I arbejdet med at finde alle de skibsjournaler, der er blevet afleveret til Rigsarkivet, er der også dukket en lang række andre ellers ukendte arkivalier frem. Det er bl.a. skibsdagbøger, som beskriver danske søfolks hverdag under sejl og i fremmede havne. Foto: Julie Avery, Rigsarkivet
LEDER. Danmark står med et voksende problem. Ikke bare fordi vi mangler læger, sygeplejersker, håndværkere og ingeniører – de fag, som alle kan blive enige om, er livsnødvendige for samfundets umiddelbare funktion. Problemet er også, at vi kollektivt har besluttet os for, at humaniora ikke længere er vigtigt. Vi skruer ned, indskrænker, undervurderer og nedprioriterer. Og det er en farlig kurs.
Humaniora er ikke bare studiet af støvede bøger, glemt historie eller unyttige filosofiske tanker. Humaniora er hele fundamentet for vores evne til at forstå os selv og det samfund, vi lever i. Det er kilden til kritisk tænkning, refleksion og evnen til at navigere i en verden, der bliver mere kompleks for hver eneste dag.
Når vi skruer ned for de humanistiske uddannelser, gør vi Danmark fattigere. Ikke nødvendigvis økonomisk fattigere her og nu, men fattigere på ånd, forståelse og på evnen til at se verden fra flere vinkler. Det er denne rigdom – en rigdom, der findes i nuancerne, i kulturen, i sproget og i historien – der risikerer at blive sat over styr, hvis vi fortsætter ned ad den vej, vi er slået ind på.
Forståelsen af manglen på ingeniører og sygeplejersker er ikke forkert. Det er heller ikke forkert at sikre gode vilkår og opbakning til håndværkere og faglærte. Men det må aldrig ske på bekostning af en hel vidensgren, som vi ikke umiddelbart kan måle i kroner og ører eller anvende direkte i produktionen.
Problemet opstår, når vi lader det ene perspektiv skygge totalt for det andet. Når samfundsøkonomisk relevans bliver eneste målestok, og når humaniora reduceres til en luksus, som samfundet kun har råd til i gode tider. Når vi siger til unge mennesker, at deres passion for historie, filosofi, sprog og kultur ikke længere er noget værd.
Vi ser allerede konsekvenserne. Unge fravælger humaniora. De studerende bliver færre, og uddannelserne bliver reduceret til skygger af sig selv. Om få år kan vi stå med et samfund, der har glemt værdien af kritisk tænkning og refleksion, fordi vi ensidigt fokuserede på her-og-nu behov frem for at investere langsigtet.
Vi må spørge os selv, hvilket samfund vi ønsker. Et samfund, hvor alt måles i produktivitet, eller et samfund, der også anerkender værdien af at forstå vores historie, kultur og hinanden? Svaret burde være indlysende.
Hvis vi glemmer humaniora, mister vi også vores evne til at forstå, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Det vil gøre os til et fattigere, dummere og mere endimensionelt samfund. Og det kan Danmark ikke være tjent med.
UDDANNELSE. For tredje år i træk vælger blot hver fjerde nye studerende en videregående uddannelse uden for landets fire største byer. Det viser helt friske tal fra Landdistrikternes Fællesråd, som peger på en fortsat ubalance mellem storbyer og mindre studiebyer.
Sammenlignet med sidste år er optaget uden for storbyerne faldet med to procent, hvilket svarer til, at 248 færre studerende nu starter i de mindre studiebyer. Det bekymrer formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
»Der er behov for bedre og flere uddannelsesmuligheder uden for de større byer – ikke færre. Her er det i første omgang vigtigt at sikre en kritisk masse, så de eksisterende uddannelsestilbud og uddannelsesmiljøer bevares. Derfor bekymrer det mig, at vi ser et fald i optaget på to procent i år uden for de fire største byer,« siger Steffen Damsgaard.
Han peger samtidig på, at mange af de omkring 21.000 ansøgere, der i år fik afslag på deres drømmestudie i København, Aarhus, Odense eller Aalborg, med fordel kunne overveje at søge mod mindre studiebyer.
»Jeg håber, at de mange, der har fået afslag fra uddannelserne i de fire største byer, vil overveje at søge mod en af de mindre studiebyer. Der findes rigtigt mange spændende studiemiljøer og uddannelser med et højt fagligt niveau. Men vi skal gøre det langt mere attraktivt for de studerende at vælge uddannelse i de mindre studiebyer,« siger Steffen Damsgaard.
Steffen Damsgaard, Formand for Landdistrikternes Fællesråd Foto: Mads Krabbe
Han mener samtidig, at ubalancen afspejles tydeligt på boligmarkedet. I storbyerne er manglen på studieboliger rekordstor, mens de mindre studiebyer kæmper for at tiltrække nok studerende.
»Vi ser en national ubalance på uddannelsesområdet. På den ene side har vi nogle storbyer, hvor der er mangel på studieboliger, og på den anden side har vi nogle mindre studiebyer med mindre uddannelses- og studiemiljøer, der hungrer efter flere studerende. Den ubalance skal vi have gjort noget ved, og det kræver yderligere politiske tiltag samt væsentlige investeringer i de mindre uddannelsesbyer,« understreger Steffen Damsgaard.
Et konkret forslag fra Landdistrikternes Fællesråd er en forhøjet SU til studerende i mindre byer. Organisationen foreslår en SU, som er op til 60 procent højere i landdistriktskommuner – hvilket kan betyde omkring 11.000 kr. om måneden før skat.
»Vi ønsker at motivere flere studerende økonomisk med større SU til at dække fx de større transportomkostninger og ekstra boligudgifter i de mindre studiebyer. Dermed får flere mulighed for at vælge lokale uddannelsestilbud eller søge aktivt mod mindre studiebyer,« siger formanden og fortsætter:
»En højere SU kan selvfølgelig ikke stå alene, og man bliver nødt til at se på en bred vifte af tiltag. Vi mener, at man politisk skal arbejde mere aktivt for at sikre attraktive studiemiljøer i de mindre studiebyer. Det gælder både moderne studieboliger, studierelevante jobs, jobgaranti efter uddannelse samt offentlig transport til og fra uddannelserne.«
Ifølge formanden er en bedre geografisk balance på uddannelsesområdet helt afgørende for fremtidens Danmark – og ikke mindst for udviklingen i landdistrikterne.
VEJRET. Efter en tirsdag, der starter relativt roligt med enkelte solstrejf og få byger, står især Vest- og Sydvestjylland nu over for et kraftigt vejrskifte i løbet af eftermiddagen og aftenen.
Ifølge DMI skyldes det, at et lavtryk, som lige nu befinder sig omkring Stockholm, bevæger sig mod sydvest og i eftermiddag når Skagerrak. Herfra forventes det at placere sig over Danmark og give anledning til kraftig regn og skybrudslignende forhold i Vest- og Sydvestjylland allerede fra sidst på eftermiddagen og særligt i nattetimerne.
DMI har derfor udsendt et varsel om kraftig regn og lokale skybrud langs den jyske vestkyst og i det sydvestlige Jylland. Der forventes mellem 30 og 50 millimeter nedbør i løbet af det kommende døgn, men med store lokale udsving. Nogle steder kan der falde under 30 millimeter, mens andre områder kan blive hårdere ramt med op til eller måske over 50 millimeter. Lokalt i Sydvestjylland er det endda muligt, at nedbørsmængden når helt op omkring 80 millimeter.
Onsdag og torsdag forventes det omskiftelige og regnfulde vejr at fortsætte i store dele af landet, og også vinden vil være mærkbar. De kommende dage vil derfor være præget af regnbyger og ustadigt vejr over store dele af Danmark.
For de danskere, der ønsker sig mere stabilt og solrigt vejr, er Bornholm det bedste bud. Ifølge DMI vil Bornholm det meste af ugen leve op til sit tilnavn “Solskinsøen” med væsentligt pænere vejr end resten af landet.
DMI minder om, at et skybrud defineres som mere end 15 millimeter regn på 30 minutter, mens kraftig regn defineres som mere end 30 millimeter regn på et døgn eller mindre.
Borgere i de berørte områder opfordres derfor til at holde sig løbende opdaterede via DMI’s varsler og tage de nødvendige forholdsregler.
UDDANNELSE. Da rektor Jens Færgemand Mikkelsen mandag morgen åbnede sin mail, anede han ikke, hvilken besked der ventede ham. Ganske vist havde han haft en fornemmelse af, at det gik i den rigtige retning med årets studieoptag, men størrelsen på fremgangen var alligevel langt over, hvad han havde turdet håbe på. For bag beskeden gemte sig et optag, som Fredericia Maskinmesterskole ikke har set magen til i mange år.
»Vi har haft en rigtig god udvikling med det største optag i mange år, så vi er meget positive. Sidste sommer havde vi 87 studerende, og i år er vi oppe på 115, hvilket vi selvfølgelig er rigtig godt tilfredse med. Vi havde nok fornemmet, at vi lå lidt foran, men slet ikke i den her størrelsesorden,« fortæller Jens Færgemand, der tydeligt har svært ved at skjule begejstringen.
For at sætte tallet i perspektiv svarer årets optag til en stigning på mere end 32 procent i forhold til sidste år. En vækst, der ikke alene bekræfter, at skolen bevæger sig i den rigtige retning, men også viser, at maskinmesterfaget for alvor har fanget en yngre generations interesse.
»Hvis vi ser nærmere på tallene, er det primært ansøgere med gymnasial baggrund, der søger ind. Det er dem, der fylder klart mest i årets optag, og det gælder faktisk for alle vores tre afdelinger,« fortæller Jens Færgemand.
Dermed tegner der sig billedet af en ny type maskinmesterstuderende, som både har en teknisk interesse og en teoretisk ballast fra gymnasiet. Tidligere har maskinmesterfaget især appelleret til studerende med håndværksmæssig baggrund, men Fredericia Maskinmesterskole oplever nu, at stadig flere unge med studentereksamen aktivt søger mod den kombination af ledelse, teknik og grøn omstilling, som uddannelsen tilbyder.
Men hvad er det, der får gymnasieeleverne til at vælge netop maskinmesterfaget i år i en hidtil uset grad? Svaret er ifølge rektoren ikke enkelt. Den positive udvikling skyldes nemlig ikke en enkeltstående kampagne, men er resultatet af en langvarig og målrettet indsats, hvor skolen har styrket forbindelserne til gymnasierne.
»Jeg tror snarere, det er det lange seje træk, der nu er begyndt at slå igennem. Der var en del unge, som tog et eller to sabbatår under corona, men som nu er klar til at komme videre med deres liv. Samtidig har vi løbende styrket samarbejdet med gymnasierne gennem forskellige gymnasieforløb, hvor eleverne besøger os og bliver introduceret til uddannelsen. Det begynder vi nu også at se effekten af,« forklarer Jens Færgemand.
Det var en glad og tilfreds rektor Jens Færgemand Mikkelsen, avisen talte med mandag.
Han fremhæver samtidig, at maskinmesteruddannelsen har formået at positionere sig godt inden for en af tidens vigtigste dagsordener – den grønne omstilling. Bæredygtighed er ikke længere blot et ekstra plus, men noget, som unge direkte vælger uddannelse efter.
»Der er samtidig gang i den grønne omstilling. Flere unge er begyndt at interessere sig for, hvordan man helt konkret kan arbejde med bæredygtighed. Og her dukker maskinmesteruddannelsen hurtigt op, når de unge søger på muligheder inden for grøn omstilling. Det betyder, at unge med interesse for bæredygtighed hurtigt finder frem til maskinmesteruddannelsen,« siger rektoren.
Den øgede interesse betyder også, at Fredericia Maskinmesterskole nu i højere grad må tænke praktisk end tidligere. Skolens værksteder, der bruges til det obligatoriske værkstedsforløb for studerende med gymnasial baggrund, har tidligere haft rigeligt med plads. Nu bliver kapaciteten udnyttet fuldt ud. I Fredericia er der plads til 36 studerende i værkstederne, i Esbjerg 33 og i Sønderborg 20 – tal, der nu matcher det aktuelle optag tæt. Jens Færgemand ser dog først og fremmest positivt på situationen, fordi fyldte hold giver »bedre dynamik« blandt de studerende.
»Det giver klart en meget bedre dynamik i klasserne. Hvis man kun er 12 studerende, bliver man hurtigt tvunget til at dele sig op i tre grupper med fire i hver, og det er ikke sikkert, man kan finde en gruppe, man fungerer optimalt i. Hvis man derimod er omkring 30 studerende i klassen, er det langt nemmere at etablere gode og velfungerende studiegrupper, og det er noget, vi prioriterer højt, fordi det giver et bedre studiemiljø,« siger Jens Færgemand, der samtidig understreger, at skolen selvfølgelig også skal være opmærksom på, om det store optag i år måske viser sig at være en »enlig svale«.
Imens er studiemiljøet ikke en tilfældig sidegevinst af et stigende optag i år. Tværtimod er det en hjørnesten i skolens langsigtede strategi. Trods skolens beskedne størrelse har det sociale og faglige fællesskab gjort så stort et indtryk, at Fredericia sidste år blev placeret som nummer otte blandt Danmarks bedste studiebyer.
»Vi har tidligere oplevet, at Fredericia blev placeret som nummer otte på listen over Danmarks bedste studiebyer, hvilket er helt ekstraordinært for en mindre by med relativt få uddannelser sammenlignet med de større byer. Det er resultatet af, at vi gennem flere år har lagt stor vægt på sociale aktiviteter og på at styrke gruppedynamikken blandt de studerende. Jeg tror også, at tidligere gymnasieelever hører fra deres venner, der går på FMS, at her er et godt ry og et godt studiemiljø, og det trækker endnu flere til,« bemærker han med et smil i stemmen.
Uddannelsens popularitet hænger samtidig tæt sammen med maskinmestrenes gode position på arbejdsmarkedet. For de studerende handler det i høj grad om udsigten til et godt job efter endt uddannelse, og her spiller skolens tætte forbindelser til erhvervslivet en væsentlig rolle. På skolens årlige praktikmesser står over 60 virksomheder klar til at modtage studerende, hvilket sikrer maskinmesterstuderende en næsten direkte vej ud på arbejdsmarkedet.
»Der er en enorm efterspørgsel efter maskinmestre. Vælger man sin praktikplads strategisk, er man nærmest garanteret et job bagefter. Det er noget, de studerende virkelig lægger vægt på,« understreger Jens Færgemand.
Rektorens afsluttende budskab til dem, som overvejer maskinmesteruddannelsen, handler da også om de mange muligheder, der venter dem. Uddannelsen åbner dørene til vidt forskellige brancher og sektorer, hvoraf langt de fleste spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling. Med en arbejdsløshed, der i maj måned lå langt under 2 procent, kan studerende gå gennem studietiden med ro i maven og vide, at erhvervslivet står klar til at tage imod dem, når eksamensbeviset er i hus.
»Maskinmesteruddannelsen giver et hav af muligheder. Det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser. Man kan arbejde med grøn omstilling, energiforsyning på hospitaler eller drift af store datacentre. Der er simpelthen så mange veje, man kan gå, og samtidig er der næsten fuld beskæftigelse,« lyder det fra rektoren, som ser optimistisk på fremtiden og samtidig lægger han afslutningsvis ikke skjul på sin store glæde over det aktuelle rekordoptag:
»Det er virkelig fantastisk, og vi har i hvert fald armene over hovedet, vil jeg sige.«
STUDIE. Mandag morgen har 4.415 håbefulde ansøgere modtaget den gode nyhed om en studieplads på Syddansk Universitet (SDU). Men samtidig med glæden melder SDU også om et lidt lavere optag end sidste år. Det skyldes først og fremmest universitetets øgede fokus på højere adgangskrav og kvalitet frem for kvantitet.
Det samlede antal tilbudte studiepladser på SDU er således faldet med 229 i forhold til sidste år, hvilket ifølge universitetet selv er et led i bestræbelserne på at skabe bedre læringsmiljøer og en højere kvalitet i uddannelserne.
Prorektor på SDU, Helle Waagepetersen, forklarer:
»At vi tilbyder lidt færre pladser i år, er i overensstemmelse med de tiltag, vi har indført for at sikre endnu bedre læringsmiljøer og højere kvalitet i uddannelserne. Vi har skærpet adgangskravene og sigter efter det gode match mellem studerende og studie. Det skaber bedre forudsætninger for trivsel og faglig udvikling – og i sidste ende flere dygtige dimittender.«
Rekordmange optaget via kvote 2
En af årets tydelige tendenser er den markante stigning i antallet af studiepladser tilbudt via kvote 2. Her er antallet steget med hele 18 procent i forhold til sidste år, mens kvote 1-optaget, baseret på karaktergennemsnit, er faldet med 14 procent. Det skyldes ikke mindst det generelle karakterkrav på 7,0, som SDU allerede indførte sidste år.
Dermed afspejler universitetets optag også en generel udvikling i retning af en mere helhedsorienteret vurdering af ansøgernes kompetencer fremfor alene at kigge på karakterer.
Sundhedsvidenskab i fremgang
Når man zoomer ind på de forskellige fakulteter, er der især vækst at spore på de sundhedsvidenskabelige uddannelser. Her har SDU oplevet en stigning på ni procent i antallet af tilbudte pladser. Den nye psykologiuddannelse i Esbjerg har i høj grad bidraget til denne positive udvikling, ligesom også medicinstudiet i Odense har optaget lidt flere studerende end tidligere.
Også på naturvidenskab er der små, men positive takter med en vækst på to procent i forhold til sidste års optag.
Humaniora hårdest ramt
På humaniora oplever man derimod et markant fald på 23 procent. De klassiske humanistiske fag som dansk, historie og filosofi har oplevet lavere søgning, samtidig med at færre ansøgere opfylder de skærpede adgangskrav. Også ingeniøruddannelserne oplever en nedgang på 11 procent samlet, selvom enkelte uddannelser som civilingeniør i mechatronics er i markant vækst med over 50 procent flere tilbudte studiepladser i år.
Esbjerg går kraftigt frem – Kolding og Sønderborg tilbage
Ser man på SDU’s forskellige campusser, træder Esbjerg tydeligt frem med en vækst på hele 74 procent sammenlignet med 2024. Denne udvikling skyldes først og fremmest interessen for den nye psykologiuddannelse i byen.
Omvendt har Kolding og Sønderborg oplevet fald på henholdsvis 26 og 10 procent på grund af færre kvalificerede ansøgere. Campus Odense oplever en moderat tilbagegang på fem procent.
Små ændringer blandt internationale studerende
Antallet af optagne internationale studerende ligger stadig højt på SDU, men antallet af tilbudte pladser til studerende fra EU samt Norge og Island er faldet en smule sammenlignet med sidste år. Antallet af optagne fra lande uden for EU er dog uændret.
Trods den samlede nedgang i studiepladser er Helle Waagepetersen tilfreds med resultatet:
»Vi glæder os over, at vi også i år har tiltrukket mange dygtige og motiverede ansøgere til vores uddannelser – og at vi har kunnet tilbyde studiepladser til næsten lige så mange som sidste år, selvom vi har skærpet adgangskravene.«
Hun understreger, at SDU står stærkt i en tid med færre unge og øget konkurrence, og hun ser frem til at byde velkommen til en ny årgang, som får mulighed for både faglig og personlig udvikling.
Ansøgere, der har fået tilbudt en studieplads, skal huske at takke ja senest den 4. august via universitetets digitale selvbetjening på optag.sdu.dk.
Skulle man ikke have fået en studieplads endnu, er det stadig muligt at ansøge via ledigepladser.sdu.dk.
KULTUR. Årets udgave af Grøn-turnéen var historisk på mange fronter. Fra den hæsblæsende billetsalgsstart til vejrets lunefulde temperament, der både gav publikum bagende sol og voldsomt skybrud, blev Grøn 2025 en oplevelse, de færreste nok vil glemme.
Efter bare ét døgn var der afsat imponerende 175.500 billetter, og før turnéen overhovedet begyndte, kunne Tuborg og Muskelsvindfonden hænge “udsolgt”-skiltet op – med en samlet publikumsrekord på 199.000 glade gæster. Dermed har årets Grøn-turné markeret sig som den mest succesfulde i arrangementets mere end 40-årige historie.
Men Grøn 2025 blev ikke kun en historisk succes målt på billetsalget. Vejret sørgede også for at skrive sig ind i festivalens historie med dramatisk blæk. Første halvdel af turnéen var en sand sommerfest under en af de varmeste perioder, Grøn nogensinde har oplevet. Men i Esbjerg slog vejret om med et skybrud, der tvang arrangørerne til at afbryde koncertdagen midt under Pils optræden. En oplevelse, der for alvor satte arrangørernes evner og gæsternes tålmodighed på prøve.
Alligevel var der ingen tegn på opgivelse – tværtimod. Direktør for Muskelsvindfonden, Henrik Ib Jørgensen, understreger, at støtten fra publikum i år har været ekstraordinær og dybt rørende:
»Det har været to meget vilde uger. Selvom vi blev ramt af ekstremt vejr i Esbjerg, kan vi nu alligevel se frem mod et flot overskud. Det overskud er mere vigtigt end nogensinde, fordi vores medlemmer er pressede i hverdagen, og fordi behovet for forskning i muskelsvind aldrig har været større. Derfor er jeg også overvældet af taknemmelighed over den massive opbakning, vi har oplevet.«
Netop koncerten i Esbjerg fremhæves af Muskelsvindfondens indsamlingschef, Theis Petersen, som et vendepunkt, der viste, hvad Grøn og dets publikum egentlig står for:
»Årets turné har været noget af det vildeste, vi har oplevet. Vi gik fra ekstrem varme til et pludseligt skybrud med lyn og torden i Esbjerg, hvor vi blev nødt til at afbryde koncerten. Men måden, publikum reagerede på – hjælpsomt, forstående og solidarisk – viste præcis den styrke og ånd, Grøn handler om.«
Trods udfordringerne i Esbjerg var turnéen tilbage på benene allerede dagen efter, da Grøn besøgte den største plads i Odense med fornyet energi. Den afsluttende koncert i Valby samlede hele 30.500 festglade gæster, som sammen med artister og frivillige satte et festligt punktum for en mindeværdig sommer.
Nu kan Muskelsvindfonden se frem til et solidt overskud, der styrker arbejdet med at skabe bedre liv for mennesker med muskelsvind. Overskuddet går blandt andet til forskning, oplysning og ikke mindst fondens arbejde for et samfund, hvor der er plads til forskellighed.
Og Theis Petersen lægger ikke skjul på, at man allerede nu glæder sig til næste års turné:
»Vi skylder alle involverede en kæmpe tak for den støtte og opbakning, vi har mærket hele vejen rundt. Vi glæder os allerede til at vende tilbage næste år – og ikke mindst til at tage revanche i Esbjerg. Tusind tak for i år!«
BUSINESS. Den netop indgåede handelsaftale mellem EU og USA har mødt hård kritik fra dansk erhvervsliv. Men fra Europa-Parlamentet lyder der nu også optimistiske toner.
Det er den konservative EU-parlamentariker Niels Flemming Hansen, der i en kommentar til aftalen hæfter sig ved, at der trods alt er blevet skabt klarhed og stabilitet omkring fremtidens handel mellem EU og USA.
»Endelig får vi noget forudsigelighed,« skriver Niels Flemming Hansen på sin LinkedIn-profil og fortsætter:
»Den netop indgåede handelsaftale mellem EU og USA giver nu dansk og europæisk erhvervsliv den stabilitet og forudsigelighed, som vi i lang tid har savnet.«
Niels Flemming Hansen anerkender, at aftalen langtfra er perfekt og understreger, at man bør se aftalen som en form for »skadesbegrænsning« snarere end en egentlig sejr:
»Vi må ikke tage fejl: Dette er først og fremmest skadesbegrænsning.«
Den konservative EU-politiker opfordrer samtidig til, at EU nu fortsætter arbejdet med at styrke det europæiske handelsfællesskab yderligere. Det er nødvendigt, mener han, at man ikke læner sig tilbage, men tværtimod arbejder målrettet videre med at indgå nye handelsaftaler og styrke det indre marked i EU.
»Europa skal stå stærkt og på egne ben. Vi kan og skal ikke være afhængige af, hvem der sidder i Det Hvide Hus,« understreger han.
Handelsaftalen, der blev offentliggjort søndag, indebærer blandt andet en 15 procent told på europæiske varer, som importeres til USA. Det har fået Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, til at advare om store konsekvenser for danske eksportvirksomheder.
Dansk Industri kalder aftalen »urimelig, men nødvendig« og påpeger, at det amerikanske initiativ vil gøre eksport til det store amerikanske marked dyrere og mere besværlig for danske virksomheder.
Mens Dansk Industri især fremhæver de negative konsekvenser, lægger Niels Flemming Hansen vægten på de muligheder, aftalen kan åbne op for i forhold til at styrke den europæiske samhandel internt. Europa-Parlamentarikeren ser aftalen som en anledning til at få udbygget og konsolideret det europæiske samarbejde.
Den indgåede handelsaftale mellem EU og USA markerer dermed en skillevej, hvor europæiske politikere og erhvervsliv må vælge, hvordan man bedst tackler de nye udfordringer og muligheder på tværs af Atlanten.
STUDIE. For mange unge mennesker er sommeren synonym med nye begyndelser. Tusinder har netop modtaget beskeden om, at de er optaget på deres drømmeuddannelse, og at et nyt livskapitel begynder. Men begejstringen varer sjældent længe, før virkelighedens praktiske udfordringer melder sig. En af de største er boligjagten – og netop dén jagt er blevet stadig mere krævende.
En frisk analyse fra Finans Danmark viser, at situationen er særligt vanskelig i landets største studiebyer. I Odense, Aarhus, Aalborg, København og Frederiksberg er det således blevet en tung økonomisk udfordring at finde en bolig, hvor SU’en kan række.
I Odense, hvor tusindvis af unge hvert år slår sig ned for at studere på Syddansk Universitet, Erhvervsakademiet Lillebælt og andre uddannelsessteder, viser analysen, at en mindre ejerlejlighed på 50 kvadratmeter nu koster omkring 1,3 millioner kroner. Det er en stigning på cirka 51.000 kroner siden sidste år. Og ønsker man at eje en sådan lejlighed, ligger de månedlige udgifter i Odense på cirka 8.300 kroner – hvilket altså overskrider den månedlige SU på 7.086 kroner før skat.
Peter Jayaswal, underdirektør for Realkredit, ejendomsfinansiering og samfundsomstilling i Finans Danmark, peger på, at denne udvikling gør ejerboligmarkedet vanskeligt tilgængeligt for studerende:
»Udvalget af mindre ejerlejligheder i studiebyerne er ret begrænset. Samtidig er der mange, der er interesserede i netop den type bolig – både singler, førstegangskøbere, ældre og ikke mindst studerende. Det kan være med til at presse priserne op,« siger han.
Men er løsningen så en privat lejebolig? Her ser tallene umiddelbart lidt bedre ud. I Odense kan man få en privat lejebolig på 50 kvadratmeter for omkring 5.400 kroner om måneden – stadig under SU-satsen. Men selv om økonomien måske kan hænge sammen, så kan man hurtigt blive fanget af ventelister og lange køer. Derfor vælger mange at søge efter en almen studiebolig, hvor priserne typisk er lavere. Men ventetiden kan være lang. I Odense må man regne med mindst to måneders ventetid, særligt i perioden omkring studiestart.
Situationen på Fyn kan virke udfordrende, men vender man blikket mod hovedstaden, bliver udfordringen endnu mere udtalt. På Frederiksberg overstiger de månedlige udgifter til en ejerlejlighed på 50 kvadratmeter hele 15.000 kroner – mere end dobbelt op i forhold til SU-beløbet. Og selv i Aalborg, som er den billigste af de store studiebyer, løber ejerudgifterne op i cirka 7.600 kroner per måned.
»At komme ind på en uddannelse er en stor og spændende dag for mange – det markerer starten på et nyt kapitel. Men for mange starter også boligjagten, og det kan være svært at finde noget tæt på studiet, som er til at betale. Mange håber i stedet på at få en almen- eller studiebolig, men ventetiderne er ofte lange – især hvis man ønsker at bo centralt eller tæt på sit studie,« understreger Peter Jayaswal.
En anden markant udfordring for studerende, der drømmer om at købe egen bolig, er det stærkt begrænsede udbud af små ejerlejligheder. I øjeblikket udgør ejerlejligheder på op til 50 kvadratmeter kun hver tiende bolig på markedet i de fem store studiebyer. Konkret betyder det, at der lige nu kun er 20 mindre ejerlejligheder til salg i Odense, mens Aarhus topper listen med 127 ledige lejligheder i samme kategori.
For at løse problemet foreslår Finans Danmark, at der arbejdes politisk for at få bygget flere små boliger, som kan matche efterspørgslen blandt studerende og enlige.
»Der er et tydeligt behov for at få bygget flere mindre boliger. I Finans Danmark har vi tidligere foreslået, at man fjerner de lokale krav om minimumsstørrelser i nybyggeri, så det bliver nemmere at opføre flere mindre boliger,« siger Peter Jayaswal.
Mens den politiske debat fortsætter, og de studerende søger efter tag over hovedet, står ét klart tilbage: For tusindvis af unge i Odense og landets øvrige store studiebyer kræver boligjagten langt mere end blot et brev om optagelse – det kræver både tålmodighed, held og økonomisk fleksibilitet.
FORBRUGER. Jelly Strip XL, det populære, farverige slik, der sælges i specialbutikker landet over, kaldes nu tilbage. Årsagen er alvorlig nok til at vække bekymring hos danske børnefamilier.
Slikket, som ofte tiltrækker børn med sin fristende, geléagtige konsistens og klare farver, indeholder tilsætningsstofferne E407, E410 og E415. Disse stoffer kan få slikket til at svulme op i svælget, hvilket i værste fald kan udgøre en alvorlig kvælningsfare for især små børn.
Fødevarestyrelsen advarer derfor forbrugere mod at lade børn spise produktet og anbefaler alle, der allerede har købt slikket, enten at kassere det med det samme eller returnere det til butikken, hvor det er købt.
Tilbagekaldelsen gælder alle pakker Jelly Strip XL assorted med en nettovægt på 300 gram. Samtlige bedst-før datoer er omfattet af tilbagekaldelsen, så der er tale om en generel advarsel.
Ifølge Fødevarestyrelsen er produktet blevet solgt bredt ud i specialbutikker over hele Danmark, og det er disse butikker, der i samarbejde med myndighederne nu tilbagekalder produktet.
Forbrugerne opfordres til at tage advarslen alvorligt og fjerne slikket fra hjemmet, så risikoen for ulykker elimineres. Har man spørgsmål eller bekymringer, opfordres man til at tage kontakt til butikken, hvor produktet blev købt.
FERIETID. Juli er feriens store højsæson, og mens de fleste glæder sig over sol, strand og afslapning, er der nogen derhjemme, der lider i stilhed. Det er planterne, der trofast står i vindueskarmen eller på terrassen og venter på ejernes hjemkomst. Og selv om naboen måske lovede at vande, ja så er der ofte noget, der går galt i kommunikationen mellem plante og vikarierende vandmester.
Men ro på. Der er hjælp at hente hos Lone Eriksen fra Gardenia Blomster på Gl. Landevej i Erritsø. Hun har viet en stor del af sit liv til at holde blomster og planter i live – også dem, som tilsyneladende har opgivet kampen.
Når man træder ind hos Gardenia Blomster på Gl. Landevej i Erritsø, mødes man af en liflig duftsymfoni af roser, hortensia og friskt afskårne liljer. Butikken er en grøn oase midt i det ellers så travle byliv, hvor blomsternes sarthed og livskraft står i skarp kontrast til den noget mere kummerlige tilstand, mange af butikkens kunder møder derhjemme, når ferien er slut.
Lone Eriksen, butikkens indehaver, er en erfaren kender af netop disse skuffende hjemkomster, hvor forventningen om at se sin grønne plantesamling i blomstrende velstand brat punkteres af synet af slatne blade og gulnede stængler. Og netop dér er det, at Lone Eriksen træder ind i rollen som noget nær lokalområdets plantehvisker. Med et veltrænet øje og en dyb forståelse for planternes skjulte liv formår hun at stille en hurtig diagnose – og give en præcis anvisning på, hvad der skal gøres for at rette op på den grønne katastrofe, man måtte være kommet hjem til.
Lone Eriksen, indehaver af Gardenia Blomster i Erritsø. Foto: AVISEN
»Der kan være forskellige årsager til, hvorfor planterne ser så triste ud, når man kommer hjem fra ferie. Det kan være, du har haft naboen til at vande, og planterne så er blevet overvandet. Hvis det er tilfældet, skal man skynde sig at tage planten op, sætte den på noget krøllet avispapir eller nogle viskestykker, så vandet bliver suget fra. Derefter skal man sætte planten så lyst som muligt, men uden at den står direkte i brændende sol,« forklarer Lone Eriksen.
Hun siger videre, at der også kan være det modsatte problem – nemlig at planterne ikke har fået tilstrækkeligt med vand, fordi en glemsom nabo, trods gode intentioner, simpelthen har overset et hjørne eller en enkelt plante. Eller fordi man selv har undervurderet, hvor tørstige ens stueplanter faktisk kan blive, når temperaturen stiger, og hjemmet er ubeboet.
Men uanset hvor paradoksalt det end måtte lyde for enhver med bare et snert af grøn samvittighed, så er det ifølge Lone Eriksen faktisk nemmere at redde en tørstig plante end én, der har stået og druknet i velmenende nabohjælp.
»Det kan lyde lidt modsat, men overvanding er faktisk det værste, der kan ske for en plante. Mange tror, at planterne bare skal have rigeligt med vand, men det er ikke sandt. Det er lettere at få en tør plante på ret kurs end en, der har stået og sopper i vand i lang tid,« understreger hun.
Hvis problemet derimod er, at planten står helt knastør, har hun også en løsning klar. Og den kræver hverken magiske fingre eller hemmelige remedier – blot en spand vand og lidt tålmodighed. For netop tålmodighed er en dyd, når det gælder genoplivning af planter, som naturen eller naboens distraktion har efterladt i en ørkenlignende tilstand.
Lone Eriksen anbefaler, at man fylder spanden med kuldslået vand – helst tempereret regnvand, men vand fra hanen, som har fået lov at stå og tage stuetemperatur, kan også gå an – og derefter giver planten en dyb, forfriskende dukkert. Metoden er enkel, men den kræver føling med plantens behov og en vis nænsomhed:
»Hvis planten er tørret helt ud, skal man tage spanden med det kuldslåede vand og dyppe planten helt ned i. Man holder den dernede, indtil det begynder at boble. Er det en tykbladet plante som en sukulent, så skal man mærke, at den suger vand, men den må ikke drukne. En tyndbladet plante kan godt tåle en lidt grundigere dukkert,« siger Lone Eriksen med en ro, der vidner om, at hun har set de fleste slags plantekriser før.
Efter vandkuren anbefaler hun, at man giver planten ro og tid. Et til to døgn skal man vente, og iagttage, om ikke de slatne blade rejser sig og genfinder lidt af deres tidligere livsglæde. Der vil dog uundgåeligt være blade, der ikke kommer sig efter tørken – disse blade, som har taget den gule farve på sig som et uigenkaldeligt tegn på, at deres tid er forbi, må klippes af med en rolig hånd, for her er der intet at gøre:
»Gule blade bliver aldrig grønne igen, så her er saksen den eneste løsning,« siger Lone Eriksen med samme rolige sikkerhed, som en kirurg griber skalpellen.
Sommeren – særligt den sidste del af juli og starten af august – er højtid for kunder, der valfarter til Gardenia Blomster i Erritsø med alverdens planteproblemer. Ansigterne, som passerer butikkens tærskel, spænder fra det bekymrede til det nærmest sorgfyldte. De er netop vendt hjem til planter, der enten er blevet overøset med misforstået kærlighed i form af alt for rigelige vandmængder, eller som omvendt lider under en ubarmhjertig tørst, der aldrig blev stillet:
»Det er en klassisk sommersituation. Enten er planterne overvandet eller fuldstændig tørret ud. Og vi hjælper jo gerne med råd og vejledning, men vi tager dem ikke ind i butikken for at redde dem, for der kan nemt være lus eller sygdomme, som kan sprede sig,« siger hun.
Netop derfor anbefaler Lone Eriksen altid, at kunderne tager et godt kig på deres planter, inden de tropper op hos blomsterhandleren. For lige så vel som planter har behov for vand og lys, har de også behov for en kærlig, kritisk vurdering af deres helbredstilstand. Og skulle der vise sig at være mistanke om ubudne gæster i form af lus, meldug eller andre sygdomme, opfordrer Lone Eriksen folk til at ringe først og få vejledning over telefonen, fremfor at risikere at brede smitten ud til butikkens sunde og raske planter.
Udenfor kan vejret også have sin pris. Juli måned har budt på dramatiske nedbørsmængder, og det har sat sine tydelige spor på altankasser, krukker og bede. De heftige sommerbyger, der indimellem har fået danske sommerdage til at minde mere om tropiske regnskyl end lune skandinaviske eftermiddage, har efterladt en del planter med både våde fødder og knækkede stængler. Her er fremgangsmåden ikke meget anderledes end indenfor, selv om det måske virker mere dramatisk, når regnen først hamrer mod blomster og blade, som om skyerne har besluttet sig for at teste planternes udholdenhed.
»Man skal sørge for hurtigt at få hældt alt det overskydende vand væk. Har planterne stået længe og soppet, kan man plante dem om med tørt jord og eventuelt lægge noget leka i bunden, så drænet bliver bedre. Og hvis planterne er blevet slået i stykker af regnen, kan man forsøge at tage skud af dem, hvis ikke de allerede er tørret helt ind. Men grundlæggende er det faktisk lige så nemt eller svært at redde en udendørsplante som en indendørs,« forklarer Lone Eriksen med en indlevelse, der ikke er til at tage fejl af.
Hendes stemme og erfaring afslører tydeligt, at hun har set det meste i sin blomsterkarriere – fra planter, der er blevet overset på skyggesiden af terrassen, til dem, der har taget så meget vand ind, at man skulle tro, de var blevet placeret midt i Lillebælts dybeste punkt.
Derfor er det også med en oprigtig interesse og en tydelig passion, at Lone Eriksen afslutningsvis råder sine kunder til at tage kontakt, hvis tvivlen opstår. Enten ved at ringe eller sende et billede af planten, som kan give et klart udgangspunkt for hendes ekspertrådgivning. Og har man mod på det, er man naturligvis også velkommen til at lægge vejen forbi Gardenia Blomster på Gl. Landevej, hvor hun og hendes kolleger står klar til at hjælpe med gode råd og praktisk vejledning, inden planten og dermed også glæden er helt tabt.
For Lone Eriksen handler det i sidste ende om langt mere end blot at redde en plante fra døden. Det handler i høj grad om at bevare den særlige ro og dybe tilfredshed, der følger med at se sine planter trives og blomstre. Det er den stille glæde over at genskabe forbindelsen til naturens enkle magi, der så nemt kan forsvinde i feriens fravær. Det handler, kort sagt, om livsglæde – både for mennesker og planter.
