5 C
Copenhagen
onsdag 5. februar 2025

Region Syddanmark fortsætter indsatsen for at få flere på cyklen

0

Region Syddanmark vil fortsat arbejde for at få flere til at vælge cyklen frem for bilen. Det står klart efter regionsrådets møde den 27. januar, hvor det blev besluttet at fortsætte i det tværkommunale netværk Cykelalliance Syd. Samtidig bevilgede regionsrådet 100.000 kroner til det videre arbejde.

Cykelalliance Syd blev etableret i 2022 og samler de 12 sydjyske kommuner og regionen i et fælles arbejde for at fremme cyklisme. Netværket har blandt andet stået bag kampagnen Cykl Nu Bare, som i 2024 med et glimt i øjet skulle sætte fokus på de mange undskyldninger, folk bruger for at fravælge cyklen.

Udvalgsformand for Regional Udvikling, Michael Nielsen (K), fremhæver vigtigheden af indsatsen:

– Når syddanskerne hopper på cyklen, gør de ikke bare noget godt for dem selv, men også for klimaet, folkesundheden og trængslen på vejene. Fakta viser desværre, at flere og flere syddanskere vælger at lade cyklen blive i skuret. Vi kører mere i bil og mindre på cykel. Derfor er der al mulig grund til, at vi sammen med de sydjyske kommuner styrker samarbejdet om at få flere borgere til at vælge cyklen. Vores oplevelse er, at Cykelalliance Syd giver værdi for cykelfremmearbejdet i Sydjylland.

Sammenhængende cykelruter i fokus

Et af de kommende initiativer i samarbejdet er et visionskort, der skal skabe et net af sammenhængende cykelruter på tværs af de sydjyske kommuner. Kortet skal være fundamentet for fremtidig cykelinfrastruktur og en fælles retning for arbejdet med at forbedre forholdene for cyklister i regionen.

Tal fra regionen viser, at knap halvdelen af syddanskerne har under 10 kilometer til arbejde, og at 38 procent af alle bilture i regionen er under 5 kilometer. Det er et potentiale, der kan udnyttes bedre, mener Michael Nielsen.

– For rigtig mange syddanskere er turen til arbejde relativ kort. Derfor er der et stort potentiale for at lade bilen stå og i stedet vælge cyklen eller el-cyklen. Når man ser på alle fordelene ved at tage cyklen, tænker jeg, at det kunne være et oplagt valg for mange.

Cykling som en del af klimadagsordenen

Regionale samarbejder om cykelfremme findes flere steder i landet og spiller en større rolle i arbejdet for en mere klimavenlig transport. Ifølge Michael Nielsen er det derfor afgørende, at regionerne fortsat kan tage del i mobilitetsplanlægningen.

– Lige nu forhandles der om regionernes fremtidige rolle på mobilitetsområdet. Det er vigtigt at disse forhandlinger lander sådan, så at tæppet ikke hives væk under de mange gode regionale initiativer, der er sat i værk for at få flere op på cyklen.

En vigtig investering i de mindste liv

0

Vi skal passe godt på de allermindste og derfor har Odense Universitetshospital fået 4 millioner til de allermindste og mest sårbare patienter – de meget for tidligt fødte babyer.

I dag kan læger og sygeplejersker redde liv helt ned til uge 23 i graviditeten og hos babyer, der kun vejer 400 gram. Det kræver en højt specialiseret indsats, og med de ekstra midler kan vi nu udvide antallet af intensive pladser og ansætte en speciallæge mere. Det betyder, at der fremover vil være fem intensive pladser og to semi-intensive pladser. På de intensive pladser er der en sygeplejerske til stede hos barnet døgnet rundt – en afgørende faktor for at give disse børn den bedste start på livet.

At støtte de mest sårbare børn og deres familier er vigtigt for mig. Det er derfor en vigtig investering, som jeg er stolt af, at vi har prioriteret i Regionens Sundhedsudvalg. 

Pernelle Jensen 

Formand for Udvalget for det nære Sundhedsvæsen

Medlem af Sundhedsudvalget 

Region Syddanmark 

Den komiske medieideologi

0

Vi lever i en tidsalder, hvor der aldrig nogensinde har været bedre muligheder for at få informationer, eller blive hørt. Aldrig. Derfor er det paradoksalt, at vi samtidig har en politisk klasse og et net af gammelmedier, der stædigt påstår, at der findes eller er risiko for “nyhedsørkener”.

Via smartphone revolutionen åbnede der sig i verden af straks-kommunikation. Via streaming revolutionen eksploderede antallet af tv- og filmtilbud til vanvittige højder. På sekunder kan informationer søges og skaffes. Og netop i disse år slår kunstig intelligens igennem, som måske den mest omfattende teknologiforandring siden flyvemaskinen. At høre vores Kulturminister synge sangen om de informationshungrende danskere, der skal bruge JFMs oldnordiske platforme, er som at høre komiske Ali fortælle at Bagdad er uindtagelig, mens eksplosionerne overdøver ham. Nej, det er en helt anden virkelighed, der er skabt af især JFM, der desperat forsøger at få endnu flere penge ud af de danske skatteborgere, som de efterfølgende kan investere i værdipapirer eller udbetale som overskud til ejerkredsen.

En ting er dog, indtil videre, sikkert. Og det er, at man ikke kan tvinge folk til at se hverken det ene eller andet. Der er, endnu, frihed til at vælge selv, uanset hvor mange milliarder den politiske klasse har skovlet ud til gammelmedierne. Men også denne ret ønsker gammelmedierne at afskaffe. De vil tilbage til fortiden. En tid, hvor de afgjorde “hvem der fik taletid”. Som børn skal vi alle sammen belæres om livets rette gang på jord, hvor sandhedsapostle skal prædike en stor sandhed for os alle. Den skal vi tage til os, acceptere og støtte op om. På trods af at undersøgelser gang på gang viser, at mediernes troværdighed hos læsere og seere er særdeles lav.

Dette er et problem, siges der. Men fremfor at se indad og overveje om det er mediernes metode, der er problemet, så retter man interessen mod befolkningen: De er børn, og de ved ikke bedre selv. Tendensen ses også i politik, spredt ud over det meste af Europa, hvor politikerne frygter deres egne vælgere. De leder efter begrundelser for utilfredshed, forandringer i vælgeropbakningen, dannelsen af nye partier, afstandtagen til deres politiske ideologier, manglende opbakning til partipolitik og politiske bevægelser. Og de leder alle andre steder end hos dem selv.

Valgresultater skal tolkes som hemmelige operationer fra fjendtlige nationer. Eller som resultatet af udbredelsen af “falske nyheder” på sociale medier. Eller som sådan bare de sociale medier, som politikerne ellers selv bruger flittigt. Hvis påstanden er korrekt om denne indflydelse man jævnt påstår findes, så kommer her et meget centralt spørgsmål:

Hvilke historier, hvilke kampagner skulle der være tale om?

Beep. Sagen er den, at hele påstanden er skabt af de gamle medier, der har fået fjernet deres levegrundlag på grund af “de amerikanske techgiganter”, der har skovlet opmærksomheden til sig og væk fra de gamle medier. Det er slut med annonceindtægter og stor indflydelse. I er fortid. Farvel og tak.

Men ud af asken kan der vokse sig et nyt mediebillede. Det er allerede sket i USA. Det kommer til at ske i Europa. Uafhængige journalister og nye medier, der skaber indhold og tjener penge via den nye teknologi, men også fagpersoner, der direkte og uden kaffefilter formidler til offentligheden og deres fag. Det er en gave til os alle, der kun har kunnet lade sig gøre på grund af den teknologiske udvikling. Samtidig er der kommet direkte engagement med kreatørerne, der kan respondere og debatere. Vi har aldrig set så store meningsudvekslinger, og man har aldrig kunne komme tættere på fakta, end i vores tid.

Pak nu jeres pladdeballenyheder sammen og kom med ombord. Der er plads til jer. I har alt for længe forsvaret fortidens erobringer, men murerne er faldet. AI vil fyre rigtig mange af jer, uanset hvor mange penge Christiansborg sender afsted til Titanic. Gør som jeres kollegaer rundt omkring i verden og bliv en del af den moderne udvikling. Husk på, at der ikke findes nogen form for absolut upåvirket formidling. Drop at være selvopblæste og selvretfærdige; det er derfor, folk ikke gider jer. De kan se en anden virkelighed, alle andre steder.

I stedet for at bekrige “de sociale medier” og “de amerikanske techgiganter”, bør både gamle medier og nye medier forene sig om at skabe grundlæggende vidensdeling, positive og indsigtsfulde historier, binde bånd mellem alle led i kæden og fremfor alt stræbe efter ærlighed. Det er sært, at vi rent videnskabeligt skal til at betegne de gamle mediers holdning til den moderne informationsteknologi som en ideologi. Men det er desværre sådan, det er endt. At det samtidig er en komisk ideologi, er reelt tragisk. Ideologien bygger på den opfattelse, at der findes “sande” og “falske” medier eller kilder. At der er “rigtige” og “forkerte” interviewere. At der findes “sunde” og “fornuftige” platforme. Og netop på grund af sådanne antagelser, er der tale om en ideologi, særligt fordi den fremmes via kraftig agitation og bias, der ofte er blottet for selvkritik. Samtidig har ideologien en næsten religiøs karakter; du skal tro det for at forstå det.

Men sådan er rigtig objektivitet ikke skruet sammen. En af de vigtigste principper er netop at være kritisk overfor sig selv. At indtænke sin egen rolle. Men sådan tænker mange medier og journalister ikke: De fifler med overskrifter, kilder og vinkler. Fordi det giver dem selvhævdelse og styrker opfattelsen af egen betydning. Viden er ikke en videnskab. Det er en tilnærmelse. Vi bestræber os på at blive klogere. Vi er ydmyge overfor konklusioner. Punktum.

Siden internettet for alvor fik fart på i begyndelsen af 1990erne, har gamle medier bekæmpet udviklingen. Stod det til dem, havde vi endnu telefonbøger, læste papiraviser og så tv-avis. De gode gamle dage. Man havde også engang pausefisk på tv. Det kunne indføres igen. Man kunne se aftenens program, som nogen havde valgt ud for en. Købe et farvemagasin og med en kuglepen strege under, det man godt ville se. Og så ellers sidde og vente på at det kom. “Nu viser vi..” sagde speakeren. Det havde også noget klasse over sig. Tiden er bare forbi:

Vi vælter os i indhold, og det er stort set uendeligt. Derfor er den komiske ideologi om “de sandfærdige og eneste kilder” en kortvarig vittighed, der ganske vist kan høste point her og nu, måske endda flere tiggerpenge og lidt ekstra grov lovgivning mod konkurrence (hvem sagde kartel), men i den sidste ende kan man ikke lade mennesket smage friheden og så forvente, at det ikke gerne vil beholde det.

Region Syddanmark udpeger tre PFAS-forurenede grunde til oprensning

0

Region Syddanmark har identificeret tre steder i Svendborg, Bramdrupdam og Esbjerg, hvor der skal sættes ind mod PFAS-forurening for at beskytte grundvandet og det omkringliggende vandmiljø. Projekterne bliver finansieret af den nationale PFAS-handleplan, som Folketinget har afsat 400 millioner kroner til.

Forurening tæt på drikkevand og vandløb

PFAS-stoffer er en gruppe af kemikalier, der i årtier er blevet anvendt i industrien og hverdagsprodukter, men som i dag vækker bekymring, da de mistænkes for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Ifølge Region Syddanmark er der fundet høje koncentrationer af PFAS-stoffer i jorden og vandet ved de tre udpegede områder, hvilket har gjort oprensning til en høj prioritet.

–  I Kolding og Svendborg har vi fundet høje indhold af PFAS-stoffer blot få hundrede meter fra drikkevandsboringer, og i Esbjerg spredes PFAS-stoffer til et vandløb. Derfor er det rigtig godt, at der følger penge med den nationale PFAS-plan til regionerne, for med de ekstra penge kan vi hurtigt få stoppet en reel trussel mod drikkevandet og vores vandmiljø, siger Poul Erik Jensen (S), formand for regionens miljøudvalg, i en pressemeddelelse fra Region Syddanmark.

Region Syddanmark får 13 millioner kroner til oprensning

Regionerne har fået 100 millioner kroner fra den nationale PFAS-pulje til oprensning, hvoraf 13 millioner kroner forventes at gå til projekter i Region Syddanmark. Regionsrådet har besluttet at prioritere midlerne til de tre specifikke PFAS-forureninger i Svendborg, Bramdrupdam ved Kolding og Esbjerg. 

I Svendborg er der fundet en kraftig PFAS-forurening ved det tidligere Fingarveri/SWEWI, hvor der også tidligere er konstateret forurening med terpentin og klorerede opløsningsmidler. Området ligger tæt på drikkevandsboringer, og for at begrænse risikoen vil Region Syddanmark etablere et nyt anlæg til fjernelse af PFAS. Derudover vil regionen undersøge andre mulige PFAS-kilder i indvindingsoplandet til byens vandværk. Oprensningen finansieres med 3 millioner kroner.

I Bramdrupdam ved Kolding er der fundet PFAS-stoffer i det terrænnære grundvand nær en tidligere farve- og lakfabrik. Forureningen er registreret 400 meter fra et lokalt vandværk, hvor der i forvejen drives et afværgeanlæg mod forurening med opløsningsmidlet Xylen. For at begrænse PFAS-spredningen vil regionen etablere yderligere rensning og gennemføre en kildeundersøgelse i industriområdet. Projektet er afsat 2,5 millioner kroner.

Området ved Esbjerg Brandskole har siden 1968 været udsat for PFAS-forurening fra brandskum, og stofferne har spredt sig til et nærliggende vandløb. Der er fundet høje koncentrationer af PFAS i jorden, vandløbet og i spildevandet, som i dag ledes til renseanlæg. Region Syddanmark ønsker at afskære forureningskilden for at forhindre, at PFAS når Vadehavet. Regionen vil bruge 1,5 millioner kroner på indledende undersøgelser og et skitseprojekt, mens selve oprensningen kan løbe op i flere millioner.

Sikrer beskyttelse af drikkevand og miljø

Danske Regioner vurderer, at der findes omkring 15.000 PFAS-forurenede grunde i Danmark, og ifølge Region Syddanmark er problemet alvorligt:

– Vi tager PFAS alvorligt og går systematisk til værks. Vi undersøger især de brancher, hvor der oftest er brugt PFAS, så vi på den måde kan få et samlet overblik over, hvor vi skal rense op. Det er vi dog ikke i tvivl om i sagerne fra Svendborg, Bramdrupdam og Esbjerg, og derfor er det der, vi vil sætte ind og forstærke vores indsatser, så vi får beskyttet vores grundvand og drikkevandsressourcer mod PFAS, siger Poul Erik Jensen.

PFAS-forureningen ved de tre udpegede områder er så omfattende, at regionen har vurderet, at en oprensning ikke kan vente.

Siden 2017 har Region Syddanmark undersøgt 550 lokaliteter for PFAS, hvoraf 30 steder er blevet undersøgt nærmere på grund af høje koncentrationer. Regionen har også igangsat særlige undersøgelser af havskum ved Fanø samt en indsats ved børnehaver og offentlige legepladser.

DMI advarer om tæt tåge i nat og i morgen tidlig

0

Der er risiko for tæt tåge fra tirsdag kl. 22:40 til onsdag kl. 08:00, oplyser DMI. Sigtbarheden kan komme under 100 meter, og det kan skabe udfordringer for trafikken i de tidlige morgentimer.

Den milde og fugtige luft, som præger vejrsituationen, giver gode betingelser for tågedannelse. Ifølge DMI er risikoen for tæt tåge størst i de centrale og nordlige dele af landet, men præcis hvor udbredt tågen bliver, er stadig usikkert.

Tåge, regn og rimglatte veje

Tirsdag byder på mildt og mest tørt vejr med lidt eller nogen sol, men skyer vil gradvist tage over, og enkelte steder kan der falde lidt regn.

I nat vil Danmark befinde sig mellem to lavtryk, et over Nordsøen og et andet, der bevæger sig op over Østersøen. Dette vil resultere i mest skyet vejr med regn eller byger i den vestlige del af landet, mens Bornholm kan forvente udbredt regn.

Temperaturen forbliver over frysepunktet, men skulle der opstå huller i skydækket, kan det lokalt føre til rimglatte veje.

Forbered dig på morgentrafikken

Bilister og andre trafikanter opfordres til at være ekstra opmærksomme i nat og i morgen tidlig, hvor sigtbarheden kan være kraftigt reduceret. Tæt tåge kræver lavere hastigheder og ekstra forsigtighed på vejene.

Kilde: DMI og Trafikken.dk

Der er et kæmpe gab mellem ambitioner og virkelighed

0

Direktør for EWII, Lars Bonderup Bjørn, er en af de få danskere, der deltog i det prestigefyldte World Economic Forum i Davos. Her blev verdens ledere, eksperter og beslutningstagere samlet for at diskutere globale emner som klima, energi, digitalisering og sundhed. For Lars Bonderup Bjørn blev oplevelsen både inspirerende og tankevækkende, men også en påmindelse om de store forskelle mellem retorik og handling.

– Man skal være inviteret for at deltage, og det er ikke noget, man kan melde sig til. Opsætningen minder lidt om Folkemødet på Bornholm, men her er det meget mere professionelt. Der er debatter og oplæg, og samtidig en masse uformel snak mellem deltagerne. Bornholm har en folkekarakter i formidlingsformen, mens Davos er langt mere specialiseret. For eksempel i energidebatterne, hvor det kun er folk fra energisektoren, der diskuterer med fælles udgangspunkt, fortæller Lars Bonderup Bjørn.

Han oplevede, hvordan Davos sætter fokus på løsninger, der kan skabe global forandring, men også hvordan store forskelle i synspunkter og prioriteringer præger de diskussioner, der finder sted.

– Der er et stort fokus på, hvordan vi kan bruge teknologi og innovation til at løse verdens problemer – fra global opvarmning til biodiversitet og sundhedsudfordringer. Det er spændende at være en del af samtaler, der peger fremad og giver et globalt perspektiv. Men det er også tydeligt, at ambitionerne nogle gange er langt fra virkeligheden.

Lars Bonderup Bjørn reflekterer særligt over, hvordan kunstig intelligens, klima og energi blev diskuteret, og hvordan disse emner i mange tilfælde mangler sammenhæng med de reelle behov og udfordringer.

– Når man ser på, hvordan kunstig intelligens bruges i dag, så handler det mest om sociale mediers algoritmer, informationssøgning og optimering af processer i kundeservice. I energisektoren arbejder vi konkret med at optimere elnettet og energiforsyningen ved hjælp af kunstig intelligens, men globalt set fylder det stadig ikke meget. Det er små løsninger, der ikke rykker markant endnu. Energisektoren er konservativ i sin tilgang, og kunstig intelligens handler lige nu mest om produktivitetsforbedringer, siger han.

Samtidig bemærkede Lars, hvordan synet på klima varierer markant mellem verdensdele. For mens Europa har et stærkt fokus på grøn omstilling, oplevede han en langt mere pragmatisk og til tider ligegyldig tilgang i andre dele af verden.

– Der er et kæmpe gab mellem Europas og udviklingslandenes syn på klima. Alle vil det gerne, siger de, men forståelsen af, hvordan klima kan indarbejdes, er en diskussion på Venus og Mars. Det var også skræmmende at opleve, hvordan nogle magtfulde aktører var nærmest ligeglade med klimaet, mens andre kæmpede for at sætte det øverst på dagsordenen.

Lars peger også på, hvordan danske medier ofte har et andet fokus end de internationale diskussioner. Han nævner blandt andet brintteknologi og den danske dækning af USA som eksempler på emner, hvor perspektiverne er meget forskellige.

– I Danmark fremstilles brint ofte som den store frelser, men i Davos fyldte det nærmest ingenting. Det siger noget om, hvordan nationale dagsordener kan adskille sig fra det globale perspektiv. Og når det kommer til USA, er danske medier meget optagede af en enkelt præsidentperiode, mens samtalerne i Davos har et langt mere langsigtet fokus. Trump er bare en sten på vejen.

Davos bød også på kontraster, som Lars stadig reflekterer over. De omfattende sikkerhedsforanstaltninger, de få demonstranter og de skarpe forskelle i engagement fra deltagerne gjorde indtryk.

– Der var massiv politiopbud og store sikkerhedsforanstaltninger, selvom der ikke var mange demonstranter. Det var en mærkelig kontrast. Jeg mødte både folk, der var enormt engagerede i klima og biodiversitet, og nogle, der virkede helt ligeglade. Det var en blanding, som var svær at forstå.

Invitationen til Davos kom som en overraskelse for Lars, der spekulerer på, hvorfor netop han blev udvalgt. Han gætter på, at hans holdninger til energipolitik og beslutningen om at udfase biomasse kan have spillet en rolle.

– Jeg ved ikke præcis, hvorfor jeg blev inviteret, men det kan måske skyldes vores beslutning omkring biomasse eller mine holdninger til, hvor verden bør bevæge sig hen. Jeg har nok skilt mig lidt ud fra den gængse danske energipolitik. Men ærligt talt, jeg ved det ikke. Man får ikke en begrundelse.

For Lars Bonderup Bjørn har deltagelsen i Davos været en påmindelse om de globale forskelle, men også om vigtigheden af at finde fælles løsninger.

– Det har været en stor oplevelse, og det har givet mig en masse perspektiver. Det er tydeligt, at vi stadig har en lang vej at gå, men det er også klart, at vi alle har et ansvar for at drive udviklingen fremad – både lokalt og globalt.

Mette Frederiksen skælder og smælder

0

Det ser ikke godt ud Mette Frederiksen (MF) og det lyder endnu værre når du irettesætter dansk erhvervsliv. Jeg er dybt forundret over, at du siger ”Jeg kan ikke begribe, hvis der er et dansk værft, der bidrager til Ruslands krig ind i Europa”. Din handling, dine ord og din situationsfornemmelse ligger meget fjernt fra min opfattelse af statsmandsattitude. 

Jeg spørger stilfærdigt om der er i et dansk værft (Fayard) der bidrager til Ruslands krig?

Er det tilfældet, havde det været passende, at sende irettesættelsen direkte til direktøren for Fayard skibsværftet i Munkebo – Thomas Wilkens Andersen, hvis der da var noget at komme efter.  Sagen drejer sig om, at MF anklager Fayard skibsværftet for at servicere russisk ejede skibe – den såkaldte skyggeflåde –  og dermed ifølge MF, laver landsskadelig virksomhed. Men stop en gang. Hvordan skal en dansk succesfuld virksomhed vide hvilken konstruktion der står bag et givent fortøj. Fayard driver ikke efterretningsvirk og velplacerede tågebanker gør det svært at vide, at der bag ved en tilsyneladende pæn facade, muligvis skjuler sig en russisk ejendom. 

Det rejser spørgsmålet om, hvorfor MF sikkerhedstjenester (FE og PET), der passende kunne orientere dansk erhverv om, hvilke virksomheder, skibe m.m. der er på den sorte liste har fravalgt denne mulighed.  Familien Thomas Wilkens Andersen driver en hæderkronet virksomhed og derfor er det aldeles unfair at hænge ham og Fayard ud for landsskadelig virksomhed. Jeg glæder mig over Fayards engagement og forretningsførelse men jeg er dybt forundret over MF ufine angreb. 

Vejen til semifinalen går gennem skarpt angrebsspil

0

Når Danmark træder på banen til kvartfinalen mod Brasilien, er det med en klar favoritrolle. Alligevel skal de danske spillere være forberedte på en modstander, der bringer både uforudsigelighed og momentum ind i kampen. Brasilien er måske ikke en klassisk håndboldnation, men deres præstationer ved dette VM viser, at de er et hold, der ikke bør undervurderes. Danmark har til gengæld så meget individuel kvalitet, at en semifinaleplads bør være inden for rækkevidde

Danmark har endnu ikke leveret en helstøbt præstation i turneringen, men det har ikke været nødvendigt. Holdets kollektive styrke og den høje individuelle klasse har været nok til at sejre sikkert i de fleste kampe. Selv i storsejren mod Tyskland, hvor forsvaret og Emil Nielsen ikke ramte topniveau, var det danske angreb nærmest ustoppeligt.

Netop det danske angreb kan blive den afgørende faktor mod Brasilien. De sydamerikanske modstandere er kendt for deres aggressive og alternative forsvarsstil, der forsøger at presse modstanderne til angrebsfejl. Det brasilianske forsvar står højt på banen, arbejder på at bryde rytmen og er bakket op af en dygtig keeper i Rangel Luan Da Rosa. Det er et system, der kan frustrere mindre rutinerede hold – spørgsmålet er, om det kan stå imod Danmarks skarphed.

Angrebet bliver nøglen

Med spillere som Mathias Gidsel, Simon Pytlick, Rasmus Lauge og Thomas Arnoldsen har Danmark en bred vifte af boldsikre og kreative bagspillere. De er ikke kun dygtige afsluttere, men også fremragende til at håndtere pressede situationer, hvor bolden skal holdes i bevægelse. Især Gidsel, der allerede har markeret sig som en af verdens bedste på sin position, kan blive afgørende med sin evne til at udfordre et højtstående forsvar.

Brasilien rider på en bølge efter flere flotte resultater i turneringen, men deres stil kan samtidig efterlade huller i defensiven, som Danmarks hurtige spil og smarte kombinationer kan udnytte. En afgørende detalje bliver Danmarks evne til at holde hovedet koldt, når Brasilien går efter at tvinge fejl igennem.

Brasiliens momentum og Rangel Luan Da Rosa

Brasilien har overrasket mange ved dette VM og har vist, at de kan skabe problemer for selv de bedste hold. En af deres store profiler er keeperen Rangel Luan Da Rosa, der har præsteret flere stærke kampe. Hans reaktionsevne og evne til at læse skud kan blive en udfordring for det danske angreb, hvis ikke afslutningerne sidder præcist.

Men selv med en stærk keeper og momentum på deres side bør Brasilien få svært ved at matche Danmarks bredde og dybde. Det danske hold har en velsmurt kontrafase, der kan straffe ethvert fejlpas eller mislykket angreb fra brasilianernes side. Med spillere som Lasse Svan og Emil Jakobsen på fløjene er Danmark også farlige fra kanterne, hvilket giver en ekstra dimension til angrebsspillet.

Forventning om dansk kontrol

Selvom kampen kan starte tæt, er Danmarks individuelle kvalitet for stor til, at Brasilien bør kunne overraske. Træner Nikolaj Jacobsen har tidligere vist, at han er fremragende til at justere taktikken undervejs i kampene, og mod Brasilien vil det være nødvendigt at matche deres intensitet og kaosspil. Hvis Danmark holder disciplinen og undgår at blive fanget i modstanderens tempo, bør de kunne spille sig til en sikker sejr.

En semifinaleplads er inden for rækkevidde, men det kræver fokus og præcision fra første fløjt. Danmark har spillet VM som en maskine, der stadig har et gear mere at finde – og måske er det mod Brasilien, vi begynder at se det for alvor.

Fyns Politi anholder fire personer i forbindelse med sprængstofsag

0

Fyns Politi har i dag anholdt fire personer i alderen 19 til 22 år som led i efterforskningen af et forsøg på sprængning af 4,4 kg sprængstof i en opgang på Nyborgvej i Odense.

Det oplyser politikredsen tirsdag eftermiddag i en pressemeddelse.

To af de anholdte, en 19-årig og en 22-årig, sigtes for medvirken til forsøg på sprængning, mens de øvrige to, en 19-årig og en 21-årig, sigtes for medvirken til besiddelse af sprængstoffet.

Fyns Politi oplyser, at anholdelserne er en del af en større efterforskning, der har stået på siden december 2023, hvor de nu tiltalte forsøgte at sprænge sprængstoffet i en opgang til en bolig på Nyborgvej. Hændelsen fandt sted den 30. december 2023 omkring kl. 03.30, og på dette tidspunkt opholdt sig 25 personer i lejlighederne i opgangen. Hvis sprængningen var lykkedes, ville deres liv have været udsat for alvorlig fare.

De anholdte personer forsøgte at få adgang til opgangen, men det lykkedes dem ikke. I stedet klargjorde de sprængstoffet udenfor opgangen ved at montere det på et kanonslag. Sprængningen mislykkedes dog, da de blev opdaget af en politibil, som ankom til stedet og forstyrrede deres handlinger. De forlod herefter området, forklarer Fyns Politi.

Fyns Politi oplyser, at alle de anholdte har relationer til bandemiljøet i Odense. For at sikre beviser i sagen har politiet foretaget en række ransagninger af adresser i Odense og Esbjerg, i samarbejde med specielle enheder og Syd- og Sønderjyllands Politi.

De to personer i alderen 19 år og 22 år, der sigtes for medvirken til sprængning, vil blive fremstillet i grundlovsforhør i Odense på onsdag den 29. januar 2025, hvor der vil blive begæret varetægtsfængsling. Af hensyn til efterforskningen vil der blive begæret dørlukning under grundlovsforhøret.

Fyns Politi har valgt ikke at kommentere yderligere på sagen af hensyn til den videre efterforskning.

Politiet affyrede varselsskud i Esbjerg efter trusler mod betjente

0

Mandag aften udviklede en politiforretning på Sportsvej i Esbjerg sig dramatisk, da en 54-årig mand truede betjente med et våben. Episoden førte til en større politiindsats, hvor beboerne i ejendommen blev evakueret af hensyn til deres sikkerhed.

Ifølge en pressemeddelelse fra Syd- og Sønderjyllands Politi blev situationen vurderet som potentielt farlig, da patruljen frygtede, at manden var i besiddelse af et ægte skydevåben.

– Politiet tager alle sager med skydevåben alvorligt. Ofte kan politiet i situationen ikke vurdere, om der er tale om en hardball-pistol eller et farligt våben. Derfor tager vi de nødvendige forholdsregler af hensyn til både borgernes og betjentenes sikkerhed, siger politiinspektør Gert Bisgaard.

Da den 54-årige mand rakte ud efter våbnet og ignorerede politiets advarsler, affyrede betjentene et varselsskud. Manden blev derefter anholdt og sigtet for trusler mod politiet. Hændelsen endte uden personskader, og beboerne kunne efterfølgende vende tilbage til deres lejligheder.

Efter nærmere undersøgelser viste det sig, at det våben, manden havde truet med, var en hardball-pistol.

Politiinspektør Gert Bisgaard opfordrer i pressemeddelelsen til forsigtighed i brugen af hardball-våben eller attrapper:

– Det vil være meget tragisk, hvis politiet bliver tvunget til at anvende vores våben, og nogen kommer til skade – og det bagefter viser sig, at der var tale om et ufarligt våben.

Den 54-årige mand bliver ikke fremstillet i grundlovsforhør, men er fortsat sigtet for trusler mod politiet.

Som en del af efterspillet vil politiet i dag aflægge tryghedsbesøg hos beboerne i den evakuerede ejendom.