik og 94 danske kommuner fokus på børns trafiksikkerhed med kampagnen »Børn på vej«.

Men det handler ikke kun om, at bilister skal sænke farten og tage hensyn. Rådet for Sikker Trafik opfordrer nu landets forældre til at få børnene ud af bilerne og lære dem at begå sig i trafikken, her til fods, i bus eller på cykel.

En landsdækkende undersøgelse blandt over 2.000 forældre til skolebørn viser, at 65 procent af børnene har under to kilometer til skole. Det er en afstand, de fleste børn over seks år godt kan klare til fods eller på cykel, vurderer rådet. Alligevel bliver mange kørt, og især i vinterhalvåret fylder bilerne op foran skolerne.

»Der kan være mange gode grunde til, at så mange vælger at køre deres børn i bil til skole. Men vi opfordrer til, at man prioriterer at gå eller cykle til skolen med sine børn, hvis det er muligt, da det er vigtig trafiktræning af børnene. Man lærer ikke at begå sig i trafikken ved at sidde på bagsædet af en bil og kigge ud ad bilruden« siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.

I undersøgelsen fremgår det, at om sommeren tager 37 procent af børnene cyklen til skole, 27 procent bliver kørt, og 19 procent går. Når vinteren sætter ind, ændrer billedet sig. Her bliver 39 procent kørt i bil, mens 23 procent cykler og 20 procent går. 

Ifølge Rådet for Sikker Trafik kan det være en god idé at tage busturen sammen med barnet inden skolestart og tale om, hvad man skal være opmærksom på, for eksempel når man står af. I Fredericia er der nu gratis bybusser, hvilket skal give skoleeleverne nem adgang til at komme rundt i byen. Foto: Rådet for Sikker Trafik

Ifølge Rådet for Sikker Trafik er der flere årsager til, at forældre vælger bilen. En af dem er utryghed i trafikken omkring skolerne, hvor mange oplever trængsel og kaotiske forhold i morgentimerne. Samtidig peger rådet på, at netop det valg kan forstærke problemet, da flere biler skaber endnu mere trafik og dermed øger presset på både børn og voksne i trafikken.

Rådet opfordrer derfor forældre til at overveje, om det er muligt at lade bilen stå eller i det mindste parkere et stykke fra skolen og gå det sidste stykke med barnet. På den måde kan gåturen også bruges til at træne barnets færden i trafikken. Det kan være i form af at øve, hvordan man krydser vejen sikkert, er opmærksom på cyklister og aflæser signaler i trafikken.

»Man skal have praktisk erfaring for at lære nye ting – det gælder også i trafikken. Trafiktræning gavner børnene her og nu, da motionen er en god start på dagen, og samtidig bliver de mere sikre trafikanter, der kan stå på egne ben på sigt – til gavn for børnene og deres forældre« siger Jakob Bøving Arendt.

Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at man går ned i øjenhøjde med barnet og taler om, hvad der sker i trafikken – for eksempel hvad man skal se efter, når man skal krydse vejen. Foto: Rådet for Sikker Trafik

Forældre, der gerne vil støtte deres børn i at blive trygge i trafikken, kan finde en række konkrete redskaber og øvelser på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside. Her ligger blandt andet vejledninger til at træne skolevejen til fods, på cykel eller med offentlig transport.

Også skoler og kommuner arbejder med trafiksikkerheden omkring skolevejene. Det kan være gennem etablering af sikre overgangssteder, særlige zoner med lavere hastighed, oplysningskampagner og forbedret infrastruktur. Ifølge Rådet for Sikker Trafik kræver det et fælles ansvar, hvis skolevejene skal være trygge og overskuelige for børnene.

»Hvis vi skal gøre skolevejene mere trygge, kræver det, at vi alle hjælper til. Bilister skal være opmærksomme og sænke farten, kommunerne skal sikre gode forhold – men vigtigst af alt skal forældre give børnene den nødvendige træning og tryghed i trafikken« lyder det fra rådet.

Det skal fortsat være gratis at gå til lægen

Af
Pernelle Jensen
-
0

I en avisartikel fortæller en læge fra Esbjerg, om hans nye koncept – ikke-tilmeldte patienter kan booke en tid i hans klinik mod betaling. Det kan de gøre i dagtid på tider, som ligger mellem hans andre patienter. 

Jeg synes, det er et meget uheldigt skråplan, at man kan betale for at komme til læge og det strider mod det fundament, som vores sundhedsvæsen bygger på og som vi er så stolte af i Danmark. Vores sundhedsvæsen er gratis og lige for alle. Man skal ikke kunne springe køen over ved at betale. Vi bruger meget tid politisk på at lave indsatser, som afhjælper ulighed i sundhed og det her koncept øger uligheden. 

Jeg frygter et system ligesom i USA, hvor det kun er dem med sundhedsforsikring eller penge, som kan få lægehjælp. Den vej skal vores sundhedsvæsen ikke bevæge sig. 

Hvis man har akut brug for lægehjælp og er langt fra en ens egen læge, så kan man i dag få hjælp hos en hvilken som helst anden læge uden betaling – også udenfor den region, som man bor i. Jeg kan derfor ikke se nødvendigheden af dette koncept for patienterne.

Det startede hos en læge i Esbjerg og er nu på vej i Vejle også. Jeg satte det derfor – allerede i marts måned – på dagsorden i vores samarbejdsudvalg for almen praksis, hvor vi mødes og har dialog med de praktiserende læger. Vi er ikke enige om, hvorvidt det strider mod overenskomsten eller ej, men vi er enige om at sende den videre til Landssamarbejdsudvalget for deres vurdering. Deres næste møde er i september, så jeg håber, at de er enige med mig i, at denne slags kreative forretningsmodeller ikke bør være mulige i Danmark. 

Hvis de ikke er enige i det, så har jeg to muligheder 1) Overbevise Danske Regioner om, at de skal tage det med næste gang de forhandler overenskomst med lægerne og/eller 2) Overbevise vores landspolitikere om, at de skal lovgive omkring det. Jeg har tænkt mig at forfølge begge muligheder, fordi det handler ikke om lægen i Esbjerg eller Vejle, men om hvad det er for et sundhedsvæsen, vi vil have i vores land. Jeg vil have et, hvor der er lige adgang for alle! 

Udsatte patienter skifter oftere læge – det koster på sundheden, advarer eksperter

Af
Thea Dyhrberg
-
0

SUNDHED. Patienter med lav indkomst, kort uddannelse, arbejdsløshed eller anden etnisk baggrund oplever flere brud i kontakten til deres praktiserende læge end resten af befolkningen. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Center for Sundhedsøkonomi og Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet (SDU).

Undersøgelsen er baseret på registerdata fra mere end 4,5 millioner danskere og peger også på, at patienter med kroniske sygdomme samt borgere bosat i Region Hovedstaden og Region Sjælland særligt ofte skifter læge.

Ifølge forskerne bag studiet kan de hyppige lægeskift føre til, at vigtig viden og gode relationer mellem patient og læge går tabt. Dette kan igen få betydning for kvaliteten og effektiviteten af patienternes behandling.

»Når patienter gentagne gange skifter lægepraksis, er det sandsynligt, at man ikke bare mister kontinuitet, men også vigtig viden, relation og ansvarlighed i behandlingen. Det øger risikoen for fejl og gør sundhedsvæsenet mindre effektivt,« fortæller lektor og sundhedsøkonom Troels Kristensen fra SDU.

Undersøgelsen viser også regionale forskelle. Patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland har ifølge forskerne flere lægeskift end borgere i resten af landet. Troels Kristensen forklarer, at dette muligvis hænger sammen med forskelle i, hvordan almen praksis er organiseret i regionerne.

»Vi finder, at patienter i Region Hovedstaden og Sjælland har højere risiko for diskontinuitet – også selvom vi justerer for sociale og sundhedsmæssige forskelle. Det tyder på, at organiseringen af almen praksis kan spille en rolle,« siger Troels Kristensen.

Undersøgelsen afslører også, at patienter med kroniske sygdomme overraskende ofte oplever mange skift i lægepraksis. Forskerne havde ellers forventet, at netop disse patienter ville have en mere stabil relation til deres læger.

»Vi havde forventet, at patienter med kronisk sygdom ville have en mere stabil tilknytning til deres praksis. I stedet ser vi, at netop disse patienter har en uventet høj risiko for diskontinuitet – og det kan give anledning til bekymring og behov for yderligere undersøgelser,« siger Troels Kristensen.

Til gengæld fremhæver forskerne, at borgere i såkaldte mellemkommuner – områder, der hverken er helt landlige eller klart urbane – oplever færrest lægeskift. De peger på, at erfaringerne fra disse kommuner med fordel kan bruges til inspiration andre steder i landet.

Praktiserende læge og medforfatter til undersøgelsen, Peder Ahnfeldt-Mollerup, understreger, at stabiliteten i lægekontakten kan have stor betydning for patienternes behandling.

»Kontinuitet er ikke bare et spørgsmål om tryghed for patienten – det er afgørende for både kvalitet og effektivitet i behandlingen. Når de samme grupper igen og igen er overrepræsenterede blandt dem med hyppige skift, afslører det et strukturelt problem,« siger han.

Studiet er publiceret i British Journal of General Practice og finansieret af Syddansk Universitet, Fonden for Almen Praksis og Danske Regioner. Forskerne opfordrer politikere og sundhedsadministratorer til at anvende resultaterne i arbejdet med at sikre mere stabile patientforløb, især for sårbare patientgrupper.

Kommuner under angreb – firewalls vigtigere end beskyttelsesrum

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Det er ikke bomber og granater, men digitale nålestik, der lige nu sætter danske kommuner under konstant pres. Mens verdens øjne fortsat hviler på uhyggelige billeder fra Ukraine og krigens brutale realiteter, udspiller en helt anden type krig sig hver eneste dag bag computerskærme i landets kommunale kontorer. Det handler om cyberangreb, og truslen er både alvorlig, kompleks og aktuel, lyder det fra Johannes Lundsfryd, borgmester i Middelfart Kommune.

Kommunerne står ifølge ham midt i en digital frontlinje, hvor de dagligt skal afværge angreb mod de systemer, som holder det moderne samfund kørende. Selvom det ikke er raketter, der truer landet, er risikoen mindst lige så konkret.

Johannes Lundsfryd. Foto: AVISEN

»Hvis jeg skal give et klart billede af alvoren, så har KL lavet en undersøgelse blandt de danske kommuner, og den viser faktisk, at mere end halvdelen af landets kommuner bliver angrebet mere end 1000 gange hver eneste dag. Det er altså rigtig mange angreb,« siger Johannes Lundsfryd, borgmester i Middelfart Kommune.

Kommunernes sårbarhed er massiv. Middelfart Kommune mærker det også tydeligt. Daglige forsøg på indtrængen er blevet en del af hverdagen, og selvom truslen ikke nødvendigvis giver anledning til panik blandt borgerne, kræver den stor opmærksomhed.

»Vi har et sikkerhedsteam og dygtige IT-folk, der kæmper en løbende kamp for at holde uønskede gæster ude. Det er en kæmpe opgave. Vi har samtidig en tjenesteaftale med regeringen om, at der skal etableres stærkere nationale cybercentre, så vi yderligere ruster os mod truslerne. For hvis nogen først kommer indenfor, kan de få adgang til store mængder information. Og det betyder jo, at vi må lukke systemerne ned. Det går direkte ud over mange mennesker,« siger Lundsfryd med tydelig alvor i stemmen.

Netop det usynlige aspekt af truslen gør, at den politiske opmærksomhed hurtigt kan flytte sig mod mere håndgribelige, klassiske trusler. I en tid, hvor Europa igen har fået krig tættere på, giver et ord som beskyttelsesrum pludselig mening for borgerne, mener borgmesteren.

»Jeg tror simpelthen, det er nemmere at forholde sig til et beskyttelsesrum, fordi vi alle har set film og reportager fra Ukraine. Vi forstår det, og vi kan se det for os. Men cyberangreb og firewalls er sværere at visualisere. Det gør det vanskeligt at mobilisere samme politiske og folkelige fokus på den digitale sikkerhed,« forklarer Johannes Lundsfryd.

Men netop derfor skal kommunerne råbe højt. Ifølge borgmesteren bør cybersikkerhed ligge helt i toppen af prioriteringslisten, ikke kun fordi kommunale opgaver er dybt afhængige af digitale løsninger, men også fordi angrebene hele tiden bliver mere sofistikerede.

»Vi bruger millioner af kroner alene i Middelfart Kommune på at opgradere vores IT-sikkerhed. Der bliver etableret fire-fem nationale sikkerhedscentre her i den kommende tid. Vi skal hele tiden være et skridt foran, for angrebene udvikler sig konstant. Hvis ikke vi opruster digitalt, risikerer vi at tabe kampen mod de usynlige fjender,« understreger han.

Men hvad er formålet med alle disse digitale angreb? Ifølge Johannes Lundsfryd handler det langt mindre om territoriale gevinster end om at så tvivl, splittelse og usikkerhed i befolkningen. Truslen er derfor både kompleks og psykologisk.

»Vi er ikke i krig, men vi er heller ikke i fred. Vi befinder os et sted midt imellem, i en slags hybrid konflikt, hvor målet ikke er at erobre dansk territorium, men at skabe utryghed i samfundet. For nylig blev Køge Vandværk angrebet, og det fik borgerne til at frygte for kvaliteten af deres drikkevand. Netop den slags angreb skaber usikkerhed, og det er dét, vores modstandere ønsker,« siger Johannes Lundsfryd.

Han peger samtidig på, at trusselsbilledet er blevet langt mere komplekst. Trusler kommer ikke kun fra traditionelle fjender, men fra flere retninger, og det kræver nye strategier.

»Trusselsbilledet i dag er det alvorligste siden Anden Verdenskrig. Vi ser trusler komme fra cyberangreb, virus, naturkatastrofer og klimaforandringer. Sidste år oplevede vi stormflod, nu ser vi skybrud og naturbrande. Truslerne er komplekse, og de kræver, at vi også tænker sikkerhed på en helt ny måde,« siger Lundsfryd, der håber, at borgerne i højere grad bliver involveret i forståelsen af den digitale sikkerhed.

»Vi skal tale åbent om det. Vi skal forklare, hvad truslerne indebærer, og hvordan vi håndterer dem. Kun sådan bliver borgerne trygge. De behøver ikke at kende til hvert eneste angreb, men de skal vide, at kommunerne faktisk håndterer dem effektivt hver eneste dag.«

Netop her ligger nøglen til trygheden. Kommunerne skal ikke nødvendigvis informere om hver eneste episode, men borgmesteren mener, at den bedste kommunikation ligger i handling og troværdighed.

»Vi har masser af angreb hver eneste dag. Det vigtigste er, at borgerne ved, at vi kan håndtere dem. Handling skaber tryghed, ikke en overflod af information om hver eneste trussel,« lyder det afsluttende fra Johannes Lundsfryd.

I sidste ende handler det måske mest om at forstå, at den største fare ikke altid kommer fra bomber og granater, men at den usynlige krig kræver mindst lige så stor opmærksomhed. Cyberforsvar handler i dag mere om tillid end om teknik, og det er en tillid, kommunerne dagligt arbejder hårdt for at bevare.

Våde juli-dage sender skadeanmeldelser i vejret

Af
Thea Dyhrberg
-
0

VEJRET. Regn, skybrud og oversvømmelser. Juli måned har været en ualmindelig våd affære, og hos GF Forsikring har sommerens heftige regnvejr også sat sine spor.

Forsikringsselskabet har modtaget over dobbelt så mange skadeanmeldelser på grund af regnvejret sammenlignet med samme måned sidste år. Skadestallet er nået op på 1013, hvilket er mere end en fordobling fra sidste års 502 skader.

»Juli har været en heftig regnmåned, hvor vi har haft markant flere skader end året før. Skaderne er spredt over hele landet, men særligt i bæltet fra Sydvestjylland over Fyn og øerne til Syd- og Vestsjælland har vi oplevet rigtig mange skader her i juli,« siger skadechef hos GF Forsikring, Christian Stubkjær.

Det massive regnvejr har især ramt villa- og sommerhusområder, hvor overfladevand flere steder har oversvømmet haver, kældre og veje.

Der er dog også godt nyt i al regnvejret. De skader, som GF Forsikring har modtaget, har været mindre voldsomme end tidligere. Ifølge skadechefen skyldes det især, at danskerne er blevet bedre til at håndtere vandmasserne og begrænse skaderne i tide.

»Mange af skaderne skyldes de store regnmængder, hvor vandet ikke har kunnet finde vej væk fra bygningen. Her har vores medlemmer været rigtig gode til at begrænse skaderne i at udvikle sig,« siger Christian Stubkjær.

Han tør dog endnu ikke gætte på, om sommeren 2025 vil ende med at slå tidligere rekorder:

»Traditionelt er august også en regnfuld måned, så vi ser tiden an. Men vi kan konstatere, at danskerne i den grad er blevet vant til vandet,« slutter han.

Millionpulje skal få danskerne til at dele elbiler

Af
Thea Dyhrberg
-
0

TRAFIK. Drømmen om at dele bil med naboen eller kollegerne bliver nu lettere for endnu flere danskere. Vejdirektoratet åbner nemlig igen for ansøgninger til den populære el-delebilpulje, der skal fremme grøn mobilitet og gøre det nemmere at dele elbiler over hele landet.

Hele 46,1 millioner kroner er klar i puljen, og der kan ansøges fra fredag den 1. august kl. 10.00.

Pengene fra el-delebilpuljen kan søges af både virksomheder, foreninger og partnerskaber mellem disse, som har ideer til at fremme el-delebiler. Det kan eksempelvis være nye ladestandere, særlige parkeringspladser, oprettelse af nye delebilsordninger eller udvikling af innovative digitale platforme.

De seneste to år har puljen støttet projekter forskellige steder i Danmark, og i år er der således mulighed for igen at få del i midlerne.

»El-delebiler kan være en løsning for familier, der kun har brug for bil indimellem, og som helst vil undgå at eje en selv – eller for familier, der allerede har én bil, men gerne vil slippe for at købe nummer to eller tre. Det gælder både i byerne og i mindre lokalsamfund. Derfor håber vi igen i år at få ansøgninger fra hele landet,« siger Mette Fynbo, afdelingsleder i Vejdirektoratet.

Puljen er en del af Infrastrukturplan 2035, hvor et af målene er at øge de grønne transportmuligheder i Danmark. Tidligere ansøgningsrunder i 2023 og 2024 viste stor interesse for ordningen, og derfor gennemføres endnu en ansøgningsrunde.

For at komme i betragtning skal projekterne være alment tilgængelige og vurderes at have et potentiale for at gøre en forskel lokalt. Med høje benzinpriser og øget fokus på klimavenlige transportformer ventes interessen igen at være betydelig.

Ansøgningsrunden åbner fredag den 1. august kl. 10.00 og lukker tirsdag den 30. september kl. 15.00.

Efter gårsdagens byger – nu kan der opstå flere langsomme byger over Østjylland

Af
Thea Dyhrberg
-
0

VEJRET. Danskerne har efterhånden vænnet sig til at have paraplyerne inden for rækkevidde. I går meldte DMI om risiko for skybrud, og selv om Fredericia slap forholdsvis let med nogle få regnbyger og enkelte tordenskrald, er der igen i dag risiko for regnbyger flere steder i Trekantområdet.

Det skyldes ifølge DMI, at et lavtryk ligger næsten stille over landet, og at luften samtidig er både fugtig og ustabil. Bygerne bevæger sig langsomt på grund af de rolige vindforhold, og derfor er der risiko for »kraftige regnskyl« med mellem 15 og 30 millimeter på under en halv time. DMI’s definition af skybrud er, at der skal falde mindst 15 millimeter regn på 30 minutter.

I dag har DMI udsendt varsel om lokale skybrud for Østjylland og Sjælland, som gælder frem til i aften. Samtidig advares der om risiko for lokale skybrud flere steder i landet, undtagen Bornholm og Sydvestjylland, også frem til i aften.

Over Nordsøen og senere også i Vest- og Sydvestjylland vil regnen blive mere vedvarende hen mod aftenen og natten. Her risikerer man lokalt op mod 30 millimeter regn på mellem 12 og 16 timer. DMI definerer kraftig regn som mere end 30 millimeter på under et døgn.

»Fra i aften og frem til søndag formiddag er der udsendt risiko for kraftig regn over Vest- og Sydvestjylland,« skriver vagthavende meteorolog hos DMI, Thor Hartz.

Han understreger, at byger og skybrud ofte rammer meget lokalt, så nedbørsmængderne kan variere markant selv inden for korte afstande.

Ifølge DMI vil der efter søndag formiddag fortsat være perioder med regn – især i den sydlige del af Danmark – men med lavere intensitet.

Her kan du læse DMI’s seneste prognose.

1...343536...94Side 35 af 94