18.7 C
Copenhagen
onsdag 17. september 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Bo Libergren valgt som Venstres spidskandidat til regionsrådsvalget

Af
Andreas Andreassen
-
0

Mandag aften bliver Bo Libergren officielt valgt som Venstres spidskandidat til regionsrådsvalget i Region Syddanmark i 2025.

På et velbesøgt møde med næsten 100 fremmødte Venstre-medlemmer får han opbakning til at føre partiet gennem valgkampen i en region, hvor han allerede har haft en markant politisk karriere.

På sin LinkedIn-profil udtrykker Libergren stor glæde over valget:

– Så blev det officielt. Jeg er valgt som spidskandidat for Venstre, Danmarks Liberale Parti, til regionsrådsvalget i Region Syddanmark til næste år. Vi ses helt sikkert derude undervejs til en snak om vores sundhedsvæsen.

Mere end 30 års erfaring med sundhedspolitik

Med mere end tre årtiers erfaring på sundhedsområdet understreger Bo Libergren vigtigheden af sin faglige indsigt og samarbejdsevne.

– Jeg har arbejdet med sundhedspolitik i mere end 30 år og bilder mig ind, at mit vidensniveau er pænt, siger han og fremhæver samtidig betydningen af samarbejdet i regionsrådet.

– Samarbejdet med de andre partier er godt, tillidsfuldt og ordentligt.

Som formand for Region Syddanmark og Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen har han allerede sat et stærkt aftryk på regionens sundhedspolitik. I 2023 varetog han posten som fungerende regionsrådsformand, mens Stephanie Lose tog orlov. Senere overtog han posten permanent.

Bo Libergren takkede de fremmødte Venstre-medlemmer for deres støtte.

– Tak til de næsten 100 fremmødte til dagens ‘valg-af-spidskandidat’ møde. Det betyder meget, I bakker op, siger han og tilføjer, at det er en “fin fornemmelse” at blive valgt som spidskandidat.

Bo Libergren har en lang karriere bag sig i Venstre og dansk politik. Allerede som ung engagerede han sig i Venstres Ungdom og avancerede hurtigt til centrale poster som landskasserer. Siden da har han haft en række politiske roller, herunder som medlem af Fyns Amtsråd, Odense Byråd og som folketingskandidat for Venstre.

Siden Region Syddanmarks oprettelse i 2007 har han været en fast del af regionsrådet og er blevet genvalgt ved hvert valg. Hans politiske arbejde har primært fokuseret på sundhedsområdet, hvor han har haft poster i flere udvalg med fokus på forebyggelse, sygehusdrift og det nære sundhedsvæsen. Hans erfaring og resultater gør ham til en stærk kandidat, der nu skal lede Venstre i valgkampen.

Fokus på sundhedsvæsenet

Bo Libergren understreger, at dialog og inddragelse er nøgleord i hans tilgang til politik. Det kommende valg ser han som en vigtig mulighed for at styrke regionens sundhedsvæsen og sikre, at borgerne i Region Syddanmark har adgang til den bedste behandling. – Vi ses helt sikkert derude undervejs til en snak om vores sundhedsvæsen, fortæller han.

Patienter kan rykke ind på det nye OUH i 2027

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Region Syddanmark og den italienske totalentreprenør er nu nået til enighed om en aftale, der skal bringe det nye OUH i mål. Patienter kan flytte ind i slutningen af 2027, mens enkelte personalegrupper kan rykke ind allerede i efteråret 2025. Både Region Syddanmark og totalentreprenøren betaler for forsinkelsen.

Måneders detaljeret gennemgang af byggeriet og adskillige møder om det resterende forløb har nu resulteret i en ny tidsplan for det nye Odense Universitetshospital og dermed en afklaring af, hvornår hospitalet kan tages i brug. Mere end tre fjerdedele af byggeriet er gennemført, og der ligger nu en opdateret plan for, hvordan totalentreprenøren Odense Hospital Project Team (OHPT) kommer i mål med den sidste del af byggeriet. Mandag aften blev aftalen godkendt af regionsrådet i Region Syddanmark.

Patienter flytter ind i 2027

I februar 2024 informerede regionen om, at der ville komme en forsinkelse, men dengang kendte man ikke længden af den. Med den nye tidsplan ligger det nu fast, at patienter kan rykke ind i slutningen af 2027.

Region Syddanmark og OHPT har gennem den seneste periode brugt tid på at lægge en plan for færdiggørelsen af hospitalet. Sideløbende har de to parter gennemgået den hidtidige proces for at afklare, hvor ansvaret for forsinkelsen ligger, og hvordan det skal afstemmes økonomisk. Det er disse møder, der nu har resulteret i en aftale om færdiggørelse af byggeriet.

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) er glad for, at man er nået til enighed om det videre forløb.

– Det vigtigste for os har hele tiden været, at vi får et færdigt hospital så hurtigt som muligt. Det skylder vi vores patienter og personale. Det gør ondt, at vi ikke er færdige til tiden, men nu har vi en helt tydelig og detaljeret plan for den sidste fase af byggeriet. Der var to veje at gå, nemlig forligsvejen eller konfliktvejen. Vi valgte den første, fordi den uden tvivl vil bringe hospitalet hurtigst i mål på den økonomisk mest ansvarlige måde.

I en overgangsperiode efter at patienterne er rykket ind på det nye OUH, vil der stadig være enkelte undersøgelses- og behandlingsaktiviteter i de nuværende bygninger på det eksisterende OUH.

Ekstra arbejde og for få håndværkere

Mens udefrakommende hændelser som Covid-19 og krigen i Ukraine har været afgørende faktorer for tidligere forsinkelser, skal den nuværende forsinkelse findes tættere på byggeriet. Dels har entreprenøren gennem længere perioder haft for få håndværkere på pladsen til at holde den aftalte fremdrift, og dels har Region Syddanmark bestilt en række ekstra arbejder som følge af den teknologiske og funktionsmæssige udvikling, der har været på sundhedsområdet, siden byggeriet gik i gang.

Nyt, moderne laboratorieudstyr med ændrede arbejdsgange til følge har betydet, at det har været nødvendigt at flytte el, vand og udsugning i laboratorierne. Det giver et bedre arbejdsflow på sigt, men har taget tid og kostet penge i byggeriet.

I andre kliniske rum har nyt inventar ligeledes krævet flytning af installationer.

Covid-19 pandemien har også fået regionen til at investere i yderligere tiltag, der kan være med til at undgå smittespredning i afsnittet med højisolation. Det har blandt krævet ændringer i rørføringen i forbindelse med kloakering.

Disse eksempler på ekstra arbejde har kostet tid og penge og dermed forsinket byggeriet, men har været en investering i fremtiden.

Ombygning koster

Med indgåelsen af aftalen vil Region Syddanmark kompensere OHPT med 525 mio. kroner. Det svarer til omkring 5,5 procent af den samlede byggesum, eller hvad der svarer til tre-fire ugers drift af det nuværende hospital. Dertil kommer, at forsinkelsen vil give udgifter til forlængelse af Projektorganisationen for Nyt OUH, byggestrøm, varme, forsikringer osv.

Regionen tager ansvaret for fem måneder af forsinkelsen. Det sker i anerkendelse af, at regionens ønsker til ændringer har haft både tidsmæssige og økonomiske konsekvenser for entreprenøren. Den øvrige del af forsinkelsen mener regionen fortsat, at OHPT er ansvarlig for.

Entreprenøren kommer dermed også selv til at afholde store udgifter for forsinkelsen, bekræfter Simone Bonauguro, bestyrelsesformand for OHPT.

– Aftalen indeholder en økonomisk kompensation, men desværre står den ikke mål med de egentlige udgifter, der er forbundet med forsinkelsen. For os ser regnestykket nu anderledes ud, end da vi indgik kontrakten. Men det ligger os meget på sinde at færdiggøre projektet til Region Syddanmarks tilfredshed. Derfor er glade for, at vi nu igen kan se fremad.

For Karsten Uno Petersen (S), der er formand for regionens Udvalg for byggeri, indkøb og grøn omstilling, er det vigtigt at følge udviklingen for at kunne stå med et topmoderne hospital, når patienterne flytter ind.

– Vi ønsker fortsat et hospital i høj kvalitet, og derfor justerer vi løbende funktionerne i takt med udviklingen på sundhedsområdet. Det gør vi også på alle andre sygehuse i regionen. Vi har lavet en aftale, der giver os ekstra udgifter, ligesom det også kommer til at koste entreprenøren, men naturligvis skal vi betale for den del af forsinkelsen, som vi selv er ansvarlig for, når vi fortsat ønsker et tidssvarende universitetshospital.

Aftalen om tidsplan og økonomi er blevet til i samarbejde med eksterne juridiske rådgivere og i tæt dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Regionen har haft et målrettet fokus på at fortsætte med den nuværende entreprenør, da en alternativ løsning ville få langt større tidsmæssige og økonomiske konsekvenser.

Dagbod og styrket organisation

I maj 2023 varslede Region Syddanmark dagbod mod entreprenøren og i december samme år trådte den i kraft, da aftalte milepæle ikke blev nået. Der er og vil fortsat være dagbod på de arbejder, der ikke er udført til tiden. Region Syddanmark har altså stadig krav mod entreprenøren.  

Karsten Uno Petersen er overbevist om, at økonomiske incitamenter er et afgørende værktøj på vej mod målet om et færdigt hospital.

– Det ligger os meget på sinde at blive hurtigst muligt færdig, og derfor er økonomiske incitamenter til at overholde den aftalte tidsplan en rød tråd gennem aftalen og det videre arbejde.

Ligesom hidtil har OHPT også krav mod Region Syddanmark. Som en del af forliget har parterne derfor aftalt, at kravene mod hinanden løbende bliver mindre i takt med, at byggeriet bliver færdiggjort og risikoen for begge parter reduceres. Når byggeriet er færdigt, og patienterne kan flytte ind i 2027, vil de to parter ikke længere have krav mod hinanden.

Skulle det ske, at der opstår uforudsete hændelser, der vil påvirke byggeriets færdiggørelse, vil dagbodskravet – som altså fortsat løber – dog blive effektueret.

I forliget indgår også en aftale om en styrket organisation, hvor regionen og entreprenøren arbejder tættere sammen om at holde tidsplanen. Ansvaret for byggeledelse og opfølgning ligger stadig hos entreprenøren, men i hverdagen vil de to parter arbejde tæt sammen om at holde tidsplanen.

Forskere og stab kan rykke tidligere ind

Mens patienterne kan rykke ind i OHPT’s byggeri i 2027, er andre byggerier på matriklen langt tættere på at være klar til brug. Det gælder både det nye Steno Diabetes Center Odense og den del af psykiatrien, der skal huse de voksne psykiatriske patienter.

Derfor er det aftalt, at forskere og administrative medarbejdere i disse enheder kan få deres hverdag på det nye hospital, mens byggeriet af den øvrige del af hospitalet fortsætter. Det forventes, at de kan rykke ind i efteråret 2025. Familier til indlagte børn kan rykke ind i Ronald McDonalds familiehus allerede før sommeren 2025.

Fakta om OHPTs del af byggeriet:

Byggestart: August 2019
Størrelse: 256.000 kvadratmeter
Antal rum: 10.000
Økonomisk ramme: 9,5 mia. kroner

Skyen der ligger på jorden

Af
Andreas Andreassen
-
0

I en tid, hvor digitale tjenester er uundgåelige, og data er blevet den nye olie, spiller datacenterindustrien en helt central rolle. Og selvom vi taler om “skyen”, er der i virkeligheden tale om fysiske faciliteter, der forbinder alt fra vores yndlingsserier på Netflix til den seneste AI-model. Syddanmark og Fredericia spiller en centrale rolle i “skyen”.

I Fredericia og resten af Syddanmark er denne industri ved at cementere sig som en globalt anerkendt hub. Syd AVISEN har talt med Henrik Hansen, der står i spidsen for Danish Data Center Industry og Net Zero Innovation Hub, for at forstå branchens udvikling og dens betydning for regionen.

Industrien bag internettet

– Man kan sige, vi repræsenterer alt, hvad der foregår bag internettet, indleder Henrik Hansen med en ro, der står i kontrast til den hektiske vækst, han beskriver.

– Det betyder, at vi håndterer en voksende mængde af digitale tjenester og data, som vi alle bruger i vores dagligdag – både privat, når vi streamer, tager billeder eller måler vores puls, og i arbejdslivet, når vi holder teamsmøder eller bruger cloud-løsninger. Faktisk er du, uden at tænke over det, i kontakt med omkring 30 forskellige datacentre på en almindelig dag.

Branchen, som Hansen leder, står på to ben: en dansk brancheforening, der favner både operatører, leverandører og uddannelsesinstitutioner, og det såkaldte Net Zero Innovation Hub, en international platform for bæredygtig innovation. Målet er klart: at finde løsninger, der integrerer datacentre i energisystemet og i samfundet på den mest bæredygtige måde.

– Vores formål er at udvikle branchen, så den kan servicere kunder – både private og offentlige, personer og virksomheder – på den mest bæredygtige måde. Og så samler vi branchen og taler dens sag.

Datacentre møder folkeskolen

Med det formål ønsker datacenterindustrien heller ikke kun at operere i det skjulte maskinrum bag vores digitale liv – de vil gerne række ud for at skabe forståelse og engagere samfundet i sin voksende betydning. Et eksempel er et af de lokale initiativer, hvor skoleelever får lov til at kigge ind bag facaden og opdage, hvad der egentlig driver “skyen”, de bruger hver dag.

Under Nordic Datacenter Week inviterede Henrik Hansen og hans team lokale skoleelever ind i datacentrernes verden for at give dem et indblik i, hvad der foregår bag deres skærme.

– Vi havde nogle sjove oplevelser med de unge. De stillede nogle virkelig gode spørgsmål, som f.eks. om vi kunne se, hvad de sad og lavede på YouTube – lidt bekymret – eller om det var vores skyld, når deres spil laggede, fortæller direktøren med et grin.

– Jeg tror, mange af dem fandt det ret interessant at arbejde med eller have viden om, hvad der foregår bag skærmen. For i sidste ende fungerer intet af det, vi gør, hvis ikke datacentrene kører, tilføjede han.

Fredericia og Syddanmarks unikke position

Fredericia er et af de steder, der på få år har udviklet sig til en nøglelokation i den her globale datacenterindustri. Med giganter som Google og en placering tæt på Esbjergs søkabler er Syddanmark blevet et centrum for den digitale verden.

– Det handler om adgang til grøn energi, plads og stærke forbindelser. Fredericia er særligt interessant på grund af de mange aktører her og mulighederne for samarbejde med Energinet og andre partnere. Også så de ikke nødvendigvis behøver at udbygge deres kapacitet så meget, som de ellers ville, hvis vi ikke var involveret som partner, forklarer Hansen.

Med Net Zero Innovation Hub placeret i regionen er der skabt en base for at eksperimentere med bæredygtige løsninger, der kan skaleres til resten af Europa.

– Fredericia og Syddanmark er også attraktive på grund af de store datacentre i området, visionerne og planerne inden for energiområdet – herunder også brintprojekter. Der er mange muligheder her, som vi har valgt at investere i. Da vi skulle etablere Net Zero Innovation Hub, var det derfor naturligt at placere den her, både fordi det giver praktisk mening at udvikle og teste projekter lokalt, men også fordi det giver os mulighed for at eksperimentere med nye metoder inden for datacenterrelaterede løsninger.

Grøn vækst og kunstig intelligens

På dagen, hvor vi mødte Henrik Hansen, blev supercomputeren Gefion – en af verdens mest avancerede AI-maskiner – officielt indviet, en begivenhed, han selv nævnte med en bemærkning under samtalen:

– Og så er der selvfølgelig den helt store udvikling lige nu: kunstig intelligens (AI), som er ved at vinde indpas. Det blev tydeligt i går, hvor AI’s ’konge’ var i byen sammen med robotten. AI kommer til at trække enormt meget kapacitet fra datacentrene. Vi ser beregningsmodeller, der kan håndtere store datamængder, og det skaber både udfordringer og muligheder. Men det betyder også, at vi får brug for flere og andre typer datacentre, end vi tidligere har haft.

Han ser nemlig på fremtiden for datacenterindustrien som en udvidelse af samarbejdet mellem sektorer:

– Sektorkobling er ikke bare et politisk buzzword – det er noget, vi arbejder med hver dag, pointerer han.

Og her spiller Fredericia og resten af Syddanmark en helt særlig rolle som perfekte testmiljøer for løsninger, der kan eksporteres til resten af Europa.

– Vi står lige midt i orkanens øje, hvor data er afgørende for alt. Men det kræver, at vi bliver bedre til at forklare, hvorfor datacentre er nødvendige – og hvordan de kan bidrage positivt, slutter Henrik Hansen.

Fredericia som frontløber i den grønne omstilling

Net Zero Hub, der er etableret i Fredericia, repræsenterer en væsentlig milepæl inden for datacenterindustrien og grøn omstilling. Fredericia står over for en unik chance for at cementere sin position som en grøn foregangsby. Med stærke ambitioner inden for energi og klimaopfordrer lokale aktører nu til handling.

– Det er en fantastisk mulighed for Fredericia. Vi har de rette forudsætninger, og det kan blive en kæmpe succes for både byen og Danmark. Vi skal kende vores besøgelsestid og handle nu, for potentialet er enormt. Energi- og klimasatsningerne skal bredes ud, så vi viser omverdenen, at vi har en stærk vision, siger erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer fra Business Fredericia, og den optisme deles af formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget, Tommy Rachlitz Nielsen.

– Vi er ufatteligt glade for at have datacenterindustrien og Net Zero Hub i Fredericia. Det er et område, der kommer til at udvikle sig markant i takt med den grønne omstilling. Datacentre bruger enorme mængder energi og vand, som er to knappe ressourcer. Derfor er det fantastisk at have en hub her i Fredericia, der arbejder på at reducere netop disse forbrug.

Tommy Rachlitz Nielsen pointerer, at arbejdet i Net Zero Hub har betydning langt ud over byens grænser:

– Når man etablerer et center her i Fredericia, der fokuserer på at reducere energiforbrug og ressourceforbrug, er det en gave, som kommer hele verden til gavn. Derfor har vi i budgetforhandlingerne prioriteret midler til at understøtte den udvikling – både gennem Fredericia Kommune, Business Fredericia og RDPI, når vi taler om grøn infrastruktur, brinttransport og sektorkobling.

Flere arbejdspladser og en stærkere økonomi

Ifølge Tommy Rachlitz Nielsen åbner Net Zero Hub døren for en vækstbølge i Fredericia, hvor både nye virksomheder og arbejdspladser kan forventes:

– Det her projekt er vanvittigt interessant for mange virksomheder, der leverer til og understøtter datacenterindustrien. De ønsker at være tæt på, og derfor har vi en klar forventning om, at vores støtte vil bidrage til flere arbejdspladser i Fredericia – både inden for produktion og udvikling. Det handler ikke kun om de enkelte virksomheder, men også om vidensarbejdspladser, som kan tiltrække flere bosættere og skabe vækst.

Kristian Bendix Drejer og hans team mærker allerede nu de positive effekter af dataindustriens etablering i Fredericia.

– Det er tydeligt, at det grønne fokus gør en forskel. Vi mærker en stigende interesse fra virksomheder, der ser Fredericia som en attraktiv destination, netop fordi byen tilbyder unikke muligheder inden for den grønne omstilling. Det er en udvikling, der ikke kun vil tiltrække nye virksomheder, men som også vil skabe flere arbejdspladser og øge bosætningen. Det her rykker for alvor, siger Kristian Bendix Drejer.

Med politiske briller ser Tommy Rachlitz Nielsen Net Zero Hub som en strategisk investering, der kan styrke byens rolle i den globale datacenterindustri:

– Når vi bakker op om Net Zero Hub, er det selvfølgelig med den forventning, at det vil give noget igen. Vi investerer ikke blot i teknologi, men i Fredericias fremtid. Det skaber ikke alene arbejdspladser og erhvervsturisme, men også en fortælling om Fredericia som en moderne, fremtidsorienteret by, der tager ansvar for den grønne omstilling.


–










Bedre barselsrettigheder for forældre til for tidligt fødte børn

Af
Andreas Andreassen
-
0

Hvert år fødes 115 børn for tidligt i Region Syddanmark, og nu er der hjælp på vej til de forældre, der står i denne sårbare situation. De nuværende regler har betydet, at forældre kunne miste en del af deres barsel på grund af langvarige hospitalsindlæggelser eller hjemmebehandling. Det bliver nu ændret, så barslen kan forlænges uden loft, og hjemmebehandling vil fremover tælle med som grundlag for at forlænge perioden.

Den nuværende ordning har ofte skabt usikkerhed for forældre, som har været nødt til at balancere deres barns behandling med barselsregler, der ikke gav fleksibilitet til familier i særligt udsatte situationer. Med de nye regler får forældre mere tid til at fokusere på deres barns trivsel uden at miste værdifuld tid til behandling og pleje.

For SF har det været et vigtigt punkt under finanslovsforhandlingerne. Ifølge folketingsmedlem Karina Lorentzen har partiet arbejdet målrettet på at få problemet løst:

– Forældre i denne situation skal kunne fokusere på deres barns trivsel uden at bekymre sig om rigide regler. Den ro er helt afgørende, og med finansloven sikrer vi en tryg start for disse familier, siger hun. Lorentzen understreger samtidig, at det har været nødvendigt at handle hurtigt for at kunne hjælpe flest mulige familier.

Sagen har også været drevet frem af et borgerforslag, som har sat fokus på emnet. Pernille Louise Rohrberg Kudsk og Olivia Toftegaard Eriksen, der står bag forslaget, har arbejdet for at skabe opmærksomhed om, hvor belastende de nuværende regler har været for forældre til for tidligt fødte børn.

De nye regler skal fjerne loftet for barselsforlængelse, så forældre ikke længere risikerer at miste en del af deres barsel på grund af langvarige indlæggelser eller valg af hjemmebehandling. Karina Lorentzen kalder det en nødvendighed:

– Det er vildt, at denne mangel på fleksibilitet har eksisteret så længe. Det er familier, der har mest brug for støtte og ro, som er blevet ramt. Derfor er det på høje tid, at vi får gjort op med det.

I 2023 blev der født 615 børn enten ekstremt for tidligt eller meget for tidligt, hvilket betyder før uge 32. Region Syddanmark havde 115 af disse fødsler, mens Region Hovedstaden toppede med 245. De nye regler vil sikre, at forældre til for tidligt fødte i hele landet får den nødvendige støtte og fleksibilitet til at håndtere en udfordrende start på livet med deres børn.

Med ændringen er der taget et vigtigt skridt for at sikre, at forældre i særligt sårbare situationer får en tryg og fleksibel barselsordning, der matcher deres behov.

Når regler bliver til tyranni

Af
Andreas Andreassen
-
0

Den nuværende generation har gennemlevet en sand eksplosion i antallet af regler, det omkringliggende samfund kræver, at den enkelte borger eller virksomhed skal efterleve. Det var et af hovedemnerne under forrige valgkamp, men desværre er det ikke blevet til ret meget, når det gælder om at få fjernet regel tyranniet.

I løbet af 1960erne udviklede det socialistiske flertal i Danmark velfærdsstaten. Der kom i løbet af få årtier en markant forøgelse af offentlige medarbejdere, hvoraf de administrative stillinger, blev de mest skelsættende. I takt med indførslen af bistandslov, pensionsordninger, boligstøtte og socialt boligbyggeri, øgede man behovet for offentlig sagsbehandling mange gange. Men indførte også flere former for beskatninger og afgifter, der blandt andet skulle finansiere de mange nye ordninger. Som en bivirkning heraf begyndte embedsapparatet at etablere forskellige former for kontrol og regelsæt indenfor mange områder. Lovgivningen er præget af denne gradvise tilpasning, hvor ikke mindst vejledningerne til lovene er spækket med alsidige krav om stort og småt. Der er i dag så mange regler, at ingen kan overskue dem. Ofte kræver det studier, selv for jurister.

Derfor er det intet under, at danskerne er meget trætte af kontrolsamfundet. For det er en tommelfingerregel, at eliten (politikerne og embedsapparatet) i stat, kommuner og regioner tager borgerne for givet. Man kan praktisk talt ikke modtage en skrivelse fra det offentlige, der ikke er spækket med regler eller trusler. Mulighederne for at lave endda store indgreb mod borgerne er voldsomme. Ofte uden nogen som helst form for reel mulighed for retsprøvelse. Skøn efter skøn, vurdering efter vurdering, lader os allesammen forstå, at vi kun en et lille tandhjul i den store maskine. At embedsfolkene samtidig har forgyldt sig selv via urimelige ansættelsesforhold, hvor de praktisk talt kan begå alle former for fejl uden konsekvenser, har skabt et teknokrati, der er både antidemokratisk og usammenhængende.

Interessen for demokratiet ligger på et lille sted for mange danskere. Deltagelsen i det politiske arbejde er meget sparsomt, og partierne har svært ved at hverve og fastholde medlemmer. Er det fordi, mange har opgivet troen på, at det kan betale sig at mene noget? Ofte præsenteres vi for nye regler som nødvendighedens politik. Som om der ikke er alternativer. Det er trist. Man burde fremme debat og indsigt. Problemet er, at mange i den herskende klasse godt ved, at det de vil, er umådeligt upopulært blandt mange borgere. Så hellere lade være med at spørge.

Er det populært med supersygehuse, hvor folk skal rejse langt? Eller tilsvarende at fjerne lokale skadestuer, lægevagt og andre sundhedstilbud? Kunne man vinde en folkeafstemning om det? Men hvorfor er det så sket? Og sådan kan man blive ved med at finde eksempler på afgørende beslutninger, der bliver indført af bagdøren og via teknokratiske nødvendigheder. Skolereformen er et andet eksempel. Politireformen også. Kort sagt er vi alt for styret af embedsfolkenes tanker og ønsker, og alt for lidt af borgernes reelle behov. Opgøret med embedsapparatet har dog lange udsigter, for politikerne og embedsfolkene kommer ofte fra de samme uddannelser, med den samme baggrund og de samme interesser.

Det er ikke godt.

Vi har set med skolereformen for knap et årti siden, hvordan samfundet har forsøgt at tage forældreansvaret fra forældrene. Resultaterne af reformen har været katastrofale. Senest vil man til at bestemme, hvilken mad, børnene skal spises. Vejen til helvedet er brolagt med gode intentioner. Men sagen er den, at vi allesammen er forskellige. Nogle mennesker elsker regler, og de trives enormt godt i at få besked om, hvor de skal stå og hvornår. Andre er selvstændige og ønsker så lidt indblanding som muligt. Men uanset hvad, så skal dem med reglerne huske på, at de dybest set griber ind i den personlige frihed, hver eneste gang de indfører en regel, der skal gælde andre mennesker. Og det er måske fint, når reglerne er nogle, man selv kan lide. Men hvis det nu var regler, man ikke kunne lide, var det måske anderledes.

Derfor bør man stræbe efter et samfund, hvor der er så få regler og så meget frihed, som overhovedet muligt. Men også fordi at hver eneste regel betyder, at der skal afsættes skattekroner til at administrere og kontrollere reglerne. Det dræner energien og initivet hos borgere og virksomheder, men så sandelig også hos de mange offentlige ansatte, der ikke sidder med administration men rigtig arbejde hos borgerne. Læger skriger eksempelvis efter færre regler. Eksemplerne er mange. Og spørgsmålet er, om vi efterhånden ikke er nået dertil, hvor reglerne i Danmark er blevet til det rene tyranni.

Håndværkerfradraget vender tilbage med fokus på grøn omstilling

Af
Andreas Andreassen
-
0

I går præsenterede regeringen sammen med Venstre, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre finansloven for 2025, hvor genindførelsen af håndværkerfradraget blev et af de mest markante punkter. Aftalen indeholder flere tiltag, der skal gøre det billigere at være dansker, samtidig med at der investeres i grøn omstilling og velfærd.

Grøn udgave af håndværkerfradraget

Håndværkerfradraget blev genindført i en grøn udgave, der blandt andet skal hjælpe danskerne med at klimasikre deres hjem og energirenovere. Venstres formand og forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, udtrykte tilfredshed med aftalen:

– Vi har hele tiden ment, at det var en fejl at afskaffe håndværkerfradraget. Nu genindfører vi det i en grøn udgave, som gør det nemmere at forberede boliger på det vildere og Håndværkerfradraget vender tilbage med fokus på grøn omstilling vejr, som fremtiden bringer. Samtidig har vi hævet servicefradraget, så familier kan få hjælp til opgaver som snerydning og børnepasning.

Servicefradraget blev hævet fra 11.900 kr. til 17.500 kr., hvilket skal gøre det lettere for danskerne at få hjælp til praktiske opgaver i hverdagen.

Historisk løft til kommuner og sundhed

Finansminister Nicolai Wammen fremhævede vigtigheden af velfærdsinvesteringerne i finansloven:

– Vi prioriterer de områder, som har størst betydning for danskerne: velfærd, grøn omstilling og tryghed. Derfor afsætter vi historisk mange penge til kommunal velfærd og til at rense vores fjorde og indre farvande.

Der blev samtidig bygget videre på forårets aftaler om kommunernes og regionernes økonomi, der sikrede de største løft i servicerammen og sundhedsdriften i mere end et årti.

Øget fokus på uddannelse

Finansloven prioriterede også uddannelsesområdet, blandt andet gennem støtte til gymnasier, videregående uddannelser og en national forsøgsordning med skolemad. Økonomiminister Stephanie Lose udtalte:

– Vi gør det billigere at være dansker og investerer samtidig massivt i vores fælles velfærd. Verden omkring os ændrer sig, og vi skaber varige forandringer, så Danmark bliver bedre rustet til fremtiden.

Den grønne trepartsaftale, der skal sikre mere natur og renere vandmiljøer, blev også en del af finansloven, som regeringen og aftalepartierne forhandlede på plads.

Mette Frederiksen modtager historisk orden

Af
Andreas Andreassen
-
0

Statsminister Mette Frederiksen (S) har fået en særlig anerkendelse af kongehuset. På Amalienborg modtog hun fredag Dannebrogordenens Kommandørkors af 1. grad, som hun delte på sin Instagram-profil med en reflekterende tekst om betydningen af ordenen og kongehusets rolle i Danmark.

En historisk udnævnelse

Det er første gang, at en socialdemokratisk statsminister modtager denne orden, hvilket Mette Frederiksen beskriver som en ære. I sin opdatering skriver hun:

– Jeg har aldrig lagt skjul på min store respekt for Dronning Margrethes indsats. Og for Kongehusets arbejde for Danmark.

Statsministeren fremhæver desuden, hvordan Danmarks historie og stærke traditioner binder danskerne tættere sammen, især i en tid præget af uro og forandringer. Hun peger på kongehusets vigtige rolle som en del af dansk kulturarv og et samlingspunkt for befolkningen.

Et stærkt symbol på dansk sammenhængskraft

Mette Frederiksen ser Kongehuset som en vigtig institution, der styrker forbindelsen mellem fortid, nutid og fremtid. I sin tekst nævner hun både respekten for Dannebrog og korsets symbolik som centrale elementer, der understøtter den danske identitet.

Ordenen, som hun modtog, er en af de højeste hædersbevisninger i Danmark og gives til personer, der har ydet en særlig indsats for landet. Modtagelsen af ordenen understreger statsministerens tætte forhold til kongehuset, som hun gentagne gange har udtrykt beundring for.

En begivenhedsrig uge

Modtagelsen af Kommandørkorset markerer afslutningen på en travl uge for statsministeren. I opdateringen nævner hun, at hun ser frem til at møde danskerne i Aalborg lørdag, hvor hun og hendes socialdemokratiske kollegaer vil være på gaden for at tale med borgerne.

Med ordenen i hånden og blikket rettet mod weekenden afslutter Mette Frederiksen sin besked med et ønske om en god weekend til alle sine følgere.

Vinterkulde udfordrer vejene lidt endnu

Af
Andreas Andreassen
-
0

Vejdirektoratet advarer mod sne- og isglatte veje i hele landet, da vintervejret fortsætter med at sætte sit præg på weekenden, men om lidt sættes det kolde vejr på pause.

Den arktiske kulde, som har domineret ugen, har givet snebyger og udbredt nattefrost, og mange trafikanter har allerede mærket vinterens konsekvenser med isskrabere og vejhjælp i højt gear.

Fredag aften nåede temperaturerne helt ned til minus 10 grader i Midtjylland, og flere steder har glatte veje og store snemængder gjort kørselsforholdene vanskelige. Trafikanter opfordres derfor til at holde sig orienteret om vejr- og trafiksituationen og tilpasse farten efter forholdene.

Lørdag byder dog på en lille pause i vinterkulden med gode solchancer, kun afbrudt af enkelte sne- og sludbyger. Den vestlige vind bliver frisk og kan ved kysterne nå hård styrke, men det klare vejr giver mulighed for en flot dag udendørs – dog stadig med vanter og hue som faste følgesvende.

Markant vejrskifte på vej

Allerede lørdag aften begynder vejret at ændre karakter. Et stort frontsystem trækker op fra syd og bringer både regn og betydeligt lunere luft med sig. Nattemperaturerne stiger hurtigt, og søndag ventes dagtemperaturer på op til 14 grader flere steder i landet – et skift på op mod 20 grader sammenlignet med ugens nattefrost. Lokalt kan nedbøren dog starte som slud, inden den varme luft får overtaget.

Den usædvanlige temperaturstigning skyldes et dybt stormlavtryk, der udvikler sig vest for De Britiske Øer. Dette system sender lun luft fra det nordvestlige Afrika og den Iberiske Halvø op mod Danmark, hvilket giver en følelse af efterår midt i vinterens begyndelse.

Stormfuld afslutning på Færøerne

Mens Danmark får en smagsprøve på lunt vejr, bliver Færøerne ramt af lavtrykkets kraftige vinde. Her ventes middelvind af stormstyrke og vindstød op til orkanstyrke natten til søndag og søndag formiddag, hvilket kan give lokale udfordringer.

Trafikken under pres

De store temperaturskift betyder, at trafikanter skal være opmærksomme på skiftende vejforhold. Sne- og isglatte veje kan stadig være et problem i starten af weekenden, mens regn og lunere temperaturer natten til søndag kan føre til våd og glat asfalt. Bilister anbefales at planlægge deres rejser grundigt og være ekstra forsigtige på vejene.

Det kommende varmeskifte markerer en overgang fra vinterlige forhold til en mere efterårsagtig vejrtype, men også med risiko for kraftige vinde og perioder med regn, som kan præge starten af den kommende uge.

Kilde: DMI / Trafikken.dk

Flere midler til ungdomsuddannelser i Trekantområdet

Af
Thea Dyhrberg
-
0

I finanslovsaftalen for 2025 har SF skaffet 190 millioner kroner ekstra til ungdomsuddannelserne. Det fortæller Karina Lorentzen til Syd AVISEN.

Ifølge landdistriktsordfører Karina Lorentzen betyder det, at flere gymnasier slipper for at skulle gennemføre betydelige besparelser, som ellers var lagt op til i regeringens oprindelige taxameterreform. Aftalen tilgodeser særligt de mest trængte landgymnasier, som nu får bedre mulighed for at bevare et bæredygtigt økonomisk fundament.

– Regeringens reform gik hårdt ud over mange ungdomsuddannelser, især i Trekantområdet. SF har sikret flere penge, og det betyder, at vi har kunnet afbøde besparelserne for nogle og samtidig give lidt ekstra til de mest trængte gymnasier. Det redder ikke alt, men det er et vigtigt skridt, siger Karina Lorentzen.

I Sydjylland har aftalen haft stor betydning for flere skoler. Blandt dem er Rybners, der i stedet for en besparelse på 600.000 kroner nu står med et økonomisk overskud på 700.000 kroner.

Syddansk Erhvervsskole, der oprindeligt skulle spare 400.000 kroner, får med aftalen 2,5 millioner kroner ekstra. Kolding Gymnasium modtager ligeledes en million kroner, hvilket næsten dækker det beløb, de ellers skulle have sparet.

Rosborg Gymnasium & HF i Vejle, som stod til at miste 4,2 millioner kroner, skal nu spare 1,9 millioner kroner.

SF fremhæver også, at aftalen har betydet, at Tørring Gymnasium nu modtager en halv million kroner, som de oprindeligt ikke var tilgodeset med, mens Sønderborg Statsskole og Alssundgymnasiet begge har fået tilført ekstra midler, der forbedrer deres økonomiske situation.

– Vi ved, hvor vigtige landgymnasierne er for de unge og deres lokalsamfund. Derfor er vi stolte af, at vi med finansloven har skabt bedre rammer for uddannelsesstederne, så de fortsat kan tilbyde god undervisning og stærke fællesskaber, siger Karina Lorentzen.

SF understreger, at de ekstra midler er en vigtig del af finansloven, som skal sikre, at ungdomsuddannelserne i hele landet får mulighed for at bevare deres kvalitet og tiltrækningskraft, også i de små og udfordrede områder.

SF glæder sig over penge til skolemad

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Med finansloven for 2025 er der afsat 854 millioner kroner til en ny forsøgsordning, der skal sikre skolemad på flere folkeskoler rundt om i landet. Ifølge SF skal dette være første skridt på vejen mod at gøre skolemad gratis og tilgængeligt for alle elever senest i 2030.

SF’s Karina Lorentzen, folketingsmedlem fra Sydjylland, fremhæver de konkrete udfordringer, mange børn oplever i skolen, når der ikke er nok eller tilstrækkelig nærende mad til rådighed.

– Overraskende mange børn er sultne, mens de er i skole. Mange lærere ser børn, der møder op uden madpakke eller med en madpakke, der ikke mætter. Det spænder ben for børnene i skolen, og det gør vi noget ved nu, siger hun i en pressemeddelse.

Inspiration fra Esbjerg og udlandet

I Esbjerg har Præstegårdsskolen allerede erfaringer med skolemad, og SF ser det som en naturlig udvikling at bygge videre på sådanne initiativer. Samtidig peger partiet på inspiration fra Finland og Sverige, hvor skolemad har været en succes i årtier. SF beretter om, at erfaringer fra disse lande viser, at mætte børn både klarer sig bedre i skolen og får et stærkere fundament for deres fremtid.

– Vi kan godt få det gode børneliv tilbage på sporet. Men det kræver, at vi tør tænke stort og satse på ambitiøse idéer som gratis skolemad. Det er en investering i fremtiden, som vi ved betaler sig tilbage, siger Karina Lorentzen.

En del af et større program for folkeskolen

Skolemadsordningen er en del af SF’s Apolloprogram, som har til formål at styrke og udvikle folkeskolen. Programmet inkluderer også ambitioner om færre elever i klasserne, flere lærere og bedre støtte til børn med særlige behov.

– Skolemad er en åbenlys lavthængende frugt, når vi gerne vil have vores børn til at trives bedre og lære mere. Nu tager vi første skridt til at indføre det, forklarer Karina Lorentzen og understreger, at fokus skal være på at vælge investeringer i børnene frem for skattelettelser.

Den præcise udformning af forsøgsordningen skal fastlægges i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet. SF foreslår i denne sammenhæng, at ordningen bliver bredt fordelt over hele landet for at samle erfaringer om de bedste løsninger.

– Det vil give os erfaringer om både muligheder og udfordringer ved skolemad i alle dele af landet, som vi kan bruge til at tage næste skridt mod gratis skolemad på alle skoler, siger Karina Lorentzen.

SF fortæller sidst, at de håber, at ordningen ikke alene vil sikre mætte børn, men også skabe bedre rammer for trivsel og læring på landets skoler.

1...596061...63Side 60 af 63
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER