16.8 C
Copenhagen
onsdag 17. september 2025

Det skal fortsat være gratis at gå til lægen

0

I en avisartikel fortæller en læge fra Esbjerg, om hans nye koncept – ikke-tilmeldte patienter kan booke en tid i hans klinik mod betaling. Det kan de gøre i dagtid på tider, som ligger mellem hans andre patienter. 

Jeg synes, det er et meget uheldigt skråplan, at man kan betale for at komme til læge og det strider mod det fundament, som vores sundhedsvæsen bygger på og som vi er så stolte af i Danmark. Vores sundhedsvæsen er gratis og lige for alle. Man skal ikke kunne springe køen over ved at betale. Vi bruger meget tid politisk på at lave indsatser, som afhjælper ulighed i sundhed og det her koncept øger uligheden. 

Jeg frygter et system ligesom i USA, hvor det kun er dem med sundhedsforsikring eller penge, som kan få lægehjælp. Den vej skal vores sundhedsvæsen ikke bevæge sig. 

Hvis man har akut brug for lægehjælp og er langt fra en ens egen læge, så kan man i dag få hjælp hos en hvilken som helst anden læge uden betaling – også udenfor den region, som man bor i. Jeg kan derfor ikke se nødvendigheden af dette koncept for patienterne.

Det startede hos en læge i Esbjerg og er nu på vej i Vejle også. Jeg satte det derfor – allerede i marts måned – på dagsorden i vores samarbejdsudvalg for almen praksis, hvor vi mødes og har dialog med de praktiserende læger. Vi er ikke enige om, hvorvidt det strider mod overenskomsten eller ej, men vi er enige om at sende den videre til Landssamarbejdsudvalget for deres vurdering. Deres næste møde er i september, så jeg håber, at de er enige med mig i, at denne slags kreative forretningsmodeller ikke bør være mulige i Danmark. 

Hvis de ikke er enige i det, så har jeg to muligheder 1) Overbevise Danske Regioner om, at de skal tage det med næste gang de forhandler overenskomst med lægerne og/eller 2) Overbevise vores landspolitikere om, at de skal lovgive omkring det. Jeg har tænkt mig at forfølge begge muligheder, fordi det handler ikke om lægen i Esbjerg eller Vejle, men om hvad det er for et sundhedsvæsen, vi vil have i vores land. Jeg vil have et, hvor der er lige adgang for alle! 

Udsatte patienter skifter oftere læge – det koster på sundheden, advarer eksperter

0

SUNDHED. Patienter med lav indkomst, kort uddannelse, arbejdsløshed eller anden etnisk baggrund oplever flere brud i kontakten til deres praktiserende læge end resten af befolkningen. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Center for Sundhedsøkonomi og Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet (SDU).

Undersøgelsen er baseret på registerdata fra mere end 4,5 millioner danskere og peger også på, at patienter med kroniske sygdomme samt borgere bosat i Region Hovedstaden og Region Sjælland særligt ofte skifter læge.

Ifølge forskerne bag studiet kan de hyppige lægeskift føre til, at vigtig viden og gode relationer mellem patient og læge går tabt. Dette kan igen få betydning for kvaliteten og effektiviteten af patienternes behandling.

»Når patienter gentagne gange skifter lægepraksis, er det sandsynligt, at man ikke bare mister kontinuitet, men også vigtig viden, relation og ansvarlighed i behandlingen. Det øger risikoen for fejl og gør sundhedsvæsenet mindre effektivt,« fortæller lektor og sundhedsøkonom Troels Kristensen fra SDU.

Undersøgelsen viser også regionale forskelle. Patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland har ifølge forskerne flere lægeskift end borgere i resten af landet. Troels Kristensen forklarer, at dette muligvis hænger sammen med forskelle i, hvordan almen praksis er organiseret i regionerne.

»Vi finder, at patienter i Region Hovedstaden og Sjælland har højere risiko for diskontinuitet – også selvom vi justerer for sociale og sundhedsmæssige forskelle. Det tyder på, at organiseringen af almen praksis kan spille en rolle,« siger Troels Kristensen.

Undersøgelsen afslører også, at patienter med kroniske sygdomme overraskende ofte oplever mange skift i lægepraksis. Forskerne havde ellers forventet, at netop disse patienter ville have en mere stabil relation til deres læger.

»Vi havde forventet, at patienter med kronisk sygdom ville have en mere stabil tilknytning til deres praksis. I stedet ser vi, at netop disse patienter har en uventet høj risiko for diskontinuitet – og det kan give anledning til bekymring og behov for yderligere undersøgelser,« siger Troels Kristensen.

Til gengæld fremhæver forskerne, at borgere i såkaldte mellemkommuner – områder, der hverken er helt landlige eller klart urbane – oplever færrest lægeskift. De peger på, at erfaringerne fra disse kommuner med fordel kan bruges til inspiration andre steder i landet.

Praktiserende læge og medforfatter til undersøgelsen, Peder Ahnfeldt-Mollerup, understreger, at stabiliteten i lægekontakten kan have stor betydning for patienternes behandling.

»Kontinuitet er ikke bare et spørgsmål om tryghed for patienten – det er afgørende for både kvalitet og effektivitet i behandlingen. Når de samme grupper igen og igen er overrepræsenterede blandt dem med hyppige skift, afslører det et strukturelt problem,« siger han.

Studiet er publiceret i British Journal of General Practice og finansieret af Syddansk Universitet, Fonden for Almen Praksis og Danske Regioner. Forskerne opfordrer politikere og sundhedsadministratorer til at anvende resultaterne i arbejdet med at sikre mere stabile patientforløb, især for sårbare patientgrupper.

Kommuner under angreb – firewalls vigtigere end beskyttelsesrum

0

POLITIK. Det er ikke bomber og granater, men digitale nålestik, der lige nu sætter danske kommuner under konstant pres. Mens verdens øjne fortsat hviler på uhyggelige billeder fra Ukraine og krigens brutale realiteter, udspiller en helt anden type krig sig hver eneste dag bag computerskærme i landets kommunale kontorer. Det handler om cyberangreb, og truslen er både alvorlig, kompleks og aktuel, lyder det fra Johannes Lundsfryd, borgmester i Middelfart Kommune.

Kommunerne står ifølge ham midt i en digital frontlinje, hvor de dagligt skal afværge angreb mod de systemer, som holder det moderne samfund kørende. Selvom det ikke er raketter, der truer landet, er risikoen mindst lige så konkret.

Johannes Lundsfryd. Foto: AVISEN

»Hvis jeg skal give et klart billede af alvoren, så har KL lavet en undersøgelse blandt de danske kommuner, og den viser faktisk, at mere end halvdelen af landets kommuner bliver angrebet mere end 1000 gange hver eneste dag. Det er altså rigtig mange angreb,« siger Johannes Lundsfryd, borgmester i Middelfart Kommune.

Kommunernes sårbarhed er massiv. Middelfart Kommune mærker det også tydeligt. Daglige forsøg på indtrængen er blevet en del af hverdagen, og selvom truslen ikke nødvendigvis giver anledning til panik blandt borgerne, kræver den stor opmærksomhed.

»Vi har et sikkerhedsteam og dygtige IT-folk, der kæmper en løbende kamp for at holde uønskede gæster ude. Det er en kæmpe opgave. Vi har samtidig en tjenesteaftale med regeringen om, at der skal etableres stærkere nationale cybercentre, så vi yderligere ruster os mod truslerne. For hvis nogen først kommer indenfor, kan de få adgang til store mængder information. Og det betyder jo, at vi må lukke systemerne ned. Det går direkte ud over mange mennesker,« siger Lundsfryd med tydelig alvor i stemmen.

Netop det usynlige aspekt af truslen gør, at den politiske opmærksomhed hurtigt kan flytte sig mod mere håndgribelige, klassiske trusler. I en tid, hvor Europa igen har fået krig tættere på, giver et ord som beskyttelsesrum pludselig mening for borgerne, mener borgmesteren.

»Jeg tror simpelthen, det er nemmere at forholde sig til et beskyttelsesrum, fordi vi alle har set film og reportager fra Ukraine. Vi forstår det, og vi kan se det for os. Men cyberangreb og firewalls er sværere at visualisere. Det gør det vanskeligt at mobilisere samme politiske og folkelige fokus på den digitale sikkerhed,« forklarer Johannes Lundsfryd.

Men netop derfor skal kommunerne råbe højt. Ifølge borgmesteren bør cybersikkerhed ligge helt i toppen af prioriteringslisten, ikke kun fordi kommunale opgaver er dybt afhængige af digitale løsninger, men også fordi angrebene hele tiden bliver mere sofistikerede.

»Vi bruger millioner af kroner alene i Middelfart Kommune på at opgradere vores IT-sikkerhed. Der bliver etableret fire-fem nationale sikkerhedscentre her i den kommende tid. Vi skal hele tiden være et skridt foran, for angrebene udvikler sig konstant. Hvis ikke vi opruster digitalt, risikerer vi at tabe kampen mod de usynlige fjender,« understreger han.

Men hvad er formålet med alle disse digitale angreb? Ifølge Johannes Lundsfryd handler det langt mindre om territoriale gevinster end om at så tvivl, splittelse og usikkerhed i befolkningen. Truslen er derfor både kompleks og psykologisk.

»Vi er ikke i krig, men vi er heller ikke i fred. Vi befinder os et sted midt imellem, i en slags hybrid konflikt, hvor målet ikke er at erobre dansk territorium, men at skabe utryghed i samfundet. For nylig blev Køge Vandværk angrebet, og det fik borgerne til at frygte for kvaliteten af deres drikkevand. Netop den slags angreb skaber usikkerhed, og det er dét, vores modstandere ønsker,« siger Johannes Lundsfryd.

Han peger samtidig på, at trusselsbilledet er blevet langt mere komplekst. Trusler kommer ikke kun fra traditionelle fjender, men fra flere retninger, og det kræver nye strategier.

»Trusselsbilledet i dag er det alvorligste siden Anden Verdenskrig. Vi ser trusler komme fra cyberangreb, virus, naturkatastrofer og klimaforandringer. Sidste år oplevede vi stormflod, nu ser vi skybrud og naturbrande. Truslerne er komplekse, og de kræver, at vi også tænker sikkerhed på en helt ny måde,« siger Lundsfryd, der håber, at borgerne i højere grad bliver involveret i forståelsen af den digitale sikkerhed.

»Vi skal tale åbent om det. Vi skal forklare, hvad truslerne indebærer, og hvordan vi håndterer dem. Kun sådan bliver borgerne trygge. De behøver ikke at kende til hvert eneste angreb, men de skal vide, at kommunerne faktisk håndterer dem effektivt hver eneste dag.«

Netop her ligger nøglen til trygheden. Kommunerne skal ikke nødvendigvis informere om hver eneste episode, men borgmesteren mener, at den bedste kommunikation ligger i handling og troværdighed.

»Vi har masser af angreb hver eneste dag. Det vigtigste er, at borgerne ved, at vi kan håndtere dem. Handling skaber tryghed, ikke en overflod af information om hver eneste trussel,« lyder det afsluttende fra Johannes Lundsfryd.

I sidste ende handler det måske mest om at forstå, at den største fare ikke altid kommer fra bomber og granater, men at den usynlige krig kræver mindst lige så stor opmærksomhed. Cyberforsvar handler i dag mere om tillid end om teknik, og det er en tillid, kommunerne dagligt arbejder hårdt for at bevare.

Våde juli-dage sender skadeanmeldelser i vejret

0

VEJRET. Regn, skybrud og oversvømmelser. Juli måned har været en ualmindelig våd affære, og hos GF Forsikring har sommerens heftige regnvejr også sat sine spor.

Forsikringsselskabet har modtaget over dobbelt så mange skadeanmeldelser på grund af regnvejret sammenlignet med samme måned sidste år. Skadestallet er nået op på 1013, hvilket er mere end en fordobling fra sidste års 502 skader.

»Juli har været en heftig regnmåned, hvor vi har haft markant flere skader end året før. Skaderne er spredt over hele landet, men særligt i bæltet fra Sydvestjylland over Fyn og øerne til Syd- og Vestsjælland har vi oplevet rigtig mange skader her i juli,« siger skadechef hos GF Forsikring, Christian Stubkjær.

Det massive regnvejr har især ramt villa- og sommerhusområder, hvor overfladevand flere steder har oversvømmet haver, kældre og veje.

Der er dog også godt nyt i al regnvejret. De skader, som GF Forsikring har modtaget, har været mindre voldsomme end tidligere. Ifølge skadechefen skyldes det især, at danskerne er blevet bedre til at håndtere vandmasserne og begrænse skaderne i tide.

»Mange af skaderne skyldes de store regnmængder, hvor vandet ikke har kunnet finde vej væk fra bygningen. Her har vores medlemmer været rigtig gode til at begrænse skaderne i at udvikle sig,« siger Christian Stubkjær.

Han tør dog endnu ikke gætte på, om sommeren 2025 vil ende med at slå tidligere rekorder:

»Traditionelt er august også en regnfuld måned, så vi ser tiden an. Men vi kan konstatere, at danskerne i den grad er blevet vant til vandet,« slutter han.

Millionpulje skal få danskerne til at dele elbiler

0

TRAFIK. Drømmen om at dele bil med naboen eller kollegerne bliver nu lettere for endnu flere danskere. Vejdirektoratet åbner nemlig igen for ansøgninger til den populære el-delebilpulje, der skal fremme grøn mobilitet og gøre det nemmere at dele elbiler over hele landet.

Hele 46,1 millioner kroner er klar i puljen, og der kan ansøges fra fredag den 1. august kl. 10.00.

Pengene fra el-delebilpuljen kan søges af både virksomheder, foreninger og partnerskaber mellem disse, som har ideer til at fremme el-delebiler. Det kan eksempelvis være nye ladestandere, særlige parkeringspladser, oprettelse af nye delebilsordninger eller udvikling af innovative digitale platforme.

De seneste to år har puljen støttet projekter forskellige steder i Danmark, og i år er der således mulighed for igen at få del i midlerne.

»El-delebiler kan være en løsning for familier, der kun har brug for bil indimellem, og som helst vil undgå at eje en selv – eller for familier, der allerede har én bil, men gerne vil slippe for at købe nummer to eller tre. Det gælder både i byerne og i mindre lokalsamfund. Derfor håber vi igen i år at få ansøgninger fra hele landet,« siger Mette Fynbo, afdelingsleder i Vejdirektoratet.

Puljen er en del af Infrastrukturplan 2035, hvor et af målene er at øge de grønne transportmuligheder i Danmark. Tidligere ansøgningsrunder i 2023 og 2024 viste stor interesse for ordningen, og derfor gennemføres endnu en ansøgningsrunde.

For at komme i betragtning skal projekterne være alment tilgængelige og vurderes at have et potentiale for at gøre en forskel lokalt. Med høje benzinpriser og øget fokus på klimavenlige transportformer ventes interessen igen at være betydelig.

Ansøgningsrunden åbner fredag den 1. august kl. 10.00 og lukker tirsdag den 30. september kl. 15.00.

Efter gårsdagens byger – nu kan der opstå flere langsomme byger over Østjylland

0

VEJRET. Danskerne har efterhånden vænnet sig til at have paraplyerne inden for rækkevidde. I går meldte DMI om risiko for skybrud, og selv om Fredericia slap forholdsvis let med nogle få regnbyger og enkelte tordenskrald, er der igen i dag risiko for regnbyger flere steder i Trekantområdet.

Det skyldes ifølge DMI, at et lavtryk ligger næsten stille over landet, og at luften samtidig er både fugtig og ustabil. Bygerne bevæger sig langsomt på grund af de rolige vindforhold, og derfor er der risiko for »kraftige regnskyl« med mellem 15 og 30 millimeter på under en halv time. DMI’s definition af skybrud er, at der skal falde mindst 15 millimeter regn på 30 minutter.

I dag har DMI udsendt varsel om lokale skybrud for Østjylland og Sjælland, som gælder frem til i aften. Samtidig advares der om risiko for lokale skybrud flere steder i landet, undtagen Bornholm og Sydvestjylland, også frem til i aften.

Over Nordsøen og senere også i Vest- og Sydvestjylland vil regnen blive mere vedvarende hen mod aftenen og natten. Her risikerer man lokalt op mod 30 millimeter regn på mellem 12 og 16 timer. DMI definerer kraftig regn som mere end 30 millimeter på under et døgn.

»Fra i aften og frem til søndag formiddag er der udsendt risiko for kraftig regn over Vest- og Sydvestjylland,« skriver vagthavende meteorolog hos DMI, Thor Hartz.

Han understreger, at byger og skybrud ofte rammer meget lokalt, så nedbørsmængderne kan variere markant selv inden for korte afstande.

Ifølge DMI vil der efter søndag formiddag fortsat være perioder med regn – især i den sydlige del af Danmark – men med lavere intensitet.

Her kan du læse DMI’s seneste prognose.

Efter sol kommer regn – og dyrere el

0

ENERGI. Efter flere måneder med lavere priser og masser af solskin, måtte danskerne i juli igen betale mere for strømmen.

Det viser en ny månedsopgørelse fra landets største energiselskab, Andel Energi.

Gennemsnitsprisen på elektricitet steg således for første gang siden februar. I juli lå prisen på omkring 59,7 øre per kilowatt-time uden skatter, afgifter og tariffer. Det er dog fortsat en smule under det årlige gennemsnit, som for de første syv måneder af 2025 har ligget på cirka 60,1 øre.

Forklaringen på stigningen skal især findes i juli måneds ustabile vejr, forklarer Josefine Walter, der er kommerciel direktør hos Andel Energi.

»Danske elkunder har i løbet af foråret og den tidlige sommer været begunstiget af rigtig meget solskin. Høj produktion af solenergi presser generelt priserne ned. Desværre har juli budt på både mindre sol og mindre vind end de foregående måneder. Derfor ser vi en måned, der er relativ dyr i betragtning af årstiden,« siger hun.

Store udsving i prisen

Den dyreste dag i juli blev allerede registreret den 1. juli, hvor gennemsnitsprisen nåede op på hele 103,2 øre per kilowatt-time. Omvendt var den billigste dag den 29. juli, hvor prisen lå på kun 30,1 øre per kilowatt-time. Samlet set svingede prisen med over 3,50 kroner mellem den dyreste og billigste time i løbet af måneden.

De store svingninger gør, at danskerne fortsat holder et vågent øje med elprisen. Hos Andel Energi følger over 300.000 danskere aktivt med i prisudviklingen via selskabets app, der viser elpriserne time for time samt prognoser en uge frem i tiden.

»Danskerne har generelt vænnet sig til, at elpriserne svinger hen over døgnet. Og vi kan se, at mange Andel Energi-kunder er fleksible og flytter deres forbrug til de billige timer. Det er smart, for selvom elprisen nogle gange kan være meget høj, så er det typisk kun i meget få timer ad gangen. Derfor kan der være ret nemme penge at spare ved at tilpasse sit elforbrug,« siger Josefine Walter.

Så selv om prisen steg i juli, er danskerne altså blevet dygtige til at manøvrere i elmarkedets prisudsving. Og ifølge Andel Energi tyder alt på, at det fortsætter sådan.

»Tog til Europa med børn – eventyr eller ren stress?«

0

TOGREJSE. Mandag morgen, sidst i juli. Familien på fire er stået op før byen, der stadig sover sommerlænge. Forventningsfulde og en smule spændte. De har valgt toget til Berlin. Et eksperiment i togtrafik gennem Europa. To voksne, to børn på tre og otte år, en klapvogn, et par kufferter og tre tasker, heraf to små på børnenes rygge. Eventyret venter. Men eventyret har sine betingelser.

De træder ind på Fredericia Banegård lidt før klokken otte. På skærmene er det allerede tydeligt, at eventyret ikke bliver helt enkelt. Toget er forsinket. Det er klart – for nogle timer før kunne man læse, at der var problemer mellem Fredericia og Aarhus – og toget ankommer netop fra Aarhus mod Kolding. Ni minutters planlagt skiftetid, ifølge tog-appen, i Kolding er væk. Det giver uro blandt de ventende på perronen, men togpersonalet er rolige og klare i meldingen senere i toget, der triller ind på Kolding Station med for stor en forsinkelse: »Bliv bare siddende, der bliver arrangeret en løsning i Lunderskov.«

Løsningen viser sig at være et ekstraordinært stop, hvor man skal orientere sig hurtigt og sætte i fart. Turen ændres fra afslappet rejse til et kort øjeblik med høj puls. Familien og de øvrige rejsende skal hurtigt op ad trapperne til den modsatte perron. En medrejsende hjælper spontant med at løfte klapvognen. Tasker, kufferter og børn kommer med op. Fløjten lyder fra togpersonalet og alle råbes ind i togene. Dørene lukker næsten bag dem. En pendler siger stilfærdigt, at sådan er det tit.

Resten af turen mod syd gennem Tyskland foregår i mere rolige rammer. Man kan igen finde roen. Den milde monotoni, der kommer, når landskabet flyder sammen uden for vinduet, og verden bliver én lang linje gennem familie spiller kort, ser film, læser magasiner, nyheder og spiser snacks. Lyden af skinnerne synger med imens landskabet udenfor passerer stille forbi – marker, landsbyer, men også grimme solcelleparker, der skal give den ønskede grønne energi, men samtidig ødelægger det grønne udsyn. Præcis som man ser det langs Autobahn.

I Hamburg er det slut med roen. Familien og de øvrige medrejsende mod Berlin skal igen hurtigt skifte tog, denne gang fra Hamburg-Altona med S2-linjen mod Hamburg Hauptbahnhof. Flere undrer sig over, hvorfor toget tog ikke kan skifte direkte på hovedbanegården i Hamborg, men det kan det ikke, og det gør det ikke. Man skal igennem et skifte igen. Det er ikke en lang tur, men igen skal der løbes med tasker, børn og klapvogn, og når det sker tit, at elevatorer bare står med en rød knap, fordi de er i stykker, så bliver det mere bøvlet.

Togtrafik i Europa er effektiv, men det kræver også, at man selv er det. Man skal være på – hurtig og parat. Familien når toget, men roen kommer først tilbage, da de sidder i toget videre mod Berlin.

Der er i øvrigt grundig paskontrol både ned og hjem. Europa er forandret, grænserne er tydeligere, end de har været længe. Men personalet er venligt og effektivt, og det er politiet også, men husk passet!

Hjemturen fra Berlin byder igen på forsinkelser og kaos. Både elevatorer og rulletrapper på den enorme hovedbanegård er ude af drift, og der synes ikke at være fokus på at få dem fikset. I stedet må man gå 3 x 48 trin over tre etager med børn og oppakning for at nå helt ned til den nederste perron, hvor toget afgår længst væk. Derudover møder man også et syn af sørgelig socialrealisme med mange hjemløse, der forvirrede og ekstremt berusede har indtaget banegården og området omkring den. Det har ændret sig markant, siden familien sidst var i Berlin.

Toget mod Hamburg snegler sig af sted til trods for, at det afgår til tiden fra Berlin.

I Hamborg opstår der igen kaos, fordi toget kommer godt 12 minutter senere ind end planlagt. Igen skal der løbes og det foregår mellem mange mennesker, og ingen ved, hvor de skal løbe hen; unge danskere råber til familien for at høre om turen går mod Danmark, alle følger hinanden og til sidst nås forbindelsen kun lige akkurat. Denne gang er det et dansk IC3-tog, der skal bringe alle videre på rejsen mod Danmark. Toget er møgbeskidt, overfyldt og absolut ikke rart at sætte sig ind i. Derudover er der ingen informationer til de udenlandske rejsende om, hvad der skal ske, hvordan og hvornår. Forsinkelserne fortsætter på resten af turen.

Sent på aftenen nærmer toget sig Danmark, men nu er forsinkelsen så omfattende, at den sidste forbindelse mod Fredericia er tvivlsom. I tog-appen står der pludselig: Connection is no langer available. Please find an alterntive. Personalet meddeler, kort før Kolding, at der vil vente et regionaltog mod Fredericia. Men beskeden kommer så sent, og familien vil ikke tage chancen med små, trætte børn. De ender derfor med at blive hentet i bil fra Kolding til Fredericia.

Toget fungerer. Personalet gør alt for at løse udfordringerne. Medrejsende er hjælpsomme, smilende og rare. Det trækker klart op på rejsen.

Men den samlede pris på godt 4.000 kroner tur/retur for to voksne og to børn – heraf det ene barn på tre, som er gratis – er i overkanten, hvis man sammenligner med alternativet i egen elbil. Her ville turen koste omkring 700 kroner i strøm plus parkering. Man kan dog bestille togbilletter i meget god tid – som i måneder før, og få det billigere, men hvis toget skal have en chance i fremtiden for to voksne og to børn, så skal priserne langt længere ned. Det kan simpelthen bedre betale sig at sætte sig i bilen, og fortællingen om rejseformen som værende rolig og idyllisk matcher ikke virkeligheden.

Så kan man rejse gennem Europa med tog med børn på tre og otte år? Selvfølgelig kan man det. Alt løser sig undervejs. Men turen er ikke bare afslapning. Den kræver årvågenhed, fart i benene og evnen til at acceptere forsinkelser og ændringer. Den er både en oplevelse og en udfordring.

Måske er konklusionen egentlig meget enkel: Det er muligt – og endda fint – at tage toget gennem Europa med små børn. Men det er en rejseform, man skal vælge med åbne øjne og gode løbesko. Og så skal man glæde sig over, at medrejsende og personale er flinke mennesker, der hjælper, når det virkelig gælder.

Risiko for skybrud og kraftige byger fredag

0

VEJRET. Vejret viser stadig tænder. Et svagt lavtryk ligger nærmest stille over Danmark og holder fast i fugtig og ustabil luft, der især fredag kan udløse kraftige lokale byger med risiko for skybrud, hagl og torden.

DMI har derfor udsendt et varsel om risiko for lokale skybrud, som gælder store dele af landet frem til fredag aften. Bygerne er meget lokale, og der vil derfor være store forskelle på, hvor meget regn der falder – selv inden for korte afstande.

Et skybrud er defineret ved mindst 15 millimeter regn på under en halv time, og fredag er der risiko for mellem 15 og helt op til 30 millimeter i enkelte byger.

Dagen begynder forholdsvis roligt med tågebanker og kun få lokale byger. Men som dagen skrider frem, vil bygerne tage til i styrke og omfang. På grund af den svage vind bevæger bygerne sig langsomt, og det betyder, at nogle områder kan blive særligt hårdt ramt af de kraftige regnskyl, hagl og torden.

Bygerne forventes at stilne af i løbet af fredag aften, og natten til lørdag vil der først være klart vejr flere steder, inden tågen igen lægger sig over landet, især i det centrale Jylland.

Sådan bliver weekenden

Lørdag vil den østlige del af landet opleve enkelte kraftige byger med risiko for torden, men også perioder med sol. Jylland får derimod mest skyet og overvejende tørt vejr, dog kan Østjylland få byger sidst på dagen. Temperaturerne forventes at nå mellem 18 og 23 grader, med svag til jævn vind fra vest og sydvest.

Søndag byder derimod på skyet vejr med udbredt regn eller byger i hele landet, samtidig med at vinden tiltager fra sydvest. Temperaturen vil derfor falde til mellem 16 og 20 grader.

Blæsende start på næste uge – bedre vejr i sigte

Ugen starter roligt mandag med lidt sol og enkelte byger, men allerede tirsdag vil et kraftigt lavtryk passere Danmark fra vest. Det betyder, at tirsdag bliver præget af regn og kraftig blæst – op til hård kuling fra vest med kraftige vindstød. Lokalt i vest og nord kan vindstødene måske nå stormstyrke.

Der er dog også håb i horisonten. Fra torsdag ventes en højtryksryg at nærme sig Danmark fra vest, og det betyder mere stabilt vejr med tørvejr, aftagende vind og gode solchancer i sidste halvdel af næste uge.

Kirsten Hassing Nielsen advarer om skråplan: Debatten om betalingslæger handler om fundamentale velfærdsværdier

0

POLITIK. Når danske borgere besøger deres praktiserende læge, sker det normalt uden, at der direkte skal penge op af lommen. Princippet om fri og lige adgang til sundhedsydelser er nemlig en af hjørnestenene i den danske velfærdsmodel. Men dette princip er nu kommet under debat, efter at et netværk af lægehuse under navnet »Lægerne Danmark« nogle steder i landet – heriblandt i Esbjerg – har åbnet op for, at patienter mod betaling kan få adgang til hurtigere lægetider samme dag. Her tilbydes patienter konsultationer uden ventetid mod en betaling på op mod 750 kroner per konsultation.

Det har medført en debat, der rækker langt ud over lokalområdet. Flere steder i landet har praksissen skabt både forundring og bekymring, og kritikken handler især om, hvorvidt ordningen risikerer at skabe en forskel mellem patienter med økonomiske ressourcer og patienter uden. En af dem, der er stærkt bekymret over udviklingen, er den konservative byrådspolitiker fra Fredericia, Kirsten Hassing Nielsen, der samtidig er kandidat til regionsrådet. Hun rejste selv debatten med et opslag på sin Facebook-profil, hvor hun skrev, at betaling for almindelige lægekonsultationer risikerer at føre det danske velfærdssystem ud på et »skråplan«.

»Jeg synes først og fremmest, at det underminerer hele tanken med vores velfærdssystem,« siger Kirsten Hassing Nielsen og fortsætter:

»Velfærdssystemet er bygget op omkring idéen om fri og lige adgang til alle. Når praktiserende læger tilbyder konsultationer mod betaling, risikerer vi at blande interesser og ansvar sammen på en uhensigtsmæssig måde. Det kan føre til, at lægerne begynder at prioritere patienter, der betaler ekstra.«

Hun ser især en konkret risiko for, at økonomiske interesser kan komme til at veje tungere end lægernes offentlige forpligtelser. Ifølge Kirsten Hassing kan denne praksis føre til en situation, hvor patienter, der kan betale, vil modtage mere attraktive tider end dem, der ikke har mulighed for at lægge penge på bordet.

»Hvis læger får blod på tanden og tilbyder konsultationer mod betaling, kunne man forestille sig, at patienter med penge får mere attraktive tider eller kommer hurtigere til. Det ville være et skred væk fra princippet om, at alle har lige adgang til sundhedsydelser,« forklarer hun.

Kirsten Hassings bekymring handler derfor ikke alene om lægernes praksis isoleret set, men om at sætte et bredere perspektiv på problemstillingen. Ifølge politikeren er det vigtigt at være opmærksom på den grundlæggende problematik – sammenblandingen mellem offentlige forpligtelser og private interesser – som potentielt kan opstå på flere af velfærdssamfundets områder.

For at gøre det tydeligt, hvordan interessekonflikter kan opstå, nævner hun folkeskolen som et eksempel. Folkeskolen bygger, ligesom sundhedsvæsenet, på princippet om lige adgang og offentlig finansiering. Her peger Kirsten Hassing på, at der kunne opstå uklarheder, hvis en lærer eksempelvis begyndte at tilbyde privat ekstraundervisning ved siden af sit offentlige job.

»Så ville man hurtigt stå i en situation, hvor det blev svært at skelne mellem det offentlige ansvar og private interesser,« siger byrådspolitikeren og fortsætter:

»De ansatte i det offentlige har jo netop en kerneopgave, som består i at betjene alle borgere lige og på offentlige vilkår. Hvis den opgave begynder at overlappe med private tilbud, risikerer vi en situation, hvor interessen og fokus flytter sig fra det offentlige ansvar til en privat økonomisk gevinst.«

Hun henviser i den forbindelse til debatter, der tidligere har udspillet sig i andre sektorer, eksempelvis retssystemet, hvor ansatte dommere har haft private bijob sideløbende med deres offentlige hverv. Også her opstod en offentlig debat omkring, hvordan man sikrer en klar skillelinje mellem offentlig opgavevaretagelse og private interesser. Kirsten Hassing mener derfor, at det er afgørende, at politikere tidligt sætter grænser for, hvor sammenblandingen mellem offentlige og private aktiviteter skal gå.

»Hvis ikke vi sætter tydelige rammer, risikerer vi en situation, hvor princippet om, at det offentlige tilbud altid er ligeværdigt, kommer under pres,« siger hun.

Debatten om lægernes mulighed for at tilbyde betalte konsultationer er da også allerede nået til et politisk niveau, hvor både regioner og Folketinget forventes at tage sagen op til nærmere diskussion. Region Syddanmark har allerede meldt ud, at man vil undersøge, om praksissen overhovedet er i overensstemmelse med gældende regler for praktiserende læger.

Ifølge Kirsten Hassing Nielsen skal en dialog med lægernes organisationer ligeledes være et naturligt første skridt.

»Som jeg forstår det, er sagen allerede bragt videre til regionerne, og der skal sandsynligvis være en dialog med organisationer som eksempelvis Lægerne Danmark. Og hvis det viser sig nødvendigt, kan det jo også blive relevant at se på lovgivningen,« siger Kirsten Hassing Nielsen, som understreger, at hun ikke har indsigt i den konkrete politiske proces, men mener, at der bør handles hurtigt for at undgå, at praksissen breder sig yderligere.

Den konservative politiker advarer samtidig mod, hvad hun betegner som en potentiel opdeling af det danske sundhedsvæsen i et »A- og et B-hold«, hvor patienternes økonomiske ressourcer i højere grad kan blive afgørende for den behandling, de får.

»Hvis patienter med bedre økonomiske ressourcer kan komme foran i køen, underminerer vi det grundlæggende princip om, at sundhedsvæsenet skal være lige tilgængeligt for alle. Jeg ved godt, der allerede findes ordninger via arbejdspladser og lignende, men det her ville være et langt større skred,« lyder hendes bekymring.

Men hvor Kirsten Hassing tydeligt fremhæver risikoen ved at lade pengepungen afgøre, hvem der får hurtig adgang til lægehjælp, anerkender hun samtidig, at sagen ikke kun er sort og hvid. Hun ser også nuancerne i modargumenterne, der handler om, at betaling for hurtigere lægetider kan være en ekstra mulighed for nogle patienter, uden nødvendigvis at påvirke det offentlige tilbud.

For hende er grænsen dog allerede passeret. Det afgørende spørgsmål er derfor, hvordan man fremover kan garantere, at betalingsordninger ved siden af det offentlige tilbud ikke yderligere skubber til det fundamentale princip om lighed i sundhedssystemet.

»Det kan godt være, det ikke direkte påvirker det offentlige tilbud lige nu, men hvordan sikrer vi os, at det ikke sker senere? Mit problem er, at hele idéen om et velfærdssamfund netop handler om, at adgangen skal være uafhængig af penge og fri for alle,« siger Kirsten Hassing Nielsen.

Hun beskriver sit eget politiske ståsted som konservativ med en grundlæggende respekt for individets frihed til at vælge, også når det gælder private sundhedstilbud. Kirsten Hassing understreger imens, at der i denne sag findes en afgørende forskel mellem frit valg og et offentligt system, hvor alle skal behandles ens.

»Jeg går generelt ind for det frie valg, og at man skal have mulighed for at søge hjælp der, hvor man ønsker det. Men her taler vi om en etableret offentlig ordning med praktiserende læger, og det er noget andet. Jeg ser en risiko for sammenblanding, som jeg mener, vi bør undgå,« siger hun.

Det er da også hensynet til denne balance mellem individets frihed og princippet om lige adgang, der har fået Kirsten Hassing til at gøre debatten om betalte lægekonsultationer til et af sine kerneområder frem mod regionsrådsvalget. For hende handler det ikke alene om en enkeltstående diskussion, men om en bredere samtale om, hvordan man politisk bedst sikrer, at velfærdssamfundets fundament fortsat hviler solidt på princippet om lige adgang.

Som kandidat til regionsrådet lover hun derfor at følge udviklingen tæt og sætte emnet højt på dagsordenen. Hun ønsker blandt andet at man kunne indlede en dialog med centrale aktører inden for sundhedsområdet, herunder patientforeninger og de faglige organisationer. Formålet med dialogen er ifølge politikeren klart; den skal sikre, at princippet om lige adgang bliver styrket og ikke svækket i fremtidens sundhedsvæsen.

»Jeg tror, vi skal have en fælles drøftelse af, hvordan vi fortsat kan sikre en lige adgang til sundheden. Vi skal undgå at skabe unødvendige barrierer for dem, der har færre ressourcer,« siger Kirsten Hassing.

Ifølge hende er det især vigtigt, at alle aktører – fra læger til politikere og patientforeninger – bidrager med perspektiver, som kan være med til at sikre et robust og ensartet offentligt sundhedstilbud, der fortsat bygger på princippet om lige adgang til hjælp, uanset økonomisk baggrund.

»Der er stadig meget at gøre, og der ligger også et fælles ansvar hos os som politikere for at skabe dialogen med dem, der kender problemerne bedst. Det handler både om at forstå deres perspektiver, men også om at gøre det klart, hvor vi politisk ønsker at trække linjerne,« lyder det fra den konservative politiker.

En afsluttende central pointe for hende er, at den nuværende betalingsordning, som nogle læger betegner som et supplement, efter hendes mening er en fejlfortolkning af situationen. For Kirsten Hassing Nielsen handler det om at sikre, at offentlige og private tilbud klart og tydeligt bliver adskilt.

»Jeg mener ikke, at betalte konsultationer kan betegnes som et supplement. For mig at se handler det om at holde tingene adskilt. Det her er noget helt andet, og det skal holdes helt klart adskilt fra det offentlige tilbud,« siger hun og understreger, at hun vil arbejde aktivt for at få trukket denne grænse endnu skarpere op.

Kirsten Hassing Nielsen ser således debatten som et spørgsmål om mere end konsultationspriser og ventetider. Hun ser det som et spørgsmål om selve det værdimæssige fundament under det danske sundhedsvæsen. Det handler, ifølge hende, om hvorvidt lighedsprincippet kan opretholdes i en fremtid, hvor både økonomi og forventninger til sundhedssystemet er under konstant forandring.