DMI varsler kraftigt uvejr onsdag aften

0

VEJRET. Onsdag står Danmark over for et voldsomt vejrskifte. Efter flere dage med høj varme, hvor termometret mange steder i Syd- og Østjylland samt på Fyn vil nå over 30 grader, rammer et kraftigt uvejr med risiko for lokale skybrud, voldsom torden, hagl og vindstød af stormstyrke.

Særligt udsat er Trekantområdet, herunder Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Efter en meget varm dag nærmer en koldfront sig landet nordvestfra, og det vil onsdag eftermiddag og aften udløse kraftige regn- og tordenbyger. Fronten vil først ramme områderne omkring Lillebælt og Trekantområdet, før den bevæger sig videre mod Fyn, Sjælland, Lolland og Falster.

DMI oplyser, at kraftige byger kan begynde at opstå spontant allerede fra sidst på eftermiddagen og fortsætte til ud på aftenen.

Ifølge DMI vil bygerne flere steder udvikle sig til skybrud. Et skybrud defineres ved, at der falder mindst 15 mm regn på kun 30 minutter. Onsdag aften ventes der lokalt at kunne falde mellem 15 og 25 mm på kort tid, hvilket kan skabe udfordringer med oversvømmelser på lavtliggende veje og i kældre.

Det gælder især i områder som Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding, hvor borgerne opfordres til at være særligt opmærksomme og tage deres forholdsregler, hvis man har erfaring med tidligere oversvømmelser.

Voldsom torden, hagl og vindstød af stormstyrke

Uvejret ventes også at bringe torden og stedvis kraftige haglbyger med sig. Vindstødene kan lokalt nå stormstyrke med op til 20-30 m/s. Det betyder, at løse genstande, som havemøbler, trampoliner og lignende bør sikres eller fjernes fra åbne områder, oplyser DMI.

Vinden kan desuden skabe vanskelige forhold på Lillebæltsbroerne, hvorfor trafikanter bør være ekstra opmærksomme onsdag aften.

DMI’s officielle varsel gælder i tidsrummet fra onsdag kl. 18:00 til onsdag kl. 23:00. Her er risikoen størst for de voldsomme vejrfænomener.

OK erklærer krig mod kabeltyve – lokale ladestandere er også hårdt ramt

0

KRIMI. Problemet med tyverier af ladekabler eksploderer lige nu i hele landet, og energiselskabet OK har fået nok. Alene i år er 110 ladekabler blevet stjålet fra OK’s ladestandere, hvilket er mere end tre gange så mange som hele sidste år. Også Fredericia og Middelfart har været hårdt ramt af kabeltyvene, og bare i sidste uge var tyvene igen på spil i begge byer.

Et afklippet ladekabel kan virke som småpenge for tyvene, men for selskabet bag ladestanderne løber udgifterne hurtigt op. OK oplyser i en ny pressemeddelelse, at hvert enkelt tyveri i gennemsnit koster selskabet 25.000 kroner. Det betyder, at OK allerede har haft omkostninger på mere end tre millioner kroner alene i 2024 og 2025.

OK’s COO, Søren Kejser, kalder situationen uacceptabel og understreger, at det især går ud over kunderne, der bliver efterladt med ubrugelige ladestandere.

»Kabeltyve risikerer straffe og store erstatningskrav for småpenge. Og selvom det er lykkedes os at hjælpe politiet med at fange to kabelbander, fortsætter tyverierne. Det er en stor omkostning for os, men mest af alt går det ud over vores kunder. Det kan vi ikke leve med,« siger han.

Nu sætter OK ind med en række nye tiltag for at stoppe kabeltyvene. Selskabet vil øge overvågningen og forbedre belysningen omkring ladestanderne, intensivere samarbejdet med politiet og afprøve nye afskrækkende initiativer. Samtidig vil man føre flere civile søgsmål mod tyvene og styrke samarbejdet med resten af branchen.

»Vi vil ikke acceptere, at kriminelle gør hverdagen bøvlet for elbilsejere – eller gør det uattraktivt for os at sætte ladestandere op i visse områder af landet. Derfor er vi også glade for, at politiet har fokus på denne form for kriminalitet. Jeg håber, at det går op for flere, at det simpelthen ikke er risikoen værd at stjæle et kabel, man kun kan få småpenge for,« siger Søren Kejser.

Lokalt har kabeltyverierne også givet store problemer. Bare i sidste uge blev kabler igen stjålet fra ladestandere i både Fredericia og Middelfart. Politiet kunne dog hurtigt lokalisere kablerne via GPS-trackere, som ledte til en skrothandler i Almind. OK oplyser desuden, at de har hjulpet politiet med at fange to kabelbander.

Men selvom nogle tyve bliver fanget, fortsætter tyverierne med at skabe frustrationer, ikke blot for OK, men for hele branchen. Kabeltyverierne rammer især elbilisterne i områder med stor afstand mellem lademulighederne. Udover risikoen for at blive opdaget af politiet er kabeltyverierne heller ikke særligt lukrative for tyvene selv. Kobberindholdet i kablerne er nemlig begrænset, og materialet skal efterfølgende afsættes på et marked, hvor myndighederne har øget kontrollen betydeligt.

Læs også

Tillykke – godt gået!

0

LEDER. At være udsat for en hetz er ikke rart. Karaktermordet er endnu værre. Men det sker hver dag i Danmark. Og det sker især i gammelmedierne, der lever af at skabe forargelse, moralisere og belære andre om, hvordan man bør drive sin forretning. Det sker samtidig med, at samme medier har hænderne dybt nede i stats-, regions- og kommunekasserne, hvis midler senere bliver investeret i værdipapirer, samtidig med at medarbejderstaben beskæres.

I det seneste år har ét selskab været særligt hårdt ramt af en målrettet kampagne. Først var det konkurrenterne, der rettede sigtekornet mod selskabet. Dernæst tog gammelmedierne over med kritiske overskrifter og indignation. Herefter gik turen videre til myndighederne, hvor kampen mod systemet er både absurd og ulig. Retsfølelsen er mildest talt begrænset, for ressourcerne hos styrelser og myndigheder synes nærmest uudtømmelige. Derfor vælger mange virksomheder at betale en bøde – simpelthen fordi det er billigere og mindre besværligt end at tage kampen op.

Men bag facaden fortæller en række aktindsigter en helt anden historie: Det viste sig, at der reelt ikke var så meget at komme efter. De fleste klager og anklager viste sig at være sendt ind af konkurrenter – på vegne af konkurrenternes kunder. Du læser rigtigt: Store aktører i branchen benytter sig af anmeldere som en del af deres strategi. Dertil kommer, at dem der skal kloge sig og “tænke” på vores vegne, ikke altid rammer helt plet. En aktør får måske en dårlig karakter, mens en anden med samme indhold får en god. Det sker faktisk.

De unge drenge fra Grøn Elforsyning i Fredericia valgte at tage bøden, selvom de følte sig uretfærdigt behandlet. De erkendte, at der kunne være begået fejl, men de stod også klar til at rette op med det samme. En ærlig tilgang til en sag, der langt fra havde de proportioner, som gammelmedierne gav indtryk af.

I samme periode væltede dårlige sager ind over branchens store navne – men konsekvenserne var langt mindre, og omtalen i medierne mere afdæmpet. Tværtimod fik disse store aktører taletid og en slags heltestatus, uden nogen som helst kritisk gennemgang af motiver og baggrund; herunder også det store fokus på den grønne omstilling, klimahelte og veganermad, og er man ikke enig, bliver man hængt ud med en kreativ sang. Det er nu ganske underholdende, det indrømmer jeg gerne. Men det bliver lidt absurd; særligt når det offentlige selv gør noget alvorligt forkert, nøjes man typisk med at give en symbolsk »næse«, fordi man angiveligt ikke har ressourcer til at retsforfølge noget så alvorligt som karteldannelse i musikbranchen på offentlige spillesteder. Det virker både urimeligt og skævt. Og får forvaltningerne ikke deres vilje, så trækkes sagerne i langdrag i Ankestyrelsen.

Samtidig vinder nogle virksomheder CSR- og ESG-priser. Det lyder flot, og det er flot, når man fremhæver, at de hjælper eksempelvis mennesker på kanten af samfundet. Andre bliver derimod hængt ud som forfærdelige skurke og forretningsfolk uden moral, hvis noget går galt. De samme kunne have vundet de samme priser, hvis tingene blot var gået lidt anderledes.

Nogle skriver læserbreve om moral. Andre skriver læserbreve om iværksætteri. Andre kloger sig på byernes udvikling uden selv at komme med løsninger og visioner. Disse læserbreve får ofte topplaceringerne hos gammelmedierne, fordi de kan bruges som krog på holdninger, som mediet måske ikke selv tør stå ved. Ofte er disse holdninger fremført uden indsigt i de byer og lokale forhold, de udtaler sig om. Hvis man som medie tog sig tid til at undersøge tingene lidt nærmere, ville man måske opdage, at de helte og læserbrevsskribenter, man fremhæver, ikke altid er så fine i kanten alligevel. Nogle er tilmed dømt så klart, at de ikke burde moralisere og udskamme andre. Kort sagt; kast ikke med sten, hvis du selv bor i et glashus. Det er sket før, at personer, der blev løftet op som helte hos gammelmedierne, senere viste sig at være skurke.

På de sociale medier kloger folk sig også bag skærmen, og en kommentar får god vind i sejlene. Den “kriger” har læst “sandheden” i gammelmedierne, og derfor skal man nu hænge en virksomhed ud. Men hvis man kendte substansen, hvis man undersøgte anklagerne, så havde man et andet syn på de unge drenge, der knokler time efter time. De virksomheder, der skaber arbejdspladser og får byerne til at blomstre.

Måske skulle gammelmedierne vende tilbage til substansen og væk fra clickbait og sensationsjagten. Jeg er selv inspireret af mange af de gode gamle journalister og redaktører, der ønskede substans. Dem, der ikke klogede sig uden at kende byen, de kalder sig chefredaktør i. Dem, der rent faktisk elsker byen, de arbejder i.

Samtidig kunne de passende kaste et kritisk blik på deres egen forretningsmodel, hvor milliarder af skattekroner årligt foræres til medievirksomhederne i bytte for politisk taletid – alt sammen angiveligt i demokratiets hellige navn.

Afslutningsvis skal lyde et stort og fortjent tillykke til Grøn Elforsyning med det flotte regnskab. Godt gået – fortsæt kampen! Og derudover skal der lyde en stor tak til de mange virksomheder, der hver dag kæmper for at skabe noget til gavn for vores samfund.

Ny Voxmeter-måling: DF fortsætter fremgangen – Socialdemokratiet på vej op efter stort dyk

0

POLITIK. En ny meningsmåling fra Voxmeter, offentliggjort den 30. juni 2025, giver et aktuelt billede af dansk politik med klare vindere og tabere. Dansk Folkeparti fastholder sin positive udvikling, mens Socialdemokratiet efter et dramatisk dyk er begyndt at genvinde styrken. Målingen baserer sig på interviews med 1.002 repræsentativt udvalgte personer mellem 23. og 29. juni 2025.

Dansk Folkeparti stabilt i fremgang

Dansk Folkeparti fastholder fremgangen og opnår 5,8 procent i denne måling. Det er en stigning på 3,2 procentpoint sammenlignet med folketingsvalget i november 2022, hvor partiet lå helt nede på 2,6 procent. Dermed står DF stærkt placeret i det borgerlige landskab efter en længere periode med turbulens.

Socialdemokratiet kravler op igen

Socialdemokratiet ligger fortsat under valgresultatet fra 2022 (27,5 procent), men kan trods alt glæde sig over en mindre fremgang til 22,4 procent efter tidligere målinger, hvor partiet har været endnu længere nede. Dermed ser det ud til, at partiet langsomt genopbygger noget af den tabte tillid, selvom der stadig er et stykke vej tilbage til tidligere niveauer.

SF og Liberal Alliance stærke som aldrig før

Socialistisk Folkeparti (SF) står stærkt med 13,0 procent, hvilket er en solid fremgang på 4,7 procentpoint fra valget. Liberal Alliance står endnu stærkere med 13,1 procent, svarende til en imponerende fremgang på 5,2 procentpoint siden valget i 2022. Begge partier vinder tydeligt på deres klare profiler på hver deres fløj.

Moderaterne kæmper med vælgerflugten

Moderaterne oplever en stor tilbagegang. Partiet står nu med blot 4,0 procent, hvilket er hele 5,3 procentpoint lavere end valgets resultat i 2022 (9,3 procent). Moderaterne har dermed tabt betydeligt terræn.

Venstre fastholder tilbagegang

Venstre er gået fra 13,3 procent ved valget til 11,0 procent. Tilbagegangen på 2,3 procentpoint peger på fortsatte udfordringer med at fastholde vælgerbasen.

Konservative viser mindre fremgang

Det Konservative Folkeparti opnår en mindre fremgang med 6,2 procent mod 5,5 procent ved valget, svarende til en stigning på 0,7 procentpoint.

Radikale Venstre med beskeden fremgang

Radikale Venstre ligger aktuelt på 4,3 procent, hvilket er en mindre stigning på 0,5 procentpoint siden valget (3,8 procent).

Enhedslisten stabiliserer sig over valget

Enhedslisten opnår 7,0 procent i målingen og går frem med 1,9 procentpoint sammenlignet med folketingsvalget, hvor partiet fik 5,1 procent. Dermed stabiliserer partiet sig med en solid placering.

Danmarksdemokraterne med svag fremgang

Danmarksdemokraterne står med en fremgang til 8,7 procent i målingen, en stigning på 0,6 procentpoint i forhold til valgresultatet på 8,1 procent. Partiet fastholder dermed en solid placering i dansk politik.

Alternativet på spærregrænsen

Alternativet står med blot 1,9 procent i målingen, hvilket betyder, at partiet ville ryge ud af Folketinget, hvis der var valg i dag. Det svarer til en tilbagegang på 1,4 procentpoint siden valget (3,3 procent).

Borgernes Parti på vej ind

Borgernes Parti ser ud til at kunne komme i Folketinget med 2,5 procent af stemmerne – en markant udvikling fra deres tidligere position uden mandater.

Øvrige partier

Gruppen af øvrige partier ligger samlet set på blot 0,1 procent.

Analyse: Politisk usikkerhed fortsætter

Den samlede analyse tegner et billede af et politisk landskab præget af usikkerhed og markante bevægelser. Dansk Folkeparti konsoliderer sig, Socialdemokratiet viser svage tegn på genvunden styrke, og både SF og Liberal Alliance har betydelig fremgang. Moderaterne og Venstre kæmper med interne problemer og vælgerflugt, mens Alternativet risikerer at ryge helt ud af Folketinget.

De kommende måneder bliver afgørende for, om Socialdemokratiet kan fortsætte deres forsigtige genopbygning, mens det stadig er åbent, hvorvidt Dansk Folkeparti kan holde fast i deres aktuelle fremgang.

Kilde: Voxmeter for Ritzaus Bureau

24,4 millioner kroner skal styrke børns læseglæde

0

KULTUR. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt sætter nu ind med en stor økonomisk håndsrækning, der skal styrke læselysten blandt børn og unge. Ministeren har netop afsat 24,4 millioner kroner fra udviklingsmidlerne til folke- og skolebiblioteker landet over.

Af beløbet skal 20,4 millioner kroner gå til at understøtte et bredt samarbejde om at styrke den danske læsekultur blandt især børn og unge, blandt andet gennem indkøb af nye bøger og målrettede formidlingsindsatser. Derudover er 4,0 millioner kroner afsat specifikt til at styrke den digitale biblioteksudvikling og den digitale læsekultur, som et vigtigt supplement til de fysiske biblioteker.

Et skridt mod at løse læsekrisen

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt udtrykker stor bekymring over udviklingen i børns læsevaner og ser initiativet som et vigtigt skridt mod at løse det, han betegner som en reel læsekrise:

»Vi befinder os i en læsekrise, som er dybt bekymrende. Vores børns lyst til at læse falder, og det er skidt, for det betyder, at de bruger for meget tid på skærmene og bliver dårligere til at læse. Den udfordring skal vi have løst,« siger Jakob Engel-Schmidt og fortsætter:

»Det er vigtigt, at vores børn og unge har mulighed for at låne nogle spændende og nye bøger på biblioteket. Jeg bilder mig ikke ind, at de her penge løser hele udfordringen, men de er ét af mange håndtag, vi kan dreje på for at komme på ret kurs. Men det er desværre et meget omfattende problem, så jeg har også yderligere initiativer i støbeskeen, som man snart kommer til at høre om.«

Samarbejde mellem biblioteker og skoler

Udviklingsmidlerne kan søges hos Slots- og Kulturstyrelsen af relevante aktører som folkebiblioteker, centralbiblioteker, skolebiblioteker samt aktører fra undervisnings- og uddannelsessektoren.

Pengene skal gå til projekter, der blandt andet:

  • Styrker læsekulturen hos unge i alderen 15-25 år.
  • Fremmer læsning i familier.
  • Bygger videre på erfaringerne fra det gode samarbejde mellem folke- og skolebiblioteker om at øge børns adgang til bøger og læseglæde.

Derudover skal de digitale midler bruges til at videreudvikle den landsdækkende, digitale biblioteksbetjening, så både digitale og fysiske bibliotekstilbud spiller sammen om at fremme læsningen.

Fokus på både fysiske og digitale medier

Med de nye midler ønsker Kulturministeriet at skabe bedre rammer og tilbud, så flere børn og unge får mulighed for at opleve glæden ved læsning både i fysisk form på bibliotekerne og digitalt hjemmefra.

Dermed håber ministeren, at indsatsen vil være med til at vende den negative udvikling og give læselysten et markant løft i de kommende år.

Konkurrencerådet undersøger forsikringsselskabernes priser og vilkår

0

FORSIKRING. Konkurrencerådet har nu besluttet at indlede en omfattende markedsefterforskning af markedet for private skadesforsikringer. Baggrunden er, at en analyse fra april 2025 viste udfordringer med konkurrencen på netop dette område.

Markedsefterforskningen, som er den første af sin art i Danmark, vil især fokusere på forsikringsselskabernes fastsættelse af præmier og kundevilkår. Formålet er at afklare, om selskabernes praksis svækker konkurrencen i en sådan grad, at Konkurrencerådet bør gribe ind.

Formand for Konkurrencerådet, Christian Schultz, siger:

»Vores analyse fra april viste, at konkurrencen på markedet for skadesforsikringer til private er udfordret. Med markedsefterforskningen vil vi få afdækket, om forsikringsselskabernes adfærd svækker konkurrencen i en grad, så der er grundlag for at gribe ind fra konkurrencemyndighedens side.«

Markedsefterforskningen er et nyt værktøj i den danske konkurrencelov, som blev indført den 1. juli 2024. Værktøjet giver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mulighed for at undersøge markeder mere grundigt og om nødvendigt gribe ind mod adfærd, som svækker konkurrencen, selv om adfærden ikke direkte overtræder eksisterende konkurrenceregler.

Konkret vil undersøgelsen rette særlig opmærksomhed mod forsikringsselskabernes praksis med at indeksregulere forsikringspræmier efter lønudviklingen i den private sektor uden særskilt varsel til forbrugerne.

Til at begynde med vil markedsefterforskningen omfatte 27 virksomheder, som er aktive på markedet for private skadesforsikringer, herunder husforsikring, bilforsikring, rejseforsikring og indboforsikring.

En markedsefterforskning kan vare op til to år. Undersøgelsen kan enten resultere i konkrete påbud mod forsikringsselskabernes fremtidige adfærd, eller den kan ende uden yderligere handlinger, hvis der ikke findes grundlag for indgreb.

»Det er første gang, vi igangsætter en markedsefterforskning. Det er et nyt værktøj, som giver os mulighed for at gribe ind, uden at de gældende forbudsbestemmelser i konkurrenceloven er overtrådt. I sidste ende handler det om at sikre, at markedet for skadesforsikring er velfungerende, og at forbrugerne kan få bedre og billigere forsikringer,« siger Christian Schultz.

Markedsefterforskningsværktøjet kan ikke føre til sanktioner med tilbagevirkende kraft. Eventuelle sanktioner kan først komme på tale, hvis selskaber efterfølgende ikke overholder udstedte påbud eller afgivne tilsagn.

Ny kortlægning: Her skal de næste store iværksættersucceser udklækkes

0

IVÆRKSÆTTERI. Danmark skal være et land, hvor kreative iværksættere som ”Ole Opfinder” og ”Ida Iværksætter” har optimale betingelser for at vokse og skabe fremtidens store erhvervssucceser. Derfor har Erhvervsstyrelsen nu lavet en ny kortlægning af landets fysiske iværksættermiljøer, som skal hjælpe med at styrke rammerne for nye idéer og virksomheder i hele landet.

Kortlægningen sker som led i Iværksætteraftalen fra 2024, som regeringen indgik med Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. I den forbindelse blev der også indgået et samarbejde med flere danske fonde og Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO). Målet er at styrke danske iværksættermiljøer, der bygger på landets særlige styrkepositioner.

Resultaterne viser, at Danmark allerede har et godt netværk af iværksættermiljøer, men at der er stor geografisk forskel. De fleste miljøer findes i storbyerne – særligt København og Aarhus – mens der er mere spredt forekomst i resten af landet. Samtidig er miljøernes finansiering forskellig: nogle drives rent privat, mens andre får støtte fra enten offentlige midler eller fonde. Fælles for mange af miljøerne er dog, at de har brug for ekstra investeringer, hvis de skal udvikle sig både fysisk og fagligt.

Med den nye viden har regeringen nu fået et solidt grundlag for at beslutte, hvor det giver bedst mening at støtte og videreudvikle eksisterende miljøer, eller etablere nye.

Erhvervsminister Morten Bødskov understreger vigtigheden af at investere i stærke iværksættermiljøer:

»Vores innovative iværksættere skal kunne udvikle sig til de næste store erhvervssucceser. Det er det, som stærke fysiske iværksættermiljøer inden for danske styrkepositioner kan muliggøre. Med kortlægningen i hånden ved vi, hvor der skal sættes ekstra ind. Næste skridt er at finde konkrete projekter i samarbejde med fondene, som med den rigtige støtte kan vokse sig store, skabe arbejdspladser, eksport og levere løsninger på vor tids store udfordringer. Fondene har den nødvendige ballast til at give iværksættere og iværksættermiljøer det skub i ryggen, der gør, at de lykkes. I fællesskab tager vi et stort skridt mod at blive verdens bedste iværksætterland.«

Samarbejdet mellem regeringen og fondene er et centralt element i den bredere Iværksætteraftale, som har til formål at skabe et mere attraktivt og dynamisk iværksættermiljø i hele Danmark.

Ny strafreform skal bremse naturkriminalitet

0

POLITIK. To sager fra Sydjylland har den seneste tid sat nyt fokus på naturkriminalitet. Først blev et par i Kolding dømt for ulovligt at have ryddet en mose nær deres bolig. Siden fulgte en sag ved Vejle Fjord, hvor virksomheden Morning Star, ejet af erhvervsmanden Henrik Hallenberg Rasmussen, ulovligt kystsikrede et fredet område. Rasmussen har tidligere været involveret i lignende sager, men hidtil uden større juridiske konsekvenser.

SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, mener, at problemet skyldes, at straffene for naturkriminalitet ikke har været tilstrækkeligt afskrækkende. Hun fremhæver som eksempel, at parret i Kolding fik en straf på 100 timers samfundstjeneste, mens deres ejendom steg med 1,5 millioner kroner i værdi på grund af handlingen.

SF har derfor i forbindelse med den nye strafreform fået gennemført, at bøden for naturkriminalitet bliver fordoblet, og at der i særligt alvorlige sager fremover også kan idømmes fængselsstraf.

»Det her er en stor sejr for vores fælles natur. Som vi har set flere gange, er det stort set kun samvittigheden, der holder folk tilbage fra at ødelægge fredet natur, når bøden er mindre end den økonomiske gevinst, man kan opnå,« siger Karina Lorentzen.

Hun understreger dog også, at hun havde ønsket endnu skrappere sanktioner:

»Jeg havde større ambitioner i forhold til strafskærpelserne, men vi bevæger os i den rigtige retning. Muligheden for fængselsstraf – selvom den sandsynligvis sjældent vil blive brugt – sender et stærkt signal i de groveste tilfælde. Og selvom bøderne nu bliver dobbelt så store, havde jeg gerne set, at bødestørrelsen var indtægtsreguleret. Det kunne bedre sikre, at naturødelæggelser aldrig bliver en overskudsforretning.«

Lorentzen mener, der stadig er områder, der bør forbedres for effektivt at bekæmpe naturkriminalitet:

»Vi har taget det første vigtige skridt ved at forhøje straffen. Det næste skridt handler om at sikre, at flere sager overhovedet bliver retsforfulgt,« siger hun.

Hun påpeger, at det ofte er økonomisk tungt for kommunerne at efterforske sager om naturkriminalitet, og at nogle alvorlige sager derfor slet ikke bliver forfulgt.

»Der bør være en mulighed for, at staten kompenserer kommunerne for de omkostninger, der opstår i forbindelse med sager om naturkriminalitet. Mange af de kommuner med mest fredet natur er samtidig dem med de mest pressede budgetter. Derfor er det kun rimeligt, at staten hjælper dem økonomisk med at forfølge disse sager. Det arbejde fortsætter,« siger Karina Lorentzen.

Intensiv undervisning kan løfte elevers matematikniveau markant, viser forskning

0

VIDEN. Et nyt forskningsstudie fastslår, at intensiv, målrettet undervisning i matematik kan forbedre elevers matematikkundskaber svarende til op mod et helt års læring.

Studiet, som blev publiceret i april i det videnskabelige tidsskrift npj Science of Learning, har undersøgt effekten af en særlig indsats, kaldet Tidlig Matematik-indsats Til Marginalgrupper (TMTM). Indsatsen bestod af individuelt tilpasset undervisning i matematik, enten som ene-undervisning eller i små grupper, målrettet de 20 procent fagligt svageste elever i 2. og 8. klasse.

Forskerne bag studiet, ledet af professor Michael Rosholm, konkluderer, at eleverne efter blot 12 ugers intensiv undervisning opnåede forbedringer i matematik, som svarer til op mod et års almindelig skolegang. Dermed placerer resultaterne sig i den absolut høje ende i forhold til effekter set ved lignende indsatser på skoleområdet.

Under forløbet blev eleverne nøje screenet af lærerne, som samtidig tilpassede undervisningen løbende gennem tæt dialog med hver enkelt elev. Tidligere forskning har også gentagne gange vist, at netop undervisning i små grupper eller med individuel fokus effektivt kan løfte elevernes faglige niveau.

Styrket indsats i folkeskolen skal give bedre resultater

Næsten hver ottende elev forlod sidste år 9. klasse uden at bestå enten dansk eller matematik – eller begge fag. Det har fået regeringen til at sætte fokus på at styrke indsatsen for de fagligt svageste elever.

Gennem Folkeskolens kvalitetsprogram bliver der nu sat ind med intensive forløb i dansk og matematik for de cirka 10 procent elever med de største udfordringer. Programmet har en indfasningsperiode fra 2025 til 2028, hvor kommuner og skoler får hjælp af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet til at udvikle og afprøve forskellige metoder og tilgange.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye understreger, at de intensive indsatser er afgørende:

»Jeg er glad for, at vi har afsat en halv milliard til særlige indsatser i dansk og matematik i folkeskolen, når forskningen igen viser os, at det virkelig batter noget. Med de styrkede indsatser får de fagligt svageste elever en guldvask i eksempelvis intensiv matematik, så de hurtigt kan indhente deres klassekammerater. Vi ved godt, at ikke alle børn knækker regnekoden lige hurtigt, men det er vigtigt at sætte tidligt ind, for dansk og matematik er nøglen til læring i alle fag,« siger ministeren.

Markant færre studenter går direkte videre med uddannelse

0

STUDENT. Blot én ud af ti studenter fra årgang 2024 gik direkte videre med en ny uddannelse, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. Det er et markant fald sammenlignet med tidligere år, hvor tendensen har været, at langt flere valgte at gå i gang med videre studier straks efter studentereksamen.

Ifølge analysen fra Danmarks Statistik er der tale om en klar ændring i unges uddannelsesvaner over det seneste årti. Mens en fjerdedel af studenterne i 2014 fortsatte direkte efter gymnasiet, var det kun omkring ti procent fra sidste års studenterårgang.

Tendensen gælder også, når man kigger på studenter, der tager ét eller to sabbatår. Af studenterne fra 2023-årgangen var blot 27 procent begyndt på en uddannelse ét år efter afsluttet gymnasium. For ti år siden, hos 2013-årgangen, lå dette tal helt oppe på 59 procent. To år efter eksamen var 55 procent af studenterne fra 2022-årgangen i gang med en uddannelse, mod 77 procent af 2012-årgangen.

Stor forskel på tværs af herkomst

Analysen viser også tydelige forskelle, når man ser på studenternes herkomst. Studenter med dansk oprindelse vælger langt hyppigere sabbatår. Kun 8 procent af studenterne med dansk oprindelse gik i gang med en ny uddannelse tre måneder efter studentereksamen i 2024. Blandt studenter med indvandrerbaggrund var tallet væsentligt højere, nemlig 32 procent, mens det blandt efterkommerne var 28 procent.

Universiteterne er stadig mest populære

Når studenterne vælger at læse videre, er universiteterne det foretrukne uddannelsesvalg. Blandt de studenter, der gik direkte videre med uddannelse i 2024, valgte 41 procent at starte på en bacheloruddannelse på universitetet. Professionshøjskolerne fulgte efter med 30 procent. Samtidig valgte 16 procent en erhvervsfaglig uddannelse, og 12 procent startede på en kort videregående uddannelse.

Herkomst spiller også ind på typen af uddannelse, der vælges. Blandt studenter med dansk oprindelse, som gik direkte videre, valgte hele 20 procent en erhvervsfaglig uddannelse. Blandt studenter med indvandrerbaggrund og efterkommere var tallet langt lavere – henholdsvis 4 procent og 3 procent.

Analysen er baseret på data fra Danmarks Statistik, der netop har offentliggjort tallene for studenternes uddannelsesvalg frem mod 2024.

Kilde: Danmarks Statistik (Nyt fra Danmarks Statistik nr. 191, 23. juni 2025)